Atlanten - 01.01.1904, Side 139

— 499 —
men de ere til Gengæld af den allerstørste økonomiske Betyd-
ning, eftersom Beboelsen næsten udelukkende er knyttet til dem.
Højlandet kan, paa Grund af sit barske Klima, ikke bebos, og
kun i de ydre og lavere Dele deraf findes Sommergræsgange for
Faar. I det Indre er der dog kun meget faa og smaa græs-
bevoxede Pletter, hvor der i 2 å 21/3 Maaned om Aaret fore-
kommer lidt Vegetation.
Ved Bredefjord og Hunafloi er den nordvestlige Del af
Landet adskilt fra Hovedplateauet, hvorved der dannes to
Hoveddele, en mindre og en større. Landtangen mellem de to
har en Bredde af 7 Km. og en Højde af 228 M.
Det store Hovedparti er højest i SØ., hvor Vatnajøkulls Sne-
masser bedække et Areal af 8,500 Kvadratkilometer. Landets
Højdeakse gaar fra NV. til SØ., omtrent fra den indre Del af
Hvammsfjorden i Retning af Hornefjord. Det er dog ikke nogen
sammenhængende Ryg, men en Række snedækte Kupler, som
adskilles ved brede Lavninger. Disse sne- og isdækte Kupler
ere egentlig en Række mindre Plateauer, som hæve sig fra
Hovedplateauet op til en absolut Højde af fra 1400—2000 M.;
relativt ligge de 600—900 M. over det indre Højland. Den øst-
ligste af disse Kupler er den store Vatnajokull, som er adskilt
fra Tungnafellsjokull ved Vonarskard (1000 M.); mellem Tungna-
fellsjokull og Hofsjdkull ligger den brede Sprengisandur (650 M.);
vestlig for Hofsjokull, mellem denne og Langjokull ligger Kjolur
eller Kjalvegur (Kølvejen) (600 M.) og mellem Langjokull og
Eiriksjokull Flosaskard (800 M.). Højsletterne Nord for de
sidstnævnte Snefjælde, hvilke tildels ere meget rige paa Søer og
Sumpe, bære forskellige Navne, som: Storisandur, Grlmstung-
naheidi, Arnarvatnsheidi, Tvldægra og HolltavSrduheidi.
Ind i Højlandene skære sig mange Dale, og mellem dem
ligge Udløbere fra Bjærgene mod Havet.
Det indre Højland bestaar mest af græsløse Ørkener; dog
er deres Overfladeforhold noget forskellig, efter den geologiske
Beskaffenhed af Fjældene.
Hvor Basalt eller Dolorit danner Underlaget, er Overfladen
oversaaet med et Hav af kantede Klippeblokke, hvilke Frosten
har sprængt fra hinanden. Hvor der findes Tuff og Breccie
er Overfladen mest bedækket med Grus og Lavaslakker, hvilke
gennem Forvitring have løsnet sig fra Breccien.
Lavamarkerne bedække meget store Arealer og ere omtrent