Atlanten - 01.01.1904, Side 144
— 504 —
i hvilke de da kalve. Mange Søer skylde vulkanske Kræfter
deres Oprindelse.
Islands Søer have kun ringe økonomisk Betydning for Be-
boerne.
Lige til Midten af det 19. Aarhundrede var Islands Højde-
forhold kun meget lidt kendte. Kun langs Kysten var der i
1801 —18, da den store Kystopmaaling fandt Sted, indlagt et
trigonometrisk Net, som Islænderen Bjørn Gunnlaugsson havde
bygget videre paa under sine Opmaalinger.
Da Thoroddsen i 1881 begyndte sine Undersøgelser, var der
kun kendt 230 Højder paa Island, næsten alle langs Kysten.
Kun enkelte Fjældtoppe i det Indre kendte man Højden paa.
Hertil kom omtrent 140 Højder, som Geologerne A. Helland og
F. Johnstrup havde maalt i 1882 og 1886.
Disse Maalinger vare dog ganske utilstrækkelige til at give
et samlet Indtryk af det hele Lands Skulptur, eftersom man
manglede Maalinger for hele store Strækninger, navnlig i det
Indre.
Thoroddsen tog sig det Arbejde paa, samtidig med sine
geologiske Undersøgelser, at foretage Højdemaalinger i de mindre
kendte Dele af Landet. Nøjagtige trigonometriske Maalinger lode
sig dog ikke udføre, dels af Mangel paa Tid og Raad, dels fordi
Thoroddsen jo var ene om Arbejdet. Han benyttede da som
oftest Aneroidbarometer. Imidlertid blev det dog til Slutning
muligt for ham at forøge Antallet af Højdemaalinger saaledes, at
der kunde gives et paalideligt Kort over Islands Højdeforhold.
Dette følger med det her omhandlede Værk og er fortrinligt
udført.
Til det slutter sig en Liste over ikke mindre end 1150
Højder, der ere maalte af ham og andre. De omfatte næsten
alle dem, der have orografisk Betydning. 187 af dem ere maalte
trigonometrisk. Hertil komme 41, der bestemtes af General-
staben paa dens Maalinger i 1902.
Indtil Generalstabens topografiske Afdeling kan faa de for-
trinlige Kortblade fuldførte over hele Island, som man er begyndt
paa — hvilket dog antagelig vil tage mange Aar — vil Tho-
roddsens Kort være det eneste, der kan raadspørges om Islands
Højdeforhold. Højdekortet er et første Forsøg paa at give en
hypsometrisk Fremstilling af Islands Overfladeforhold.