Atlanten - 01.01.1904, Síða 145

— 505
I en Anmeldelse af Thoroddsens Hovedværk om Islands Geo-
grafi og Geologi er det selvfølgelig ikke muligt at komme ind
paa alt, hvad der kunde være af Interesse for dette Tidsskrifts
Læsere. Vi have foreløbig givet nogle af de Resultater i geo-
grafisk Henseende, som det, efter vor Formening, var værd at
dvæle ved, og skulle nu med nogle faa Ord omtale Resten.
I Kapitlet III omtales Kysterne.
Af Havets Arbejde til Forandring og Ødelæggelse af Kysterne
som og af Laguner, Fjorde, Strandlinier, Kystterrasser m. m.
gives en interessant og indgaaende Skildring. Indtil den nyeste
Tid har Kendskabet til de islandske Fjorde kun været meget
mangelfuldt, og man besad f. Eks. kun faa Dybdemaalinger.
Først i de senere Aar har den danske Marine i saa Hen-
seende foretaget et stort Arbejde, hvilket har givet en Række
fortrinlige og af Søkortarkivet udgivne Kort til Resultat. Det
fremgaar bl. a. deraf, at Havbundens Skulptur er anderledes,
end man tidligere havde tænkt. Disse Kort have ogsaa været til
stor Gavn for Thoroddsens Undersøgelser. Han hævder iøvrigt,
at Indskæringerne paa Islandskysten ere af dobbelt Art, enten er
det store Rugter, som ere opstaaede ved Sænkninger, eller Fjorde,
som ere fremkaldte ved Erosion.
Afsnittet IV omhandler Islands Vulkaner.
Som allerede bemærket er det lykkedes Forfatteren netop
paa dette Omraade — særlig ved sin Spalteteori — at frem-
komme med helt nye Synspunkter. Iøvrigt har han tidligere
paa dansk skrevet baade »Islandske Vulkaners Historie«
og det mere populære Arbejde »Islands Vulkaner og Lava-
strømme«, gennem hvilke Værker man har en let Adgang til
at faa et Begreb om de vældige Naturrevolutioner, som de vul-
kanske Fænomener have frembragt saa længe Øen har været til.
Skønt Islands Gletchere (Afsnit V) i Størrelse langt over-
træffe lignende paa Europas Fastland, vare de dog hidtil kun
bievne lidet omtalte, hvilket nærmest havde sin Aarsag i, at de
fremmede Naturforskere, som berejste Island, som oftest havde
alt for kort Tid til Raadighed til at opsøge de ofte afsides lig-
gende og vanskelig tilgængelige Jøkler. Endnu i Aaret 1881 vare
kun 25 af Jøklerne omtalte og beskrevne i Litteraturen. Thor-
oddsen har senere forøget deres Tal til 139. Skønt han be-
skedent kalder sine Undersøgelser for »Rekognosceringer«, har
han dog ved dem i alle Tilfælde faaet Sne- og Gletchergræn-