Atlanten - 01.01.1904, Qupperneq 152

— 512 —
Jeg kan dog ikke undlade at tilføje, at der allerede paa
dette Tidspunkt var Tilløb til et Fond som Grundlag for en Ad-
ministration. Paa de Steder, hvor der dreves Hvalfangst, var
det nemlig Skik, at de Grønlændere, der hjalp med hertil, fik
Halvdelen af den fangede Hval. Oprindelig fik de denne Halv-
del in natura, men Værdierne af Spækket og de kostbare Bar-
der gik derved i Europæernes private Lommer, hvorfor det
blev forordnet, at Grønlænderne for Fremtiden kun skulde have
Værdien udbetalt. En Del af Halvdelens Værdi blev dog til-
bageholdt og betragtet som et Fond, de saakaldte Hjælpekasser
for Nord- og Sydgrønland, oprettede 1785 og 1803, der skulde
bruges til forskellige Ting, f. Eks. at fremhjælpe »tidlige Ægte-
skaber« blandt Grønlænderne. Til disse Kasser bleve føjede de
Alimentationsbidrag, der fra de danske Fædre flittigt strømmede-
ind. Kasserne naaede efterhaanden en ret betydelig Størrelse
og udgjorde 1867—68 over 25,000 Kr. Denne Sum er nu ganske
forsvunden, uden at være brugt til sit oprindelige Øjemed. Og
den er dog opsparet af Grønlænderne selv.
Vi maa nu gøre et langt Spring frem i Tiden. Handelen,
som fra 1774 var ført for kongelig Regning, gav paa Grund af
Embedsmændenes og Skippernes Bedragerier intet Overskud,
før Inspektørerne, der ansattes 1782, fik Forholdene ordnede.
Fra 1790 begyndte Overskuddet at vise sig og vedblev indtil
Krigen 1807. Under og i de nærmeste Aar efter denne var der
naturligvis ikke Tale om andet end at erstatte de svære Tab,
men fra 1829 af gav Handelen atter Overskud. Direktionen be-
regnede selv dettes Størrelse saaledes, »at hvert Individ i Landet,
Børn og gamle inkl., afgiver til Finanserne circa 10 Rdlr.« (Skr.
fra den adm. Dir. til Indenrigsmin. 18/2 55). Efter 1855 steg
Overskuddet stadig og naaede sit Højdepunkt 1870 (ca. 1/2
Million), indtil det helt hørte op i 1880 og afløstes af det nu-
værende regelmæssige Underskud.
Det maa erindres, at Overskuddet først fremkom efter at
alle tænkelige Udgifter vare fradragne, hvorfor det er klart, at
et Overskud betød en Udsugning af de Indfødte, som maatte
svare Afgift til et fremmed Samfund. Retsindige Folk indsaa
derfor ogsaa, at dette var urigtigt, og der blev nedsat en Kom-
mission 1851, som bl. a. skulde overveje, hvorledes Overskuddet
skulde komme de Indfødte tilgode. Naar Kommissionen, til