Atlanten - 01.01.1904, Qupperneq 187
— 547 —
Af Foreningens Bestyrelsesmedlemmer var i Aarets Løb
Professor A. F. Feddersen afgaaet ved Døden, medens Redaktør
Anton Bing og Justitsraad R. Muller, henholdsvis Medlemmer af
Sektionerne for Island og Grønland, havde ønsket at træde til-
bage.
Pastor Hoffmeyer, der er Sekretær for den vestindiske Kirke-
sag, ønskede at henlede Opmærksomheden paa, at man ude i
Befolkningen ikke havde den fornødne Forstaaelse af vore vest-
indiske Øer som en Del af vort Fædreland, og dette Forhold
var for største Delen begrundet i manglende Viden.
De Meddelelser, der nu og da tilflød Dagspressen gennem
Ritzaus Bureau, vare altfor korte og forudsatte ofte et nøjere
Kendskab til Forholdene derovre. Taleren ønskede derfor, at
Foreningen søgte at arbejde hen til, at der i noget videre Om-
fang blev givet Offentligheden Oplysninger om Dansk Vestindien.
Man maatte søge at vinde det danske Folk for og til Forstaa-
else af, at det var godt for Danmark at have de vestindiske
Øer. En ordnet Foredragsrække Landet over om Øerne og
deres Forhold vilde sikkert være af god Virkning, navnlig saa-
fremt disse Foredrag bleve ledsagede af Lysbilleder.
Præsidenten meddelte, at man stedse havde Opmærksom-
heden henvendt herpaa, men Foreningens Pengemidler slog ikke
til, naar Talen var om en større Foredragsagitation ude omkring
i Landet. Kunde man skaffe Foreningen et større Medlemsan-
tal, skulde de forøgede Indtægter gerne blive anvendte i den an-
tydede Retning.
Overretssagfører Høegh-Guldberg udtalte sin Tilslutning til
Tanken om, at islandske Heste kunde blive fremstillede paa
danske Dyrskuer, da dette mulig kunde bidrage til at fortrænge
en Del af den Mængde russiske Heste, der nu indførtes her til
Landet. Taleren ønskede at henlede Opmærksomheden paa, at
Programmet for Fællesskuerne i den kommende Sommer blev
lagt nu, og Foreningen burde da ved en Skrivelse til Fællesfor-
eningerne søge at skaffe de islandske Heste en fast Rubrik i
Katalogerne.
Hvad Spørgsmaalet om Afholdelse af Foredrag angik, mente
Taleren ikke, at det krævede ret store Pengemidler, og Forenin-
gen burde netop derfor søge at udvide denne Virksomhed; thi
derved opnaaede den at skaffe flere Medlemmer, noget der atter
medførte flere Penge. Tilmed kunde der godt tages en lille