Atuagagdliutit - 24.03.1955, Blaðsíða 5

Små lovovertrædere straffes
— de store går fri...
Retsudviklingen i Grønland inde i en alvorlig krise, fordi kriminalloven ikke kan gen-
nemføres efter bestemmelsen. — Vil man fratage grønlænderne medansvaret for den
almindelige udvikling ved at erstatte kredsdommerne med danske jurister? — Spiritus-
rationeringens ophævelse fejres — og politiet kan ikke overkomme arbejdet.
Den 1. december 1951 blev den grønlandske retsplejelov sat i
kraft. Som noget helt nyt i Grønland indførte den uafhængige (lom-
stole, fælles for alle heroppe. Den 15. juli 1954 kom kriminalloven
(ler har fået betegnelsen verdens mest moderne straffelov. Begge
love har altså været i kraft meget kort tid. Allerede sidste sommer
talte man om at indføre dybtgående ændringer i retsplejeloven,, og
tornylig meddeltes det fra statsministeriet, at man har nedsat et ud-
valg, som skal tilrettelægge undersøgelser i Grønland for at kon-
statere virkningerne af de reformer, der er indført siden nyord-
ningen. Det blev nævnt, at de første konkrete opgaver ville blive
Undersøgelser af kriminallovens og ægteskabslovens virkninger —
i henhold til den revisionsparagraf, der findes i begge disse love.
Set heroppefra tegner sagen sig således, at det havde været bed-
f'e at vente lidt endnu med undersøgelsesarbejdet og det nye 10-
Uiands udvalg og i stedet gennemføre den række foranstaltninger,
(ler er en betingelse for, at kriminalloven kan komme til at virke
* praksis, som meningen var. I øjeblikket er situationen den, at man
kar en virkelig god og moderne lov, men ikke er i stand til at bruge
ken. Uden at sige for meget kan man påstå, at retsvæsen og politi
1 Grønland er inde i en alvorlig krise. Man kan risikere, at hele kri-
Uiinalloven kuldsejler, hvis der ikke handles hurtigt.
Ordet straf findes ikke i kriminal- blevet, at de små lovovertrædere
°ven. Der tales om foranstaltninger, bliver straffet, de store går fri.
°8 disse bygger både på grønlandske
Hvorfor foranstaltningerne ikke
kan gennemføres
Den alvorligste foranstaltning er
forvaring, som bringes i anvendelse
overfor lovovertrædere, der må be-
tegnes som erhvervs- eller vanemæs-
sige eller særlig farlige forbrydere,
når hensynet til samfundets sikker-
hed gør det påkrævet. Lovens para-
graf 108 siger, at forvaring fuldbyr-
des i bygning eller lejr, hvor det er
muligt at holde den forvarede afson-
dret fra omverdenen.
En sådan bygning eller lejr findes
ikke. Resultatet er, at den tidligere
ndstedsbeslgrer, der dræbte sin kone
og som er blevet idømt forvaring i
5 år, stadig går rundt som en fri
mand. Han bar gentagne gange over-
trådt sit af holdspålæg og har — mens
man venter på forvaringslejren —
overfaldet sin mor og et barn.
Tvangsarbejde er en anden af for-
anstaltningerne. Lovens paragraf 103
siger, at tvangsarbejde udføres for
stat eller kommune mod vederlag
som forvaltes på nærmere af retten
fastsat måde. De grønlandske kom-
muner sætter — af økonomiske grun-
de ■— meget få arbejder i gang, hvor
der kan blive tale om at beskæftige
personer, der er idømt tvangsarbej-
de. Tilbage er Den kgl. grønlandske
Handel og Grønlands tekniske orga-
nisation — begge statsinstitutioner,
og begge svigter i dette vigtige
spørgsmål. Der er forskellige årsager.
Viljen er god nok hos adskillige af de
lokale institutionsledere, men bl. a.
den ikke ubetydelige arbejdsløshed
i hele vinterperioden indvirker. Man
har arbejdskraft nok, vil ikke holde
hæderlige arbejdere ude for at be-
skæftige lovovertrædere. Noget an-
det vilde være, om man kunde iværk-
sætte beskæftigelsesarbejder af for-
skellig slags, påkrævede vejarbejder,
og lignende. Men det kan man ikke,
for der er ingen bevillinger. Endelig
mangler man også instruks hjemme-
fra, fra Handel og ministerium om
pligt til at beskæftige folk, der er
idømt tvangsarbejde.
Situationen er i dag den, at politi-
et bogstavelig talt ikke tor foreslå
idømmelse af tvangsarbejde, og ret-
terne må lade være med at idømme
det, selv om sagen er oplagt, fordi
politiet ikke kan få institutionerne
til at beskæftige tvangsarbejdere. —
Ofte savner man også et sted, hvor
sådanne domfældte kan bo under et
vist tilsyn.
En mand fra Godthåb øvede vold
mod en gammel kone og begik nog-
le tyverier. Han blev dømt til an-
bringelse i Frederikshåb, hvor en
privat mand tog sig af ham. Han be-
gik nye lovovertrædelser og kom til-
bage til Godthåb, hvor han begik et
nyt tyveri. Bestiller ikke noget, men
laver fuldemands-spektakler flere
gange om ugen. Efter loven et oplagt
emne for tvangsarbejde og ophold
under tilsyn. Politiet må imidlertid
henstille til retten at fastlægge for-
holdet og derefter stille sagen i bero
fordi man ikke er i stand til at effek-
tuere foranstaltningen.
Anvisning af ophold på et bestemt
sted kaldtes tidligere forvisning. —
Denne foranstaltning forudsætter, at
politiet kan skaffe den pågældende
både ophold og arbejde det sted,
hvor han får anvisning på at bo i et
nærmere bestemt tidsrum. Bortset
h'aditioner og på moderne krimino-
logi. Den tager sigte på at bedømme
Personen, næsten mere end den for-
seelse, han har begået, hans karak-
teregenskaber, opvækst, milieu, arve-
lige belastninger o. s. v. Loven kræ-
v°r altså en individuel behandling
af liver sag, den bygger på resociali-
sering af den tiltalte, indeholder in-
Sen bestemt takst for en bestemt for-
hekse, som f. eks. den danske straf-
felov.
. Kriminalloven taler om følgende
foranstaltninger: Advarsel, bøde, be-
skikkelse af tilsyn, anvisning af eller
J0rbud mod ophold på bestemt sted,
tvangsarbejde, tvangsuddannelse, læ-
?eHg begrundet kur eller anstaltsbe-
'»ndling, forvaring, andre ind-
skrænkninger i handlefriheden og
n4elig konfiskation.
koven stiller store krav ti! rets-
myndighederne om psykologisk for-
tael.se og grundig undersøgelse for
,, finde den foranstaltning, der vil
ta?»"c fJedst egnet til at gøre den til-
,1 jæ til en god samfundsborger, og
si't stiller store krav til politiet, som
j.,a* efterforske sagen, udfærdige an-
(.‘tgcskrift og bagefter sørge for, at
1 ;,nstaltninger føres ud i livet.
Hvis kriminalloven var blevet
fulgt op på den rette måde, er
. der ingen tvivl om, at den me-
get hurtigt vilde være blevet ab-
sorberet af det grønlandske sam-
fund, netop fordi den i boj grad
bygger på sædvane. Det er den
ikke blevet, og resultatet er i dag
al alle de mindre sager, der kan
ffHøres med advarsel, bøde eller
^skikkelse af tilsyn bliver bc-
handlet og afslutlet. ne mere al-
v°rlige lovovertrædelser er man
stort set ude af stand til at be-
handle efter loven, fordi man ik-
ke har mulighederne for at gen-
nemføre foranstaltningerne. Kri-
ndnallovens første resultat er
Europap avangnuta kujatåtalo Klmugtuitsutlgut atåssutcKai'ftsa ping&rnerit ilåt Scliwcitzimc Sat. Gotthardip KflruatigdrtuvoK ukiut
tamaisa apinertonissåkut. agssntdlagterutaussnrssuit kkvigtut suvdlullgtigut niardlugtigut apumik crKaissut apntaiautigissarpait
ingnåtdlagtssaniik ingcrdlatigdlit. akunermut 22 km aputaiarsinaussarpåt. aput mångertlpatdl&rsiDiag&ngat angutinit nivagtunit
aserorterKårneKartarpoK
En af de vigtigste* jernbaneforbindelser mellem Nord- og Sydeuropa går over Set. Gotthard-passot i Schweiz, hvor snemængderne hvert
år er meget store. TU rydning benyttes store roterende plove, der blæser sneen ud gennem to rør. De skubbes frem af et elektrisk
lokomotiv, og de kan, alt efter omstændighederne, rydde op til 22 kilometer snedækket strækning på en time. Er sneen frossen,
må den først hakkes i stykker af udsendt mandskab.
5