Atuagagdliutit - 24.03.1955, Blaðsíða 10

over, hvor lidt der er gjort for be-
folkningen. Ser man bort fra Grøn-
lands torsk, der dog er af nyere da-
to, og fra kryolitten, som siges at
være ved at ebbe ud, så må man vel
sige, at Grønland i sig selv er, hvad
man forstår ved fattigt, men sande-
lig er der gjort noget for befolknin-
gen. Jeg tænker i denne sammenlig-
ning specielt på Belgisk Kongo.
— Var der andre afrikanske ind-
tryk, der fik Deres tanker til at gå
nordover?
■— Vi besøgte flere missionsstatio-
ner, dels fordi det kunne lade sig gø-
re at overnatte der, dels traf man
på missionsstationerne mennesker,
der var lette at komme på talefod
med, når det drejede sig om daglig-
dagens problemer, og om noget så
nødvendigt som at orientere sig om
vej o. lign. Vi traf ypperlige norske
missionærer midt i et opslidende og
utaknemmeligt arbejde under uhyre
vanskelige kår. Naturligt for mine
tanker gik de til Grønland, hvor be-
folkningen har gratis medicin, læge
og hospitalsbehandling. I Afrika dør
utallige mennesker af sygdomme,
der let kunne klares med dagligdags
medicin og almindelig sygehusbe-
handling, men kun de store missions-
stationer har hospitaler, hvis plads
er stærkt begrænset i forhold til be-
folkningstallet, medicin koster noget
og der er langt imellem lægerne. På
en missionsstation, vi besøgte, måt-
te min mand træde i funktion.
— Hvad var Deres umiddelbare
indtryk af de indfødte?
— De var fabelagtige nysgerrrige,
ligefremme, men synligt påvirkede
af omgivelserne. I Cameroun mødte
vi de mest primitive, men derfor og-
så de mest tilfredse og glade menne-
sker, og i Belgisk Kongo, hvor ud-
viklingen går hurtigt, og hvor be-
folkningen lever mere koncentreret
midt i en stor teknisk udvikling, var
der langt til smil. Det er ikke svært
for mig at trække en parallel med
Grønland, hvor den jævne boplads-
befolkning stadig har noget umiddel-
bart over sig og endnu kender glæ-
den over livets mangfoldige bagatel-
ler, medens bybefolkningen ofte har
sat sig økonomiske og tekniske mål
og givet deres tilværelse en anden
kurs i deres stræben efter at være
med i tiden. Ofte er det blevet sagt,
at den grønlandske kvinde står til-
bage for sin mand. Kan hænde vel
nok, men den sorte kvinde i Afrika
er mindst 100 år bagud for sin mand,
hun er hans slave, et laste- og føde-
dyr. Det virkede deprimerende at se.
Vi kom igennem adskillige små
landsbyer, og altid så vi et eller an-
det sted, at en mand sad og syede
på maskine. Det var hans levevej,
men kvinden, som gik på vejen med
kurs mod den hjemlige hytte, slæbte
på sit hoved 50—70 kg jordnødder,
beregnet til familiens måltider. Jeg
sludrede med en belgisk dame i
Kongo, som sagde, at hendes indfød-
te tjenere ofte havde givet udtryk
for sin beundring over, at hvide kvin-
der selv syede deres og børnenes
tøj, medens indfødte kvinder kun
ønskede at arbejde i marken og at
bære deres afgrøder eller brændsel
hjem til hytten.
En indfødt lærer fortalte mig
stolt, at han havde fået bygget sig
et dejligt hus, men at hans kone ikke
ville bo i det. Hu11 foretrak lerhytten
bagved huset, hvor hun på gammel
vis kunne have et uhnende ildsted
midt på gulvet. Hvor langt videre er
så ikke kvinden i Grønland nået?
— De har sikkert gjort iagttagelser
eller søgt oplysning om sundhedstil-
standen dernede?
, — Vi besøgte meget primitive syge-
huse og talte med læger og sygeple-
jersker, og vi fik at vide, at tuber-
issertuaitsumik otealokatiglngnek I:
kalaliarKat titartagait — H. C. Andersenilo
Nungme iliriiartilsissoK arnaK, inii-
sugtoK uvilsoK (!), Tatjana Petersen,
Forumime kalaliarKat titartagåinik
sarKumersitsinermigut iluagteKissoK
kingumut kalåtdlit nunåta' ilisarine-
Kautigssånik iliorpoK Odenseme II. C.
Anderseninmt långassunik sarKumer-
silsinigssamut lilartagkanik 19-inik
nagsitsigame. sarKiimersitsinerme td-
ssane nunanit dssigingitsorpagssuar-
nit mérKat titartagait sarKumersildu-
sdput. aperssorneKardlune oKausé
aluarsinauvatit —
— mérKat titartagait H. C. Ander-
senimut tungåssut Odenseme sarKii-
mersitsinigssamut? ja, imåikame-å,
angajorKåmauna — naluvara Kanoic
ilivdlutik isumersimanersut — atagu-
le agdlagarsiåka — nauk ama — au-
kukasit... ja, — „aitsånguaK fra Tho-
ra Christensenimut sujanerama, ag-
sut soKutigå“, tåssa anånama agdla-
gai, ja, tåssane pivå kalaliarKat sar-
KumersitseKataunigssåt nunanit åssi-
glngitsorpagssuarnit mérKat titarta-
gaisa H. C. Andersenimut tungassut
Odenseme sarKumersitaunigssåne. ja,
kulosen breder sig, og at andre syg-
domme hjemsøger befolkningen. Me-
dens smitten i Grønland oftest spre-
des med skibe, så er det i Afrika
meget tit lastbiltrafikken, der er
smittespreder.
Ved vore før omtalte besøg på
missionstationer fandt jeg ud af, at
en statskirke, som vi kender den i
Grønland, er at foretrække. Den gi-
ver en mere støt og rolig udvikling.
I virkeligheden er Afrika religiøst
set et Babylon, idet et utal af prote-
stantiske sekter arbejder i konkur-
rence indbyrdes og sammen imod
den katolske kirke, men jeg ville
ønske, at præster, der sendes til
Grønland, var besjælet af samme
nidkære og energiske missionsiver.
Efter mit besøg i Afrika forstår jeg,
hvad det kan komme til at betyde,
at forskellige sekter har begyndt en
virksomhed Grønland.
— Det var vel også missionssta-
tionerne, der drev skolerne?
—- De skoler, der i almindelighed
findes, er ganske rigtigt drevet af
missionsselskaber, jeg ser bort fra
Cameroun og et enkelte gymnasium
i fransk Æquatorialafrika, hvor sta-
soruname agdlautigissariaKångika-
luarpat. imailinaruk angajorKåma Ka-
noK ilivdlutik pinerpoK mérKat titar-
tagait erKaisimagait... kisiåne nåmik
kajumigsårnanga. „Red Barnet" sar-
Kumersiisinigssamik sulissutigingnig-
tuvoK, unalo fru Thora Christensen
pissariaKartunik åricigssussissuvoK...
— mérKat titartainigssamingnut
KanoK sivisutigissumik pivfigssaKar-
simagpat, Tatjana?
— tåssamåna februarime agdlagar-
sivunga, tauva Kåumat atauseK piv-
figssaralugo titartagkat martsime „U-
manak“ut nagsiusinåusavdlugit. nå-
magsivavutdlume ... atuarfingme a-
kunerit titartåivigssat atorsimavavut,
atausiardluta åma uvalikut ingerdlå-
simavdlugit. imåikame, klassit mar-
dluk Kinersimavåka tauva ama mér-
Kat børnehjemmimiut. H. C. Ander-
senimik atuvfagpåka oKaloKatigalugit-
dlo, titartarniagagssavutdlo aulaja-
ngersardlugit. H. C. Andersenip oita-
lugtualiainik iliniarfik navssårsiulor-
naKaoK ... ti-hi, susavdluta ama atua-
gagssiarisavarput, nåmik uvanga tai-
ma itut sarKumiunigssåt nuånarissa-
ten har påtaget sig denne opgave.
Danmarks skoleindsats er i virkelig-
heden imponerende i Grønland, hvor
vi har grund til at være glade for,
at alle kan læse og skrive. Det er
denne kendsgerning, mener jeg, der
gør en så hurtig udvikling, som den
planlagte, gennemførlig. Man sagde
til mig i Afrika, når jeg prøvede at
drage sammenligninger med Grøn-
land, som jeg selvfølgelig ikke kunne
få ud af hovedet, at jeg ikke måtte
glemme, at „Kulden bevarer, men
varmen ødelægger". Der er nok no-
get rigtigt i dette. Jeg har den sikre
opfattelse, at der er betydeligt mere
livsvilje og energi i den grønlandske
befolkning end i den afrikanske.
Varmen sløver og ødelægget', døde-
ligheden og især børnedødeligheden
er stor selv om der gøres en betyde-
lig lægelig indsats for at nå frem til
det sunde og moderne Afrika.
Jeg ved godt, at alt dette kun er
nogle få af de tanker, jeg bar gjort
mig. Man må ikke tage mig det ilde
op, at jeg så ofte har tænkt på og
sammenlignet med Grønland, det gør
jeg såmænd også her i Lyngby.
kujatånit.
ringivigpara... tauva tåssa mérKat
suliagssipåka —•
— pitsaunerssaitdlo tiguvdlugit...
— s6, 19-it, — å, titartagkat aju-
ngitsut ajortutdlo sok encartusavaka,
kisiåne tåssa titartagkanit ‘20-nit atau-
seK pitsåungingmat 19-it nagsiuku-
sungnerusimavåka. ilagigujåtdlo „a-
putip kungia arnaK", aitsåtdle Atua-
gagdliutine åssiliartagssaK ...
... nålagarput aperisavara...
... Atuagagdliutit sarKånc, umak-A!
asulo — sorunalime - Kalåtdlit-nu-
nåta nunatåne igsiagivdlune, Kilak
tungujorterulordlune...
— titartagkat Kalåtdlit-nunånik
takorKUsårutigssatsialavisåput ...
— taimåipoK, tåssame åma auna
piumassara tagpavane påsilisagåt må-
nisaoK mérKanik atuartonarmat, na-
noK oKåsaunga, ja, tåssa atanatiging-
nerunigssaK ... susale agdlauserinago.
— Forumime sarKumersitase iluag-
teKaut...
— so, tåssa tåuna Kay Bojesen. tai-
mane telegrammit, radioavisit dan-
skitdlo avisé katerssorsimångerKOKå-
ka... å, use kigutit nakorsåne avisime
takuvara —- kigutitdlo nakorsåta anit-
dlariardlune aperånga suna igdlauli-
gineriga. - ingminut, akivara. årh,
sugssåungilaK, ajorpoK ... iluagtiput-
dle Kalipautait sunerilo pissutauvdlu-
tik. takuvåme, Kalipautait avatangi-
ssinit pissuteKarput... sussusigssait-
dlo, ja, tåssa uvanga Kinigkåka, kisiå-
ne nåmivik tåuna agdlauserisångi-
lat...
—- Kanormåna, titartagkat tåuko
nunane avdlane sarKumersitauniar-
put, ilå?
— so - AtuagagdliutinipoK, tauva
tåssane takusinauvat — ja, pigalua-
rujorme, ilåingoii perorsautigssatut
katerssugkanut — å, KanoK taissa-
kaseKinerpait — ilångutisåput... ja,
AtuagagdliutininersoK takuniariuk.
agdlautigissagssat unu sarKumertina-
go pingitsornak uvavnut atuarterKå-
savat...
— titartainermik iliniartitsinerit
OKalugtuarilåruk-ait...
— titartainermik iliniartitsinek?
iasilat, KanoK oKåsagama? Nungme
titartainermik iliniartitsinigssamut
iluamérsumik ingerdlatsivigssaivångi-
lagut — åma iliniagagssat avdlat tu-
ngaisigut taimåikunarpoK •— uvanga-
le isumaga imåipoK titartaineK Ka-
suersårfiusassoK, neriutiga tåssa mér-
Kat akunerne titartaivingmingne a-
nersåmikut niaKorssornerinikutdlo
Kasuersårtåsassut. tåssame, tamåssau-
vok sujunertara. akunerit lamåko a-
kunertut atuarfiussut avdlatut iså-
ngitdlat, mérKanut nukigtorserfigtut
atortariaKarput... tamånarpiauvoK
akunerit titartaiviussut pingårutaisa
angnerssåt. inérKåme tamavingmik
sarKumérusungnermik pigissaKarput,
oKausInåungitsukut titartainikutaor-
dle. Kalipautitdlo mérKat nuånarissa-
råitaoic. tauvalo piginauneKarneK a-
perKutaussarpoK. taimåitumik pingit-
sailineKångikuma mérKat mikinerit
karaktérilerneK ajorpåka. agdlautige-
riånguaruk karaktérilersuissarneK
isumaicatigissaringivigkiga... sapåtip
akuneranut Kavseriardlunga titartai-
sitsissartunga? tja, 20-orKOKaut, nag-
gale 21-unerputdlunit? uvatsingå, a-
tausingornikut mardloriardlunga.
tauva mardlungornikut... Kanorm...
å, erKaineK ajulivigpåka...
-—- 20-utinaKisigik, atuartugssat
Kavsiunere nalugamikik soiuitåungi-
laK...
—■ någga, någga, pingasungorniku-
måna... ja, tåssame sap. akuneranut
20-riardlunga titartaisitsissarpunga...
—■ iliniartitseriautsit erKartulålera-
luarpat — tingmissat katiderimut
„Grønlandske børns malemik“ (kalåtdlit mérKat Kalipagait), Forumime sarKumersitau-
ssut taima KuleKutsersimavait. kalaliarKat titartagait soKutigineKaKaut.
»Det grønlandske børns malemik". havde man sat som overskrift for udstillingen af
bømetegningerne i Forum. Udstillingen samlede interesse hos alle besøgende.
10