Atuagagdliutit - 24.03.1955, Blaðsíða 6
fra Julianehåb distrikt, hvor mange
fåreholdere er villige til at tage en
sådan mand til sig og beskæftige ham
er det meget vanskeligt at finde så-
danne steder. Fornylig var en 45-
årig mand for retten, hvor han til-
stod at have stået i forhold til sin 11-
årige steddatter, noget man både her
og i Danmark betragter som en al-
vorlig forbrydelse. Det var lige ved,
at denne sag havde måttet afgøres
med en bøde. Nu lykkedes det i sid-
ste øjeblik at finde bolig og arbejde
til ham ved et udsted. Han må ikke
besøge sin hjemby i det næste år, og
hans største bekymring var, at han
så ikke kom med til en nært fore-
stående familiefest.
Statens institutioner svigter
Tvangsuddannelse er en foran-
staltning, der hovedsagelig bringes i
anvendelse mod unge mennesker, del-
er kommet skævt ind på livet som
følge af dårlige forhold i hjemmet,
påvirkning fra dårlige kammerater
o. s. v. Det har været praktiseret
længe, før kriminalloven trådte i
kraft. For ca. 3 år siden optrådte f.
eks. i Godthåb en flok unge menne-
sker, 5—6 stykker, som begik en del
tyverier. Dengang var det ikke så
vanskeligt som nu at finde anbrin-
gelsessteder. De blev sendt fra byen
allesammen og har rettet sig fuld-
stændig på nær een, som faldt tilba-
ge i de gamle folder.
Også her er det faktisk kun i fåre-
holderdislriklcrne, man kan finde
lærepladser til de unge mennesker.
Enkelte anbringes ved fiskeriet, men
de egentlige lærepladser råder Han-
delen og Teknisk Organisation over,
og de vil ikke give dem fra sig. Hent
bortset fra, at hele lærlingeuddannel-
sen i Grønland trænger til at kom-
me i faste rammer — man kan for
tiden hverken give lærlingeløn eller
den nødvendige praktiske og teoreti-
ske uddannelse — må man sige, at
statens institutioner på dette punkt
har vist total mangel på social for-
ståelse.
For at kriminalloven kan virke ef-
ter sin hensigt — ikke at gengælde,
straffe, men efter bedste evne søge
at bringe lovovertræderne på ret køl
igen må alle medvirke — fra stats-
ministeren gennem alle led ud til de
enkelte borgere i Grønland. I Dan-
mark foregår strafforfølgelse næsten
maskinelt, de forskellige instanser
påtager sig hver sin del af opgaven
efter ganske bestemte retningslinier.
Heroppe er tingene anderledes, alene
af den grund, at det er små samfund,
der er tale om — men der er i hvert
fald eet lighedspunkt: det er ikke
nok at udfærdige love, at vedtage
dem og sætte dem i kraft, enten der
er tale om kriminalloven eller det
nye petroleumsregulativ, som i løbet
af kort tid vil gøre hveranden ind-
bygger i Grønland til lovovertræder.
Man må samtidig sørge for, at det,
loven bygger på, er tilstede — det
være sig asbestforede jernplader jfr.
petroleumsregulativet, midler til at
gennemføre foranstaltningerne, jfr.
kriminalloven og den fornødne ar-
bejdskraft til at administrere det he-
le. Ellers går det i fisk — og det kan
det nye udvalg naturligvis godt kon-
statere i sin første betænkning, selv
om det må siges at være et magert
resultat ovenpå det gode grundlag,
der er lagt, og det arbejde, der udfø-
res for at praktisere det.
ordning fungerer. Forslaget var bl. a.
motiveret med, at kredsdommerne
var overbebyrdede. Alle de indberet-
ninger fra kredsdommerne, der hid-
til er indløbet, går ud på, at man øn-
sker den nuværende ordning beva-
ret. Samtidig har de 5 danske politi-
folk i Grønland på forespørgsel med-
delt politimester Simony deres syn
på sagen. Også lier er der enighed
om at bevare den nuværende ordning
som passer godt til det grønlandske
samfund.
Juridiske dommere vil naturligvis
være bedre hjemme i loven, men til
gengæld kender de nuværende
kredsdomere landet og beolkningen
bedre, således at retsmøderne kan
holdes på det nuværende jævne ni-
veau, så alle kan forstå, hvad der
sker. For megen spidsfindig jura vil
klæde de grønlandske retter dårligt.
Endelig var det jo også me-
ningen, at man skulde give den
grønlandske befolkning medan-
svar for hele den nye udvikling
ved at lade landets indbyggere
deltage aktivt i størst mulig ud-
strækning. Indenfor retsvæsenet
har grønlænderne fået et meget
stort medansvar for udviklingen
og kredsdommerne har efter
landsdommerens og politiets op-
fattelse stort set røgtet deres
hverv godt. Vil del så ikke se
mærkeligt ud, hvis man frata-
ger dem dette ansvar og erstatter
kredsdommerne med danske ju-
rister? Og det netop i en lid,
hvor grønlænderne på mange
områder føler sig tilsidesat, og
hvor det fra alle sider beklages,
at nyordningens hurtige tempo
gør det nødvendigt på tekniske
områder at indsætte så mange
danske.
Spiritusmisbruget præger
kriminaliteten stærkt
Af en statistik, som Grønlands
landsret netop har udarbejdet, frem-
går det, at kredsretterne og landsret-
ten i 1954 modtog ialt 1129 sager.
I 1953 var tallet 1012 og i 1952 969.
De civile sager steg fra 51 i 1953 til
72 i 1954, de kriminelle fra 195 til
230, faderskabssager fra 391 til 459
og gruppen „andre sager" fra 08 til
75. Kun skiftesagerne viser en lille
tilbagegang. Ser man alene på de nye
sager, der er modtaget i årets løb,
viser det sig dog, at kredsretssager-
nes antal kun er steget fra 806 til
873, idet den samlede stigning ho-
vedsagelig skyldes, at et større antal
sager end tidligere ikke var afsluttet
ved årets begyndelse, For landsret-
tens vedkommende er antallet af nye
sager steget fra 17 til 34.
Af en statistik over tidsvarige for-
anstaltninger, idømt af de grønland-
ske domstole i tiden 1. juli 1951 til
14. juli 1954 — altså til kriminallo-
ven trådte i kraft — fremgår det, at
det samlede antal foranstaltninger
har været 203. Tilsyn blev idømt i 29
tilfælde, forvisning i 41, tvangsud-
dannelse i 10, tvangsarbejde i 21, af-
lioldspålæg i 75 og andre foranstalt-
ninger i 21. Samtidig er et betydeligt
antal sager afgjort med advarsel,
konfiskation, bøde eller frifindelse.
Sammenligner man de enkelte år ses
det, al antallet af kriminaldomme
med tidsvarige foranstaltninger er
steget betydeligt, fra 28 i 1951-52 til
42 i 1952-53 og 63 i 1953-54.
I landsdommerens kommentar til statistik-
ken liedder det bl. a.: „I 1952-53 er anven-
delsen af næsten alle arter foranstaltninger
steget væsentligt, men i 1953-54 er der gjort
adskilligt mindre brug af tilsyn, forvisning,
tvangsuddannelse og tvangsarbejde end det
foregående år. Dette skønnes dog desværre
ikke i almindelighed at kunne tages som
udtryk for, at retterne har anset kriminali-
teten for at være af mindre alvorlig karak-
ter, men snarere, at det i en række tilfælde
har været særdeles vanskeligt, om ikke umu-
ligt for politiet at gennemføre fuldbyrdel-
sen af sådanne foranstaltninger. Antallet
af aflioldspålæg har derimod hvert år ud-
vist en betydelig stigning ( 8 — 24 — 43).
Da alle afholdspålæg og idømmelse af anta-
buskur har været begrundet med, at for-
brydelsen er begået under spirituspåvirk-
ning eller består i overtrædelse af et tid-
ligere givet afholdspålæg vil det sige, at
statistikken for 1953-54 giver udtryk for,
at i alt fald 76 pct. af alle alvorligere over-
trædelser er begået under påvirkning af spi-
ritus. At procenten for de to foregående år
er lavere, kan dog ikke med sikkerhed ta-
ges som udtryk for, at beruselse da har spil-
let en mindre rolle for kriminaliteten, bl. a.
fordi man da i flere tilfælde nøjedes med
administrativ fratagelse af spiritusbog. Det
store antal afholdspålæg i 1953-54 viser der-
imod med sikkerhed den overdrevne spiritus-
nydelses meget store andel i kriminaliteten,
samt at domstolene anvender afholdspålæg
som et hovedvåben i bekæmpelsen heraf“.
Landsretten har som nævnt kun
haft 34 ankesager i fjor, pien i de
forløbne år har rettens væsentligste
arbejde bestået i at tilrettelægge rets-
plejeordningen samt vejlede og orga-
nisere kredsretterne. Der skulde jo
også her begyndes på bar bund. —-
Gennem radioen, på rejser og i cir-
kulærer og på anden måde har lands-
dommeren fortalt kredsretterne,
hvordan de forskellige slags retssa-
ger skal behandles og afgørelserne
formes. Landsretten kan ikke blande
sig i kredsretternes bedømmelse af
sagerne, men bagefter gennemgå
hver eneste kredsretssag, og ved at
påtale fejl og følge sagerne øver
landsretten kontrol med hele dom-
stolsbehandlingen.
Det synes betænkeligt at ændre en
ordning, der kun har bestået i 3 år,
og først nu er ved at finde sin form.
Man har talt om, at større sager skul-
de henvises til landsretten som første
instans, således at Østre Landsret i
København skulde fungere som an-
keinstans. I forvejen kan kredsdom-
merne imidlertid ifl. loven henvise
alle civile sager til landsretten som
første instans. Det vil måske nok
være en fordel, hvis en juridisk dom-
mer tog sig af behandlingen af de
større sager, men lokalkendskab og
andre forhold vejer tungt til fordel
for den nuværende ordning. Såfremt
landsretten kunde være mobil hele
året rundt, vilde sagen stille sig no-
get anderledes, men i ca. et halvt år
er den nordlige del af vestkysten
ikke sejlbar, og endelig kan man væ-
re næsten sikker på, at alle større
sager vil havne ved landsretten som
appelsager, således at de bliver gen-
nemprøvet her efter kredsretsdom-
men.
Men det er rigtigt, at kredsdom-
merne mange steder har haft for me-
get at bestille — navnlig falder det
skriftlige arbejde dem ofte tungt. —
Kredsdommerhvervet er jo kun en
bibeskæftigelse — om dagen må de
passe deres arbejde i Handelen, ad-
ministrationen eller hvor de er an-
sat. Hvad retsvæsenet ønsker sig er
derfor, at kredsretterne styrkes ved
(Fortsættes side 23).
Kan man fratage grønlænderne medansvaret
for retsudviklingen?
Fornylig vedtog folketinget nogle
ændringer i den grønlandske rets-
plejelov. De drejede sig navnlig om
udvidelse af domstolenes kontrol af
administrativ frihedsberøvelse. Fra
anden side er der fremsat ønske om
dybtgående ændringer af loven, nem-
lig ansættelse af danske juridiske
dommere til afløsning af det nuvæ-
rende kredsdommersystem og en
samtidig udvidelse af retskredsene.
I øjeblikket er Vestgrønland opdelt
i 16 retskredse. I 11 af kredsene er
dommeren grønlandsk, i de andre
5 dansk. Ved hver retssag medvirker
2 meddomsmænd, og den mest al-
mindelige sammensætning af retten
er 2 grønlændere og en dansker,
jævnligt 3 grønlændere, meget sjæl-
dent 2 danskere og 1 grønlænder.
Som omtalt bar denne retspleje-
ordning været i kraft i godt 3 år. Ef-
ter forslaget om en revision afloven
allerede nu har ministeriet anmodet
landsdommer Kisbye Møller om at
undersøge, hvordan den nuværende
Garmischime sllarssuurmiut Kuligss&nik sisorautinik unangmingmata unangmissutit&K, sangussårneK tingatdlangnertalik, soKutigi-
ncKaKaoK. sisorautit hiardluit sujulcrigsitdlugit taniatunmnc atortarpait, sisussuvdlo igsiavdlunc sisorautit sujordlit aKftserdlune
aautarpai.
Ved den 10. internationale vintersportsuge i Garrnisch blev denne nye vintersport, slalom med skibob, fulgt med den største inter-
esse. Skiene til denne sport er to enkelt-ski i forlængelse af hinanden. Føreren sidder ned og drejer den forreste ski ved hjælp af et
styr.
6