Atuagagdliutit - 24.03.1955, Blaðsíða 18

»nunat kapcrdlagtartumitut“ suju-
i'ertarå issigtut avangnardlit nunait
1nuilo ilisarilersiniardlugit. najugka-
nd åssigingitsunit tusagkat erKaina-
SU mana tikitdlugo Canadap issigtua
sangminerusimavarput. månale atago
-Alaska sangmileriartigo, oKalugtuari-
ssaunera naitsumik autdlarniutiga-
Jugo.
Alaskap agdlagkatigut oKalugtuari-
ssaunera Ruslandime Pitarssup kai-
sariunerata nalånc (1082—1725) aut-
dlarnerpoK. PitarssuaK Ruslandime
('alagkersuissune sujugdlersauvdlune
Buslandip avatånltunik soKutiging-
n>ngnermik takutitsissuvoK. danskeiv
sulissorissane Vitus Bering nålagker-
Pa kaisare sivnerdlugo rusil nåla-
Sauvferujugssuata kangisingnerssai
•nisigssorKuvdlugit, kigsautigineitar-
•J'at Ruslandip Amerikavdlo kigdle-
Karfé aulajangersarumavdlugit. 1728-
’ne Bering kangerparujugssuardlune
Pasivå Asien Amerikalo ikerasang-
•nik avigsårutcKartut. ikerasak tåuna
Beringip ikerasånik atserneKarpoK.
aingorna Bering Alaskap sineriaine
angalavoK KeKertatdlo Aleuterne nav-
ssåralugit. 1741-me Beringip KCKer-
tånut umiarssuarminik „St. Peter“-
PRk anorerssuarmit tipivoK, angutita-
»lilo ilait 23 tassane sukuluporner-
Fbk toKOKatigai.
Beringip navssåve angalassarneri-
lo tungavigalugit Amerikap avang-
namut kipasingnersså Ruslandip pi-
Siuniatdlerpå. erininångitsoK rusit
PierKulingnik autdlainiartartut Aleu-
R'rne avKusårdlugit nunasiput. Aleu-
termiut eskimunik nagguveKarput.
J'usit autdlainiartue Alaskamut piga-
mik inue indiånerit sorssugfigissar-
Pait nerssutainigdlo merKulingnik pi-
niapilugtorssiiångordlutik. ukiut^ ar-
dlingåriångitsut suliarssuarme uma-
ssut merKulingnik amigdlit akima-
nerssåt pamiortoK imarmio nungutu-
tut oKautigissariaKalerpoK. Kodiakip
KeKertåne 1784-ime rusit igdloiiarfi-
PgualiorKårput. 1799-ime Alaska ru-
sinut niuverniaKatigingnut tuniune-
i'arpoK. niuverniuKatigit tåukua 1800-
irne Sitka najugaliupåt, tåunalo uv-
Blume igdloKarfinguvoK 2000 migss.
mulik. i801-ime Alaska rusit nåla-
gauvfiata pigissarilivigpå. 1807-imile
Amerikame nålagauvfeKatigingnut
tunivå 7.200,000 dollarsilersitdlugo.
Alaskap rusinut atasimagaluarnera
sule uvdlumimut agdlåt misingnar-
Pok. nunap inuisa ilarpalue rusit
ajoKersuiartortitåinit kristumiungor-
Btausimåput, sulilo ardlaliuput rusit
nKalugfé ulamertortalingnik napassu-
•iartagdlit. rusit arne ardlaligtigut
atugaujuarputaoK.
USA-p Alaska pisiarigamiuk soku-
t'gingårnagulo ilimanauteKartugssa-
‘Pt isuinaliutigingångilå. sianigingi-
v*gpåme nuna pisussutiligssuaK ili-
PianauteKaicissordlo pisiarigamiuk.
1°07-imit 1884-imut Alaska soKutigi-
PeKångitsutut ipoK. tauvale 1884-ime
Amerikap inatsissartuisa inatsisilior-
PtrisigUt Alaska pissortaKalersitau-
j?k guvernørimik nålagalingnik. u-
Ji^Pe tugdliutune avdlanik ardlaling-
,.p inatsisiliorfigineKarpoK atuarfe-
■mrnermut ujaragsiornermutdlo tu-
Pganerussunik- 1890-it nålersut Ala-
S7U sanilerissålo Yukon, Canadap pi-
?.Isså, uitsatiginenalerput kfdleKar-
U8ssuarnik, pingårtumik KåKarssuar-
p° Klondikenc, navssårfigineKarma-
Ja. kultisiortut misiligtagaKarniatdlo
tusintiligpagssuit tikiussuleKaut. ilait
amerdlångitsut kisimik pisungorput,
P’Perdlanerpårtait utoi’Kalisåinavig-
ojutik suame-tåssa pigssarsiput ima-
mnjt pakatsinerup atåne utertardlu-
*■ kultisiorneKaleratdlartitdlugule
^'Sdlilingmik ingminut nfdagkersor-
neK erKartussissoivarnerdlo pilersi-
tåuput.
Alaska uvdjumikut Amerikame na-
lagauvfeKatigit ilatut nautsorssussau-
vok „nunap. ingmikortua“nik taigii-
teKardlune. nalagauvfeKatigingne nå-
lagkersuissut guvernøre Alaskame
sivnissoråt, ukiut sisamåkutårdlugit
præsid en timit atorfinigtitaussartoK.
Alaska inatsissartoKarpoK mardlung-
nik ingmikortulingmik senatimik a-
ma repræsentanternes hus-imik. inat-
sissartut tåuko nålagauvfeKatigit i-
natsissartuinut åtassungitsutigut inat-
sisiliortarput.
Washingtonime inatsissartunut A-
laska atautsimik ilaussortautitaKar-
poK, Repræsentanternes husimitumik
(inuinaunerussut inatsissartoKar-
fiat). ilaussortatut avdlatut oivause-
Karsinauvdlunilo inatsisigssanik su-
junersuteKarsinauvoK taisseKatausi-
naunanile. taimailivdlune Alaska
Amerikame nålagauvfeKatigingnut
naligititaviungilaK, taimåitumigdlo
„nålagauvfing“mik taigusigåungilaK.
ukiunile kingugdlerne erKartorne-
KartåinalerpoK nålagauvfeKatigit 49-
rilisagåt, sulile namagsineKarsinausi-
mångilaK.
*
Canadame nålagauvfiup umassut
nujuartat erKigsisitaussarnerat piv-
dlugo pissortaKarfiane umassunik
ilisimatut nalunaerput aorfit nalu-
naeKutsersordlugit misilineK sujug-
dleK iluagtisimassoK, pissat nalunae-
Kutagdlit nalunaeKutait eskimunit
aggiuncKarlarmata.
aorfit misigssornigssåt pissaria-
KartitaulersiinavoK ukiup KanoK il i v-
fine aulajangersimassune atautsimor-
dlutik najortagkatik najorumajung-
naersimangmatigik. aorfup nenå eski-
mumut pingårtorujugssuvoK, aorfit-
dlo tåmåsagpata tamåna iluartug-
ssåungivigpou. åmaine Kangalile mi-
singnarsisimavoK aorfit amerdliarto-
rungnaertutut itdlutik ikiliartortutut
oKautigissariaiiarnerulersut.
1954-ij) aussåne ilisimatut eskimu-
nik ikiortigdlit Hudsonip kangerdliu-
manerssuane KeKertap Coals Island-
ip sineriåne aorfit 30 nalunaeKutscr-
simavait, tåssalo nalunaeKutsigkat ta-
måkua ilait pissarineKartalerérsinni-
put. aorfit nalunaeKutserniagkatik
pujortuléi’Kamik malerssortarsima-
vait Kanigdlinerilo namalerangata
nalunaeautsertardlugit.
„Langs Polarkredsen" ser det som
sin opgave at bidrage til læsernes
almindelige kendskab til de arktiske
lande og deres befolkninger. Vi har
hidtil, bortset fra spredte nyheder
fra forskellige steder, fortrinsvis for-
talt om arktisk Canada. Vi vil nu in-
teressere os for Alaska, og vil begyn-
de med lidt historie.
Alaskas nedskrevne historie be-
gynder i Rusland i Czar Peter den
Stores regeringstid (1082—1725).
Peter den Store var den første russi-
ske regent som viste interesse for
hvad der lå uden for Rusland. I sin
tjeneste havde han den danske søfa-
rer Vitus Bering, som han beordrede
til på Czarens vegne at udforske de
østligste egne af <ld umådelige russi-
ske rige, idet inan ønskede at få fast-
lagt grænsen mellem Rusland og Ame-
rika. I 1728 lykkedes det Bering at
trænge sålangt mod nord, at han kun-
ne konstatere, at Asien og Amerika
var adskilt ved et stræde, Berings-
strædet. Ved en senere ekspedition
besejlede Bering Alaskas kyster og
opdagede øgruppen Aleuterne. Han
omkom i 1741 sammen med 31 af
sine mænd af skørbug på Berings-
øen, hvor hans skib „St. Peter" blev
drevet ind af en storm.
På grundlag af Berings opdagelser
og rejser gjorde Rusland krav på den
nordvestligste del af det amerikanske
fastland, og snart indvandrede rus-
siske pelsjægere over Aleuterne,
hvor den indfødte befolkning er
af eskimoisk afstamning, til Alaska,
hvor de bekrigede indianerstammer-
ne og drev rovdrift på pelsdyrene. I
løbet af forholdsvis få år blev et af
verdens allerfornemste pelsdyr, hav-
odderen, praktisk lait udryddet. Rus-
serne grundlagde den første faste be-
byggelse ved „Three Saints" på Ko-
diak-øen i 1784. 1799 overdroges
Alaska til et russisk handelskompag-
ni, som i 1800 opslog sit hovedsæde
ved Sitka, idag en lille by på ca.
2.000 indbyggere. I 1801 henlagdes
Alaska direkte under den russiske
stat, indtil landet i 1807 solgtes til
de „Forenede Stater" for den be-
skedne sum af 7.200.000 dollars.
Endnu idag bærer Alaska præg af
al have været russisk. Russiske mis-
sionærer kristnede dele af den ind-
fødte befolkning og man finder flere
steder de gamle russiske løgkuplede
kirker, ligesom russiske navne ikke
er usædvanlige.
Da USA købte Alaska gjorde man
sig ikke mange tanker om landet og
dets muligheder. Man var slet ikke
klar over, at man havde erhvervet
et land med umådelige naturlige rig-
domme og uanede muligheder. Fra
1807 til 1884 henlå landet nærmest
upåagtet. I 1884 vedtog den ameri-
kanske kongres en lov, i henhold til
hvilken der under ledelse af en gu-
vernør oprettedes en beskeden ad-
ministration for Alaska. I de følgende
år vedtoges forskellige love, fortrins-
vis om skoleforhold og minedrift. I
slutningen af 1890-’erne rettedes ver-
dens øjne for første gang mod Alaska
og dets naboland, det canadiske
Yukon-territorium, idet der blev fun-
det rige guldlejer, navnlig ved det
berømte Klondike. Tusindvis af guld-
søgere og æventyrere drog nordpå,
nogle få blev rige, langt de fleste fik
kun ringe udbytte gennem slidsomt
arbejde eller rejste skuffede tilbage.
Guldevcntyrcl gav dog stødet til op-
rettelsen af en begrænset selvstyre-
ordning og et retsvæsen.
Idag er Alaska en del af de „For-
enede Stater" under navn af „Terri-
torium . De Forenede Staters rege-
ring er repræsenteret igennem en
guvernør, som udnævnes af præsi-
denten for fireårige perioder. Alaska
har en lovgivende forsamling bestå-
ende af to kamre, Senatet og Repræ-
sentanternes hus, som kan give love
'vedrørende de anliggender, som ikke
henhører under den federale lovgiv-
ningsmagt i Washington, Kongressen.
Alaska vælger eet medlem til Kon-
gressen i Washington. Dette medlem
har sæde i Repræsentanternes hus,
kan tale på lige fod med de øvrige
medlemmer og forelægge lovforslag,
men han har ikke stemmeret. Alaska
er således ikke fuldt ligeberettiget
medlem af de F’orenede Stater i Ame-
rika, og har derfor heller ikke navn
af „Stat". Det har dog i de senere år
ofte været på tale, at Alaska skulle
ind træde som den 49. stat i Forbun-
det, men endnu har det ikke kunnet
gennemføres.
Canadiske biologer fra statens
vildtfredningsadministration har
meddelt, at den første del af et for-
søg med mærkning af hvalrosser er
faldet heldigt ud, idet mærker fra
genfangster er blevet indleveret af
eskimoer.
Det viste sig nødvendigt at studere
hvalrosbestandene, idet det blev op-
lyst, at hvalrosflokkene ikke mere
viste sig på det steder, hvor de altid
tidligere var kommet på bestemte ti-
der året. Da hvalroskød er en meget
vigtig bestanddel af de canadiske
eskimoers daglige føde, er det en al-
vorlig sag, hvis hvalrosserne svigter
helt. Man har iøvrigt længe været
klar over, at antallet af hvalrosser
næppe var i tiltagende men snarere
i aftagende.
I sommeren 1954 har videnskabs-
mænd, der arbejdede sammen med
eskimoer, mærket 30 hvalrosser ved
kysten af Coats Island i Hudson Bay,
og det er nogle af disse mærker, som
allerede nu leveres ind igen, idet
hvalrosserne er blevet 'dræbt. Mærk-
ningen foregik ved, at man jagede
hvalrosserne fra motorbåd, indtil
man var nær nok.
C.
Vald. Jørgensens
Parfumehandel
Pilestræde 40, København K.
Grundlagt 1800.
Den traditionsrige parfumehandel
midt i Københavns hjerte
Parfumeri og bijouteri i alle mærker
Ordrer og forespørgsler ekspederes
omgående.
MORSØ STØBEGODS
Kaminer Kakkelovne Komfurer
kaminit kissarssutit igavfit
Nykøbing Mors. København.
19