Atuagagdliutit - 24.03.1955, Blaðsíða 13

r
grønlandsposten
akissugss. årnigss. Ansvarshavende redaktør Palle Brandt
suleKataussoK Grønlandsk medarbejder Uudl. Kristiansen
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Pastor Karl Chemnitz. Julianchåb: Kredsdommer Klaus Lynge. NarssaK,
Julianehåb: Pastor Gerhard Egede. Arsuk: Kateket Lars Peter Olsen. Frederikshåb:
Byggeleder Marcussen, overkateket Samuel Olsen. Fiskenæsset: Pastor Efraim Josef-
sen. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller. Holsteinsborg: Landsrådsmedlem Knud
Olsen. Godhavn: Telegrafbestyrer Villy Nielsen, kredsdommer Peter Dalager. K’ut-
dligssat: Ph. Josefsen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, lærer Hans Ebbe-
sen. Jakobsliavn: Kateket Richardt Petersen, assistent Lundsteen. Upernavik: Lands-
rådsmedlem Hendrik Olsen. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard Kruse.
Angmagssalik: Overkateket Jakob Lyberth.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 9 kr. kal. nun. Årsabonnement 9 kr. i Grønland
12 kr. kalåtdlit nunåta avatåne. 12 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 35 øre Løssalgspris 35 øre pr. eksemplar.
Annonceekspedition A. Stig Olsen, Bagsværdvej 35, Lyngby, telefon LYngby G512
Nhngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane nanitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
imigagssax naligigsitaunerdlo
imigagssat kigdlérutitaunerat Ka-
låtdlit-nunanc ardlaligpagssuarnc u-
kiortåp kingornatigut mikissungitsu-
"iik nagdliussincKarpoK. tamåna nor-
ftiume malumanc politit eritartussi-
vitdlo pivdlugit agdlagkame takune-
karsinauvoK. tamane taima ingassag-
simångikaluarpoK, ilatigume pisi-
niarfit KanoK imigagssaiiteKartigissu-
s*at inpitdlo KanoK akigssaKartiginc-
rat aperKutaussarmat, kisiåne vlnit
akikitsut, imiårKat snapsivdlo Nung-
•Ue pisiaunerånik påsissuligssat kisa-
lo politit silagtorsissarfiata atugau-
simanera politiuneruvdlo sulisimane-
ra 1955-ip Kåumataine sujugdlcrne
Pisimassunik ersserKigsumik taku-
ssutigssåuput. taima pissoKarnigsså
miigagssat kigdlérutitaorKårneråne
misingnarumårtutut ilimagissaorérsi-
niavoK, sivisumigdle atanigsså neriu-
tigiuminångilaK.
saniatigut erKartussissunerup ukiu-
ne kingugdlcrne erKarlussissutausi-
massunik nalunaerssutai malugingit-
sorniagagssåungitdlat. tåukununati-
gut erssertut ilagåt 1953—54-ime pi-
nerdlungnerit amerdlanerpårtait —
mingnerpåmik 76%-é — imigagssa-
*nit sunigausimatitdlunc (aulakortit-
dlune) pinerdlutausimangmata.
procenlc tåuna angeKaoK - Dan-
tnarkimul nalerKiutdlugo pihgaso-
fiåurnik angnertuneruvoK, migdlisi-
neKarujugssuartariaKarpordlo. avKU-
'igssat ardlaliuput. imigagssanik kig-
tllilersucrKilcrnigssaK avnutigssapa-
kijusaoK — tamåna ukiut kingugdlit
4—5 takutitdluarérsimavåt. inerter-
kdtauvdluinalernigssåt atortineicaler-
sinåungilaK nåkutigineKarsinåungi-
name. nunatdlo imigagssanik inerter-
kuleKartarsimassut tamåna ajortui-
narnik misigissaKautigissarsimavåt.
PåsisitsiniaineK imingernavérsår-
4Ptdlo peKatigigfé såkugssausinåuput,
onnånale sivnernagutaoK atorsinauv-
(*lutik. ikiutauvdluarsinaussutuaK tå-
Ssa ingminut nålagk&rsinauneK. må-
nu imigagssat piumamik pisiarine-
Karsinångorput. kinalunit piuinassa-
’ninik akigssaKarninilo napertordlu-
PisisinaulerpoK — ei'Kaiinassaria-
K;,rPordle KanoK Kanordlo agtigissu-
imernigssaK mSna nunane avdla-
nisutdle nangmineK akissugssåussu-
seKarfigssaulcrmat. imigagssait kig-
'Hilinginik, ilånikut inunerup namåi-
Pai’tumik akutigssåtut, atorsinåungi-
kame agtungitdluinaråine ajungine-
ruv°K (taimaititariaKarpoK). puluki-
tul imerneK amerdlavatdlårtunit atu-
gaussoK .— artulersinane imertuar-
Pck inatsisinigdlunit uniuinermik ki-
nguneKartartoK — unigtitariaKarpoK.
imigagssamut atassumik radioavi-
se, ardlaligtigutdlo Atuagagdliulit, a-
ternik sarKumiussissalersimåput pi-
ngårtumik pincrdlungnernut aula-
kordlune namagsissanut tungassunik.
taimailiortarnerdlo unigtineKåsångi-
laK. imigagssat kigdlérutitaunerat na-
ligititaujumanermut kigsautigineKar-
simassumut kigsautigineKartuartu-
mutdlo tungavoK. Danmarkime nuna-
nilume avdlane imigagssanik pisi-
ssarnerup kigdlilersugåungivfigissai-
nisaoK taimalo ingminut inatsisitdlo
nangminérdlune akissugssauvfigalu-
git KanoK iliorfiussune kikut tamar-
mik nalungilåt inuiakatigingnut aker-
dliussumik iliorsimagunik, piner-
dlugsimagunik, avisiine sarKiimcrtug-
ssaugamik. tamåssauvoK kivfåungi-
ssutsip ilagisså, ingerdlanerme ma-
ligtarissagssat ilåt.
soruname taimailissaussumut ila-
Kutainutdlo nuånersungilaK taima pi-
neKarnigssaK. taimailiortordle tå-
ssaugajugtarpoK pineKarnerminut
nangmineK pissussoK.
Spiritus og
Spiri tiisrationeringens ophævelse
blev fejret kraftigt mange steder i
Grønland i tiden efter nytår. Det vil
fremå af artiklen om politi og dom-
stole foran i bladet. Det har ikke
været lige slemt alle steder — har
været i nogen grad afhængigt af bu-
tikkens beholdninger og købekraften
på stedet — men oplysningerne fra
Godthåb om salget af billig vin, øl og
snaps samt om belægningsgraden af
detentionen og overbetjentens virk-
somhed iøvrigt i den første del af
1955 taler sit tydelige sprog. Denne
overgang var ventet, man må blot
ikke håbe, den bliver af lang varig-
hed.
Samtidig skal man lægge mærke
til landsdommerens statistik over sa-
ger, behandlet ved de grønlandske
domstole i de sidste år. Af den frem-
går det bl. a., al mindst 7G pct. af
alle alvorligere lovovertrædelser i
1953—54 blev begået under påvirk-
ning af spiritus.
Det er en meget stor procentdel -
i hvert fald 3 gange så stor som i
Danmark, og den må kunne bringes
betydeligt ned. Der er forskellige
veje at gå. Genindførelse af ratio-
nering vil være cn dårlig udvej —
det viser udviklingen i de sidste
4—5 år tydeligt. Totalt forbud kan
ikke praktiseres fordi det ikke kan
okauserissat agdlauserissatdlo
= Sagt og skrevet =
Nungme ajoitiuneic Telef Lynge
„Aalborg Stiftstidende“mut oKause-
KarpoK Kalåtdlit-nunåne uverssagar-
pagssuit tåssåinåungitsut Kavdlunåt
uverssagait. kalåtdlit niviarsissat
Kavdlunanik sulissartunik nuånaring-
nigpatdlåluatsiarnerarpai, ardlaicaKi-
ssutdlo akornuseriarneKarsinaunatik
unuame baråkinltarnerardlugit. Te-
lef Lynge oKarportaos utorKait kisi-
ngajangmik nålagiartartut, peKatigig-
figpagssuitdlo amerdlanermit inusug-
tut oKalugfingmit sunigaunigssaraluå-
nit nigortikiartuårait.
Overkateket Telef Lynge fra Godt-
håb har til „Ålborg Stiftstidende"
udtalt, at de mange børn født uden
for ægteskab i Grønland ikke er dan-
skernes skyld alene. De grønlandske
piger holder lovlig meget af danske
håndværkere, og mange tilbringer
natten i deres barakker, uden at man
kan skride ind. Telef Lynge siger
iøvrigt, at det næsten kun er ældre,
der besøger kirkerne, og alt for man-
ge foreninger trænger ungdommen
bort fra kirkens påvirkning.
atuagagssiap „Grønland“ip nor-
mue kingugdlit mardluk pivdlugit
„Berlingske Tidende" agdlagpoK ka-
Ifitdlit ajornartorsiutait inuiaKati-
gingneratdlo pcKatigigfingne „Det
grønlandske Selskab“ime ilisimane-
Kangitsutut misingnartut. peKatiging-
ne ilaussortat Kalåtdlit-nunåne inger-
dlatsinermut pissortaussut ingming-
nut narrujumisikumångitsutut iput,
tamånalo atuagagssiåne tåssane erssi-
poK. atuagagssiarme Kalåtdlit-nunåt
pivdlugo påsissutigssissaraluarpoK,
kisiåne inuit påserusungnerussait tå-
ssaugaluarput inuiaKatigit inutigssar-
siorneratdlo, soKutiginginerugaluar-
dlugitdlo sugdlerngit KaKutigortut
igutsaitdlo naussutdlo avdlatdlo tai-
inaikujugtut. atuagagssiaK takussutig-
ssångoralugtuinarpoK atorfigdlit ang-
nerit ingmingnut narrujumisikumå-
nginerånit peKatigit Det grl. selska-
bip sujunertarissai åungartineKarsi-
massut. ajornerpaussordle tåssauvoK
ligestilling
kontrolleres, og de lande, der i pe-
rioder har haft spiritusforbud har
kun høstet dårlige erfaringer.
Oplysning og afholdsforeninger er
et middel, men heller ikke mere end
det. Det eneste, der virkelig kan
hjælpe noget, er selvdiciplin. Nu er
spiritussalget fiit, enhver kan købe,
hvad han har lyst og riki til — men
man skal huske, at ansvaret for hvor-
dan og hvor meget man drikker nu,
ligesom i andre lande, hviler på den
enkelte. Kan man ikke nyde spiritus
med made, betragte det som et kryd-
diri, man engang imellem kan sætte
på tilværelsen, skal man lade være.
Det svinedrikerri, der nu praktiseres
af alt for mange, hvor man bliver
ved til man ei bevidstløs eller begår
en eller anden lovovertrædelse, bør
standse.
I forbindelse med frigivelsen af
spiritus’en har radioavisen og i visse
tilfælde også A/G påbegyndt offent-
liggørelsen af navne på de personer,
der begår grovere lovovertrædelser,
særlig når disse er sket under på-
virkning af spiritus. Dette vil fortsat
ske. Ophævelsen af spiritusratione-
ringen er et led i den ligestilling,
man har ønsket og £ortsat ønsker. I
Danmark og andre lande, hvor spi-
ritus-salget ligeledes er frit og hvor
man også på dette punkt handler un-
Kalåtdlit-nunåt pivdlugo tusagagssi-
niarnivtine atuagagssiavta pingårner-
ssåt sussusérusimangmat.
„Berlingske Tidende" har anmeldt
det sidste nummer af tidsskriftet
„Grønland". Det anføres, at de klare
og uomtvistelige problemer i den
grønlandske befolkning og samfund
synes at være ukendte i Det grøn-
landske Selskab, hvor man er angst
for at komme til at ramme en i
kredsen af velselvirkende administra-
torer og præsidiemedlemmer. Grøn-
lands vitale problem er ikke en varm
grød, man går uden om. Man negli-
gerer det blot og udsender efter lo-
vene et hefte, der bliver krampagtigt
redigeret efter de forhåndenværende
uskadelige artiklers princip. Ganske
vist bringer de oplysning om Grøn-
land, men folk vil hellere vide noget
om samfund og erhvervsliv end om
antal af ben på sjældne insekter og
om bier og blomster og andet sligt.
Tidsskriftet er efterhånden et bevis
på, at De grønlandske Selskabers li-
nie er blevet udvisket af overdreven
hensyntagen mellem tjenestemænd
Værre er det, at vort fornemste or-
gan til nøgtern oplysning om Grøn-
land er blevet betydningsløst.
I et foredrag i Vejle Bys Venstre-
forening sagde folketingsmand Si-
mon From ifølge „Vejle Amts Folke-
blad" bl. a.:
— De grønlandske problemer kan
samles i fire punkter: Tuberkulosen
boligforholdene, vandforsyningen og
undervisningen, hvoraf tuberkulosen
så afgjort er det alvorligste. Det tra-
giske er, at børnene — efter at være
blevet helbredet for tuberkulose —
må vende tilbage til de usunde boli-
ger, hvor de påny kan blive udsat for
smitte. — Simon From omtalte bolig-
forholdene, undervisningsforholdene
og den grønlandske retspleje og sag-
de derefter:
-— Målet for Danmarks indsats i
Grønland er imidlertid, at det hele
cn dag skal kunne hvile' i sig selv,
men inden man når så vidt, vil det
være nødvendigt at gøre en stor ind-
sats for udviklingen af det grønland-
ske erhvervsliv og derunder også at
få grønlænderne gjort fortrolige med
moderne arbejdsrytme. Den gamle
grønlandske indstilling, at man kun
jagede eller fiskede, når der skulle
skaffes mad til familien, må afløses
af en mere „normal arbejdsdag", lige-
som det mere grove arbejde bør over-
gå fra kvinderne til mændene. En
effektiv udnyttelse af arbejdskraften
åbner også mulighed for større for-
tjeneste for grønlænderne og dermed
mulighed for at erhverve mange af
de ting, som de så gerne vil eje, det
være sig til deres hjem eller mere
personlige ting. Indtil for få år siden
var Grønland underforsynet med va-
rer, men nu er butikerne fyldt, og
alene det frister mange grønlændere
og får dem til at arbejde mere effek-
tivt, således at de kan få midler til
at købe de eftertragtede varer. Op-
hjælpningen af det grønlandske er-
hvervsliv •— i første række fiskeriet
— vil kræve store midler, og derfor
må der nødvendigvis gå nogen tid,
før forholdene deroppe kan blive til-
fredstillende.
, al 1VUU 1 tro,
at Godthåb Radio er mer’ end knippelgo.
I)er lytter hver og en samt Hirohito te’en,
skønt de al speak’rens ord ej fatter spor.
• ,man derfor ændre planerne
tb fryd °g glæde for japanerne,
så nar der nu bli’r sunget lidt sopransk,
sa vil det ske p4 smukt japansk.
(Jyllandsposten).
der ansvar overfor sig selv og loven,
er alle klar over, at hvis man sætter
sig op mod samfundet, begår en for-
brydelse, kommer man i avisen. Det
er en del af friheden, en af spillets
regler.
Det er selvfølgelig ikke rart, hver-
ken for den implicerede eller hans
familie, at man sådan bliver hængt
ud. Men den, der gør det, har som
regel kun een eneste at takke for det,
nemlig sig selv.
13