Atuagagdliutit - 24.03.1955, Blaðsíða 17

lisarncK ajungisinaugaluarmat, auli-
sagarpagssuile nalunaerutigineKa-
rångata aulisartut Kapisigdliåssut
amerdlangårångamik ingmingnut
akornusersutinartutut itarput. •— au-
lisagkat pitsaussunigssanut amortaut
pissariaKaraluarnerarpå, taraånalo
aulisartunit niuvcrnermitdlo åssi-
gingmik pissariaKartinartutut issigi-
ssariaKarncrardlugo. naggatågut Mor-
tensen isumaKatigå pujortulérarssuit
imarsiutauvdluarsinaussut atornatik
umiarssualivingniginarnigssåt nuå-
narinago måssa kangerdlungme auli-
sagaligssuaK. taorsigagssarsivdlunimc
pujortulérartårsimagéine atorfigsså-
nut pisinautitdlune atorniartariaKar-
mat.
*
I ugebladet „Kamikken" i Godthåb
har en aktiv fisker fremsat kritik og
forslag i anledning af sidste uges ar-
tikel om fartojsfører Mortensens ud-
talelser. Man må tænke på, skriver
fisker Christian Jensen fra Godthåb,
at der er forskel på, om man på den-
ne årstid sejler rundt i en større kut-
ter med alle moderne hjælpemidler,
kommer til FDBs tobaksfabrik i Esbjerg,
hvor de populære shagtobakker fremstilles,
bl. a. mærkerne:
TUPAT
silarssuarmit tamarmit pissut
FDB-ip tupaliorfianut Esbjergimltumut pi-
ssarput, tåssane pujortagagssiarineKartar-
(lllltik, piumaneKardlnartut, sdrdlo måko:
TOBAKSFABRIKKEN — ESBJERG
såsom ekkolod o. s. v., eller man er
henvist til at drive sit fiskeri fra
en lille åben nummerbåd. Vi folk har
efterhånden fået respekt for isen, for-
di vi har vore triste erfaringer. Jeg
har personlig været udsat for i vinte-
ren 1954 i løbet af 3 uger at miste
3 sæt langliner, og det betyder et tab
på 1500 kroner. Der skal fanges man-
ge torsk, før dette tab er inddækket.
Lad mig benytte lejligheden til at
sige om fiskeriet i Kapisigdlit, at det
kan være godt. Men når der bliver
reklameret med, at der er store
mængder af fisk derinde, kommer
der så mange fiskere, at man næsten
går i vejen for hinanden. Videre skri-
ver Christian Jensen, at et hejseværk
ville forøge mængden af 1. klasses
fisk, og det må være både i fiskernes
og i Handelens interesse. Til slut
skriver han, at han er uenig med
fartøjsfører Mortensen i, at det ikke
ser godt ud, at de store søgående
både ligger ubenyttede hen samtidig
med, at der er fisk i fjorden. Når
man har anskaffet sig en båd ved
hjælp af erhvervslån, har man — i
hvert fald moralsk — en pligt til at
benytte den, når det kan lade sig gø-
re.
*
niuvernerup niuvertunut niuverto-
rutsinutdlo Kitånltunut nalunaeruti-
gå TovKussamc arfernik pilagtarfe-
KarneK iluagtisimassoK arfagtat or-
ssuisa neKaisalo iluaKutiginiagaune-
risa tungatigut avguaKatigigsildlugo
arfeK atauseu 1550 kr. migss. iluanå-
ruteKarfiusimavoK 1954-ime, tåssa
niuvertoKarfingne niuvertoruseKar-
fingnilo iluanårutaussumit avguaica-
tigigsitdlugo mardloriåumik angi-
nerussoK. Tovnussap pilagtarfiunera
aitsåt autdlartitungmat ardlalingnik
ajornartorsiutigssaKarnarsimavoK.
1955-ime pissat neKait måtaitdlo su-
jornartut Kerititdlugit 5 åma 10 kg-
lukutårdlugit porlugångordlugit nag-
siugssugagssångorumårput nenitdlo
ilarpålue tarajorterneKarumårdlutik.
niorKutigssartait Nungme agdlagfia-
tigut agdlagtitarineKåsåput tauvalo
„Tikerå“mit „Jutho“mitdlo pisissu-
nut avguåuneKåsavdlutik.
*
Grønlands Handel oplyser i en
skrivelse til samtlige kolonibestyrere
og udstedsbestyrere i Vestgrønland,
at forsøget med oprettelsen af hval-
flænsestation i TovKussaK har været
heldig for så vidt angår udnyttelsen
af de fangede hvalers spæk og kød.
Det virkeligt fremkomne udbytte for
spæk i TovkussaK i 1954 har kun væ-
ret ca. 23 procent mindre end det
af kaptajn Larsen anslåede imod ca.
55 procent for kolonidistrikterne iøv-
rigt. For kød var procenterne hen-
holdsvis 34 og 71- Omsat i kontan-
ter heregnet efter gældende afreg-
ningspriser, betyder dette, at hval-
flænsningen ved TovkussaK i 1954
har givet et merudbytte på gennem-
snitlig ca. 1550 kroner pr. hval, hvil-
ket er ca. det dobbelte af det gen-
nemsnitlige udbytte, opnået pr. hval
ved kolonier og udsteder. Da det er
første år, hvalflænsestationen har
været i drift, har der været visse be-
gyndervanskeligheder, hvorfor man
så kunne påregne, at udnyttelsen af
hvalerne ved TovkussaK yderligere
vil kunne øges. I lighed med sidste
år vil også i 1955 de indvundne kød-
og mattak-produkter fra hvalflænse-
stationen ved TovkussaK blive lyn-
frosset og fordelt i pakker a 5 og 10
kg, samtidig vil en del af kødet bli-
ve saltet. Produkter, der er beregnet
til almindelig genudbandling skal re-
kvireres^ gennem handelsinspektøren
i Godthåb, hvorefter de vil blive for-
delt med kystskibene ms „Tikerak"
og ss „Julius Thomsen".
Angmagssagdlip asimioKarfiane
Kulusungme piniartoK atauseK nånu-
nik sisamarKanik pissaKarsimavoK.
ilerKussoK maligdlugo åiparissåta nå-
nup atautsip amia ningerisimavå (sii-
nagtårisimavå) nånutdlo sisamat ne-
Kait tamaisa Kendsigut avigtardlugit
ningerisimavdlugitaoK — asulo na-
nutsiarssuit mikissusimanatik.
Esbjergime aulisartut iliniarfiat
kalåtdlit inusugtut sisamat 1955-
ime ukiåkut aulisartut iliniarfiåne
Esbjergimltume iliniarlungorsinåu-
put. mardluk aussalerncratigut ava-
lagtugssåuput aussaunerane Esbjerg-
ime kutterit ilåne aulisaKatåusavdlu-
tik atualernigssamik tungånut. piuma-
ssut kæmnerinut nalunaersinåuput.
Bekendtgørelse
angående sejlads på det indre af
Arsukfjorden, Grønland.
Efter forhandling med forsvarsmini-
steriet fastsættes herved følgende:
§ 1.
1) Al sejlads og ophold af civile
skibe og fartøjer af enhver art er for-
budt i Arsukfjordcn øst for linien
Nuluk varde (61° 13’ 48“ N, 48°, 11’
52“ W) og Ivigtuts østligste ankerbå-
ke (61° 12’ 35“ N, 48° 09’ 45“ W)
medmindre tilladelse hertil forud er
indhentet af Grønlands kommando
(Marinestation Grønnedal).
2) Grønlands kommando (marine-
station Grønnedal) er bemyndiget til
at fjerne eventuelt anholde skibe og
fartøjer, som ikke retter sig efter det-
te påbud eller efter de af Grønlands
kommando givne anvisninger for
sejlads og ophold i det § 1 angivne
område.
3) Ethvert skib og fartøj, der for
indgående passerer Kamigtalikpyn-
ten skal såvidt muligt besvare signal-
opkald fra marinestation Grønnedal
med opgivelse af navn, hjemsted og
bestemmelsessted.
§ 2.
Undladelse af at efterkomme de i
henhold til nærværende bekendtgø-
relse givne bestemmelser, anvisnin-
ger og påbud medfører bøde.
§ 3.
Denne bekendtgørelse træder i
kraft den 1. februar 1955.
Statsministeriet, den 5. januar
1955.
P. m. v.
Eske Brun
lOlto Jensen.
nalunaerut
Kalåtdlit nuiuine Arsup kanger-
dluata ilorpasigsuane umiartor-
neK pivdlugo.
igdlersornigssamut ministériamik
oKaloKateKarneK nåpertordlugo ma-
tumuna aulajangersarneKarput uko
kingulé:
„ . . . §.!•
1) inuinait umiarssuainik angat-
dlatainik sussunigdlunit umiartorneK
uningårnerdlunit tamarme inerter-
KutauvoK, Arsup kangerdluane Nulup
inugsuanit (61° 13’ 48“ n, 48° 11’ 52“
w), Ivigtune kisarfingmut naleraK
kangigdlerpåmut (61° 12’ 35“ n, 48°
09’ 45“ w), titarneK ilorKutdlugo, ta-
matumunga akuerineKarsimanigssa-
mik kalåtdlit nunåta såkutoKarfianit
(Kangilinguane såkutorKarfingmit)
sujumut piniarérsimångikåine.
2) kalåtdlit nunåta såkutoKarfia
(Kangilinguane såkutoKarfik) pigi-
nautitauvoiv, umiarssuit angatdlatit-
dlo pérsisinauvdlugit inialunit tigu-
ssarisinauvdlugit, perKussumik matu-
minga malingningitsut imalunit § 1-
me pineKartup iluane umiartornig-
ssamut uningårnigssamutdlunit kalåt-
dlit nunane såkutonarfingmit ilitser-
sutaussunik malingnigkumångigpata.
3) umiarssup angatdlativdlo suv-
dlunit ilungmukartitdlune Kamig-
tagdlup nua nagdleruniuk KangV
linguane såkutoKarfingmit takoricu-
sårfigineKarnine ajornarlinago aki-
savå atine, sumiunine sumungnarni-
nilo nalunaerdlugit.
§ 2.
nalunaerut måna nåpertordlugo
aulajangersagkanik ilitsersutinigdlu-
nit nåmagsingitsugaKarneK akilisitau-
nermik kinguneKåsaoK.
§ 3.
nalunaerut måna atortulerpos 1.
februar 1955.
Statsministeria, den 5. januar 1955
m. sivn.
Eske Brun
lOllo Jensen
fg.
18