Atuagagdliutit - 24.03.1955, Blaðsíða 4

Kimanarnerussup tungånut nusuka-
lersinaulisavavut.
nunavtine inoKatigingnerput oki-
nerulersikumavdlugo Kanordlunit itut
iluaKutausinaussutdle avKutiginiarta-
riaKarpavut. inuit nuånårnerulersisi-
nauguvtigik taimailivdlutalo sujunig-
ssåt Kaumancrussutut takordlulersisi-
nauguvtigo suliagssap pingårnersså
angniarérsimåsavarput.
tamatuma pingassusianik påsing-
nigtut erKumiginavigsumik avKutig-
ssarsiortarput.
tuluit nunane nunaKarfit ilat au-
ssamut atausiardlune inuiangnit ta-
inalårpagssu arnit pulårneKartarpoK.
julime alianåiserugtortalersitdlugo ti-
kerårpagssuit KimaKissut nuånårtut-
dlo tikiussulersarput, sorunalume nu-
naKarfiup inuinit ajagtorneKa-
riånguåsanatik. nunaKarfik av-
dlångulertoraraoK. silåinarme nipi-
lerssorpalugtussilersarpoK inune iu-
mangårångata. ilumutdlune silåinar-
me nipilerssorneKalersarpoK. tike-
rårpagssuit tamåko sumit tamanga
tikerartut asulinaK tikerårncK ajor-
put, kisiåne erinarssoriartordlutigdlo
nipilerssoriartortarput. erinarssortut
nipilcrssortutdlo tamåkunånga sulia-
Kartartuinarnit sujulerssorneKar-
tångitdlat. sulissartuinaitdle sussut-
dlunime tamakuninga nuånarissag-
dlit erinarssortitsissuvdlutigdlo nipi-
lerssortitsissussarput. taimåituinik
tusarnersuinauneK ajoraluarput, ta-
kutitsissarputdle inuit nangmingneK
anersakut inunerisa nipånik. uvdlu-
mininguit aliasussårnångivigsut nag-
dliutarput. sorunalume Kitangner-
ssuakartarpoic. katerssusimassorpag-
ssuit akornåne oKaulsit ajornartor-
siutaussaraluarput, tamånale igtoru-
tiginago ingmingnut ilisareKatiging-
niartarput iliniarfigeKatigingniartar-
dlutigdlo. uvdlut nuånersut Kimanar-
tugdlit avigsfirlulernikut Kångiutara-
luarput. amerdlanerssarssuile pingår-
nerpånik nagsataKardlutik nunaming-
nut utilersarput, tåssalo: åtavigssa-
Kalersimassarput, nutånigdlo ikingu-
titåginaratik kussanartunigtaoK ili-
niutigssaussunigdlo erKaimassagssa-
Kalersimassarput.
nunavtine taimåituliornigssaK ajor-
nautiligssungilan. nunaKarfit Kaniva-
lunere erKarsautigisaguvtigik, niu-
vertoKarfitdlunit Diskobugtimltut Ki-
merdlusaguvtigik taimatungajak år-
Kigssussivigisavdlugit ajornautc-
Kångitdluinarsoråka. peKatigit ima-
lunit kajumeKatigit pilersinartaria-
Karput. nunaKarfik atautsimut kater-
ssuvfigssatut piukungnautilik torivåi-
nartariåKarpoK. uvdloK amerdlaneru-
ssunut pivfigssauvdluarnerussoK au-
lajangerniåinartariaKarpoK.
inusugtussugut imåiniåsagaluarpu-
gut sumilunit nåpitsiartitdluta Kau-
massumik sujunigssaKartutut igtore-
Katigingnata oKaloKatigigsinauniåsav-
dluta, utorKalilersunut nuånårutau-
niåsavdluta, sujumut suliniartutut
isumavdluarnauteKarniåsavdluta.
taima katerssusinaulernigssaK ili-
sareKatigingnerulernigssamut suleKa-
tigingnerulernigssamutdlo avautig-
ssat pitsaunerit ilagivdluinarpåt.
ilisareKatigingncrup KimagsaKati-
gigtarneruvdlo inoKatigingnerme pi-
ssariaKassusia inuiagtutdlo atausiu-
tut misigissutsip itisissarneKartarne-
ra sujulivtinisaoK nalungilarput.
sujulivut Nagssugtumut katerssii-
tartorssusimåput piniariardlutik, ka-
terisimåriartordlutik erinarssoriar-
tordlutigdlo aussat tamaisa tamåna
nagdliutartoK sujulivta ukiup kiser-
dliornarnerane erinisungårdlutik
utancissarpåt. — pisinaussutdlume
KavångarssuaK avångarssuardlo ag-
giassartorssuput.
Ka, uvagutaoK taimatungajak årKig-
ssuinialerniarta! erinarssorneK, nipi-
lerssuatårneK avKutigerKårniarniarti-
go, tåuna ajornauteKångineruVoK. ta-
matumunåkut uvavtinut ilisareicati-
gingneruleruvta, anersakut inunivti-
gut Kimaneruleruvta, inuiagtut misi-
geKatigingnerput itisissarneKarneru-
lerpat ajornartorsiutigissartagkavut
isumamingnik ajornarungnaeriartu-
såpul.
inusoKativut nunavtinitut tamatu-
munga peKatauniarKuvdlugit kaju-
migsårniarniartigik!
Willads Willadsen, lederen af God-
havns sangkor, beskæftiger sig i
ovenstående hovedartikel med san-
gen og dens betydning for menne-
sket. Willadsen fremhæver især den
beklagelige kendsgerning, at de grøn-
landske viser fra før kolonisationen
snart er en saga blot, hvis man ikke
Tuberkulosen er den sygdom, der
nær har gjort vort samfund svagt.
Det er den sygdom, der nemt kunne
have haft alvorlige konsekvenser,
hvis initiativet ikke var kommet. Vi
har set mange mennesker bukke un-
der på grund af denne sygdom —
mennesker, der var til stor gavn,
initiativrige og dygtige erhvcrvere,
som kunde have nået mere -— mange
kvinder, som var dygtige og gode op-
dragere for deres børn. Der har i ti-
dens løb været meget skriveri om
sygdommen og dens følger, ligesom
den har været samtaleemne mand og
mand imellem. Nu har man påbe-
gyndt et stort arbejde, der koster
mange penge, for at frelse grønlæn-
derne for denne frygtelige svøbe. Det
er kun for at støtte dette arbejde, at
jeg her vil fremkomme med en ide.
Hvis folket skal kunne udvikle sig
sundt i legeme og sjæl er det af stor
betydning, at et menneske har et godt
helbred. Et menneske, der har været
syg, er som regel svageligere end et
raskt menneske. Af den grund er det
en nødvendighed, at patienter til be-
handling og de hjemsendte har et
godt sted at bo. De må også kunne få
et let arbejde, som de kan leve af, og
af hvilken de kan få lejlighed til at
genvinde deres selvtillid hvad angår
arbejdsduelighed.
Hidtil er det gået fremad med hen-
syn til boligstandarden. Endnu flere
af bedre boliger vil blive bygget. Der
er imidlertid lang vej endnu, hvis
man skal udvikle grønlænderne i
skyld alene. Ekspatientcrne må som
sagt have bedre huse at bo i, men
for de allerfleste er dette stadig en
umulighed. Mange af de raskmeldte
og hjemsendte patienter må vende
tilbage til elendige huse eller til blot
nogenlunde egnede boliger.
De hjemsendte skal have god mad,
og passende tøj. De har mistet en be-
tydelig del af arbejdsevnen; de kan
ikke mere måle sig med de raske på
dette område. Dette er årsagen til, at
de fleste bliver „kommunens børn“.
Og mange af disse mennesker føler
dette smertende, selv om det ikke er
meningen.
Fangere eller fiskere, som måske
efter en lang sygeperiode er vendt
hjem, vi] ikke være i stand til at
overtage deres gamle erhverv i sam-
me omfang som før. Eller i deres be-
stræbelser for igen at gennemføre
forsørgerpligten kan de atter blive
syge.
Flere forskellige eksempler kan
nævnes. Men for at komme til sagen:
Hvordan kan vi hjælpe eks-patien-
terne, så de ikke bliver til byrde ale-
ne for samfundet, og vi undgår al la-
ste dem samtidig?
At kommunen kan hjælpe dem sy-
nes jeg ikke er tilstrækkeligt. Derfor
vil jeg fremsætte et lille forslag,
skrider ind øjeblikkelig. Han foreslår
at forskellige steder beliggende nær
hinanden — f. eks. i Diskobugten —■
samles på et aftalt sted og aftalte ti-
der til sangdage, hor man genopfri-
sker den gamle skik i NagssugtoK,
Nordre Strømfjord, hvor grønlæn-
derne i sin tid samledes efter vel-
overstået rensdyrjagt i fjorden der.
Her lavede man forskellige arrange-
menter bestående af visekonkurren-
cer, man fortalte sagn og fortællinger
og derafvikledes forskellige sports-
konkurrencer og meget mere, og det
havde haft en stor og sund betydning
for det særprægede grønlandske
åndsliv samtidig med, at den meget
spredt boende befolkning fra nord til
syd lærte hinanden at kende.
hvorpå -— eller på en lignende må-
de —- man kan indføre en ordning.
Jeg har følgende plan; I vort land
må der findes et beboet sted — eller
et sted, hvor man kan bygge en by
op — som er sundere at leve i end
andre steder, hvilket er af stor betyd-
ning for ekspatientcrne. På det egne-
de sted bør man lade huse bygge,
hvor ekspatienterne (måske familie-
fædre?) kan flytte ind. Men hvad
skal sådanne familier have til arbej-
de? Kommunen alene kan jo ikke kla-
re at give hjælp.
Jeg mener, at der må bygges en
fabrik med let arbejde på et sundt
og egnet sted.
Vore butikker modtager mange
udenlandske og danske varer. Mange
af-disse varer fremstilles i virksom-
heder af personer, der ikke er videre
lærte. Fremstillingen af sådanne va-
rer er et ganske let arbejde. Og dog
er det til gavn for landet og produ-
centerne. Disse arbejder er også med
i opbygning af samfundet.
Lad os sige, at man i første om-
gang danner et værksted, hvor man
arbejder med papir. I Grønland er
papirforbruget stort. Hvis man så kan
indføre sådan et lille værksted, der
har en lettere fremstilling af papir,
så kan vi heroppe begynde at an-
vende og købe disse produkter. På
denne måde er vi med til at hjælpe
de legemligt svagere. Pengene vil i
stedet for at gives til andre lande gå
til vort eget land, altså til de menne-
sker, der trænger til dem.
Man kan f. eks. også lave julepynt,
papirsblomster og lignende som jo
er meget eftertragtede. Desuden væ-
vearbejder, kostefremstilling m. in-
Der kan uden tvivl blive mange lette
og nyttige arbejder, når man blot
vil realisere planen. Grønlænderne
er finger- og lærenemme. Overskudet
af produktionen kan sikkert sendes
til det egentlige Danmark som „grøn-
landske produkter".
Kan man bygge sådanne og lignen-
de virksomheder andre steder, da
kan man også i Grønland.
Det vil tillige og uden tvivl frem-
skynde gennemførelsen af koncen-
treringen af Grønlands befolkning-
De raske medlemmer af familierne
kan udføre den sværere del af ar-
bejdet. Eller kan de i fællesskab an-
skaffe sig en båd og drive fiskeri og
fangst, ved hvilket de bl. a. kan skaf-
fe kød og fisk til arbejdernes hus-
behov året rundt.
Jeg er overbevist om, at planen bøf
overvejes af de myndigheder, dcf
har med sådanne sager at gøre. Koste
penge —- det vil det. Jeg er selv af
den mening, at landskassen ikke m.å
være tilbageholdende. Og måske
lægevæsenet og statskassen give til-
skud ?
tagpltsut tugsiut&t. kristumiut tugpitsut akornåne suliniat taplvfigineKardlulik
naKitertisimavait, 30.000 kr. katerssoriaramikik. 300 naKiterput tamarmigdlo imig-
ssaKarérdlutik. pigssarsingitsfirtutdlo pigssåinik naKiterisitserKingniarput.
Den nije salmebog i blindskrift. — Med tilskud fra en lang række Institutioner
og ved privat indsamling er det lykkedes „Kristeligt arbejde blandt blinde** at
indsamle 30.000 kr. Dette beløb er blevet anvendt til oversættelse til blindskrift og
trykning af den nye salmebog for blinde. Salmebogen omfatter 7 bind (6 med
salmerne og 1 registerbind) og er foreløbig trykt i 300 eksemplarer, der alle er
forudbestilt. Det er meningen, at man til foråret vil lade trykke et mindre oplag,
så de, der ikke fik bogen i første omgang, kan erhverve sig et eksemplar.
Hvordan kan vi hjælpe
hjemsendte tb-patienter?
Af Hendrik Olsen, Vpernavik
4