Atuagagdliutit - 24.03.1955, Blaðsíða 26

Rasmus Klump
— tåssa apupuse. nasardle navssåringinavtigo tug-
patdlersautigalugo uleKåtåtsiaratdlarta!
— Hopla! Så er I hjemme igen, ganske vist fandt
vi ikke hatten, men til trøst får I et par gode kol-
bøtter !
— nåmilunit ånernångilaK. imana sordlo nuiatå-
nguame Kauortume igsiåinakasitdlartugut!
— Pingo, ikiunga — kapinartume igsiavunga!
—■ Sikke dejligt blødt man lander, sådan må det
være, at sidde på en lille hvid sky!
— Hjælp mig, Pingo, jeg sidder på noget, der
stikker!
-— å, nasåungilaK, erKussaK-una. utor-
Katserfiginiaruk. sianivdlutit pissåsautit!
— Nej, det var ingen hat, men et sø-
pindsvin du landede på, sig pænt und-
skyld, og pas bedre på en anden gang.
— tasamane sussut-uko? nasaK pilernguterKo-
Kåt. ikiartorasuåinarniardlik susa nasaK navsså-
ri ngi kaluaruniko !
— Skæg, autdlarfivtinut unerKigpugut. arrå,
sule sinigputit. nåmilunit pumperungnaersimå-
ngilatit. ilumume pissugssauvfitit sianigåtit!
— utarKineK sapilerpunga. månåkordluinaK
amorianarput. Skæg-iå, iterniarit. pumperpatdlå-
Kigavit Kasuersårniasautit!
— Hvad mon det er de laver nede på bunden,
jeg gætter på, at de løber kapløb efter den hat,
bare de snart ville komme op, — med eller uden
hat!
— Skæg, nu ligger vi stille igen på samme sted
som vi startede fra, nå, du sover stadig, og pum-
per videre, ja, pligtopfyldende er du bestemt!
— Nu er det slut med min tålmodighed, de skal
op, og det lige på stedet. Vågn op, Skæg, og hvil
dig efter den strenge pumpetur!
— Lad os gå et lille stykke den anden vej, vi
må finde den hat, husk, hvor ulykkelig den lille
fyr så ud!
— nå-å, tunungnit aportenaunga! anersauna au-
lisagaa nagssulik!
— Av! Der er en,der angriber mig bagfra, det
er vel ikke en hornfisk, eller noget andet spidst.
nuånissFr^! naSaK kisavtinik nagsisimavåt, atame
anihlerpåtigut, Klump. Skægip takussagsså-
nik tigusilåratdlardlanga!
, “ Hurra! Vores anker har fanget hatten, ih,
hvor er jeg glad!
De hejser os op, Klump, jeg napper lige en
erindring med til Skæg!
OKalualåK K’atdlamik
(nangitat)
anigame avdla issigingila tåussuma
^Uata Kaumatip nalånut Kivdlerner-
sUa. Kingmit mikineramiko agtarfiup
'atåinarssuanut avåmut såtitdlugo
^fatdlartisimavdlugo. eKitårneKara-
,tåssane nalangmat sanianut pivoK,
Wssanilerame kisame ilan ile toKO-
nar,uata taima malugissanarane ma-
a isernigssane kissigilerpå una ili-
asUpilugfigilerdlugo.
nei 11:1,1 e Kin8mit neruvkarneKartå-
Mnamik toKungassut silåinarmitut
. ussariierait nalungilai. årinic,
^ngmit tåuna ornigpåt tamaunalo
iannglnaK ilångartalerdlugo. tåssalo
atu*ap pasivå toKorersoK ilimagi-
angnaerdiUgUi0 isersinaulerdlune.
imaicagoK tåussuma KanoK iliusaga-
JUarpa iperautartaKångigpat, iperau-
artaKaratdlardluniligoiv imågdlåt a-
la ani60rdluarujå.
A atdlap sujornaflut i nu nera: tusa-
VerParput K’atdlaK kuisinialerdlune
‘‘agigissaraluane toKutånguane nang-
PnioK oKalugtuariga. K’atdlaK sujug-
dlermik uveKarsimagaluarpoK avigsi-
mavdlugule, tåunagoK InuigsåKimik
ateKarpoK. tåuna nangmineK avigka-
n\luk IssenångitsorssuaK uviliusima-
va. tåuna pivdlugo OKaluasåK imåi-
poK: IsseKångitsorssuaroK Kanerne
sinigtarame nuliaicaranilo. ilånigoK
unukut måsavdlune Kånermut pula-
game tarKamånga OKartalerpoK: „Pu_
lassugssamik, pulassugssamik." av-
dlamigdlo ilasanago. Kanermit taima
oKartalcriartOK K atdlaK igdlerme ig-
siavdlune savssartertalerpojt. ilåne
åma oKarpatdlanarmat: „pulassug-
ssamik“. K’atdlaK okarpoK: „å, oKa-
lugtorssuit nipanginiaratdlardlåka."
taimalo oKardlune lannak Kånermut
erssikaluångilaK. uvikavså InuigsåK
naterme uvålugknmilc-una, tåssa a-
jornaKaoic Kånermut^ nulérserpoK lå-
ssalugoiv kingorna K atdlap uvikavsa-
ne uterfigingilå.
InuigsåK Kånermut nulérscrame
pinialugungnaerpoK anjakulugung-
naerdlune agdlåt. ilane ama takule-
rujåt katangmut igssitdlunø anartoK
-imaKagoK nulé uvgorigaluarnermit
Kuterssajålerame. kisa aliasungner-
ssuane Kångimigamiuk kingumut pi-
sulortalerpoiv. aussarssungmåme. ta-
maunga nunainarmut autdlararaoK
Kumuagtånguamik tuluminermik nag-
sardlune. unuleriatdlartoK alåkara-
raoK suame ingerdlavdiune. tikilisaoK
ivisårssuarniK (sioritat augpalugtut)
singorsarnerangame Kangale uluai
augpalunguarsse, unalutne angut. su.
nauvfa nuliaminut uterfigerKusåruti-
gigaluarai sunauvlale ania taimailior-
nermigut utcrtisinaunag0,
NuIok. taimane napåussuarmik nu-
ngoKingmata K atdlap kiserngoruv-
fiata KeKertap timane NuIok åma tu-
perme kiserngorupoK. NhIqk kinguai-
sa taimane Mernumit autd]artoK oKa-
lugtuarissarpat. taimane NuIok åma
mérånguaiuia arnanguarnik nangmi-
neiv mérånguaminik _åipaKarajuars[.
mavoK, iiiiaKalo nåpauniik årdlerit-
sariarame sule perKigsungLlaK Kimåi-
narsimavå. NuluvngoK nuly tOKung-
mat tuperme nikisinago paningue
Kåinaminik sardliarulugo autdlarii-
kaluarsimavå, malugigamile sardliåi-
nardlugo ungasiartumut ingerdlåsi-
naunago kingumut tupermut orKukat-
dlarsimava. Kimåsagamiugdlo må-
ningnik utsissuterKårdlugo Kalapaia-
réramigit imerdlo sanianut piarér-
dlugo arnåta toKimgassup iviangé
amusinardlugit (imana méraK tåuna
ukioKångitsiåinarsimavoK) lupermit
anisimavoK autdlardlunilo kingorna-
lo uterfiginago. kujåmungoK autdlar-
poK ilane eraardline ujardlugit. ku-
jåmukaramigoK nunaKarfit avKusår-
tugai inoKartångitdlat. AipimungoK
pigame ilane tåssanlsoralugit åma
inoKangilaK. Kingmit kisimik tåssa-
nlput. kisame Augpilagtup saraåne
Tartussame ilane erKardline iluagtit-
dlugit tikisimavai.
tåssanilerdlune inuit pcrKigsing-
mata — sordlo avdlat pissartut —-
NuIok nuliarivigsimavoK erininarsi-
nanilo panigsårdlune. panigsåne at-
sersimavå IlarssoKaut (tåssa tåuna
Ituerssuåkut arnåt). Nulup panigså-
ne nuånårutigeKå, tåssalo panigsåne
naterme arpagtorssuångortoK aitsat
tåuna Kimatånguane ilaininut oKalug-
tuarisimavå. tåssamigoK sapikavsag-
kaluarnermit ilaminutdlunit oKauti-
gineK saperaluaramiuk. månalo atia
kingumut pigileramiuk oKautigineK
saperungnaerdlugo oKalugtuarisima-
vå Kimatånguanime tåuna ateKarmat:
IlarssoKaut.
(normunie tugdlerme nangisaOK.)
27