Atuagagdliutit - 24.03.1955, Blaðsíða 9

Fra Sukkertoppen til Centralafrika
En samtale med fru dr. Baastrup Thomsen,
som nylig er vendt hjem fra en rejse i Afrika.
kununga naleridutdlugit sujuarsima-
nerujugssunginerdlutik?
—- tasamane peruingnigssamut tu-
ngassut misigssorsimajungnarsivatit
PåsissaKarfiginiardlugitdlunit?
•— nåparslmavit nåmåinavigsumik
sanat alortorigsångeKissutdlo pulår-
tarpavut amalo nakorsat nåparsima-
ssunigdlo pårssissut OKaloKatigissar-
simavdlugit. OKalugtuaråt tuberkulo-
se siaruariartortoK nåpautitaoK av-
dlat negeril akornåne atutartut. ka-
latdlit nunane nåpautit umiarssuar-
tigut tikiuneKarajugtarput, Afrikami-
le bilcrssuit agssartutit nåpautinik
angatdlåssissuput.
ajoKersuiartortitaKarfingnitarniv-
tine sujornagut taerigkavne påsivara
ilagit nålagauvfingmut atassut, sor-
dlo kalåtdlit nunane, pitsaunerussut.
ilagit nålagauvfingmut atassarångata
sujumukarneK isumangnåinerussu-
mik erKigsisimanerussumigdlo ingcr-
dlassarpoK. Afrikame ugperissap tu-
ngåtigut ilangnerssuaKartoK oKautigi-
ssariauarpoK, någgårtut ingmlkorniat
ujameriagssuit ingmingnut Kånger-
niutdlutik sulingmata atautsimordlu-
tigdlo katugdlit akornusersorniardlu-
git; kigsautigiumåsagaluarparale pa-
lasit kalåtdlit nunånukartartut Afri-
kame palasitut ajoKersuiniarnerup
tungåtigut piumåssuseKarligalutigdlo
nunane sulilersimanerat Kanos ki-
ratdlartitdlunga påsivara ilagit ing-
niikorniaKatigit åssigingitsut kalåtdlit
norKaitigisassut. Afrikame angalao-
nguneKarsinaussoK.
.—• ajoKersuiartortitaKarfit åma a-
tuarfingnik ingerdlåssissupat?
—- atuarfit amerdlanerit ajoKcrsu-
iartortitseKatigingnit ingerdlåneKar-
Put, kisiånile Gamerounime atuarfit
Afrikavdlo KerKane franskit pigissa-
ne iliniarnertugssanut atuarfik atau-
sck nålagauvfingmit ingerdlåneKar-
Put. Danmarkip kalåtdlit nunane a-
tuarfit tungaisigut sulisimanera aja-
sornavigpoK, nuånårutigissariauar-
Parputdlo kalåtdlit nunane inuit ta-
niarmik atuarsinauvdlutigdlo agdlag-
sinaungmata, tåssaluna tamatuma,
uvanga isumaga nåpertordlugo, kalat-
dlit nunane ineriartornerup piler-
ssårutaussut maligdlugit sukaivissu-
niik ingerdlassugssap nåmagsiniar-
nigsså ajornarungnaersikå. Afrikami-
titdlunga tasamane pissutsit kalåtdlit
nunane pissutsinut åssersunialerå-
ngavkit, kalåtdlime nunåt puigorsi-
nåunginavko, tauva oKarfiginesar-
tarpunga puigortariaicångikiga „isse
nserfatdlagtailissarpoK kiagdle ase-
t’Uissardlune". tamåna ilumorunar-
Pok. påsivdluinarsimavara kalåtdlit
nfrikamiunit eKérsimårneruvdlutig-
dlo sulinigssamut piumåssuseKarnc-
rnssut. kiak pungalersitsissarpoK ase-
ruissardlunilo, toKUSSOKakulåKaoK pi-
ngårtumigdlo mérKat akornåne, må-
ssa nakorsat angnertumik suliniara-
juartut Afrika nutåK perKigsunigdlo
inulik pilersiniardlugo.
nalungitdluarpara uvane erK.artug-
kåka tamarmik erKarsautigissartag-
kama ilåinånguarigait. narragtoKar-
•Katcinane oKalugpalårissåka kalåtdlit
nunåne pissutsinut nalerKiuniarpat-
'Hårsimagavkit, åmåtaoK måne Lyng-
nyrne taimailiortarpunga.
kujatånit.
udenrigsministerie osautsit åssigi-
n8itsut atordlugit Danmarkip tåssa-
nllo pissutsit ilisarineitarnerånik sia-
i'UarteriniartuvoK. Kanigtukut atua-
SårånguaK kussanartoK italiamiutut
saricumcrsipå. tåssane åriugssuissoif
Helge Christensen Kalåtdlit-nunåne
ukiut nulål pivdlugit agdlagsimavos
italiamiutut ima taigutilingmik:
„Un’era nuova in Groenlandia“. ag-
dlautigissap åiparå Kalåtdlit-nunåne
orssugiak imalunit „La criolite della
Gi'oenlandia" — tåuna årsigssuissup
Kjeld Rask Therkilscnip agdlagarå.
For blot en menneskealder siden
kunne man på kort over verdensde-
len Afrika se store, hvide pletter,
som markerede områder, man intet
kendte til. Man anede ikke om et så-
dant område gemte skove, bjerge el-
ler floder, og man kaldte derfor det
ukendte land for terra incognita. I
dag er Afrika såvel som alle andre
territorier i verden gennemrejst
og kendt ikke blot af mennesker, der
afslørede hemmelighederne, men og-
så af turister. Dette skyldes i første
fru Marion Afrlkap scKcrnata atftnc.
Fru Marion nyder Afrikas varme sol.
række de hurtige trafikmidler, flyve-
maskiner, biler og hurtigtsejlende
skibe. Opdagelsesrejsende, forfattere
og journalister har skrevet beretnin-
ger om, hvad de så, og hvem kan vel
læse sligt uden selv at få lyst til at
komme ud på eventyr i det, der før
var en lukket verden.
Det hører i dag til verdensbegi-
venheder at også danske turister ta-
ger afsked med hjemlige egne og kort
tid efter befinder sig i Afrikas hjer-
te, men at folk fra Grønland har sat
sig Afrika som mål, er dog vist ikke
almindeligt, men sket er det.
Dr. Bjørn Baastrup Thomsen og
frue, som i en del år bar været læ-
gepar i Sukkertoppen, som de elske-
de og vel næppe havde forladt, om
ikke børnenes uddannelse havde
krævet det, har, hvor mærkeligt det
end kan lyde, ofte, mens de var om-
givet af is og sne, drømt om Afrika,
solens og de sortes land.
Da lægefamilien med sorg brød op
var man fast besluttet på, at skulle
det fremtidige virke blive en dansk
praksis, så skulde Afrika i hvert fald
nås inden hverdagen begyndte. Sam-
men med endnu en sukkertopper,
fryserileder Palle Bischoff tog de af
sted i en ny folkevogn med Afrika
som mål, og nu er de kommet hjem
efter en begivenhedsrig tur.
Dr. Baastrup Thomsen har travlt
med sin praksis i Lyngby, men fru
Marion har kunnet afse tid til mel-
lem patienters telefonopringninger
at fortælle lidt om turen.
— Hvordan kan man sidde i Grøn-
land og længes efter Afrika?
— Det er da ligetil* vi havde sim-
pelthen lyst til at studere forholdene
i Afrika, fordi vi vidsle, at de for-
skelige afrikanske landes befolknin-
ger akkurat som Grønlands i dag
er midt i en udvikling, på vej op
illod et moderne, civiliseret samfund
med nye erhverv for befolkningen,
nye uddannelsesmuligheder og nye
forpligtelser. Vi havde naturligvis en
trang til at finde kontraster og lig-
hedspunkter med, hvad vi kendte fra
Grønland. Og så en ting til, vi træng-
te til sol og varme.
—- Lidt om ruten?
— Den var ret indviklet. Vi tog til
Hamborg'og gik ombord i Det Dansk-
Franske Dampskibsselskabs smukke
båd „Bretagne" og sejlede til Point
Noire i Fransk Ækvatorial Afrika, en
vidunderlig rejse ombord i et herligt
skib med de bedst tænkelige forhold.
Vi havde det dejligt og fik rigtigt
hvilet ud. I Point Noire sattes fol-
kevognen i land, men desværre viste
det sig, at vejret havde været så
regnfuldt, og at vejene derfor var så
dårlige, at vi måtte opgive vort plan-
lagte besøg i hovedstaden Brazzavil-
le. I stedet tog vi sydover til Cabinda
der er en portugisisk besiddelse med
enorm eksport af træ. Herfra tog vi
ind i Belgisk Kongo til bl. a. byerne
Boma og Matadi og besøgte desuden
diamant-byen Tchikapa, som afveg
lige så meget fra det almindelige
Kongo, som Ivigtut fra Grønland. —
Man var også her uhyre gæstfri, og
byen var i mange henseender noget
enestående med dejlige tennisbaner
mellem palmer og blomstrende bu-
ske. Herfra kørte vi stik øst til det
gamle Costermanvillc, som nu hed-
der Bukavu. Skønt det styrtregnede,
var det eventyrligt skønne landska-
ber, vi kom igennem. Vi besøgte Al-
bert-parken og forbavsedes over,
hvor nær vi kunne komme dyrene,
men på mig virkede elefanterne mest
imponerende. Det var ejendommeligt
at se disse fortidskolosser i deres ret-
te omgivelser og okapien, den sjæld-
ne antilopeart, som kun lever i Bel-
gisk Kongo, så vi da også. Turen gik
videre til Stanleyville, en meget be-
tagende by, som på en ejendomme-
lig måde fortalte om kolonisationens
gamle dage. Derfra tog vi ind i
Fransk Ækvatorial Afrika, korte gen-
get langt tilbage hvad udvikling an-
går, og nordpå ind i Nigeria til Kano.
I Katsina var vi i audiens hos emi-
ren i vore grønlandske anorakker,
det var en herlig forestilling. Det
var meget lange kørestrækninger og
derfor en pudsig opmuntring, da vi
en dag mødte en bil på vej fra Nord-
kap i det nordligste Norge til Kenya.
Det var en nordmand og hans dansk-
fødte kone, der i en hjemmelavet bil
havde besøgt familie i Norge og nu
var på vej hjem til Kenya.
Det sidste vi oplevede af Afrika
var Fransk Marokko, som nok var
det skønneste af alt, og så sejlede vi
fra Tanger til Gibraltar, kørte gen-
nem Spanien, Frankrig, Belgien, Hol-
land og kom så hjem godt tre måne-
der efter starten. Jeg ved godt, at
denne kortfattede opremsning af ru-
ten, der kun lader sig følge, hvis
man er godt hjemme i sit Afrika-kort
ikke siger så mange ret meget, men
jeg skal nok holde mit løfte om at
skrive nogle artikler til Atuagagdliu-
tit.
-— Men lad os alligevel høre lidt
om, hvornår De i Afrika kom til at
tænke på Grønland.
— Det slog mig, at der blandt mil-
lioner af indfødte kun er få, som er
i stand til at læse og skrive. Tænk,
hvor ofte man har kaldt Grønland
for et underudviklet land. Nuvel, jeg
ved godt, at der endnu i Grønland
er mangler at udbedre, men hvor har
man i Grønland grund til at være til-
fredse med den solide udvikling, der
er i gang med den kendsgerning, at
den grønlandske befolkning står så
relativt højt, som den gør.
Naturligvis er der i Afrika også
samarbejdsproblemer, og også der
talte man om forskelsbehandling,
men alligevel er alt så meget bedre
i Grønland — ja ofte blev* jeg lidt
stolt over dansk indsats, skønt jeg tit
nok har været irriteret over, at der
ikke blev gjort nok fra dansk side.
Når jeg tænker på de rige lande i
Afrika, hvor man har hentet uende-
lig store værdier ud af den frugtba-
re jord i form af afgrøder og træ-
vækst og på de mange kostbare mi-
nem Fransk Cameron, som stod me- neraler og metaller, så forbavses jeg
KalåtiUit-minfinisimngiiine silAinnrmc itancrnialungneR sunglånartarpoK. nnkorsaK Baastrup
Thomsen aerititsivingmilo pls'sortaK Palle Bischoff nerissagssiorput, nakorsap nul in
åssilissuliutdlugo.
Fra Grønland var man vant til under rejser at spise i clet fri. Dr. Baastrup Thomsen og
fryserileder Palle Bischoff tager sig af madlavningen, mens fruen fotograferer.
9