Atuagagdliutit - 24.03.1955, Blaðsíða 19

atuartartut agdlagait
Breve fra læserne
KérKat najorpiligkatdlo amé
ungasingitsukut Nungme igdlume
ningiut ilåt Marie Hard Kalåtdlit-nu-
nåta radioatigut aperssorneKarpoK.
aperssorncKarnermine KérKap amia-
nik poKåtaliorsimanine oaalugluarå.
KérKat amisa atorsinåussusiat kalåt-
dlit Kangånit nalusimångilåt, Marie
Hard OKarpoK oKalugpalåralugulo
ånarKiutine mérauvdlune igdlua pui-
ssip igdlualo Kérnap amianik kame-
KarsimassoK. sujuligoK toKujårniåi-
narmata arnåta KérKap amianik ig-
dlulingmik kamigtårtipå inunertunia-
sangmångoiv. taivnaKalume — 70
anguvdlugit ukioKalerdlune aitsåt to-
kuvok. Marie Hardip KérKat åssigi-
ssaisalo amé agssagssugagssanut ator-
sinauvdluartutut agsut unersussuti-
gai.
Marie Hardip aperssorneKarnera-
nit pineKardlune atuartartivta ilat
Jonas Anthonsen, måna Nungme sa-
natoriame perKigsartoK, ima agdla-
gaKarpoK:
— februarip åipåne uiuikut arnaic
oKalugtoK kinangunersoK tusarnå-
ravko pasivara igdlume ningiuv-
dluartoK agssangminik sardliåinaru-
sungitsoK. ukiut sujugdlit piniar-
dluarniartarsimavunga. nåpåumigdle
nåpitsinikut nakorsamit Kajaerutcr-
KuneKarpunga. sulile puissimavdluar-
tartukasiugama amernik ajorssångi-
kaluardluta nuliaralo agssagssorner-
mit sunånguaK torKorterniartarpar-
put. ilåniå ernerput pujortulérKamik
amuardlutik utsoKilåt (najorpiligkat)
mardlorssuit tikissuteKai. ernituari-
gavtigo arnåta pissai sutdlunit asiu-
tikumaneK ajorainigit amé misigsso-
rumavdlugit amiginaKauvut. aulisag-
kerivingme KérKat amé tarajugkat ta-
kussaravtigik pitsaunere mavtunerilo
tarajulåriaravkit torKorpavut. aitsåt
aulisagkap amianik kussanartumik
takuvugut, tungujorsiamit kussanar-
nerugame. maminga Kissuit augpit-
dlasautånik ulialilågkamik tanigdlu-
go imugavtigo tarnune isimariara-
miuk kussanan. misiligkumagdler-
dlugutaoic alilårnere påpiarat nipi-
nerKutåt atordlugo åmip ilånik ilår-
påka. niputivigput. atuagkanut unga-
lugssaridkunaKaoK. nuliaralo nuisita-
liareriaravtigo Kavdlunånut tuniva-
vut, åmit igdlugériaramik 120 kr.-
sivugut, KarsorsårKap atautsip amu-
sså.
Kinuvigåvse amermik taimåitumik
takussagssamik pajorKUgaluardlunga
sulirisagavko. arnatdlo suliait iluaKU-
taussaKingmata ukiume nuisitsivig-
ssaKalcrnigsså piuminaraluarpoK niu-
vertoKarfingnut avdlanut sordlo aut-
dlartitagssanik nuisitagssiortardlune,
sordlo Kuligssat iluatigut sioraianik,
siorKerfigssanik. taimailivdlutik ar-
nat suliaisa aké åridgssuneKardlutik
pitsaunerulisåput normulersugkat.
ukiume iluaKutaussaKingmata taper-
scrsorKunaraluaKaut.
Jonas Anthonsen.
Om havkatte- og brosmeskind
For nogen tid siden blev en hus-
moder i Godthåb interviewet i Grøn-
lands radio. Vedkommende — Ma-
ria Hard - fortalte om sit eksperi-
ment med havkatteskind, af hvilket
hun havde fremstillet en taske. Hav-
katteskindets anvendelighed er kendt
fra gammel tid, sagde Marie Hard,
som fortalte, at hendes oldemor hav-
de haft et par kamikker, den ene
med rigtigt sælskind, men den anden
med havkatteskind, som barn. Hen-
des ældre søskende døde allesammen
som små hørn, og hendes mor havde
syet hende denne havkattekamik, idet
hun sagde, at hendes lille pige måt-
te leve længe, og det gjorde hun —
hun døde først, da hun var over de
70. Marie Hard anbefalede havkatte-
skindet varmt. Skindet var godt, so-
lidt og modstandsdygtigt, blot det
blev godt behandlet ligesom andre
skind, man brugte.
En af A/G’s læsere er blevet inspi-
reret af denne radioudsendelse. Han
hedder Jonas Anthonsen, og han er
for tiden patient på „Dronning Ing-
rids Sanatorium" i Godthåb. Anthon-
sen skriver:
— Kvinden, der blev interviewet
i radioen, synes mig at være en god
husmoder, der ikke holder hænder-
ne i skødet. I første omgang var jeg
en driftig fanger — det vil jeg gerne
tillade mig at sige. På grund af syg-
dom måtte jeg imidlertid opgive min
kajak. Det var lægen, der gav mig
den ordre. Jeg opgav dog ikke mit
fangererhverv. Mange sæler skød jeg
stadig, således at vi havde skind nok.
Men min kone og jeg boldt meget af
husflid. Vi gemte alt, vi syntes vi kun-
ne bruge. En dag kom min søn hjem
efter en fisketur med motorbåd. Han
hjembragte bl. a. to store brosmer.
Vi havde set saltede havkatteskind
i fiskehuset. Så saltede jeg altså
brosmeskindene og gemte dem. Det
var første gang vi fik lejlighed til at
se så gode fiskeskind. Ja, disse skind
var endog pænere end blåskind. In-
dersiden gned jeg med bejtse, tilsat
en lille smule olie. Skindet havde su-
get bejtsen ind i sig, og resultatet var
forbløffende godt. De små buller,
som skindet havde pådraget sig, be-
handlede jeg med noget af skindet,
°g jeg brugte lim. Man kunne ikke
se, at der havde været huller. Skindet
er velegnet til bogomslag. Min kone
syede skindet, og vi solgte produktet
til en dansker for 120 kroner.
Jonas Anthonsen slutter med at
saptk. niviarsiaK Tintye nujuitcllisaissar-
tiivoK, pikoringuatsiaKissoK. løve „lieste“-
rissarpå issigingnårtitsisitdlune.
Dristig. Miss Tintye er dyretæmmerske
og åbenbart en såre dygtig dame. Således
benytter hun en løve som ridehest, me-
dens hun udfører forskellige vanskelige
kunststykker.
naoralårtitsivit amerdlanerussut
grønlandsdepartemente nunavtini-
lo niuvernermut pissortaKarfik nao-
ralaortitsivilerissunut kigsauteKarput
Kalåtdlit-nunåne naoralårtitsivit ar-
dlaKarnerussut sananeKarKuvdlugit.
taima naoralaortitsivilerniagaussut
tåssa Kangerdlugssup påva angatdla-
viuleralugtuinartugssaK ldsalo Taki-
ssup KeKertarssua. tauva åma Ikera-
sagssup kangianit pulagiå kimutdlo
anitdlagiå nalunaeKutagssanik naora-
laortitsivilersiniarpait umiarssuit
Nunap isua avarKunago Ikerasag-
ssuåkiitarsinaorKuvdlugit. tauva åma
neriutigiumavåt Nup Kangerdluar-
ssorutsivdlo akornåne naoralaortitsi-
vilinigssaic. pilerssårutit tamåko nao-
ralaortitsivilerissunit igdlersornig-
ssaK pivdlugo ministeriamut tuniu-
niarneKarput, ministerielo tåuna a-
kuerssigpat piarérsautit aussamut nå-
magsineKarisagunarput. naoralaortit-
sivigtåriniagkat isumamingnik ikitar-
tusåput kronenigdlo untritilingnik
tusintigdlit ardlalingnik akeKarumår-
dlutik.
Danmarkime peridngnigssaK piv-
dlugo suliniarnermut pissortaussut
grønlandsdepartemehtimut nalunaer-
put isumaKatigingniarnikut akueri-
neKarsimassoK Nungme „Dronning
Ingridip sanatoriå" nakorsanut tu-
berkulose pivdlugo nakorsångorniar-
tunut iliniarfiussåsassoK.
foreslå salg af kvindernes husflids-
arbejde kolonierne imellem. Produk-
terne skal være nummererede, alt
efter varernes kvalitet og udførelse.
Han mener dermed, at mere ensarte-
de og mere forholdsmæssige priser
kan indføres. Han opfordrer til at
støtte sagen, idet den har en stor
økonomisk betydning navnlig om
vinteren.
ILKA uvngiarnermiit KdKorsaut
plasticimik nutåmik pitsangmilc
pulik
uvngiarnermut KaKorsaut ILKA mana
plasticimik iluserigsumik porigsårdlunc
pineKarsinaulerpoK, ipérsåruminartumik
angalavdlunc igdlumilo pigiuminartumik.
ILKA uvngiarnermut KaKorsaut atortar-
niarsiuk — issikorigsårtuarumaguvse.
Den fine ILKA barbersæbe fås nu i ele-
gant, elfenbensfarvet plastichylster:
Praktisk, renligt og nemt på rejse og
hjemme. Brug ILKA barbersæbe -—■ og
De er altid velsoigneret.
Fabriken ILKA A/S — København NV
KaKorsautit Dapline kussanartut tipigigsut —■ kaKorsautitdlo Tamari
ama Leciton misiljgsimavigit?
Har De prøvet de fine velduftende Dapline sæber —
Tamari sæber og Leciton sæber?
KØBENHAVNS NY TØMMER - HANDEL
Lygten 10 — København NV Telegramadresse: Tømmer
A
/ S
Trælast
Kissuit
Isoleringsplader
oKorsautigssat
Krydsfiner
pingasorKiat
20