Atuagagdliutit - 31.01.1957, Blaðsíða 7

»Lidt Thulesnak«?
Det var en glædelig overraskelse for
mig, da jeg modtog ordre om at tage
mig af et chartret skib, der skulle til
Thule med stykgods, jeg havde nemlig
ikke været der efter amerikanernes
invasion!
Jeg gik ombord i skibet i Egedes-
minde — Nordgrønland, hvorfra kur-
sen blev sat mod Upernavik, for sene-
re at sætte den om Melvillebugten og
videre nord om!
Indtil Upernaviks bredde forløb alt
normalt, med tågebyger, masser af
isfjelde, masser af søfugle, sæler,
hvalrosser etc. Passagererne nød alt
dette, cameraerne og filmsapparater-
ne kom igang! Næste morgen blev jeg
vækket kl. fem — min tilstedeværelse
var på broen var påkrævet. Blandt
mine job er der et der kaldes „islods",
mine tredive års erfaring i de grøn-
landske farvande ligesom berettiger
til denne „titel"!
Isen i Melvillebugten på den årstid,
det var i slutningen af juli, regnes ik-
ke for at være mere farlig end man,
med et jævnt stærkt skib, kan gå i
den og igennem den, selvfølgelig med
iagttagelse af en vis forsigtighed.
Denne is var en blanding af „vinter-
is" og „vestis". Vestisen kommer fra
Baffinsland og øvrige østkyst af
Nordamerika, vinterisen dannes i
Melvillebugten og ned langs Grøn-
lands vestkyst til Holsteinsborg. På
denne årstid plejer vinterisen at være
så mør, at vi betegner den som „vani-
lieis" og man kan som regel gå fuld
fart igennem den. Vestisen er af en
mere solid karakter og skal derfor re-
spekteres! Her var rigeligt af begge
dele, men mest vinteris, den lå tæt, i
en næsten ubrudt flade, så langt øjet
og kikkert nåede. Vi gik løs på sagen!
Passagererne var henrykte, her var
rigtig mad for cameraerne, de glemte
helt den stående ordre — ikke at
komme ind på den del af broen, hvor-
fra der blev navigeret og manøvreret.
De for tværs igennem med kåde hvin
*og andre barnlige udbrud; resultatet
blev, til „børnenes" store skuffelse, at
dørene blev låst indvendigt fra, for at
yi kunne få fred! —
Efter nogle timers sejlads kom vi i
mere spredt is og dermed udfor den
helt store sensation! Vi fik øje på en
bjørn, en prægtig, fuldvoksen han! —
Nu blev passagererne selvfølgelig helt
ellevilde, hvilket der for sandt ikke
var noget at sige til. Jeg for mit ved-
kommende har set adskillige af disse
majestæter, når vi lå fast i storisen
ved Grønlands østkyst og måtte nu
drage det minde frem, da jeg så den
første bjørn og var klar over, at jeg
havde været ligeså ivrig, hvorfor jeg
lukkede, så godt jeg kunne for både
øjne og øren!
Der ar ingen tvivl om, at „majestæ-
ten" var på jagt og endnu mindre
tvivl om, at han var rasende, fordi vi
ødelagde hans chancer ved vores må-
sen gennem isen. Jeg så byttet, han
havde udset sig, to unge, fede sæler,
der jumpede ud ved at se og høre os,
de kom op mellem et par store flager
— langt agten for os. Kongen gloede
ondt til os, men viste absolut ingen
frygt, han kendte ikke mennesket! Så
kom den næste oplevelse — endnu
mere indholdsrig og for såvidt også
spændende. Efter at have sejlet en
halv times tid, så vi en hunbjørn med
to dejlige, nysgerrige unger, ingen
tvivl, det var en familie og ham,
pragteksemplaret — var far. Han hav-
de altså været ude for at skaffe føde,
da vi ødelagte hans jagt. —
Havde „kongen" ikke vist angst el-
ler nervøsitet, så viste hans mage det
til gengæld i en meget tydelig grad.
Det var sikkert ikke så meget angsten
for sin egen person, som for ungerne!
Utrolig adræt sprang hun fra flage til
flage, hele tiden med sikker føling af,
at have ungerne tæt bag sig. Men ef-
ter nogle minutters forløb gik det galt,
den ene af de små plumpede i. Hurtigt
og resolut slog mutter tænderne i un-
gens nakkeskin og slængede den ind-
over isen. Med et arrigt lille hvin kom
ungen op på fire igen og sjaskede vi-
dere. De små var mere nysgerrige end
deres mor syntes om; af og til stand-
æde de for at iagttage os, men den
gamle fik hurtigt sat dem i sving og
satte kursen i den retning, hvor hun
ventede at finde sin mage!
Vi kom igennem isen og fortsatte
nord over — mod Thule. Det var med
stor skepsis jeg imødeså gensynet! —
Vi passerede Cape York, vi så Mount
Hafner, halvt gemt mellem indlands-
isens solide, afvisende mure, Conical
Rock, Saunders ø, alt så ud som sidste
gang jeg så det. Vi kom ind i fjorden
og der lå Thulefjeldet, som også tilsy-
neladende var uforandret! — Men det
varede ikke længe før „filipenserne"
blev synlige — civilisationens uhum-
ske „hudform" kom frem! Der hvor
der tidligere havde ligget en række
skær, lå der en mægtig bred kaj med
plads til store skibe. Oppe i fjeldene
glimtede kolde kanonmundinger ud
mod os fra alle hjørner. Høje radio-
master, hangarer, hvorfra det svirrede
med kæmpemaskiner, helikoptere etc.
Den dyre benzinos lagde sig snærende
om os! En speedboat kom langs siden
med kajordren, det var en båd der
slugte benzin som en blåhval angma-
setter. Det var noget andet end det
syn man var vant til. Dengang var det
manden i kajakken bag det hvide
skjulsejl med mange kammerater om
sig, der bød os velkommen, de fleste
med sæl i slæb — med prægtige, ær-
lige smil. — Så meget desto uhyggeli-
gere var det at iagttage den vandal-
isme vi blev præsenteret for i dag,
disse mange millioner strøet ud på
den golde indlandsis og de magre
klipper, alt dikteret af eet eneste —
frygt, frygt og frygt igen og hvorfor,
fordi magtbegæret forbyder nationer-
ne og dermed menneskene at enes!
Åh — herregud, hvor er det luset!
Vi kom langs kaj — en kaj vi døbte
„Dundas-Broadway", hvor alle arter
af køretøjer og mekaniseret lossema-
teriel for rundt mellem hinanden, til
tider så det ud som om de for over
hinanden, højttalere, der vrælede, som
om det var en prøve på at overdøve
hinanden, skilte over det hele, alle
med advarsler eller instrukser, vagt-
poster i gevær. Alt var mekaniseret,
selv de store, grinende negre så me-
kaniske ud. Det hele var, hvad man
roligt kan henføre under mishandling
af jomfruelig jord, særlig når jorden
efter omskabning skal bære byrder,
der kun giver ødelæggelsens grøde!
Vi begyndte at losse, alt det meka-
niske kom i sving, der var en mægtig
larm, men der skete ikke nær så me-
get som det lød til. I Egedesminde
havde vi losset 20 tons i timen, med
meget mindre larm, her blev det til 11
tons, altså noget i retning af „Viel
Geschrei und wenig wolle"! — Gud,
hvor ville en Holberg, en Gustav
Wied, en Bernhard Shaw og andre
„Satyrer" have nydt dette syn, for ik-
ke at glemme en Storm P; det ville
have inspireret ham til noget af det
mest barokke han nogensinde har
skabt!
Et stykke henne på kajen stod en
seks fods neger med et trefodsgevær
under armen. „Hertil og ikke længe-
re", stod der skrevet i hans joviale
ibenholtfjæs, den bøsse ville sikkert
gå af uden det mekaniske grin for-
svandt, selv om det havde kostet et
menneskeliv. Foroven drønede i een
uendelighed store maskiner, kløvende
skyer og jagende malmukker og andre
måger, slugende tonsvis af benzin —
for hvad — for at holde sig i træning
— frygtens træning!
Vi traf landsmænd der var mærket
af „dollarbacillen", vi traf nogle der
havde været det, men heldigvis flere,
der ikke var det og ikke heller havde
været det og forhåbentlig ikke heller
blev det!
Vor last, tja, hvad bestod den af.
Der var ialt 700 tons, heraf var de 200
maskiner og motorer til „Station
North", som er den egentlige udpost
til at sende „vrælet", hvis de „rødgni-
strende kosakker" skulle vise sig. Så
var der en del byggemateriel og di-
verse manufaktur, tilsammen fyldte
300 tons, trælast cirka 50 tons og —
sidst — men ikke mindst vigtigt —
150 tons øl og spirituosa.
Det var med en virkelig befriende
følelse vi tog fortøjningen ind og fjer-
nede os fra den benzinstinkende van-
dalisme, med al dens hylende hum-
bug — og kom ud i en sitrende tåge,
der lå så tæt som en mur, kom igen-
nem „muren" — ud i solskinnet, hvor
naturen i form af tindrende iskrystal-
ler i de mægtige isfjelde, de monu-
mentale knudrede bjergrygge, ind-
landsisens tusindårig gamle flade, al-
kekongernes kåde hvin, sælernes gø-
en, modtog os, medens tågemuren bag
os lukkede for mareridtet!
Chr. Petersen.
Britannia er standset
Det er besluttet endelig at opgive at
få „Britannia" længere nordpå. Vejr-
og isforholdene umuliggør gennemfø-
relse af sejladsen fra Holsteinsborg og
nordpå. „Britannia“s last vil herefter
blive oplosset i Holsteinsborg.
Carl Husmer
Tapetserer og Dekoratør -
Møbler og Tæpper
ålitsersuissartOK pinersaissartordlo -
peKUtit naterssuitdlo.
Frederiksborgvej 75 Kobenhavn NV
Benyt Cheeri-0 til læskedrikke og cocktails
Cheeri-0 imerusuersautinut imigagssanutdlo
akfigkanut atortaruk
PIONER-EKSPRESSEN
Pris kr. 55,00
Gratis katalog over forsk, togdele
Bestil direkte fra fabrikken.
KimugtuitsoK pinguan elektricitetimik
ingerdlassoK
akia: kr. 55,—
pisatagssaisa åssiglngitsut katal6griat a-
keh'ångilaK fabrikiniit pindarniaruk.
Adr.: PIONER-EKSPRESSEN, Birkerod
GRØNLAND
er LANDET
hvor en båndoptager er uundvær-
lig. — Vi leverer:
1. PROTON båndoptager i
2 modeller. Frekvensom-
råde til 13.000.
2. Indtalte engelske, franske
og spanske sproglektioner,
ca. 2 timer. Kr. 125.00 pr.
sprog.
3. Amerikansk IRISH TAPE,
det førende lydbånd. Alm.
længder. Long pi. og
double pi. på 5 og 7
tommers spoler (en gros).
PH0N0GRAM
St. Kongensgade 33 . København K
Generalrepr. for Irish Tape.
Godthåb Foto- Radio- Service
leverer pladeskiftere i
skab med det verdens-
berømte »Garrard«
værk
h. 60 cm b. 71 cm d. 39 cm
Lev. i Teak eller Nød
h. 60 cm b. 73 cm d. 40 cm
Lev. i Teak eller Nød
b. 69 cm b. 95 cm d. 41 cm
^mméåpi'fudmesle $adw
7