Atuagagdliutit - 31.01.1957, Side 22

r

— singnagtunik, inorutsinik oKalugtualianigdlo
oKalungusiutilerugtordluta nimap sunersup erna-
nut pisimavugut. Pingo ikioriartortariaKalinguat-
s i arpara.
— Mens vi har stået og snakket drømme, trolde
og eventyr, er vi kommet i nærheden af et land.
Jeg må vist hen og hjælpe Pingo!
— Sluk for æggekagen, Klump, når du går ned og
stopper maskinen. Flot kast, Skæg, du har det rette
håndelag for ankerkast.
— aKut mardlutariaKarparput, taimak ikardloKar-
tigissoK kisimitdlune anuneK ajornaKaon. Pelle-å,
iluakutåungilaK torKigsisimarKuvdluta oKaraluaru-
vit, torKigsisimagaluaruvtame Kanon pissoKåsaso-
raiuk.
— Vi må være to om rattet, een kan umuligt kla-
re disse vanskelige skær. Det nytter ikke, Pelle, at
du siger, vi skal tage det roligt, for det er der ikke
tid til.
— Pling! uteratarpoK, Skæg, niaKormitdlugo aut-
dlarteKeriaruk, piumångikaluarunilunit Kutdlartita-
riaKarpoK.
— Pling. Det kom tilbage, Skæg, send det så af-
sted igen med et hovedstød, op skal det, om vi så
skal sy det fast!
- kutå Grisebuks, åma nuna sunauna tikisima-
giput?
— nunauvoK nuånersoK erKumitsordle, ilaisa
nuånernerartar])åt ilaitdle avdlatut isumaKartardlu-
tik.
— Goddag, Grisebuks. Hvad er det for et land, vi
kommer til?
— Det er et dejligt, og et mærkeligt land. Nogle
synes, at det er et sjovt land, og andre synes noget
helt andet!
— ila nåkinakasik Kanon ånertigait, nujanardle
niarKut sule inigssaminlpoK. sikimilåriarit supusa-
vara!
— Det gjorde vist meget ondt, kære Skæg, ja, ho-
vedet sidder stadig på samme sted. Buk dig lidt, så
skal jeg puste på det!
— Uikorsé tamåssa, nunartåK takusar-
niarsiuk. Skæg, atausiukårdluse pisause,
orpik åma igdluartorteKinavarse.
— Værsågod, de herrer, op og se på
nyt land. Næh, Skæg, een ad gangen, el-
lers rykker I bare træet op!
— Klump, umiarssfip nålagåta pingitsorane umiar-
ssuaK kingugdlersauvdlune Kimagtartugssauvå. må-
ningnit kågiliavta Kauingnigsså ernaimaviuk? ajdngi-
laK, imågdlåme angerdlamut uteruvta nerissagssanå-
saugut.
— Det er rigtigt, Klump, kaptajnen er altid den
sidste mand, der forlader skuden. Huskede du at
slukke for æggekagen? Godt. Det er rart, maden er
færdig, når vi kommer hjem.
— arrå ila ajorn... takusiuk, una umassuaraK ineaunå-
ssusia, asulo aliasugpalukaseKalune.
— ajunginarpoK, taimangme tugpatdlersaissugssat amerdla-
tigissut.
— Helledussedasse, sikke en lille, sød, trist fyr der sidder
der!
— Det er da godt, vi er så mange til at trøste ham.
TEKSTER: PROF. DR. PHIL. SØREN HOLM
Jlsusip åssersutai — Jesu lignelser
TEGNINGER: TORKILD MØLLER
nerdliviliarneK sujugdleK II. (Luk. Evangk. 14,7-24) — Den store nadver II. (Lukas evang. 14, 7-24.).
Jesus talte videre til værten, som havde indbudt til selska-
bet: „Når du gør gilde, så skal du indbyde fattige, vanføre og
blinde mennesker. Da skal du virkelig være lykkelig.
Jtsusip KaerKussissoK åma OKarfigå: „nagdliutorsiortitsinia-
rångavit pttsut, tumartorsimassut tagpttsuldlo Kaermissåsava-
lit. taimailiortaruvit aitsåt iluamik pivdluarsmauvutit.
De har nemlig ikke noget, som de kan give dig til gengæld.
Men så kan du trøste dig med, at du skal få del betalt, når du
opstår mellem de retfærdige på dommens dag.“
tåssame tåukua sumik taorstvfigisihåungilåtit. tugpatdler-
sautigisinauvatdle napertuivdluarlut uvdlorme erKartussivig-
ssarssuarme makeKatigigugkit akilerneKarumåravit.u
Da en af gæsterne hørte, at Jesus talte om dette, glædede
lian sig til, at han skulle være med blandt dem, der skulle op-
slå og sagde begejstret: „Ja, salig er den, der holder måltid i
Guds rige.“
KaerKussat ilåta Jtsu.se taima OKalugloK tusågamiuk make-
Kataunigssaminut KilanårpalulerpoK iipaitsugdlunilo OKardlu-
ne: „ilumume, pivdlnarpoK Gutip nålagauvfiane neriartorKu-
ssaussoK.“
23
I