Atuagagdliutit - 31.01.1957, Blaðsíða 17

EM. Z. SVITZER,
Trælastforretning
Tømmergravsgade I. København SV.
Skibsegetræ, Fyrretræ, Lærk,
Bøg m. m.
orpit mångertut umiarssualiorner-
me atugagssat, kanungnerit,
kanungniussat, Kissugssiagssat,
avdlatdlo
Grønlandsk ungdom for første gang
med i Olympiade
Fire unge grønlænderes eventyrlige oplevelse i Norgd blandt verdenseliten
indenfor skisporten '
( Af Lars Svendsen)
VERITANA
DANSK FRU6TVINSFABRIKAT-AF8IFTK LASSE B
VERITANA. vermouth Danmarkime
sanåK Italiame vlniliorfigssuit angnc-
rit ilåta periausia atordlugo sanane-
KartartoK — kajuanguardlune Kau-
massututdlo pineKarsinauvoK.
GOD
BEDRE
BESTLE
Medens jeg var hjemme i Danmark
sidste år kom direktøren for Dansk
Idrætsforbund, Axel Lundqvist, og jeg
selvfølgelig tilbage til de samtaler vi
havde ført under hans og rigstræner
Bjerregårds ophold her i Godthåb om
sommeren. Vi kom snart til at drøfte
muligheden for at få unge grønland-
ske skiløbere til konkurrencer i Nor-
ge. Vi kunne snart blive enige om, at
det kunne være sjovt at prøve, men
spørgsmålet var, hvordan skulle vi
skaffe pengene. Lundqvist gjorde alt,
hvad han overhovedet kunne for at
skaffe pengene, men som tiden gik, og
det lakkede mod vinter, blev det mere
og mere klart, at pengene ikke kunne
skaffes.
Men pludselig en dag, da jeg havde
opgivet den tanke at få nogle af vore
skisportsfolk hjem, ringede telefonen
og der meldtes en samtale fra Køben-
havn. Det var en glad Lundqvist der
fortalte, at en direktør ved navn Åge
Brabrand havde givet os 10,000 kr. til
rejsen. Jeg blev selvfølgelig himmel-
henrykt, og vi fik nu travlt med at te-
legrafere til Grønland, så vi kunne få
folkene hjem til rette tid.
De tre udvalgte blev Larserax Pe-
tersen, G.S.S., Hans Holm, Nuk, og Pe-
ter Larsen, Kagssagssuk. De tre fyre
kom til Danmark efter en lang rejse
på 14 dage. De kom til København om
aftenen sent og fik da ved modtagel-
sen at vide, at de skulle flyve næste
dag til Oslo. Lundqvist, Bjerregård og
jeg selv var nede og tage imod dem,
og efter nogen tids forløb blev vi ind-
logeret på hotel Kong Frederik. Her
spiste vi og blev interviewet, fotogra-
feret og langt om længe kunne vi gå
til ro. Men da vi fire grønlændere
først var alene, skulle der selvfølgelig
snakkes en hel masse, inden vi skulle
sove. Jeg skulle selv med dem til
Norge som leder og var selv spændt
på at komme ud at rejse med dem.
Næste dags morgen stod vi tidligt op,
da vi skulle ud til Kastrup og stige
igfiat
ivSt Kernertut
navgutérKat
KapCissiårKat
mana sananeKartalerput
MINUT-ØLLEBRØD
RUGBRØD
SKIBSBRØD
SKIBSKIKS
igfialåt mimtitimut Kalagtartut
RUGA KNÆKBRØD
Fabrikeres nu af
A/s Mariendals Mølle
og Eka Brødfabrik
Roskildevej 87 - København Valby.
PETERSEN, MØLLER & HOPPE
EDSVORNE SKIBSMÆGLERE
Etableret 1797
Indehavere: P. Fabricius & J. Lemkow
Befragtning . Klarering angatdlassineK pajugtuinerdlo
Generalagenter for Hamburg-Amerika Linie Skt. Annæ Plads 18, Kobenhavn K
om bord i oslo-maskinen. Da vi kom
ud til lufthavnen fik vi at vide, at ma-
skinen var forsinket, men vi fulgte
med i livet på lufthavnen, og så ma-
skiner fra så godt som hele verden
lande. Langt om længe blev det vores
tur. Vi kom ud til maskinen, og blev
budt velkommen af en sød stewardes,
og da maskinen havde varmet lidt op,
startede vi vores Norges-tur. Lufttu-
ren blev en stor oplevelse. Selv om
det i starten var noget tåget, lettede
den efterhånden og snart kunne vi
se, hvordan skibene sad fast i isen i
Øresund og Kattegat. Under os havde
vi den svenske skærgård, og snart var
vi oppe ved Oslofjorden og kunne
gøre klar til landing ved Oslo. Her
blev vi modtaget af en attaché. Han
skulle sørge for, at drengene blev kørt
op til det sted, hvor vi skulle bo. Jeg
blev kørt op til Holmenkolen Turist-
hotel, hvor der var stor middag for
lederne med den norske kronprins i
spidsen. Efter at diverse talere havde
talt blev bordet hævet, og jeg kunne
sammen med vor attaché, forfatteren
Helge Ingstadt, som jeg forresten hav-
de truffet før på Grønland, køre op til
den hytte vi skulle bo i. Det viste sig
at være en dejlig gammel bjælkehytte,
som ejedes af en af de ældste norske
skiklubber. Hytten hed „Ull“ og var
bygget i 1883. Klubben kunne kun be-
stå af så vidt jeg husker 14 mand, og
det var slet ikke let at blive medlem
der. „Ull“ havde aldrig været udlånt
til andre end et dansk hold, der en-
gang havde boet der, og så os. Hytten
havde en pragtfuld beliggenhed midt
inde i skoven, og ganske tæt ved det
store holmenkollenhop tæt til den
elektriske bane, og nemt til restau-
ranten vi skulle spise ved. Vi holdt os
selv ved tørkost, vi opdagede meget
snart, at det var frygtelig dyrt at spi-
se i Frognersæteren; alene en frokost
på holmenkollendagen kostede os fire
mand 71 kr.
Men i hytten levede vi vort eget liv,
vi kunne tage hen, hvor vi ville og
nød at stå på ski i det skønne terræn.
Vi var selvfølgelig først nede i Oslo
og købe ind af forskelligt udstyr vi
manglede og gik så ellers i træning.
Men af de store og mange oplevel-
ser inden vi kom op til Oppdal, hvor
vi skulle deltage i styrtløb, storslalom
og slalom, var jo holmenkollendagene.
Her var konkurrencer i langrend og
hop. Vi så verdens dygtigste lang-
renselite med den norske skikonge
Brenden og den finske Hakuinen i
spidsen. Det var en fornøjelse at se
dem, det var tempoløb i højeste klas-
se. De ikke så meget som slækkede på
farten i modbakken, men fløj afsted i
blændende teknik.
Selve holmenkollen-dagen, det vil
sige den dag, hvor de store hopkon-
kurrencer afvikledes, vil nok stå for
os som den altoverskyggende oplevel-
se. De løb af stabelen søndag den 26.
februar kl. 13,15. Vejret var vidunder-
lig stille med strålende solskin. Vi
havde vore pladser lige under konge-
logen med udsigt ud over hele terræ-
net. Der var ca. 100,000 tilskuere, som
så på dette storslåede skuespil. Da de
kongelige var ankommet til kongelo-
gen, udbragte Norsk Skiforbunds for-
mand, Chr. Lange, et Leve kongen, og
efter sangen „Ja vi elsker", kunne de
første skihoppere begynde. Holmen-
kollen er nok det mest berømte hop i
verden. Det oprindelige hop blev byg-
get i 1892, og de bedste og dristigste
hoppere kunne komme ud i et hop på
cirka 25 m. Idag hoppes op til 71 m.
Tårnet, som er bygget af jernbeton,
ligger 404 m over havet, medens slet-
ten ligger 82 m lavere. Ved hoppets
sats har løberne en fart af cirka 80
km i timen. Holmenkollenrennet blev
i år vundet af finnen Antti Hyvarinen.
Han er også olympisk mester og vandt
over den norske hopper Arne Hoel
med et vidunderligt andet hop, hvor
han kom ud på 70,5 m og havde ka-
raktererne 19,5—19,5—19,5—18,5—19,
det gav ham så meget i point som
233,5 mod Hoels 224. Finnerne hoppe-
de i en helt ny stil, som var meget
dristig og effektiv.
Om aftenen overværede vi en stor
fest i restaurant Regnbuen. Her var
samlet 700 sportsfolk til fest. Vi så her
holmenkollenvindere fra de sidste 25
år og så skiberømtheder fra hele ver-
den. Ved indgangen til Regnbuen blev
man modtaget af tusinder af menne-
sker, som stod i den flombelyste gade
og ville have autografer. Vi grønlæn-
dere var nær ikke kommet ind, da vi
i vore hvide anorakker kom og skulle
ind. Vi måtte hjælpes ind af politi og
ledere. Dagen efter skulle vi til Opp-
dal, der skulle vi konkurrere. Oppdal
er et kendt vintersportssted på Dov-
rebanen 450 km fra Oslo. Der var re-
serveret plads til os i toget, og efter
en pragtfuld rejse nåede vi der til om
aftenen og blev indlogeret i turistho-
tel Norr.
Holmenkollen-Kandaharrenne, som
vi skulle deltage i, er en forholdsvis
ny historie i norsk skikonkurrence..
Vinderne i de kombinerede løb styrt-
løb og slalom får tildelt The Holmen-
kollen Kandahar Challenge Cup til
herrer og The Britich Challenge Cup
til damer.
Inskriptionen på pokalerne lyder:
The Holmenkollen — Kandahar
Challenge Cup Presented by the Kan-
dahar Ski Club In memory of The
Normegian an British Skiers who
fought an feil in the Second World
War 1939—1945.
„The youth has been taken out of
the City as if the Spring had been ta-
ken out of the year.“ Pericles.
The Holmenkollen — Kandahar
Vandre-pokal givet af The Kandahar
Ski Club til minde om de norske og
britiske skiløbere som kæmpede og
faldt i den anden verdenskrig 1939—
1945.
„Ungdomen er blevet taget ud af
byen, som hvis foråret var blevet ta-
get ud af året." Pericles.
Da The Kandahar Ski Club i 1947
satte det evigtvandrende trofæ op,
som der konkurreres om i kombineret
lepæl i Holmenkollrennets historie,
utfor- og slalomrend, var dette en mi-
Det var da 40 år siden — det var i
1906 — at man havde konkurreret i
slalom, forøvrigt i et rend der mere
lignede utfor, det var i Tryvannsklei-
va. Efter den tid hørte man kun lidt
om slalom i Norge. Derimod fortsatte
man i alperne denne form for Tele-
mark-løb, delvis som bakkeren på tid
og delvis med stilbedømmelse på
samme måde som i Morgedal, skiløb-
ningens arnested. Men det udviklede
sig efterhånden til en helt ny form for
skiløb og skikonkurrence. Det var et
engelsk indslag som var toneangiven-
de. I 1911 løb det første utforren af
stabelen, hvor man konkurrerede om
en pokal udsat af lord Roberts of
Kandahar. I januar 1922 arrangerede
det moderne slaloms far, sir Arnold
Lunn, i Murren sit første slalomrend
med røde og blå porte opsat med alle
de verdenskendte kombinationer —
verikaler, hårnåle, korridorer o.s.v.
Indtil da var kun langrend og hop
anerkendt som værdige skidiscipliner.
I 1924 startedes så The Kandahar Ski
Club. Denne skulle få den helt store
betydning for de nye skidiscipliner.
Kandahar forbindes af skiløbere som
det ypperste indenfor utfor og slalom.
18