Atuagagdliutit - 31.01.1957, Blaðsíða 12

autdlarKingnigssamut piarérsartut
Fiskegrejerne gøres parat til næste togt
aulisartut, taratsut seKinerdlo
•••
■ •
♦
igdl'oKarfiup Karmarssuata silatåne niorKutigdlit
Klude- og lertøjsliandiere foran bymuren
Spaniap Middelhavip tungånut sine-
riå isorartorujugssuvoK, tamånilo ig-
dloKarf érarparuj ugssuaKarpoK inue
Kalåtdlit-nunåta kitåmiue åssigalugit
aulisarnermik inutigssarsiuteKartut.
igdloKarféraK Peniscola aulisartut
igdloKarféråinit tamanit kussanarner-
ssaugunarpoK. patdligtailissan atarKi-
narpaloKalune KåKasungnap 50 m-sut
portutigissup Middelhavip malinit tu-
ngujuårtuinarnit nuisassup Kåvanl-
poK. patdligtailissaK avarKutdlugo ig-
dloKarfiup igdlue Kaersup uvingarna-
ne ataniarssarissutut pissuseKardlutik
iput, avKUsernit ameKalu-
tigdlo sivingaKaut, ilå-
nguilo sivingangårångata
avKutigisinauj umavdlugit
Kaersume majuartarfissa-
liornigssaK pissariaKartar-
simavoK. igdlut mardlung-
nik Kuleringnik initanar-
put, akulikeKalutik ma-
nigsuinarnigdlo KaliaKa-
rivdlutik. igdlut karsitutdle iluseKar-
put aninganerssatuaitdlo tåssa igalå-
visa såvine aninganerssaussaicartara-
mik, tamåkualo ungaluisa saviminiu-
ssut mångertornersimaKissut akorna-
ne itarput naussulivit nivingavdlutik,
sordlume imailiatdlangninguåkut nå-
kartugssat. igdlut atausiåkåt Kasser-
tumik KalipauteKarput, amerdlanerit-
dle KaKortumik tungujortumigdlunit
kalkersimassardlutik, kalkilo seKiner-
mit Karsorsimariardlune panersima-
riardlunilo nåkålalersimassarpoK av-
Kusernit ingmikut KalipauteKalersit-
dlugit. avKusernit arne nalunaeKut-
serneKarsimassarput erKåissutigssiå-
raussånguanik — aitsåme tåssa avKu-
sernit arKe. seKernup igdlut akulike-
Kissut akornine avKusinérKat nuiuit-
suvai, bileKångilaK inunerdlo Kanga-
tutdle ingerdlåneKarpoK, sordlume
taimane påve Pius 13-iat patdligtaili-
ssame najugaKaratdlarmat igdloxar-
figdlo tåuna nunane katuliussunik
inulingne tamane ilisimaneKalersit-
dlugo. Papa Lunap, påvip Pius 13-iata
spaniamiunit taima taineKartartup
Peniscola najugaKarfigssamisut tor-
Karsimangmago pissutaussut ilagisi-
magunarpåt igdloKarfik KeKertaussa-
mingmat nunamigdlo amitsuaråinå-
nguamik nunavingmut atåssuteKar-
dlune. KeKertaussaminerata Karmaisa-
lo portoKissut ukiut ingerdlaneråne
igdloKarfik akerKanit såssuneKarnig-
ssamut igdlersortarsimavåt. Penisco-
lap taimak ingmikornera pingortitar-
ssuarmit åma iluaKuserneKarsimavoK,
ilame nunavingmit imertarnigssardlu-
nit pissariaicångilaK. tåssame igdloKar-
fiup KerKane puilassoKarpoK, imeK
minguitdluinartoK, puilassuvdlo tåu-
ssuma erKuméKutiginerpausså tåssa
tåuna KeKertamit Middelhavimltumit
Spaniamut atassumit Mallorcamit pi-
ssugame, tåssalo akerKat igdloKarfik
ungugaluarunikulunit igdloKarfiup i-
migssaeruniarnigsså soriarsinaunago.
uvdluvtine Peniscola 3 Vj tusintinik
inoKarpoK, inuilo aulisarnermik ang-
nikitsumigdlo nunalerinermik inutig-
Peniscola aulisarnimit tilakiartortumit issigalugo.
Pcniscola set fra én f^kerbåd på vej hjem
’cniscola set fra én f^kerh
Spanien har en lang kyststrækning
langs Middelhavet og der ligger man-
ge små byer, hvis befolkning lever af
fiskeri, ganske som befolkningen på
Grønlands vestkyst gør det.
Peniscola er måske den mest male-
riske blandt disse små fiskerbyer. En
borg rejser sig majestætisk på en 50
meter høj klippe, der hæver sig op
over Middelhavets blå bølger. Rundt
Om borgen klamrer byens huse sig til
de bratte klippevægge, gaderne er
ganske smalle og stejle, mange så
stejle, at det har været nødvendigt at
hugge trin i fjeldet, for
at gøre det muligt at fær-
des. Husene er to-etages,
tæt sammenbyggede med
flade tage. De eneste
fremspring dannes af al-
tanerne, hvor urtepotter-
ne hænger faretruende
mellem de rustne jern-
gitre. Enkelte af husene
er grå, men de fleste er kalket hvide
eller himmelblå, en farve som hurtigt
falmer i det stærke lys og giver ga-
derne en egen pasteltone. Gadenavne-
ne anskueliggøres af herlige små re-
liffer, en virkelig dekorativ form for
gadeskilte. Solen når næppe ned i
bunden af de snævre skyggefulde gy-
der, biler findes ikke og livet leves,
som da pave Pius d. 13 boede i bor-
gen og gjorde byens navn kendt i hele
den katolske verden. Når Papa Luna,
som spanierne kalder Pius d. 13., valg-
te at bo på Peniscola, var en af grun-
dene sikkert, at byen var bygget på
en halvø, som kun ved en ganske smal
tange er forbundet med fastlandet.
Beliggenheden og de kraftige og høje
mure har gennem tiderne beskyttet
byen og dens borgere mod fjendean-
greb.Naturen selv har begunstiget
Peniscolas særprægede isolation. Ikke
engang vand har det været nødven-
digt at hente på fastlandet. En kilde
springer lige midt i byen med det
dejligste ferske vand, og det aller-
mærkeligste ved kilden er, at den
kommer under Middelhavet fra den
spanske ø Mallorca, således at ingen
fjende nogensinde har kunnet true
Peniscolas vandforsyning.
Idag har Peniscola 3,5 tusinde ind-
byggere, som lever af fiskeri og små-
landbrug. Smålandbrugerne dyrker
majs og vin, tomater og andre grønt-
sager til husbehov. De må gå lang vej
over landtangen for at komme til de-
res jorder inde på fastlandet, men den
samme landtange danner en beskyt-
tende havn, hvor fiskerne har deres
både liggende. År for år bliver tangen
bredere af alt sandet, som Middelha-
vet skyller op, og allerede nu er der
pragtfulde strande på begge sider, der
lokker gæster til byen. I løbet af kort
tid vil den middelalderlige by vågne
op af sin drømmesøvn til jetalderens
forjagede virkelighed. Men idag er alt
som i det 15. århundrede.
Konerne vandrer sindigt på bare
Fortsættes side 15.
aulisariutit autdlariåinait
Fiskerbåde klar ved kajen
Fiskerne, saltet og solen
Af: Marion Ringherg
Kagssusiutigalutik sangmerujortut
Man får sig en hyggelig sludder, mens man knytter nettene
12
13