Atuagagdliutit - 31.01.1957, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årnigss. Ansvarshavende redaktør Palle Brandt
kal. åraigss. Grønlandsk redaktion: UvdloridnguaK Kristiansen
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Købcnliavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845891.
Korrespondent i New York: Peter Freuchcn, 444 East 57 St., New York 22, N. Y., USA.
Annonceekspedition A. Stig Olsen, Erik Menvedsvej 3, København V, telefon LUna 4951
tusagagssiorlut Korrespondenter
Nanortalik: Pastor Karl Chemnitz, fru Helga Bruun de Neergaard. Julianehåb: Kreds-
dommer Klaus Lynge. Narssah: Kæmnerass. Leif Jensen. Arsuk: Kateket Lars Peter
Olsen. Frederikshåb. Skoleleder Bastiansen, overkateket Matliæus Tobiassen. Fiskenæs-
set: Lærer Albricht Eriksen. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller. Holsteinsborg:
kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen. Godhavn: Telegrafist Kobjevsky, kreds-
dommer Peter Dalager. K’utdligssat: Egede Boassen. Egedesminde: Kredsdommer
Knud Abeisen, raejiosondeass. A. Hove. Jakobshavn: Kateket Natlian Petersen. Uma-
nak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard Kruse. Upernavik: Overkateket Knud
Kristiansen. Angmagssalik: Overkateket Jakob Lyberth.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 10 kr. kal. nun. Årsabonnement 10 kr. i Grønland
13 kr. kalåtdlit nunåta avatane. 13 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 40 øre Løssalgspris 40 øre pr. eksemplar
Nungnie sinerissap kujatdliup naKiteriviane nanitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Vi arbejder ikke for Nu’et men for
fremtiden
Landshøvdingen om de påståede tilsidesættelser af grøn-
lændere. — Så mange nye funktioner og stillinger i det
grønlandske samfund, at det har været umuligt for be-
folkningen selv at tage alle de nye opgaver op.
mana pin ag o sujunigssardle pivdlugo
sulivugut
kalåtdlit sumiginagaunerardlugit oKausiussartut lands-
høvdingip OKauseKarfigai. — kalåtdline inuiaicatigingne
suliariligkat atorfitdlo nutåt amerdlangårmata suliagssat
nutåt tamaisa nunap inuisa nangmingnex tigusinausimå-
ngilait
Godthåb Seminarium afholdt i
lørdags den årlige fest for elever,
forældre og lærere. Festtalen — som
drejede sig om valg af livsstilling —
blev holdt af landshøvding P. H.
Lundsteen, der indledningsvis talte
om den forandring, der i de sidste
år er sket i det grønlandske sam-
fund — en forandring, der også har
smittet af på de grønlandske børns
forestillingsverden, ikke mindst når
de fantaserer over, hvad de skal
være, når de bliver store.
Derefter sagde landshøvdingen:
Det gamle samfund var præget af
ensartethed i livsstillingerne. Næsten
alle i befolkningen var fangere, fiske-
re, husmødre, en del var bestillings-
mænd, men også denne gruppe var
forholdsvis lidt udspecificeret omkring
hovedgruppen: handelsfolk, håndvær-
kere, bådbesætninger m. fl.
Og hvad er da det, der sker i disse
år?
I dette samfund med forholdsvis få
livsstillinger indbygges og opbygges
på alle områder noget nyt — ikke
alene en omformning af f. eks. fiske-
riet, ved indsats af nye og større både
og nye redskaber, men etablering af
nye virksomheder og instiutioner og
udbygning af tidligere indretninger.
Indhandlingsstederne præges af nye
krav til sagkundskab, fryserier kræ-
ver specialister, det er noget andet at
være butiksmand idag end tidligere.
Det er nødvendigt at have flere og
flere slags håndværkere, og større og
større krav stilles til den enkelte
håndværker ligesom til skibsbesæt-
ninger m. v. Flere administrative ar-
bejdsområder, flere teknikere, radio-
og radiofonimedarbejdere, økonomaer,
pressefolk o. s. v. for slet ikke at tale
om lærere.
Kort sagt: i løbet af få år er sam-
mensætningen af befolkningen æn-
dret, og denne udvikling går videre.
Men hvordan har man da indtil nu
kunnet klare tilfredsstillelsen af de
allerede opståede nye behov for folk
med specielle kvalifikationer?
Jo, det er en kendt sag, at mange
nye mennesker er kommet til udefra
i nye stillinger, til hvis indehavere
der på grund af udviklingen måtte
stilles større krav end tidligere.
Dette forhold’ har desværre givet
anledning en del røre i Grønland, dels
fordi' man har fundet, at der i almin-
delighed kom for mange nye folk til
udefra, dels fordi man fandt, at hjem-
megrønlændere i visse tilfælde unø-
digt er blevet forbigået eller ligefrem
skubbet til side af udefra kommende.
Denne diskussion vil jeg ikke kom-
me nærmere ind på her. Jeg vil heller
ikke benægte muligheden af, at der
kan være begået fejltrin i visse til-
fælde — der kan, hvor uheldigt det
end kan være — i denne som i andre
henseender blive begået fejl. Jeg vil
blot bemærke, at påstandene om til-
sidesættelser af grønlændere i reglen
har været løse for ikke at sige urig-
tige. Jeg mindes i hvert fald ikke at
have set nogen anker med hold i; men
desværre har disse påstande alligevel
givet anledning til mere generelle —
men urigtige — påstande om en nor-
malt forekommende tilsidesættelse af
grønlændere i forhold til de såkaldte
danske.
Hvorom alting er, har jeg indtryk
af, at man her i Grønland i hvert fald
i for høj grad har hæftet sig ved det
forhold, at folk ude fra, altså fra Dan-
mark, er kommet ind i det grønland-
ske billede —• og at man har overset,
at der er kommet så mange nye funk-
tioner og stillinger ind i det grønland-
ske samfund, at det på forhånd har
været udelukket for befolkningen selv
at tage alle de nye opgaver op.
En så pludselig omlægning af be-
folkningen ville have været umulig
og iøvrigt ødelæggende for befolknin-
gens almindelige erhvervsmæssige
trvisel og fremdrift.
Men hertil kommer, at man også
i Grønland må gøre sig klart, at kun
meget få har haft de tilstrækkelige
uddannelsesmæssige og kundskabs-
mæssige forudsætninger for at kun-
ne gøre sig gældende i de nye funk-
tioner.
Alligevel har man altså i vidt om-
fang hæftet sig ved NU’et —
Der er, som om mange har overset,
at det, der arbejdes på i disse år ikke
blot gælder NU’et, men en fremtid —
en fremtid, i hvilken netop de, der
hører hjemme i Grønland, selv kan
gøre sig gældende, en fremtid, der bl.
a. er præget af det betydelige fødsels-
overskud, der findes her — heldigvis
— og som forhåbentlig kan betyde, at
de nye funktioner i højere grad be-
sættes af grønlændere, uden at det
behøver at medføre en formindskelse
af antallet af fiskere, fangere og fåre-
holdere, der er og uden tvivl må være
befolkningens grundvold.
Denne fremtid og de muligheder,
den indebærer, må man hæfte sig ved
og glæde sig ved —.
Nungme iliniarfigssuaK arfini-
ngormat ukiumut pissarnermisut
iliniartunik, angajorKånik iliniartit-
sissunigdlo nagdliutorsiortitsivoK.
landshøvding P. H. Lundsteen inu-
nerme sulivfigiumassamik Kiner-
dlerneK tungavigalugo OKalugiar-
poK. sujugdlermik kalåtdline inuia-
Katigingne ukiune kingugdlerne av-
dlångorneK erKartorpå. tamåna ka-
låtdlinut mérKanutaoK suniuteKar-
simavoK, angisungorunik sungoru-
mårnigssamingnik takordluissarne-
rånut.
landshøvdingilo ima nangipoK:
inuiaKatigit pisoKaunerussut ilisar-
naKUtigåt inunermingne suliamikut
åssigikajåssusertik. inuit tamangaja-
vingmik piniartuput, aulisartuvdlutik,
ningiuvdlutik, ilait atorfiliuvdlutik, ki-
siéne åma ingmikortut kingugdlit ang-
nikitsuinarmik ingmikortiterKigsimå-
put niuvernerme, agssagssornerme,
umiartornerme avdlanilo suliaKartu-
nut.
suname-una ukiune måkunane pi-
SSOK?
inuiaKatigingne tåukunane sulianut
ikigtuinarnut avgorsimassune ingmi-
kortut tamarmik ilaortorneicarput
angnertusarneKardlutigdlo tamatigut
nutaussunik, — avdlångortiterneicåi-
nångitdlat, — sordlo aulisarneK umiat-
siait angnerulernerisigut såkutdlo nu-
tångornerisigut, kisiåne avdlångorti-
neKarnerat pivoK sulivfit nutåt suliv-
feKarfitdlo pilersineKarnerisigut åma
sujornatigut atarérsut angnertusarne-
Karnerisigut.
pissanik tunississarfit påsisimassa-
Kartut isumait tungavigalugit nutånik
piumassaKarfigineKalerput. Kerititsi-
vit ingmikut påsisimassaKartunit nå-
kutigineKartariaKarput. måna niuver-
titsissuneK Kanga niuvertitsissunermit
avdlauvoK. pissariaKarpoK agssagssor-
nermik suliaKartut åssiglngitsut amer-
dliartuinarnigssåt. agssagssornerme
suliaKartunut atausiåkånut piumassa-
rineKartut angnertuneruj artuinavig-
put, sordlo åma umiarssuit inuinut av-
dlanutdlo piumassarissat taimailissut.
inuiaKatigit ingerdlatitauneråne suliv-
fit åssiglngitsut amerdliartorput, tek-
nikerit amerdlanerussut, radiome su-
lissut, radiofonime suleKataussut, øko-
nomat (igavfingne ningiussut), avisi-
liornermik suliaKartut avdlatdlo sor-
dlutaoK iliniartitsissut amerdlaneru-
ssut pissariaKarnerat Kularnaitsungår-
mat taissariaKångikigputdlunitj.
naitsumik OKautigalugo: ukiut Kav-
singuit ingerdlaneråne nunap inuisa
katitigaunerat avdlångorpoK ineriar-
tornerdlo tåuna ingerdlarKigpoK.
kisiåne måna tikitdlugo inuit ingmi-
kut påsisimassaKartut nutåmik pissa-
riaKalerérsut nåmaginartumik pig-
ssarsiariumavdlugit KanoK iliorsi-
måpat?
naluneKångeKaoK inuit nutåt avatå-
nit atorfingnut suliariligkanutdlunit
nutånut atorfiorérsutorKanutdlunit
ineriartorneK pissutigalugo inugta-
mingnik angnertunerussumik piumav-
figingnilersunut ikussorsimangmata.
tamåko ajoraluartumik Kalåtdlit-
nunåne aulagsagsimårutaungåtsiar-
simåput, tåssa isumaKarfigineKarmat
avatånit aggersut amerdlavatdlårtut,
ilåtigut pissariaKångikaluartumik ka-
låtdlit KånginarneKartut imalunit ag-
dlåt avatånit aggersunit KivdlerneKar-
simassut. .
tamåko pivdlugit OKatdlisaussut
mauna ingmikut tikiniångilåka. kisiå-
ne åma ilåtigut kukuneKarsimasincm-
neic miserratiginiångilara. nauk ajora-
luartumik tamatumunåkut — sordlo
avdlatigut pissartOK — kukuneKarsi-
masinauvoK. oicautiginåsavara kalåt-
dlinik Kångmainermik OKausiussartut
amerdlancrtigut tungaveKångitsussar-
mata ilumungitsussardlutigdlunit. er-
Kaimångilara tamåko pivdlugit målå-
rutinik tungaveKartunik nåmagtuga-
Karsimanerdlunga. taimåitoK ajora-
luartumik taima OKausoKartarnerit —
kisiåne crKungitsumik — tamatigut
atorneKarnerartarpåt kalåtdlit Kav-
dlunånik taineKartunut nalerKiutdlu-
tik KånglnarneKartarnerat.
påsisoråra Kalåtdlit-nunåne any-
nertuvatdlåmik maluginiartaråt ava-
tånit — tåssa Danmarkimit — agger-
sut Kalåtdlit-nunåne takugssaulersi-
manerat, — puiorsimavdlugulo sulia-
rissat atorfitdlo nutåt amerdlasut ka-
låtdlinut inuiaKatigingnut emuneKar-
simangmata ajornardluinarserérsi-
mangmatdlo suliagssat nutåt tamaisa
kalåtdlinut nangminernut tigiisavdlu-
git.
nunap inuinik taima tåssångåinarti-
gissumik avdlångortitsiniaraluaråine
ajornarsimåsagaluarpoK åmalo inutig-
ssarsiutitigut atasinaunigssånut suju-
mutdlo ingerdlatineKarnerånut ajoKU-
tåusagaluardlune.
tamatumunga ilångutdlugo åma
Kalåtdlit-nunåne påsissariaKarpon
ikigtoralånguåinait suliagssat nutåt
ingerdlatineKarnigssåne malungnau-
tausinauvdlutik nåmagtumik su-
ngiusarsimassungmata påsisimassa-
Karsimavdlutigdlo.
taimåikaluartoK angnertumik månå-
kut pissutsit maluginiarneKartarput.
sordlo amerdlasut puigoråt ukiune
måkunane suliarineKartut tåssauginé-
ngitsut månåkumut tungassut kisiåne
åma tåssaussut sujunigssamut tunga-
ssut — sujunigssame Kalåtdlit-nunåne
najugaKartorpiait nangmingnea pe-
riarsinångorfigssåne, ■— sujunigssame
— sordlo inussartut amerdlinerujug-
ssuånik malungnauteKarumårtume. ta-
måna nudnersumik ima kingunenarsi-
nauvoK, tåssa atorfit nutåt kalåtdlinit
tiguneKariartuinarnerånik tamåna au-
lisartunut, piniartunut savautilingnut-
dlo KularnauteKångitsumik nunap
inuinut tungaviussunut tungaviussa-
riaKartunutdlo ikilisautaussariaKar-
nane.
sujunigssaK tamåna nagsatarissag-
ssailo unigfigissariaKarput nuénåruti-
gissariaicardlutigdlo.
Påmiune ujaississarto-
Katigit
Påmiune peKatigéKalersimavoK mulu-
ssoKarnerane ujaississartugssanik i-
malunit ajunålersoKarnerane ikiu-
niartartugssanik. peKatigigfik atser-
neKarsimavoK „UjaississoK11, 52-inig-
dlo ilaussortaKalersimavdlune. taima
peKatigiliornermut pissutauvoK 1956-
ime Påmiune angalassunik ardlaling-
nik ajunårtoKarsimanera. åma peKati-
git sujunertaråt politit ujaissinertigut
åssigissaisigutdlo sulissarnerat OKili-
sarniarumavdlugo. atortugssanik pi-
ssariaKartunik pisiniarnigssamut ani-
ngaussagssaKartarumavdlutik ilau-
ssortat ukiumut akiliuteKartåsåput.
påmiormiunit neriutigineKarpoK sine-
rissame nunaKarfingne avdlanisaoK
peKatigigfingnik taima itunik pilersit-
sissoKarumårtoK.
11