Atuagagdliutit - 25.04.1957, Blaðsíða 12

atuagagssiaK tamanut ångutOK
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: redaktør Palle Brandt.
kal. årKigss. Grønlandsk redaktion: UvdloriånguaK Kristiansen
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Korrespondent i New York: Peter Freuchen, 444 East 57 St., New York 22, N. Y., USA.
Annonceekspedition A. Stig Olsen, Erik Menvedsvej 3, København V, telefon LUna 4951
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Pastor Karl Chemnitz, fru Helga Bruun de Neergaard. Julianehåb: Kreds-
dommer Klaus Lynge. NarssaK: Kæmnerass. Leif Jensen. Arsuk: Kateket Lars Peter
Olsen. Frederikshåb: Skoleleder Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiskenæs-
set: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller. Holsteinsborg:
kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen. Godhavn: Telegrafist Kobjevsky, kreds-
dommer Peter Dalager. K’uldligssat: Egede Boassen. Egedesminde: Kredsdommer
Knud Abeisen, radiosondeass. A. Hove. Jakobshavn: Kateket Nathan Petersen. Uma-
nak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard Kruse. Upernavik: Overkateket Knud
Kristiansen. Angmagssalik: Overkateket Jakob Lyberth.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 10 kr. kal. nun. Årsabonnement 10 kr. i Grønland
13 kr. kalåtdlit nunåta avatåne. 13 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 40 øre Løssalgspris 40 øre pr. eksemplar
Ntingme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Et blad, der når ud ..!
I en af de samtaler, som „AJG“ un-
der landshøvdingens nu afsluttede
slæderejse til Thule havde med
landshøvdingen, pegede denne på
nødvendigheden af, at befolkningen i
nord og syd langs den grønlandske
kyst lærte hinandens forhold nærme-
re at kende. Landshøvdingen pegede
i denne forbindelse på den kommende
radiofonis betydning og nævnte også
den værdi, der måtte tillægges et
landsomfattende aktuelt blad. Vi går
ud fra, at landshøvdingen havde
„A/G“ i tankerne ved denne lejlighed,
og han noterede da også den velvilje,
hvormed „Grønlandsposten" mødes
overalt.
Imidlertid er det rigtigt, at „Grøn-
landsposten" i dag desværre ikke i øn-
skeligt omfang udfylder sin rolle i den
grønlandske nytid. Redaktionelt er
bladet inde i en udvikling, som man
udefra venligt har udtalt påskønnelse
af. Men det er først og fremmest di-
stributionsmæssigt, der mangler no-
get, for at bladet kan komme til at
blive det værdifulde led i den grøn-
landske nytid, som landshøvdingen
efterlyste. Det er klart, at et 14-dages
blad, der i lange perioder af året ikke
når ud til alle de byer og pladser, der
i virkeligheden har mest behov for
det på grund af deres isolation iøvrigt,
ikke vil kunne spille den rolle, det
gerne skulle. I vintertiden hober nu-
mer efter numer sig op i Godthåb for
så ved de første skibsforbindelser at
blive leveret nordpå og sydpå. Købere
og abonnenter der får serveret en
stak, der dækker adskillige måneder,
og på den måde bliver det naturligvis
så som så med bladets aktualitet for
læserne, ligegyldigt hvor meget re-
daktionen har søgt at give bladet et
aktuelt præg, — så aktuelt som et 14-
dages blad nu kan få.
Spørgsmålet om den bladmæssige
forbindelse mellem alle dele af Grøn-
land er da først og fremmest et post-
besørgelsesmæssigt spørgsmål, og for-
ventningerne til bedret kysttrafik og
først og fremmest til en kommende
flyvetjeneste er følgelig store blandt
de mennesker, der interesserer sig for
dette bladmæssige problem. Det er
iøvrigt vor opfattelse, at man den dag,
det distributionsmæssige spørgsmål er
løst, bør indlede overvejelser af at
gøre „Grønlandsposten" til en uge-
blad.
Imidlertid har „Grønlandsposten"
gennem en årrække under de givne
betingelser søgt at bringe oplysning
og nyheder om udviklingen så langt
ud som muligt og i en så let læselig
form som muligt. Det er redaktionens
hensigt som led i fortsatte bestræbel-
ser i denne retning, i sommer at for-
søge på at give læserne en række
glimt fra vestgrønlandske byers og
pladsers hverdagsliv med fremhævel-
se af begivenheder og problemer, ny-
vindinger og ønsker. I hvilket omfang
planen kan gennemføres afhænger na-
turligvis af mange ting, først og frem-
mest de rent rejsemæssige, men
„Grønlandsposten" vil gerne allerede
nu, da de første skibe er ved at nå ud
til de fjernestliggende byer, gøre op-
mærksom på spørgsmålet og bede
korrespondenter og læsere om venlig
assistance. Lykkes det redaktionen at
gennemføre planen i fuldt omfang,
skulle resultatet blive en serie artikler
i „Grønlandsposten" fra flest muligt af
vestkystens byer og en række af de
større og mindre pladser iøvrigt. Vi
ville gerne vise læserne hverdagen fra
Nanortalik til Upernavik (evt. Thule)
for at man i alle dele af landsdelen
kan få præsenteret i hvert tilfælde si-
der af opbygningens problemer og be-
givenheder andre steder. Artiklerne
vil efter planen senere blive fulgt op
af billedsider, sådan at hver besøgt by
skulle kunne regne med at blive præ-
senteret i en artikel og en billedrepor-
tage.
Det er naturligvis redaktionens håb,
at en sådan artikelserie — hvis rej-
serne kan gennemføres — vil have
værdi i sig selv, og at den også vil
stimulere interessen for „Grønlands-
posten" i almindelighed, men vi me-
ner tillige, at arbejdet vil have inter-
esse som forsøg og som eksempel på,
hvad der — blot i endnu højere grad
— vil kunne opnåes, den dag flyvefor-
bindelser sikrer solid kontakt mellem
alle byer og pladser i Vestgrønland og
dermed forbindelsen mellem bladets
redaktion og læserne året rundt.
Vi tror — ligesom landshøvdingen
— at der vil ligge en stor værdi i ek-
sistensen af et sådant „aktuelt lands-
omfattende blad".
minister Kjærbøl 800,000 kr.-nik inat-
sissårtunut KinuteKarsimavoK Scores-
bysundime nåparsimassunut inigssia-
mik tatdlimanit arfineK-pingasut tikit-
dlugit inigssaKartugssamik sanatitsi-
niardlune. aningaussat tåuko atordlu-
git nakorsamut nuliaKångitsumut ig-
dlugssaK angingitsoK, init naparsima-
ssunut inigssat mardluk påssussivig-
dlo pilagtaissarfiutigissugssaK sanane-
KartugssautiniarneKarput.
Kalåtdlit-nunåta sineriåmiut ing-
mingnut ilisarinerulernigssåt A/G-p
landshøvdingip Kimugsernerane OKa-
lOKatigingnigtarnerane landshøvdingip
tikuarpå. tamatumunga atassumik
landshøvdingip radiofonértågssaK tåu-
ssumalo KanoK pingåruteiiarnigssa ti-
kuarpai nutånigdlo imalingmik nuna-
mik tamåkissumik atuagagssianarta-
riaKameK pissariaicartutitdlugutaoK
taivdlugo. landshøvdingip taimatut
OKarnermine AJG erKarsautigigå isu-
maKarpugut, påsisimavålume tamane
iluaralugo tiguneKartartoK.
kisiåne erKorpoK Atuagagdliutit uv-
dlumikut ajoraluartumik Kalåtdlit-
nunåta ukiuine nutåne pissusigssami-
nik kigsautiginartumik tamåkissu-
ngingmat. årKigssugaunera avatiminit
nersorneKartumik sujumul<arpoK. ki-
siåne pingårtumik siaruartarnerata tu-
ngåtigut amigartoKarpoK ukiune nutå-
ne tapersersutauvdluarnigssamigut,
sordlutaoK tamåna landshøvdingip pi-
ssariaKartutikå. soruname nalunångi-
laK atuagagssiaK uvdlut 14-it avdlor-
tardlugit sarKumertartoK ukiuvdlo
ilarujugssuane igdloKarfingnut nuna-
Karfingnutdlo atorfigssaKartitsiner-
paussunut, avingarusimassunut, ångu-
tilertorsinaussångitsoK namagtumik
pissusigssamisut suniuteKarsinåu-
ngingmat. ukiunerane normororpag-
ssuit Nungme katerssutinalersarput
avangnamut kujåmutdlo avKutigssa-
Kalersivdlutik. Avangnåne Kujatånilo
pisissartut pissartagagdlitdlo Kåumatit
ardlalingordlugit atautsikut taimailiv-
dlutik pissarpait, tamånalo soruname
uvdlumikut pissunik atuartunut tu-
niussagssaKarsinauneranik migdlisai-
ssuvok, åncigssuissut Kanordlunit su-
livdluarniartigigaluarpata’ avisip uv-
dlut 14-ikutårdlugit sarKumertartup
nutårtugagssaunigsså anguniardlugo.
Kalåtdlit-nunanut tamarmut atua-
gagssiatigut atåssuteKarnigssame ag-
dlagkatigut KanoK avKutigssaKartigi-
neK aperKutaunerpauvoK, tamatuma-
nilo sinerissame avKutit pitsauneru-
lemigssåt pingårtumigdlo tingmissar-
tutigut atåssuteKalernigssaK inuit
atuagagssiaKarnerup ångukasuarneru-
ssalernigssånik soKutigissaKartut a-
kornåne mikissungitsumik isumavdlu-
tigineKarput. isumaKarujugutdlo sia-
ruåussissarneK pinasuarsinauneruler-
pat Atuagagdliutit sapåtip akunikutå-
lernigssåt isumaliutigilersariaKartoK.
Atuagagdliutit ukiut ingerdlanerine
umiarssuaK KerititsiviussoK „Green-
land" aprilip arfernanitdle Manitsu-
milerpoK, Kérarniarfiunerane Manit-
sume Kerititsivik oKilisautisavdlugo.
Kanigtukut uvdlune pingasune 191
tonsit tunissaungmata tåukunånga 54
tonsit „Greenland“ip tigusimavai. —
majip 20-ata ernåne „Greenland" Si-
simiuliåsaoK, junivdlo Kulingata mig-
ssånit julip 30-at tikitdlugo Uperna-
viup kujatdliup erKåniniardlune, Ké-
raKardluåsagpat. augustime septem-
berimilo K’eKertarssup pigissåne Ka-
ngerdlungminiarpoK oktoberivdlo aut-
dlarKautånit 15-iånut Sisimiunénd-
savdlune — tåssångånitdlo Danmarki-
mut utisavdlune.
nåmagtunik pujortulérarssuaKa-
raluarpat —
„Greenland“ip nålagå kaptajn Thom-
pissutsit atutut nåpertordlugit sapi-
ngisamik ingerdlauseK pivdlugo påsi-
ssutigssanik sarKuminiartarsimåput
sapingisamik påsiuminarsaivdlutik.
tamatumunga atassumik åndgssuisso-
Karfiup pilerssårutigå aussamut misi-
ligkumavdlugo Kitåne' igdloKarfingne
nunaKarfingnilo uvdluinarne inuneK,
ajornartorsiutit, nutarterissutit kig-
sautigissatdlo atuartimingnut sarKu-
miussuniardlugit. pilerssårut KanoK
angnertutigissumik namagsineKarsi-
naunersoK pivdlugo tåssane soruname
apernuterpagssuput, pingårtumik av-
Kutigssat. Atuagagdliutitdle måna-
ngåK — avKutigssat sujugdlit igdlo-
Karfingnut avingarusimanerussunut
ånguterKajålerérmata — aperKumik
tamatuminga ilisimatitserérusugput,
tusagagssiortutik atuartitigdlo ikingu-
tinersumik ikiunigssånik Kinuvigalu-
git. pilerssårut iluagtitumik tamåki-
ssumik nåmagsinéKarsinéusagpat Ki-
tåne igdloKarfit sapingisamik amer-
dlanerssait Atuagagdliutine agdlause-
rissatut sarKumiussorneKåsåput, tai-
matutdlo niuvertoruseKarfit asimio-
Karfitdlo. atuartivut Nanortalingmit
Upernavingmut (imaKalo Thule ilå-
ngutdlugo) uvdluinarne inunermik ta-
kussagssisavavut, tamatumunåkut
piorsainerme ajornartorsiutit pissut-
sitdlo pisimassutdlume nivtarsåunia-
raluardlugit. agdlauserissat kingu-
singnerussukut åssilissanik maligte-
Kartiniagåuput, taimalo igdloKarfit ti-
kerårneKartut tamarmik agdlauseri-
ssane åssilissatigutdlo sarKumiussane
ilisaritineKarsinaunigssartik nautsor-
ssutiginiarsinausavåt.
soruname årKigssuissoKarfiup ne-
riutigå taimatut sarKumiussuinigssaK
— angalanigssat nåmagsineKarsinaug-
pata — ingmine pingåruteKartusassoK
åmalo Atuagagdliutinik soKutiging-
ningneK agdlisardlugulo pertujaitdli-
sarnerujumårdlugo, kisalo taimatut
sulineK misilinerunermigut takussu-
tigssångorsinau j umårportaoK soKuti-
ginartoK tingmissartut atåssutaulerpa-
ta taimalo Kitåne igdloKarfit nuna-
Karfitdlo akornåne ingmut atåssute-
KarneK — atuagagssiavdlo atuartuisa-
lo ukioK kaujatdlagdlugo atåssuteKar-
nerata — isumangnaitdlisaineratigut
sule angussagssaK angnerujugssusang-
mat.
„nutårtugagssanik nunamik tamåki-
ssumik atuagagssia“KalernigssaK atu-
agagssiaKarnerdlo pingåruteKåsaKi-
ssok landshøvdingisutdle ugperårput.
sen 1927-mitdle Kalåtdlit-nunåne auli-
sartarsimavoK, Atuagagdliutitdlo tu-
sagagssiortuénut kaptajn Thomsen
ima oKauseKarsimavoK:
— Kalåtdlit-nunåne nåmagtunik au-
lisariutinik pujortulårarssuaKaralu-
arpat Nunap-isuanit Diskobugte ti-
kitdlugo fabrikinik sanaortorneKar-
sinåusagaluarpoK Kalåtdlit-nunåt-
dlo taimailivdlune aulisarfivigssuå-
ngusagaluardlune.
kaptajn Thomsenip manitsormiut au-
lisartue agsut nersualårpai, 20-22 fod-
silinarnik pu j ortulérånguaKardlutik
sapéKalutik avasigsume aulisarniar-
tungmata, nuånårutigålo kalåtdlit au-
lisartoKatime pujortulérKat anginerit
pisåriortornialersimangmatigik ekko-
lodilersordlugitdlo atugarissarniardlu-
git.
»Greenland«ip ukiumåna sumitarfigssai
13