Atuagagdliutit - 25.04.1957, Blaðsíða 26

Landshøvdingens lange
slæderejse
Glæde over, at landets øverste embedsmand
kommer ud til befolkningen — i stedet for
omvendt, skriver „Politiken
Godthåb, onsdag.
Landshøvdingen er nu på vej tilbage
til Godthåb efter den lange slæderejse
fra Diskobugten til Siorapaluk nord
for Thule. Påskelørlag fløj landshøv-
dingen fra Thule Airbase til Søndre-
strømfjord, og derfra måtte hundeslæ-
de igen tages i brug — nemlig til is-
kanten i Søndrestrømfjord. Resten af
vejen til Godthåb bliver tilbagelagt
med skib.
Slædeturen blev den længste, der
har været foretaget i Grønland i
mange år, og i hvert fald den længste
slæderejse, gennemført af en dansk
embedsmand. Også i Danmark har
rejsen vakt opmærksomhed. F. eks.
skriver „Politiken“ følgende:
„En gammel Grønlands-skipper blev
engang spurgt' hvordan det egentlig
gik med hans to sønner. Spørgeren
var en god bekendt, men de havde
ikke set hinanden i mange år. — Joh,
sagde skipperen, mens hans ansigt
lyste op — den yngste går det godt
med, han er styrmand i Den konge-
lige grønlandske Handel. Men den
ældste — her så han trist ud — det er
ikke så godt med ham. Han er kon-
torchef i socialministeriet...
Set fra en gammel søulks synsvinkel
er betragtningen sikkert rigtig, og i
det hele taget er der jo hos mange
mennesker en tilbøj lighed til at be-
tragte embedsmænd som tørre og tri-
ste mennesker med blæk på fingrene
og paragraffer på hjernen. Men det
behøver slet ikke at være rigtigt. Ikke
mere rigtigt end alt det andet, man
går og siger: at katte er lumske, for
eksempel, og at ølkuske altid vejer
over 200 pund.
Se nu bare på Grønlands amtmand,
landshøvding P. H. Lundsteen, som
lige er ankommet til den nordligste
del af „menneskenes land“ — sol-
brændt og med næsten mærket af
frost og ekvilibristiske øvelser med
hundepisken — efter en slæderejse fra
Diskobugten. Målt i luftlinie bliver
det ca. 1300 kilometer. I praksis kan
man godt lægge 50 pct. til, fordi slæ-
deruten går ud og ind mellem skrue-
is, bag om fjorde op over fjelde. Det
er ganske godt klaret af en embeds-
mand, 46 år gammel, vant til at sidde
bag et skrivebord. Det vil sige — det
med at sidde er ikke helt rigtigt. P. H.
Lundsteen er sjældent i ro ret længe
ad gangen. Han sidder næsten kun
ned, når han stopper sin pibe — re-
sten af tiden slider han brede stier i
gulvtæppet. Måske er det derfra, han
har fået træningen til slæderejsen.
For nok lyder det besnærende at „kø-
re på hundeslæde", men henved halv-
delen af en slæderejse tilbagelægges
til fods.
Enten man sidder bag et skrivebord
eller går frem og tilbage foran det,
kommer man imidlertid let til at an-
lægge skrivebords-synspunkter. Og
selv om Lundsteen har sejlet og fløjet
Vestgrønland og Nordgrønland igen-
nem på kryds og tværs, har han al-
drig tidligere grundigt kunne sætte
sig ind i de problemer, landet nord for
Disko byder på ved vintertide.
Det er gjort nu — grundigt endda.
På en hundeslæde og i et telt på isen,
gennem overnatninger på små og store
pladser, gennem besøg og samtaler er
tingene blevet levende, problemerne
har fået ansigt og mæle. Og langs hele
kysten har man strøget skindhuerne i
respekt over den bedrift, det vitter-
ligt er, og i glæde over, at landets
øverste embedsmand kommer ud til
befolkningen — i stedet for omvendt."
landshøvdingip
Kimugsernerssua
nunap nålagåta nangminérdlune
inungnut ornigunera nuånåru-
tigineKarpoK — „Politiken,,
agdlagpoK.
Nuk, pingasungorneK.
landshøvdinge Diskop-Tunuanit
Thulep avangnåne Siorapalungmut
Kimugsimik angalarérsimavdlune a-
ngerdlamut Nungmut ingerdlaulerpoK.
porskip arfiningutåne landshøvdinge
amerikamiut Thuleme tingmissarto-
Karfiånit Kangerdlugssualiardlune ti-
ngivoK, tåssångalo åsit KimugserKig-
tariaKåsaoK — tåssa Kangerdlugssuar-
me sikup sinåvanut. sivnera Nup tu-
ngånut imåtigusaoK.
ukiorpagssuarne Kalåtdlit-nunane
aitsåt taima isorartutigissumik Kimug-
sertoKarKigpoK, tåssame atorfilingmik
danskiussumik aitsåt taima Kimugser-
tigissonarpoK. landshøvdingip Kimug-
sernera Danmarkimisaoic soKutigine-
KarpoK. sordlo avise „Politiken" ima
agdlagpoK:
— umiarssup nålagå Kalåtdlit-nu-
nåliartartutoKaK ilane aperineKarpoK
ernere mardluk Kanorme-una piner-
sut. aperissunilo ingmingnut nalungi-
saritoKåuput, kisiåne ukiorpagssuarne
takusimanatik. —jo-h, umiarssup nå-
lagå pilerpoK kinå eidatdlagdlune —
nukardleK ingerdlavdluavigsukasiu-
vok, Kalåtdlit-nunane niuvernerup
umiarssuaine aKugtuvoK, unale anga-
jugdleK - umiarssup nålagå ajorussar-
palulerpoK — ingerdlavdluarpatdlå-
ngilaK. inuit ikiorniardlugit kungip
tugdlerissåta agdlagfeKarfiane agdlag-
fingme pissortat ilagåt...
umiartortutorKap taima issiging-
ningnera Kulamångitsumik tupingnar-
tungilaK, åmame nålagauvfingme a-
torfigdlit inugtut nuånitsutut. inussa-
mikut bilikéruneK ajortutut inatsisit-
dlo ingmikortuinarssuinik niaKormiu-
ligtut inuit ilarpagssuinit issigineKa-
rajugput. tamåikaluardle tamåna er-
KortujuåinartariaKångilaK, måkunå-
nga sordlo ingassangnerunane: Kitsuit
perKusersussut, imianigdlo Kimugsiu-
ssissartut kg-t 100-t sivnerdlugit OKi-
måissuseKartartut.
atago Kalåtdlit-nunåta nålagå,
landshøvding P. H. Lundsteen, „inuit
nunåt“a avangnarpiånut tikiuterKå-
mersimassoK Kimerdluginariarsiuk —
palersimassoK, Kingå issisiorulugtar-
nissoK iperartomiartarneranitdlo na-
lunaeKutsigausimassortaoK — Diskop-
Tunuanit Kimugsersimagame. nardlu-
muinaK silåinåkut ugtordlugo 1300
km.-it migssiliorpai. agfånik ilasi-
nauvdluarpavut, Kimugsernera nar-
dlumukåginarfiungingmat — manit-
dlat avKutigissardlugit, kangerdluit
uiartertardlugit KåKatdlo Karssutar-
dlugit. atorfilik 46-nik ukiulik agdlag-
fingme igsianermarmik sungiussisima-
ssok taimailiorsinaussoK kékaicaoK.
måssame — una igsianermarmik pi-
ssuseKartungilaK. P. H. Lundsteen si-
visujåmik erKigsårajugtungilaK. pu-
jortautine imilerångamiuk igsiaga-
jungnerussarpoK — pivfigssame siv-
nera naterssuaK siligtunik avKusiner-
dlugo nungutdlarsartarpå. anersame
tamåna Kimugsernigssaminut sungiu-
sautigisimaKingilå. „KimugsemeK"
imåingilaK Kamutine igsiajuameK,
mingnerpåmik agfå pisugfiussarpoK.
agdlagfingme igsiåsagåine imalunit
sujoråne saKissåråine taimungéinaK
isumaKalernartukasisinaussarpoK.
Lundsteenile imåtigut siléinékutdlo
Kitåne Avangnånilo angalasimagalua-
KaoK, kisiåne Diskop-Tunuata unga-
tåne ukiunerane inuneK taussumalo
ajornartorsiutigititai sujornatigut ilua-
mik påsiniarsinausimångisåinarpai.
måna tamåna nåmagsvå — pericig-
sårutdlugo. Kimugsime, tuperme siku-
mitume, nunaicarfmguane nunaicar-
fingnilo angnerussune unuissarnerti-
gut, pulågkatigut OKaloKatigissatigut-
dlo pissutsit umassuseKalersirpåput,
ajornartorsiutit påsinarsivdlutik OKa-
lulerdlutigdlo. sinerissamilo tamarme
natsat amiussut kivineKarput sapitsu-
liorneK - taimaivingmåme - atarKiv-
dlugo, nuånårutigalugulo nuname a-
torfigdlit Kutdlersåt inungnut orni-
gungmat — paordlagtuanigdlo pinane.
El stemningsbillede fra el lille stykke Granlund, der snart forsvinder. Det er beboerne på udstedet Narssan ved Godthåb, der går til kirke.
NarssaK er ved at blive affolket og ventes nedlagt inden længe. Foto: Arne P. Hansen.
'Kalåtdlit-nunåta ild tåmartiiyssångulersoK. tåssa Narssame Nup pigissdne nålagiariat. NarssaK inninut KimagartineKalersimavoK erininå-
ngitsukutdlo nunanarfiujungnaerunardlune.
FERD’NAND
'«>
nuvfasersautigi-
naKå —
å)
En kølig mod-
tagelse —