Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 25.04.1957, Blaðsíða 20

Atuagagdliutit - 25.04.1957, Blaðsíða 20
Kalåtdlit=nunåne aulisartut piniartutdlo peaatigit atuagagssiåt Organ for landsforeningen for fiskere og fangere i Grønland April 1957 kiap kikut iluamik pivai? Upernaviup kæmncriata Atuagagdliutine ur. 23 november 1956 agdlagdnik Kimerdluilårnerit kalåtdlit nalungisatoKavigssuaråt Kavdlunåt Danmarkimit pissut nuna- Karfik sinerissame ukiune sujugdleme najorKårsimassartik naleKartingineru- ssaråt. soruname ilanikut taimåiténgi- kaluarpoK, kisiåne tamatigungajag- dluinaK taimåitarunarpoK. uvanga nangmineK Kalåtdlit-nunanilerKåra- ma Upernavingmisimavunga, 1949- vdle kingornatigut tåvanisimångika- luardlunga nunaicarfik tåuna „uvanga pivtut“ issigiuåinarpara, tåvångalo tu- sagagssat tåvanilo pissartut ingmikut uvavnut soKutiginardluinartuput. tai- matutdlo åma kigsautigiuåinarpara tåvanimiut nunamingne issigtume sa- pingisamingnik atugarigsårnigssåt, a- jornaKuterpagssuime - Upernavingme anigorniagaussartut takorérsimavdlu- git inuisa iluamik pineKarnigssåt pi- ssariaKagkamingnigdlo ikiorneKamig- ssåt kigsautigingitsorneK ajornaKaoK. taimåitordle kæmner Helge Knud- senip Atuagagdliutine agdlagå pissu- tigalugo issigissavnik sancumiussaKat- siarniarpunga. imaKame nipangiuti- nartariaKåsagaluarpoK, kisiåne sordlo Tysklandime angivatdlårtume ilane Kalipaissup Adolfip påsisimagå sagdlo nangeKåtåmeKartuarsinaussoK kisa naggatågut ugperineKalerdlune. kæm- nerit OKautigineKarajugtaKaut silator- sstlssut isumaliutitigdlo kisitsisingor- tisavdlugit piginauneKardluartut, isu- maKardluinarpungale Knudsen piniar- tunik igdlersuinermine kukutårute- KarsimassoK OKausilo påsiniandgsår- tariaKartut. inoKarsinauvorme Knud- senip agdlagånik eritortusoringnigtu- nik tungavigerpiardlugo kæmneriuga- me suna tamåt nalusångikå. sujugdlermik ilångutagssiåta nang- mineK pissusia pivdlugo: sujugdler- pautitdlugo uparuarniarpara mamait- sornartua, tåssa pingårnerutitdlugo anguniarunarmago aulisartut piniar- tutdlo ingmingnut akerdlerilersiniar- dlugit. mardluinait issuåsagåine nå- måsaoK: „piniartut ’tunugdlingussau- simassut’ aulisartut inussutigssamikut månåkut angussånut aulajangiusseKa- tåusåpat", KuleKutålo: „piniartut er- Kortumik pincKarpat". Kularutigingi- lara agdlagkane tåuna pissutigalugo kæmnere kommunemine nuånarine- KartorujugssuångusassoK, kisiåne tau- va Atuagagdliutit atuartariaKarput ag- dlagkap igdluinarsiussusia erKarsauti- gineKarKåssusialo sianigalugit sordlo angutip Kåmigut nagssugdlip bibele atuarå. nautsorssutit nalunaerssutitdlo pi- galugtuinarnagit Upernaviup tunissat akinik isumavdlusersuivfingmut (kon- junkturudligningsfondimut) ikiutig- ssaKarsinåussusia påsiniåsagåine isu- maKarpunga angnertunerssaisigut må- ko påsissutausinaussut: orssut tinguitdlo tunissat amigarto- rutaussartorujugssugunarput. ilåtigut pissutauvoK olie silarssuarme niuver- nerme akikitsungmat palmeoliep il. il. akit åmut nusugtarmatigik, ilåtigut tunissagssiat suliarisséungitsut tuni- ssaunerat, suliarineKarnere agssartor- neKarnerilo aningaussartuterujug- ssungmata. nåpartéinaitdlunit ani- ngaussarpagssuarnik akeicalersarput, pisiarineKarnermingne pinarnatik ki- siåne åma nåpaj at il. il. sulinerat ani- ngaussarpagssuarnik akeKartarpoK. kisalo Københavnime oliefabrikip ingerdlånera akisoKaoK, angnerussu- mik orssut tinguitdlo ukiumut suliau- ssartut amerdlassångeKingmata sordlo umiarssup arfangniap olieliorfiussup ukiumut piniarnerane suliarisinaussai- nut nalerKiutdlugit. teriangniat amé — piniartut åma a- kigssarsiutigissait — tunissat akinik sitdlimasersuivfingmut nåkartitaKar- neK ajorput, isumaKarpunga amér- niarnerme kingugdlerme tunissat aki- navé matuneKarsimassut avdlatigut tamåkununga aningaussartutaussut matuneKarnatik. kisalo puissit amé, erKordluinarpoK amérniarnerme tamåko piniartunut akiginekartunit akisunerujugssuarmik akilersineKartartut. kisiåne iluanåru- tit tåuko tamåkerdlutik KanoK angi- ssuseKarpat, aningaussatdlo KanoK amerdlatigissut matussissutaussugssa- tut nautorssutigisinauvavut konjunk- turfondimut kågtumut nåkartugssaKa- linginerane? måna ukiut tamaisa amérniarnerme puissit amé 30.000 tunineKartaraluar- put, isumaKarpungalo tamékua 1/3-é Upernaviup pigissånit pissartut. erKO- riarsinauvara åmit 10.000 tåuko 14 million kronenik akigssarsissutåusa- galuartut, kisiåne aningaussanit tåu- kunånga akilemeKåsåput: distriktime handelip aningaussartutai (distriktip iluinåne „Sortside“mik „Sarpik“migdlo agssartornerup aningaussat ilarpag- ssue issarpai) aningaussartutitdlo ila- merne Nungme Københavnimilo. kon- junkturfondimut nékartitaKénginerme orssut, tinguit teriangniatdlo amisa ajunårutait akilemeKåsåput, isumaKå- ngitdluinarpungalo angnertujåmik siv- nisiagssakåsassoK. åmalo sule naut- sorssutigissariaKåsaoK puissit amisa autdlakåtitat (avalagtitat) aké avdlå- ngorauteKajanerussut sårugdlit tara- jugkat panersiatdlo akiningarnit, isu- mamale akerdlianik sivnisiagssakåsa- galuarpat tauva piniartut aningaussat akisunårinikut pingitsailissamik sipår- tineKartut kingoma utertinaratarsi- nauvait. OKartariaKarpunga påsissu- tigssat erKortut måna pisinåungikivka Københavnime KGH-me aitsåt pine- Karsinaungmata, neriugpungale kina- lunit erKordluartunik navsuiautigssar- sisinaujumårtoK åmit Upernavingmit pissut akinik aningaussartutåussusi- nigdlo. piniartut akiligånik aulisartut inuv- dluatårnerardlugit OKauserineKartut pinagit Knudsenip agdlagå suarssung- nik oKausertaKarpoK KuleKutarssua- nut nalerKupatdlångeKissumik: åmiorfeKalernigssaK. isuma erKU- mitsungilaK ajungitdluarunardlunilo, kisiåne sok handelip direktøria, sty- relsesråde ministerilo angalajuartoK sågfigissariaKésåpat? aktieselskabimik andelsselskabimigdlunit autdlarninia- ritse, inutigssarsiornerme taorsigag- ssarsissarfingmit taorsigagssarsinia- ritse, inuitdlo tamatuminga nalungit- sut autdlarnissugssat pigssarsiariniar- sigik. tauva tåssa autdlartinåsagaluar- POK. pujortulérnat sitcLUmasersugaune- rat. sitdlimasersuineK tåuna landskas- semit ingerdlåneKarmat tauva aulisar- tut sukutdlunit pissussutigingilåt na- lerKutingitsumik sulisinaugpat. erKor- 'tungilardlo sitdlimasersuivtiup sivni- siarpagssue uparuåsavdlugit, isuma- Kardluinarpungame sivnisiat tåuko pujortulérKat angalaortut ajunårute- Karsinåussusinut nalerKiutdlugit ang- nikipatdlårtut. erKorpoK Upernaving- me pujortulérKat ukiup KerKa amor- Kassartut, igdluatungåtigutdle ukiup Fast flækkerstab til behandling af indhalet torsk Den kongelige grøn- landske Handel har meddelt KNAPP, at han- delen i hele fiskerisæso- nen 1957 vil modtage torsk uden hoved og ind- volde ved alle de fiske- ristationer, hvor der kan skaffes flåekkere til be- handling af fisken. Handelen har samtidig anmodet KNAPP samt Grønlandsk Arbejder- sammenslutning om at medvirke til, at denne indhandlingsform gen- nemføres ved flest mu- lige stationer. Landsforeningen er klar over, at det er van- skeligt at få ordningen iværksat ved alle fiske- huse. Dels er havne- og losseforholdene mange steder stadig meget pri- mitive, dels vil det blive svært at skaffe det nød- vendige antal dygtige flækkere, idet de fleste og mest rutinerede flæk- kere er fiskere, som for- trinsvis vil passe deres erhverv. På den anden side må det erindres, at dårlige flækkere i land kan øde- lægge megen fisk, hvil- ket i sidste ende skader den grønlandske fiske- eksport og derved fi- skerne selv. Landsforeningen op- fordrer alle lokalfor- eningerne til — i sam- arbejde med KGH’s folk og de stedlige arbejder- foreninger — at søge indhandlingen af uflæk- ket torsk sat i system de flest mulige steder, således ordningen kan åbne mulighed for en forøgelse af saltfiske- produktionen. Endelig må det erin- dres,' at en betingelse for, at flækkerne kan få en tilfredsstillende ar- bejdsplads, er, at der sø- ges gennemført kon- stante, store tilførsler af torsk. Vind og vejr kan selvfølgelig hindre fiske- riet, men ellers bør fi- skerne gøre alt for at sikre en støt produktion, for KNAPP, Hans Holm, formand. agfåta åipåne umiaKavsingnigssamut navianartoK Upernavingme angneru- gunarpoK sikut pissutauvdlutik. téssu- na kæmnere pivfigssaKardluarpoK pi- ssutsit erKortut takusavdlugit: sitdli- masersuinerme akiliutit nalunaerssu- tait ukiutdlo ingerdlanerine taorsissu- tausimassut amerdlåssusé, kisiåne tai- mailiornane putsup iluanitutut OKåi- narpoK „nunaKarfit tamåko inuilo tai- maitinarneKarniavingnersut". puissiniarneK. agdlagåta nånera kå- kaKaoK. isumaKarpunga tingmissar- tortup puissinik „Kista Dan“imut nav- ssårussineranik isumaK kaperdlaup Kångiutilemerane agdlagfiup tunuane navssårineKarsimassoK. (oKartariaKar- pungale kaperdlagsiomeK ilisimassa- Karfigivatdlångikiga). isumaKarpunga „Kista Dan“ 7—8.000 kronenik imaKa- lunit amerdlanerussunik uvdlormut akeKartoK. Jan Mayenime, Danmarks- strædeme New Foundlandimilunit puissit erniorfinut piniariameK sapå- tip akunerinik tatdlimanik arfiniling- nigdlunit sivisussuseKésagunarpoK. puisserpåluit Nungme sanatoriamut pissugssat akisusaKaut neKip asiorér- simanigsså erKarsautigisångikåine. soruname Kerititsivik „Greenland" taimailiortisinaugaluarparput imalu- nit tingmissartortitseKatigit SAS ag- ssartuisilersinaugaluarpavut. kisiå- nime! atautsimut katitdlugit OKarsinauvu- nga kæmner Knudsen isumaKatigingi- kiga tungavigissaisigut isumaminig- dlunit erssersitsinerisigut. oKausianut- dle unga isumaKatauvdluarpunga, tå- vane piniartut ajorssarnerpåjungitsut, kisiåne imåingitdluinarpoK aulisartut piniartutdlo akerarigsineKartut. KNAPPime (aulisartut piniartutdlo atautsimut peKatigigfigissåne) ilau- ssortaussut tamarmik atugarigsårne- rulernigssåt sulissutiginiarparput, inu- tigssarsiutitdlo åssigingitsut nunavdlo avgornerisa tunissat akinut isumav- dlusersuivfingmut iluaKutaunere aper- Kutåuput aussaro 1957-ime peKatigit autdlartitaisa atautsimineråne OKalu- serineKartugssat. atautsiminigssame tåssane — landsrådip atautsimlnigsså sujorKutitsiardlugo pissugssame — på- sissutausinaussut tamarmik pineKar- sinaussut sarKumerneKarumårput, té- ssanilo kalåtdlit inutigssarsiortut aut- dlartitaisa suliagssat oKaluseriumår- pait kiap inunera kiap akilertarå ki- ngunigssaKångitsumik erKartornago. K. N. fh. CAML ENGHOLM G RUNDLAGT 1841 NYHAVN 47 - KØBENHAVN K angatdlatit peiuita.it — uligssuit tingerdlautigssiat — tingerdlau- tigssiat' — agdlunaussat — kit- sat — ldtsingit — agdlunaussi- agssat — orssftt mångertoK agdlunaussartagssat (noKarutig- ssat). Skibsinventar — Presenningdug Sejldug — Tovværk — Ankere Kæder — Værk — Beg — Takkel god s Halbergip tupai piuminarneruput Mac Baren’s GOLDEN BLEND tupatsialavit 22

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.