Atuagagdliutit - 25.04.1957, Blaðsíða 22

De &5S
—^ JSøger
Kalåtdlit-nunåta naussue pivdlugit atu-
agaK kussanartoK Kangale maKaississaK
„Kalåtdlit-nunåta naussue“ pingårtumik Kalåtdlit-nunåne
atuarfingne atuartitsinermut atugagssaridsaoK.
atuagkat kah itdlh mt nutdt
Baden Powellimik atuagkiaK (spejderit tungavilissuat) kr. 5,50 pisiariniåkit
Orczy: Den røde Pimpernel kr. 3,50 niuvertarfingne
(radiokut atuartagciK): tuniniaissar- tunilo
Alice Livingstone: kr. 3,75 pisiarineKarsi-
Evelyn Montaultip issertugå nåuput
DET GRØNLANDSKE FORLAG
Kalåtdlit-nunane nakiterisitsissarfik
naussut KåKame, sigssap sinåne, nar-
ssane kuitdlo erKåine sujumortagkat
månale tupigininagagssåungilaK Ka-
låtdlit-nunåta naussuinik påsissutig-
ssamik uvdloK måna tikitdlugo soKar-
simångingmat.
soruname Kalåtdlit-nunåne naussut
ilisimatunit naluneKångitdluartorssu-
simåput, mingneriingitsumik ilisima-
ssagssarsiortartut iluaKutauvdlutik.
atuagaK Kalåtdlit-nunåta naussui-
nik påsiniutigssaK pingårtumik kalåt-
dlit atuarfine maKaissineKarsimavoK
amigautigineKarsimavdlunilo. månale
kisame sarKumerpoK. professor Tyge
W. Bocherimit magisterinitdlo Kjeld
Holmenimit Knud Jakobsenimitdlo
atuagkiauvoK, Ingeborg Frederikseni-
mitdlo åssiliartalersugausimavdlune.
Kalåtdlit-nunåta naussuinik misig-
ssuissarneK kingumut Kiviésagåine u-
kioK 1828 unigfigingitsugagssaungilaK.
taimanikut ilisimassagssarsiorniat så-
kutut nålagåinik løjtnant V. A.
Graahmik sujulerssorteicartut Køben-
havnimingånit autdlarput. tåssuma
ilaisa ilagåt naussuleritoK Jens Vahl
tåussumalo sujornagut Poul Egede nu-
nap naussuinik katerssuissarsimavoK
agdlauserissarsimavdlugitdlo, kisiåne
Jens Vahlitut angnertutigencajångit-
sumik.
kingorna — ukiut 1900-ssåta aut-
dlartinerane — naussuleritut, sordlo
M. Wormskiold, umassuleritoK O. Fa-
bricius, ujaragsioK K. L. Giesecke, C.
P. Holbøll åma greve F. C. Råben Ka-
låtdlit-nunåta naussuinik misigssui-
ssarsimåput katerssugaKålugtarsima-
Kalutigdlo. Kalåtdlit-nunåta naussue
pivdlugit ilisimatussuseK nunane av-
dlamiut issigtut naussue pivdlugit a-
tuagaliåinik nåmångerérsunik najor-
KutaKéinartariaerutisaoK.
tåssame Kalåtdlit-nunåne naussut
ilanarput nunane avdlane nauneK a-
jortunik. Kalåtdlit-nunåne naussut
måmnaK naussartut åssiglngitsut 485-
iuput — téukunångalo 96-it Danmar-
kimit erKiissåuput.
tamåkua 485-it ilait 320-t Ingeborg
Frederiksenip titartautdlåmaup titar-
tarsimavai. suliå mikingeKaoK, najor-
Kutagssai tåussusimangmata naussut
panertitat åssilissatdlo — naussut
Danmarkimitut erKåisångikåine. tai-
måitorme-åsit suliane torratdlarujor-
simavå.
ukiut 100-t sujornagut Kalåtdlit-
nunåne naussunit ilisimaneKartut 111-
nåuput. måna téssa 485-ingorput, tåu-
kunångalo 333-t Tunumiput.
naussut ilait 96-it Danmarkimit pi-
ssut tusardlugit sivnere sumit pissu-
nersut aperKutigingitsorneK ajornar-
POK. 116-it Amerikamit pissuput 92-
itdlo Europamit, sivnerile issigtut nu-
naisa naussorpiarait.
naussuleritut ajornakusortumik nu-
ånersumigdle suliaisa ilagisimavåt
naussut ilarpagssuinik atsersuineK,
soruname latinerisut ateKartiterput,
ilarpagssuile åma tulugtut norskisut-
dlunit ateKardlutik — kisiåne ardla-
KåloKaut danskisut kalåtdlisutdlo tai-
guteKångivigsimagaluartut.
danskit naussuleritue atsersuilera-
mik Adamitut paradisimitutut misigi-
ngitsorsinausimångitdlat. kisiåne asu-
linaK atsersuinatik isumaliordluartar-
dlutik pisimåput, aricit atiliussatik
sapingisamik kalåtdlisungortineKarsi-
naussungordlugitaoK. misiligutiginar-
dlugo atago arKit ardlagdlit misig-
ssuatålåriartigik. naussut ilåt potten-
til „Egedep pottentilia“mik atserne-
KarpoK, avdla naussunguåK katuautip
amersånut tungassumik taiguserne-
KarsimavoK (Trommeskinds draba),
åmåkulo „Porsilds kåttéfod", Ang-
magssalik-høgeurt, Ivigtut-høgeurt,
AmitsoK-høgeurt, Lindenow høgeurt,
Ilua-høgeurt åma Musartut-høgeurt.
sule avdlarpagssuit taigorneKarsinau-
galuarput. arKit ilarpagssue kalåtdlit
aterititåinik navguveKarput, arKitdlo
ilait naussut sume naussarfinik ti-
kuaissuvdlutik.
atuagaK tåuna KaKutigortumik ku-
ssanåssusilik nålagauvfiup, atuartitsi-
nermut ministerieKarfiup Kalåtdlit-
nunåtalo ministereKarfiata ikiunerisi-
gut pilersineKarsimavoK, Danmarki-
milo soKutigineKarsimaKalune. ilu-
mortumik OKautigisagåine kalåtdlinut
inuiangnut tunissutauvoK. kalåtdlit
nalungitdluarunarpåt naussut nalingi-
naunerpåt nunaKarfingmik erKåne
naussartut kislnaisa ilisimaniasagåine
nåmångitsoK. kujatånit.
FAMILIEN SEJR
Hans Jørgen Lembourn:
Ved daggry.
Schønberg. 227 s. 14.75 kr.
Så har endnu en bog om moderne
ungdom og dens stræben efter at finde
en mening med tilværelsen set dagens
lys. Men barnet var ikke fuldbårent:
for megen krop (med indgående be-
skrivelser af dennes lyster) og for lidt
sjæl.
Lembourn har sat sig til opgave i en
større udviklingsroman — hvoraf den-
ne altså er første del —• at fortælle,
hvorledes en tvivlende ungdom gen-
nem besættelsens modnes til ny tro.
Vi præsenteres for tre generationer af
familien Sejr (navnet vil formodentlig
vise sig at være symbolsk). Der er den
tyranniske farmor, der uden altid at
have lige stort held med sig vil lede
familiens medlemmer til det, hun an-
ser for at være det rette. Hendes søn
har mistet sin billedskønne hustru og
fører et liv i druk og hor for at blive
mindet om hende kvit. Han har tre
sønner, polyteknikeren Johan, der sty-
rer direkte med en afgangseksamen
med udmærkelse; gymnasiasten
Adam, den stille og alvorlige, der hver
morgen tager indtil Grønttorvet for at
hjælpe til ved kaffeudskænkningen til
de hjemløse, der er indlogeret i Kir-
kens Korthærs krypt; og så er der
den anden gymnasiast, Kristian. Der
er noget fanden-i-voldsg over ham,
han drikker og „har forhold1', men i
bogens sidste kapitler — de bedste —
mærker vi, at det er ham, der skal
finde tro på fremtiden og modnes af
besættelsestidens oplevelser.
Forfatteren har haft en ide med
bogen, blot kommer den ikke tydeligt
nok frem, og uden på denne idé har
han klistret noget, der skal ligne men-
nesker. Man læser bogen og har bag-
efter en fornemmelse af besættelsens
første chok, men man har absolut ik-
ke fornemmelsen af at have været
sammen med levende mennesker —
det er egentlig kun enkelte øjebliks-
billeder, der har kvalitet. —nn.
„Den røde Pimpernel“.
atuagaK tåuna baronesse Orczyp
„Pimpernel“imik atuagkiarpålugssuisa
sujugdlersaråt. måna kalåtdlisut nug-
terneKardlune Kujatåta naKiteriviane
Nungmitume naKiterneKardlune sar-
KumerKåmerpoK. ajoKiunerup soraer-
nerup Julius Olsenip nugtersimavå,
Kalåtdlit-nunånilo atuagaerniarfigtåp
„Grønlands Forlag“ip pernautigalugo
naKitertitarå. atuagaK tåuna nugteri-
ssuata Kalåtdlit-nunåta radioatigut
atuarémikuvå, inuitdlo OKauserissar-
tagait igdloKarfingnit nunaKarfingnit-
dlo pissut tungavigalugit nalunångilaK
nuånarineKartussoK — amerdlaner-
påtdle ajussårutigissaråt maligtariuåi-
narsinaussénginamiko taimalo agdlåt
ilåtigut tusarnårniånglnaruniko pit-
saunerutilersardlugo. mana naKiterne-
Kardlune sarKumersitauneratigut
inugpagssuit kigsautigissåt nåmagsi-
neKarpoK. kalåtdlit ilarpagssuisa fran-
skit nunane mumisitsinerssuaK histo-
riame nalungilåt, baronessevdlo atu-
agkiå alikusersusiornigssame tunga-
vigssarKigdluartumik téussuminga tu-
ngaveKartoK nugtigagssarKigsutut
nugterissuanit KinerdluagauvoK. nalu-
néngilaK nuånarineKardlune amerdla-
sunit atuarneKarumårtoK, 3500-ngor-
dlunilo naKitaunera nunguneKarsinau-
jumårtoK neriunardlune. atuagkap
inugtaisa pingårnerssåt sir Percy
inuk-una nuånersoK, perKusersusåt-
dlandssusiagut akeraisa inugåt, inuk
åsit erKumitsoK, kisiåne Karasalik,
Karatsaminik atuisinaussoK — pi-
sanganéinaratik Kuianardluartunik
periausilik akeraisa nåkigtaitsut u-
magdliutigivdluartagåinik... nanginig-
sså naKitertiniagaulerérmat atuartar-
tugssat alikutagssamingnik Kilanåri-
ssaKarnigssåt isumavdluarsårutigeri-
ginardlarput — OKardlatale: alianar-
poK Kalåtdlit-nunåne atuagaerniarfig-
tåK kalåtdlip atuagkiånik autdlarniu-
teKarsinausimångingmat. aj ornarsi-
mavordle, nangminerdlo tamåna aju-
ssårutigigunarpåtaoK...
atuagaK 3,50 kr.-KarpoK.
Alice Livingstone:
„Evelyn Montaultip issertugå".
tåssa „Grønlands Forlag“ip pemau-
tigalugo naKitertitåta åipå. atuardlu-
go misigissat mardluk sagdliutinarput.
sujugdleK: sordluna KaKutigordluartoK
atuagkamik taima titarnertåKångitsi-
gissumik sujumuineK. inuit ilåinut av-
dlanut KanoK ikaluarnerpoK, kisiåne
atuagaK taima titarnertaivisagtigissoK
OKausiliugkatut naggasersugåungitsu-
tut unigfilersugåungitsututdlo anerså-
merdlungnartigaoK. åipagssånik: nug-
tigkap OKausiliornera itsarnisarpalug-
patdlåKaoK, nugtigåinarpasigpatdlå-
KaoK, nauk åipåtigut misingnaraluar-
dlune nugterissuata ajoKiunitoKarssu-
galup Anders Peterseniugalup — or-
ganisterssuavta Jonathan Petersenip
angutigigaluata — OKausiliornera a-
tarKiniarneKarsimassoK imaKalo Ka-
nganitsatut alutorissagssatut tigune-
Karsinaugaluardlune. nugtigaK Jona-
than Petersenip KangatsiångorpoK
duplikérerdlugo angnertungikaluamik
siåmartinikuvå „Evelyn Montaultip
issertugaunera“nik taiguserdlugo, a-
ngume KuleKutsiusså malinardlugo.
naKitigéngortitaunerane nalivtine o-
KaloriauseK atuagagssiatigut atuartit-
sinikutdlo atortiniarneKartoK sagdliu-
tiniarnerusimassariaKaraluarpoK, ta-
månalo Anders Peterseniugalup ajo-
Kitut nalimine eKérsimåginarane av-
dlatigutaoK piginauneKarfingminik
kalåleKatime jluaKutigssånik atuiniar-
tup ajuatdlautiginaviångerKoraluarpå.
kisiåne tamåko encainagit atuagaK
3,75 kr.-KartoK nuånarineKartusaso-
råra. UvdloriånguaK.
En af illustrationerne til Ejnar Mikkelsen s bog „Farlig Tomands-
færd".
Ejnar Mikkelsenip atuagkiåne „Farlig tomandsfærd‘‘ime dssiliar-
tat ilåt
24