Atuagagdliutit - 09.10.1958, Side 13

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Felbo.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: Journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagerrej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199.
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Koraeliussen. Sydprøven: Udstedsbestyrer Jacob Nielsen
Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. Narssax: Pastor Gerh. Egede. Arsuk: Fend-
rik Heilmann. Frederikshåb: Skoleleder Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen.
Fiskenæsset: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, lærer
Bent Gynther. Holsteinsborg: Kommunalbestyrelsesf ormand Knud Olsen. Godhavn:
Overassistent Erup, kredsdommer Peter Dalager. K'utdligssat: Egede Boassen, Anda
Nielsen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, radiosondeassistent Jørgen Fis-
cher Jakobshavn: Telbet. Dalsgaard, Marius Sivertsen. Chrisiianshåb: Kæmnerassi-
stent, frk. Dagmar Jacobi. Claushavn: Fritz Fencker. Vmanak: Pastor Rasmussen,
overkateket Edvard Kruse. Upernavik: Overkateket Knud Kristiansen, erhvervsleder
Hendrik Olsen. Angmagssalik: Radioassistent Erik Willumsen.
pissartagagdl. uklumut aklllutigss. 12 kr. kal. nun. Årsabonnement 12 kr. i Grønland
15 kr. Kalåtdlit-nunåta avatftne, 15 kr. i Danmark. Udland: 21 kr. (3 $)
normorumut akia 50 øre Løssalgspris 50 øre pr. eksemplar; 60 øre i Danmark.
Nflngme slnerissap kujatdliup naKiteriviane nasitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Spiritus’en
Efter at spiritussalget blev frigivet i
Vestgrønland, er debatten om fri spi-
ritus contra rationering fra tid til an-
den blusset op.
I øjeblikket er man tilsyneladende
midt i en sådan spiritusdebat igen. —
Man har indtryk af, at den danske of-
fentlighed følger debatten med op-
mærksomhed!
Diskussionen vækker irritation man-
ge steder i Grønland. Mange forarges
over, at danske blade skriver — efter
de grønlandske iagttageres mening —
generaliserende om spørgsmålet, så-
dan at danske læsere får det indtryk,
at der overalt i Grønland hersker helt
kaotiske tilstande på det spiritusmæs-
sige område.
Alt i alt synes vi ikke, at de danske
blade behandler spørgsmålet på uan-
svarlig måde, selv om man naturlig-
vis kan finde skønhedsfejl også i den-
ne forbindelse. Selve det, at spørgs-
målet behandles i danske blade, er en
ganske naturlig ting. Det er nu engang
pressens opgave at tage problemerne
op, og det er lige så naturligt for dan-
ske blade at behandle grønlandske
spørgsmål som opdukkede spørgsmål
andre steder inden for rigets grænser.
Sådan er vilkårene i et frit land — of-
fentlige personer, offentlige begiven-
heder, offentlige institutioner og sam-
fundsproblemer af større og mindre
rækkevidde er hjemfaldne til offentlig
omtale. Og det er værd at erindre, at
den samme danske presse, der følger
f. eks. det grønlandske spiritusspørgs-
mål med interesse, i sin tid — efter
kongerejsen i 1952 — bidrog overor-
dentligt til at åbne den danske offent-
ligheds øjne for nødvendigheden af
øget indsats i tuberkulosebekæmpel-
sen i Grønland. Man bør i Grønland
ikke føle sig gået for nær eller føle
sig fornærmet over, at også ømtåle-
lige grønlandske spørgsmål behandles
i danske blade — alle der har mulig-
hed for det bør derimod bidrage til,
at det, der skrives om Grønland, bli-
ver så dækkende og rigtigt som mu-
ligt.
Man kan i dag have sin mening om,
hvorvidt spiritusdebatten i Grønland
og i Danmark har nogen positiv betyd-
ning, men man kan næppe diskutere,
at der er en alvorlig baggrund for de-
batten. Grønland har et spirituspro-
blem — om det er større eller mindre
end det, man kender til i Danmark og
andre steder i verden er ikke væsent-
ligt — væsentligt for Grønland er ale-
igen
ne, hvor meget spiritusproblemet be-
tyder her.
Det er i den sidste tid sagt både fra
politimæssigt og lægeligt hold, at spi-
ritusmisbrug er baggrunden for mange
ulykker, mange lovovertrædelser og
megen sygdomsspredning. Når det er
tilfældet, og navnlig når man visse
steder kan konstatere forværringer af
tilstandene, må det være rigtigt at
klart og utvetydigt at pege på ondet.
Det er ikke nogen populær opgave,
men det nytter ikke at udtrykke vrede
over for dem, der taler lige ud om
sagerne — søgelyset bør rettes imod
dem, der giver anledning til hele de-
batten.
Vi er tilhænger af, at man her som
om andre samfundsproblemer taler
rent ud. Men vi gentager, hvad vi
skrev i sidste numer af A/G, at det i
kampen mod og omtalen af spiritus-
misbrug i Grønland ikke må glemmes,
at hovedparten af befolkningen og
navnlig af ungdommen har forstået,
hvad der kræves af modne og ansvars-
bevidste mennesker i spørgsmålet:
omgang med spiritus.
Landslæge Preben Smith synes, som
det fremgår af udtalelser, han offent-
ligt har ladet falde i den sidste tid, at
gå ind for spiritusrationering overalt
i Grønland med ens rationer til alle,
der opholder sig i landsdelen. De er-
faringer, som landslægen i kraft af sit
arbejde sidder inde med, gør, at hans
ord har vægt. Vi finder ikke, at der
ville være noget som helst demokra-
tisk eller nationalt mindreværdigt ved
en grønlandsk spiritusrationering! —
For så vidt heller ikke ved en fuld-
stændig „tørlægning" af Grønland!
Rent praktisk har vi blot ingen til-
tro til rationeringsordninger eller for-
bud, der gennemføres uden meget
bred folkelig tilslutning. Forestillede
man sig, at det ved borgerafstemnin-
ger i de grønlandske kommuner blev
besluttet at frabede sig ethvert salg
og al udskænkning af spiritus, ville
sagen stille sig anderledes. Men da
der vel næppe er udsigt til, at noget
sådant vil ske, tror vi ikke, at der er
anden praktisk farbar vej, end at det
grønlandske samfund med al god
støtte udefra kæmper sig igennem
problemet. Men det ville være skån-
somst, hvis det store flertal, for hvil-
ken spiritus ikke er noget problem,
pélagde sig selv den begrænsning af
„friheden", som en frivilligt gennem-
ført rationering eller et forbud ville
være. At lade tingene falde til ro gen-
nem en udviklingsperiode koster dyrt
undervejs i form af ødelagte hjem, af-
sporede skæbner og tabte menneske-
liv.
Men henvisning til en artikel andet
steds i bladet vil vi appellere til
Grønlands ungdom om i stigende
grad at slutte op om de grønlandske
imigagssaK
Kitåne imigagssap kigdlérunerata
kingornagut imigagssap kigdliligau-
nigsså kigdliligåunginigssålunit oKat-
dlisigineKartåinarsimavoK.
månåkut taimatut imigagssaK kingu-
mut oKatdlisigineKalersimagunarpoK,
isumaKarnarpordlo Danmarkime OKat-
dlineK tamåna soKutiginenardlune ma-
ligtarineKartOK.
OKatdlineK tamåna Kalåtdlit-nunå-
ne ardlaligpagssuarne påmitsagsimå-
rutigineKarpoK. narruj umissutigine-
KarpoK Kavdlunåt avisine kalåtdlit
sigssuertut isumåt nåpertordlugo, ki-
kut tamaisa atautsimut taimatut OKau-
tigalugit, agdlautigissaKartoKarmat,
Kavdlunåt atuartut isumaKalersitdlu-
git Kalåtdlit-nunåne tamarme imigag-
ssap tungåtigut ilangerssuanartoK. a-
tautsimut issigisagéine isumaKångila-
gut Kavdlunåt avisine tamåna erKil-
ngitdluinartumik agdlautigineKartOK,
måssa suruname ilåtigut åma erKu-
ngitsortaKartaraluartoK. tamatuma
Kavdlunåt avisine agdlautigineKarne-
ra tupigissariaKångilaK, avisit suliag-
ssaringmåssuk suliagssat ajornakusor-
tut sarKumiutåsavdlugit, pissusigssa-
misuginarpordlume Kavdlunåt avisisa
Kalåtdlit-nunånut tungassut, Danmar-
kip ilaine avdlane suliagssatut, isiv-
dlugifdle agdlautigingmatigik. nuname
naKisimaneKångitsume tåssa pissutsit
taimåiput, inuit atorfingmikut tamanit
arajutsisimaneKångitsut, sulivfeKarfit
tamanut angmassut pisimassut tama-
nut tusardliuneKartut, inuKatigigtut-
dlume suliagssat angnertunerussut
angnikinerussutdlunit tamanut ang-
massumik OKatdlisigineKartardlutik.
eiKåingitsortariaKångilardlume Kav-
dlunåt avisine sujornatigut åma imi-
gagssamut tungassunik maligtaring-
nigdluarsimassune — 1952-me kungi-
kut tikerårnerata kingorna — Kalåt-
dlit-nunåne tuberkulosip KanoK agti-
gissumik atugaunera agdlautigissaKå-
tårneKarsimangmat, tamatumunåkut
Kavdlunåt inuinait issait Kalåtdlit-nu-
nåne tuberkulosip nungusartariaKå-
ssusianut angmagausimavdlutik. Ka-
låtdlit-nunåne mamiatsautigissariaKå-
ngilaK pigdlersutsautigissariaKångilar-
dlunit, Kalåtdlit-nunåne suliagssaK
taima erKorterKa j ånartoKartigissoK,
Kavdlunåt avisisigut sangmineKarmat.
kikutdle pisinaussut tamarmik ikiuta-
riaKarput Kalåtdlit-nunåt pivdlugo
agdlautigissaussut sapingisamik erKor-
tunigssånut.
månåkut Kalåtdlit-nunåne Dan-
markimilo, imigagssaK pivdlugo OKat-
dlineK sukut pingåruteKarnersoK so-
runame inup nangmineK piumassa-
minik isumaKarfigisinauvå, taimåitor-
dle oKatdlinerup tamatuma asuli-
nåungivigsumik tungaveKarnera ag-
ssortutigineKarsinaugunångilaK. Ka-
låtdlit-nunåne imigagssaK ajornartor-
siutaulersimavoK, aperKutåungilardlo
tamatumuna ajornartorsiutit, Dan-
markime nunanilunit avdlane imigag-
ssap tungåtigut ajornartorsiutinit,
mingnerunersut angnerunersutdlunit,
aperKutaussordle tåssa imigagssåkut
ajornartorsiutip måne KanoK pingåru-
teKarnera.
afholdsforeninger. Grønland har brug
for hver arbejdsdag og hver arbejds-
time! Lad os tilføje, at det mange ste-
der ville være et godt eksempel og en
hjælp for de lokale afholdsforeninger,
hvis danske, der har deres arbejde i
Grønland, sluttede sig til afholdsfor-
eningerne!
kingumut
ungasingitsukut nakorsat polititdlo
tungånit OKautigineKarpoK, imigagssa-
mik atornerdluineK ajunårnerpagssu-
arnut pissutaussoK, taimatutdlo inatsi-
sinik uniorKutitsinerpagssuit nåpau-
tinigdlo siaruarterinerit imigagssamik
pissuteKartutaoK. ilumut taimåitoKar-
pat, pingårtumigdlo Kavsine påsine-
Karsimangmat pissutsit malungnartu-
mik ajorseriarsimassut, tauva ajungl-
narpoK ersserKigsumik paitsortariaKå-
ngitsumigdlo ajortoK tikuåsavdlugo.
suliagssaK tamåna inungnit nuånari-
neKalernigssamik kinguneKartug-
ssåungilaK, iluaKutåungilardle tamå-
kuninga issertuåratik oKalugtut ka-
mautisavdlugit, tamåkuningale OKat-
dlisigssaKalersitsissut pingårdlugit
sangmineKartariaKarput.
isumaKatauvugut måne avdlanisut-
dle inoKatigingnikut suliagssat sarKu-
missumik OKatdlisigineKarnigssånut.
KagdlerKigdlugule OKautigisavarput
A/G-me mormorume kingugdlerme
agdlautigissarput, tåssa imigagssamik
atornerdluinerup OKatdlisigineKarne-
rane puigorneKartariaKångitsoK inuit
amerdlanerpagssuit, pingårtumigdlo i-
nusugtut påsisimagåt, imigagssamut
tungatitdlugo inuit inersimassut aki-
ssugsséussusermigdlo misigisimassut
KanoK pissugssåussuseKartut.
nakorsaunerup OKausinit malung-
narpoK, Kalåtdlit-nunåne tamarme i-
migagssap kigdliligaunigsså, kikutdlo
tamarmik åssigingmik pisiagssaKarti-
taunigssåt, kigsautigigå. nakorsaune-
rup sulinermigut påsissaisa OKausé pi-
ngåruteKalersipai. isumaKarpugut
Kalåtdlit-nunåne imigagssaK kigdle-
Kalersugpat, tamåna naKisimaneKå-
ngitsumik pisinautitaunikut inuiaKati-
gigtutdlo issigineKarnikut nåkarsau-
taunaviångikaluartoK, aj OKUtaunaviå-
ngikaluardlunilunit Kalåtdlit-nunåne
tamarme imigagssaK inerterKutauler-
sugpat.
taimåikaluartordle inuit amerdlane-
rit piumåssuseringisånik taimatut
kigdlilinigssap inertencuteKarnigssav-
dlunit iluamérsumik kinguneKarnig-
sså tutsuvigingilarput. Kalåtdlit-nu-
nåne taissinikut imigagssamik niorKU-
teKarni gssaK imerniartarfingnilunit i-
migagssartortitsinigssaK inerterKuti-
gineKartugpat, tamåna avdlåusagalu-
arpoK. i.sumaKarnångingmatdle taima-
tut pissoKarumårtOK, avdlatut atorsi-
naussumik avKutigssaKångilaK, tai-
mågdlåt kalåtdlit inoKatigit avatånit
tamatigut taperserneKardlutik tama-
tumuna ajornakusortorsiutaussut a-
jungisagaluaKaordle inuit amerdlaner-
pagssuit imigagssap ajornakusortor-
siutainik Kångisimassut ingmingnut
kigdlilivfigissugaluarpata, imigagssap
kigdlilingmik niorKutaulernigssånut i-
malunit inerterKutaulernigssånut a-
kuerssivdlutik. pissutsit isumamingnik
iluarsiartuårnigssåt isumavdlusiutdlu-
go, suliagssat ajornakusortut issiging-
någinåsagåine, taimailiorneK kinguni-
piloKartåinarpoK, agdlagsimavfit ase-
rugauneratigut, inuit ajortumut ordlu-
neratigut inuitdlo inunerånik ånaissa-
Karnikut.
normume uvane avdlåkut agdlauti-
gissaK inersussutigalugo kalåtdlit i-
nusugtait Kinuviginiarpavut iminger-
navérsårtut peKatigigfé kåtuvfiger-
Kuvdlugit. Kalåtdlit-nunåne uvdloK
sulivfik nalunaeKutavdlo akunere su-
livfiussut tamarmik asiutineKarsi-
nåungitdlat. ilångutdlugo OKautigisigo
ardlaligpagssuarne maligagssiuineruv-
dluåsagaluartoK imingernavérsåKati-
gingnutdlo ikiutauvdluésagaluartoK
Kavdlunåt Kalåtdlit-nunåne suliaKar-
tut imingernavérsåKatigingnut ilau-
ssortångortugpata!
13