Atuagagdliutit - 23.04.1959, Page 4

Torskefiskeriets bonus for sæson’en 1958
er snart klar til udbetaling
Som det blev meddelt i radioavisen
i referatet fra K.N.A.P.P.’s hovedbe-
styrelsesmøde i tilknytning til det ek-
straordinære landsrådsmøde, har vi
fra KGH i København fået meddelelse
om, at bonus for torskeindhandlingen
i 1958 snart er klar til udbetaling.
Selve systemet med „bonus" — d.v.s.
en ekstra betaling udover den gælden-
de takstpris — er tidligere blevet of-
fentliggjort, men det kan vel aldrig
skade at genopfriske, hvad det hele
drejer sig om.
Landfiskeriforeningens vigtigste op-
gave er at søge de gældende priser på
erhververnes produkter forhøjet. Van-
skeligheden ved at hæve priserne lig-
ger bl. a. i, at vor produktion indtil
videre ikke er så forfærdelig stor, og
heraf følger, at de faste udgifter i pro-
duktionen skal fordeles på ret små
mængder. (At der er mange andre for-
dyrende elementer skal ikke omtales
her).
Man kan groft sige, at jo større pro-
duktionen bliver i tons, jo mere bliver
der til fiskerne. Det er derfor nærlig-
gende at lave en variabel skala for f.
eks. torskeprisen, og det er netop det
man har gjort ved det indførte bonus-
system. På grund af de store afstande
og de mange fiskehuse kan man des-
værre ikke regulere priserne i årets
løb, og derfor laver man en opstilling
hvert kalenderår over den indhandle-
de mængde, og udfra dette total-kvan-
tum beregner man så bonus efter en
glideskala.
På et møde mellem landsfiskerifor-
eningens prisudvalg og direktøren for
KGH i sommeren 1958 blev vi enige
Fra 10.000 til 12.000 tons
„ 12.000 „ 13.000 „
„ 13.000 „ 14.000 „
„ 14.000 „ 15.000 „
over 15.000 tons
I det kvantum, der danner basis for
udregningen indgår al torsk, der sæl-
ges til KGH til saltning, frysning, fi-
lettering og tørring, og al torsken om-
regnes til vægt af flækket torsk. —
Fisk, der er indhandlet som saltet
om retningslinierne for en forsøgsvis
ordning. Det er den, som nu bevirker,
at der udbetales over en halv million
kroner ekstra til torskefiskerne.
Dette møde fandt sted omkring det
ordinære landsrådsmøde, og der var
enighed om, at ordningen burde gælde
for hele året 1958. Nu er det en be-
tingelse for, at ordningen kan fungere,
at man ganske nøje ved, hvor meget
hver enkelt fisker har solgt torsk for.
Enhver kan indse, at det bliver et me-
get stort regnskab. Vi har ca. 80 ind-
handlingssteder, vi har over 2000 er-
hvervsfiskere og et ukendt antal per-
soner fisker som bierhverv. Alene de
mange arbejdere, bestillingsmænd,
skolebørn o.s.v. som fisker i sommer-
ferien bringer det sidste tal i vejret.
Det viste sig, at der måtte laves et helt
nyt indhandlingssystem for at kunne
nå frem til de nødvendige tal, og op-
rindeligt var det meningen, at det bo-
nusberettigede kvantum først skulle
beregnes fra 1. august 1958.
Imidlertid lykkedes det for KGH’s
kontorer — ved at gennemgå tusind-
vis af bilag — at rekonstruere tallene
for hver enkelt indhandler for juli
måned, og det bliver i denne omgang
altså tiden 1. juli til 31. december 1958
der kommer til at danne grundlag for
fordelingen. Den fisk, som er solgt til
KGH i de første 6 måneder af 1958
tæller ganske vist med i det endelige
kvantum, men det er ikke muligt i
praksis at udregne, hvad hver enkelt
fisker har solgt i første halvår af 1958.
Selve bonus’en udregnes efter føl-
gende skala:
kr. 10.000,— for hver 200 tons
„ 15.000,— „ „ 200 „
200 „
200 „
30.000,— „ „ 200 „
torsk, deltager ikke i nogen bonus-
udbetaling, idet KGH mener, at man
her allerede har fået en relativ høj
pris.
I hele 1958 er der indhandlet flg.
mængder torsk (excl. saltfisk):
390
159
Bonuskvantum: 15.932 tons
De 15.932 tons giver bonus af 15.800
tons, idet skalaen kun tæller for hver
fulde 200 tons. Efter ovennævnte skala
er den bonus, som skal udbetales der-
for:
200 „ „ 120.000,— „
ialt ..... 520.000,— kr.
ikke gå på samme måde i denne sæson
eller i de kommende år, for nu har vi
en nøje fordeling af hver enkelt fi-
skers salg. Vi vil altså få en fuldt ret-
færdig fordeling i 1959 og fremefter,
men det kan ikke undgås, at der i
denne omgang kan ske enkelte mindre
skævheder.
Værdien af hele den bonusberetti-
gede del af torskeindhandlingen for
hele året 1958 er 5.365,000,— kr. Langt
det største kvantum vedrører sidste
halvdel af året, som danner grundlag
for fordelingen, idet der i de første
seks måneder af 1958 kun blev solgt
Af KAJ NARUP
for 1.465.000,— kr. torsk.
Det betyder i realiteten, at vi for-
deler de 520.000,— kr. på basis af ca. 4
mili. kr. indhandling i stedet for at
bruge basis ca. 5,4 mili. kr. Det vil
som sagt kunne virke uheldigt overfor
enkelte fiskere, men da det desværre
er umuligt at gøre det bedre og nøj-
agtigere, og da det totale bonusbeløb
i virkeligheden kommer de grønland-
ske erhververe til gode, ja så må vi i
dette tilfælde indordne os under de
givne forhold og iøvrigt erindre, at de
kommende års bonus beregnes på de
nøjagtige tal.
Bonusbeløbet på 520.000,— kr. udgør
13,3% af indhandlingen i perioden 1.
juli — 31. december 1958. Det betyder,
at hver grønlandsk fisker får 13,30 kr.
for hver 100,— kr., som han har solgt
torsk for i 1958’s sidste halvår. De fle-
ste kan herefter regne ud, hvor meget
han får ud af det.
For mange år siden i en samtale
med viceprovst Storch fremhævede
denne, at en sammenflytning af små
bopladser ikke alene ville fremme un-
dervisningen, men også fangsten, idet
de nedlagte kyststrækninger vil gavne
og fremme bestanden, idet den da ville
kun få ro dér.
Landsrådet og befolkningskommis-
sionen er gået ind for den samme tan-
ke, og senest er den nævnt under en
diskussionsaften i Grønlands Selskab
i vinter.
Men er det nu rigtigt, at en sådan
tilfældig kyststrækning vil fremme
bestanden ved at være ubeboet?
Skal en bestand fremmes, må man
have tænkt på, at den under disse for-
hold vil tiltage i antal — altså at dens
forplantning fremmes.
Her må man dog vist se på de en-
kelte sælarters forplantningsforhold:
Den for Grønlands vigtigste sælart,
ringsælen (netsiden), yngler ikke på
tilfældige kyststrækninger, men i sne-
faner op ad isfjelde, altså hovedsage-
lig i bunden af isfjorde med megen
indefrossen kalvis.
Vestgrønlands næstvigtigste sælart,
grønlandssælen (sort- og blåsider),
formerer sig kun ved New Foundland
— men ikke i Grønland.
Den tredie vigtigste sælart, klap-
mydsen, formerer sig i havisen øst for
Nordøstgrønland — altså heller ikke i
Grønland.
Remmesælen formerer sig på hav-
isen ude vest for Grønland og på visse
meget yderligt liggende øer.
Den spraglede sæl yngler på ler-
banker inde i bunden af visse dybe
fjorde i Midtgrønland og på visse me-
get yderligt liggende øer og skær.
Vil man derfor opnå fremgang i be-
standen, nytter det kun, hvis man und-
lader fangst på ynglende netsider i
bunden af isfjordene og på de ynglen-
de spraglede sæler i bunden af de
nævnte dybe fjorde med lerbanker
samt visse yderligt liggende skær og
småøer samt på ynglende remmesæler
på havisen og yderøer. Det ses derfor
klart, at der ikke opnås noget til gavn
for forplantningen ved at blotlægge
tilfældige kyststrækninger.
Mange bopladser er nu nedlagt i
fangerdistrikterne. Nogle bopladser
har derved fået tilflyttere. I sådanne
bopladsers nære område bliver der
derfor jaget af flere fangere end før,
hvorved sælerne bliver noget mere
sky end før, eller trækker til ubeboede
områder. For at nå de steder, hvortil
sådanne sæler er draget, tales der nu
om at komme dertil pr. motorbåd, for
Den nøjagtige fordeling foregår i
København på automatiske maskiner
via hulkort o.s.v. Da systemet med bo-
nus er nyt, og da en del bilag forsvandt
ved „Hans Hedtoft“s forlis, er forde-
lingen i år lidt forsinket, idet regn-
skabet og fordelingen først foreligger
i slutningen af april måned. Efter af-
tale mellem KGH og landsfiskerifor-
eningen vil de enkelte beløb derfor i
år blive telegraferet og til de enkelte
modtagere via kolonikontorerne. I
fremtiden skulle det være muligt at
kunne udbetale bonusbeløbene i årets
første måneder, f. eks. i februar.
Bonusordningen er fremkommet som
resultatet af samarbejde mellem KGH
og landsfiskeriforeningen, og alle hå-
ber, at ordningen i de kommende år
må virke til alles tilfredshed. For sæ-
son’en 1959 er der håb om, at et større
antal Færinger fisker direkte til KGHs
fiskehuse, og herved vil det samlede
kvantum af bonus-fisk stige betyde-
ligt. Også de mange bundgarn etc.
skulle hjælpe til. — Der skulle således
være gode muligheder for, at der i
1959 skulle blive langt over den nu-
værende halve million kroner i bonus.
Kaj Narup.
at drive fangst dér fra kajak. — Men
det er dyrt at have en motorbåd lig-
gende uvirksomt og derfor svært at få
den afbetalt. En motorbåd skal bruges
hver dag for at kunne betale sig.
Der gives nu højere priser på sæl-
skind, der vaskes straks, efter at sælen
er fanget. Vaskningen vil medføre, at
hustruen følger manden, men skal hun
følge manden og bo i en fjerntliggende
fangsthytte, kommer hun og børnene
så længe til at bo under ringere for-
hold end i deres eget rummeligere hus.
De sunde skindtelte findes jo ikke
mere. Derfor er god fangst udfor selve
bostedet af betydning for vaskningen,
men det kræver, at dens omegn ikke
også jages af tilflyttere.
Det rette må derfor være, at man
kommer bort fra at begrænse bygge-
tilskud til fangere på bopladser, ellers
ser de sig nødsaget til at flytte til
andre steder for at kunne få bygge-
tilskud, når de trænger til nyt hus.
Man må, som jeg i tidligere artikler
har fremført, heller ikke stille de sam-
me krav til boligstørrelse, som man
stiller i fiskeridistrikterne, thi fangere,
der hovedsagelig baserer sig på natu-
raløkonomi, har relativt små kontante
midler. De evner ikke at afbetale og
opvarme store huse med flere rum.
De fleste fangere bor i landets kol-
deste egne. De er vant til kun at have
eet rum, hvor alt foregår; dette er det
overkommeligt for dem at have godt
opvarmet, hvis det blot er bygget tæt
og lunt og rummeligt af håndværkere.
Er huset efter gammel skik forsynet
med lufaftræk (KingaK) er luften sund.
Briksen er hustruens tilvante arbejds-
plads og er tillige sovepladsen; men
sover ægtefællerne alene på briksen,
medens børnene ligger i køjer, er der
ikke større smittefare, end om alle lå
i senge. Det er iøvrigt påvist, at tuber-
kulosen er ringere i fangerdistrikterne
end i fiskeridistrikterne. Boligforhol-
dene er derfor ikke tuberkulosens vig-
tigste årsag. Gøres briksen kortere,
kan der blive plads til et par køjer
på væggen ved siden af briksen, og en
barnekøje kan anbringes på væggen
over briksens bagende.
Giver man fangerfamilier huse, de
ikke kan opvarme, flytter de alle ud
i køkkenet, når det er koldt, eller flere
familier flytter sammen i eet hus. Hu-
se med mange rum er derfor efter min
mening et sundhedsmæssigt tilbage-
skridt i nordlige fangerdistrikter.
Et folks boligskik kan ikke let æn-
dres — særlig ikke hvor boligskikken
(Fortsættes side 19)
Til saltning:
flækket.................. 10.260 tons = bonuskvantum............. 10.260 tons
u/hoved u/indvolde ...... 3.492 „ = „ ......... 3.143 „
237 „
1.743 „
<t- Til tørring:
flækket ...................... 237
u/hoved u/indvolde ......... 1.937
Til filettering:
u/hoved u/indvolde ........... 433
m/hoved u/indvolde ........... 212
Al fisk omregnes som sagt til vægt
af flækket fisk. Det betyder bl. a. at
f. eks. de 433 tons torsk til filettering
indgår som 390 tons, idet det erfa-
ringsmæssigt vides, at torsk ved flæk-
ning svinder 10% i vægt.
10.000 — 12.000 tons: 10.000,— kr. pr. 200 tons ialt 100.000,— kr.
200 „ „ 75.000,— „
200 „ „ 100.000,— „
200 „ „ 125.000,— „
12.000
13.000
14.000
15.000
13.000
14.000
15.000
15.800
: 15.000,-
: 20.000,-
: 25.000,-
: 30.000,-
Der bliver for hele året 1959 altså
520.000,— kr. i ekstrabetaling til de
grønlandske erhververe. Hele beløbet
bliver udbetalt til fiskerne, og der sker
således ingen afkortning, selv om ord-
ningen først blev gennemført midt på
året!
Som nævnt findes der kun forde-
lingstal for de sidste seks måneder af
1958. Det betyder i praksis, at hele
årets efterbetaling skal deles ud efter,
hvad hver enkelt erhverver har ind-
handlet i årets sidste del.
Dette forhold skyldes som nævnt at
ordningen er ny, og det vil naturligvis
20.000,—
25.000,—
Befolkningsflytningen
boligstøtten og fangere
I Ved P. H. ROSENDAHL I
4