Atuagagdliutit - 16.07.1959, Blaðsíða 3

amerdlanerne Kinersinigssamut so-
KutigssaKavsangineK pivdlugo, lands-
rådimut ilaussortaK, palase Erling
Høegh, K’aKortup Kinersiviane aitsåt
KinigaussoK OKauseKarpoK:
— KinersineK K’aKortume peKatauv-
figineKardluarpoK. Påmiune uvdloK
tåuna silarKigssuaK Kinersinermut ma-
lungniusimavoK, aulisartut autdlakåsi-
mangmata. avdlane KinersissoKarKa-
lårneranut suna pissutausimanersoK
naluvara. imåisinauvordle nålagker-
suinerup tungåtigut suliap pingåssu-
sianik, Kinersissimingnik påsisitsiniai-
nigssartik ilaussortat susupagisima-
Det nye landsråd vil få lagt en in-
teressant rapport på sit bord, når det
om. kort tid træder sammen for første
gang. Det drejer sig om en statistik
over det grønlandske samfunds stil-
ling til det omdiskuterede spiritus-
spørgsmål, som formanden for Danske
Afholdsselskabers Landsforbund, in-
spektør F. Markersen, har udar-
bejdet under sin omfattende Grøn-
landstur fornylig.
Hvad rapporten har at fortælle, hol-
des tilbage, indtil landsrådsmedlem-
merne har set den, men, efter hvad
„Grønlandsposten" erfarer, vil det
blive interessant læsning.
Det erfares, at inspektør Markersen
bar stillet et halvt hundrede menne-
sker i Grønland — et almindeligt ud-
snit af befolkningen, kolonibestyrere,
fangere, udsendte, havnearbejdere,
bestillingsmænd, kateketer osv. — de
samme ti spørgsmål om spiritus-pro-
blemet, som han har bedt dem tage
stilling til i ja-nej-form.
Spørgsmålene er blandt andre: Me-
ner De, man bør standse al spiritus-
udhandling? Kun tidsbegrænset stop,
f. eks. på lønudbetalingsdage? Stop af
gåt. åmåtaordle Kinigauniutunik ang-
nertumik unangmissoKångilaK, onalu-
giaKåtårnernilo Kinigauniutut ardlari-
ngordlutik isumamik nikingåssutånik
ersseridgsumik navsuiausimanatik.
taissivit amerdlanerulerpata
iluaKutåusava!
— sunamitauvauna pissutaussoK nu-
nanarfingne mingnerne KinersineK so-
KUtigineKarnerungmat?
— KularnångilaK pissutaussoK niu-
vertoruseKarfingne asimioKarfingnilo
KinersineK pilertornerussumik inger-
maltudhandling? Forbud mod hjem-
mebrygning?
Ikke totalt stop, men forbud
mod hjemmebrygning
Det erfares, at der ikke er ret man-
ge blandt de adspurgte, der har sagt
ja til det første spørgsmål om totalt
spiritus-stop i Grønland. Derimod har
hovedparten så afgjort ønsket forbud
mod den dårlige hjemmebrygning,
mens mange også ser en lysning i det
sorte spiritus-billede gennem tidsbe-
grænset stop, ikke blot på lønudbe-
talingsdage ogleller weekends, men
også ved større skibsanløb, — en tan-
ke, der især har vundet genlyd efter
den seneste tids alvorlige rystelse ved
meldingen om syfilis.
Statistikken er endnu ikke bearbej-
det, men inspektør Markersen er i
gang, — og selv om 50 mennesker
ikke er mange og måske ikke kan give
det fuldgyldige billede af det grøn-
landske samfunds mening om „hvad
der skal gøres", vil det være et godt
grundlag for en frugtbar landsråds-
drøftelse.
-ps
dlåneKartarmat. igdlonarfingne Kiner-
sissugssaugaluit ånainenartarput, Ki-
nersiartortut Kinersiviup silatåne utar-
KissariaKartarmata. taimåitumik kig-
sautiginarpoK Kinersissarnigssane, sa-
pingisamik amerdlasunik taissivilior-
tarnigssaK. K’aKortume tamatumunå-
kut taissivit mardluinåuput, måssa ar-
fineK-pingasuvdluarsinaugaluardlutik.
isumaKarpungåtaoK tcinersinerup
inernigssåta unukut arfinermut kig-
dlilerneKarnera sujusigpatdlårtoic. a-
ngalaortut, pingårtumigdlo inutigssar-
siortut, taissinigssamut pivfigssauartå-
ngitdlat. ajunginerusagaluarpoK ui-
nersinerup inernigssåta kigdlilerne-
Karnera sivitsorneKartugpat unukut
arfine-pingasunut.
Kinigaomgtut amerdiarteruput ..
— aitsåt Kinigaussorpagssuit uivssu-
missutigaigit?
— ila någga! sule amerdlanerussu-
nik aitsåt KinigaussoKarnigsså ilima-
ukiut sivikinårnaKaut. 1930-vdlo Kå-
ngitsiameratigut nålagkersuissunut i-
laussulersimagama, kisame 1959 u-
ngarpalersordlo nålagkersuissunut i-
'launivnit tunuamiåinaleKaunga. ima
isumaKångilanga Kasugama, nuånari-
galuarparale, taimåitordle pivfigsså-
ngorsorilerpara avdlanit taorserneKar-
tariaKalersoralunga.
tamatumane suliaKartitdlunga ajo-
Kitut suliama sani'atigut taimåituneK
pingårtutut issigissarsimavara. pi-
ngårtumik inoKatit timikut sujumu-
kariartornikut sulissuneKamigssåt; i-
nuitdlo ajomartorsiortut timikut itu-
mik ikiorserneKarnigssåt, nauk ajor-
nartorsiornaraluartukut pisinauvfigi-
niartardlugit. ajomartorsiomameru-
ssarpordle ajoKiutitdlune polititut su-
lissariaKartarmat, inatsisinik uniui-
satoKartitdlugo.
1951-imilo kommunalbestyrelsit atu-
lemigssane KinersineKåsangmat asuli-
nåungitsoK Kinigagsséngupalårpunga
„itigardlune ånernarneK ajormat". su-
nauvfale suliagssat amerdliartuåme-
rånut suleKataulisavdlunga. taimani-
mitdlo komunalbestyrelse sulivfigiler-
simavara kisa ukioK måna anguvara
suleKatauvfigalugo.
suliagssaKameK autdlarKautåne
kommunerådit suliagssautåinit ang-
nertunårpara, sut ingerdlatitsinigssa-
me nutaunerussut maligtarissagssat-
dlo tigorKåmaråne nalomissorutit ar-
dlaKarnerugaluardlutik. atuinaleriarå-
kitdlo sungiukiartuåmarsiput. suliler-
Kårnermilo ukiut ingerdlanerisa nu-
tångorsagaujartorfé soruname malig-
taralugit suliniarsimavugut, (ernar-
sautivutdlo ama pisornanit nutånut a-
ngumagtiniardlugit). suliavtalo pi-
ngårnerssåtut taissariaKartut inona-
tivtinutdlo iluaKutaunerussugssat er-
Karsautivtinitut tigorKarnerussarpa-
vut. imåimame kommunalbestyrelsitut
sulisagåine una unalo kisisa sangmi-
narneK ajomarsimangmata pissutsit
nutaunerussut sarKumeniartomeråne.
gisimagaluarpara, ardlanartutdle Ki-
nigaondngnerat uivssumissutigåra.
taimaingmat sordluna sujunigssame
ilimagissariaKalisassoic, Kinigaussunik
nålagkersuinermut tungassutigut su-
liaKarérsimassunik, inuit tatigingnig-
kiartuinarnigssåt. tamåna landsrådip
sulinerane pingåruteKartorujugssuå-
ngorsinauvoK.
partéKalisanerdlune!
— partéKalernigssamut piårpatdlår-
nerame?
— taimatut isumanarpunga. ilima-
narpordle Kinersinigssame tugdlerme
partit malungniunialerérsinaussut. tai-
manikugsSamut inoicatigingne souuti-
gissaicaKatigit partinut katerssorne-
Karsinaunerulersimassugssåuput. tai-
male oxarama isumaKartoKarniaKina-
ne partimik autdlarninigssau piuko-
rutigiga.
Julut.
igdlulungnerssuatc
kommuneKarfingnilo sulerKålemiv-
tinit inuit igdlulungnerssuat nutå-
ngorsartuaraluarparput. aningaussat-
dle pissutauvdlutik suliariniagkavut
nåmagsivingneK sapertarpavut. —
autdlarterKåravtalo igdlutartugssanut
piginåussuseKarnerussutut oKarsinau-
vunga. tåssa uvagut nangminérdluta
kikut igdlulungnerussut aulajangivfi-
givigdlugit aningaussatdlo igdlulior-
nermut atugagssat oKartugssauvfigi-
vigsutut nåmagserértaravtigik. taima-
lo kalålenativut pissariaKavigsutut
ligdlugssåinik taorsigagssarsisitardlugit
manåkutdlo sujunersuteKåinartarpu-
gut kommunéKarfiup iluane kikut pi-
ssariaKavigsussut nalunaerutigissar-
dlugit, taimalo bebyggelsesudvalgit
aulajangivigsumik aitsåt suliarigå-
ngatigik inivingnere uvavtinut sarKU-
miuneKartalerput. ajoraluartumigdlo
ilåtigut piniussarigaluavut pigssarsi-
ngitsortarpavut, isumarputdlo unior-
dlune. taimåitumik igdlugssanik pig-
ssarsingikuvit kommunalbestyrelserse
kisiat pissutisångilat! — imaKalo tai-
måitunut ilaussuleruvit missigissale-
rumårpat kommunalbestyrelsiuvdlune
piumassaK tamåkerdlugo pineK ajor-
nartarmat aningaussaK maligtarissag-
ssatdlo pissuvdlutik — kisiåne kom-
munalbestyrelse pissunane.
månalo taisinauvarput sok ilåne ig-
dlutårniartut ilåtigut kinguéutorsi-
mårtitariaKartarsimangmata. pissu-
taussoK tåssaunerussarpoK akigssar-
siordluangissuseK. inungme akigssar-
siordluarsinåungitsoK KanoK ilivdlune
akilersuisinåusava? åmalo kommune-
Karfingmut akiligagssaKaraluardlune
isounagingningigpatdlårsimagune aki-
ligagssane akilernårtinagit avdlamik
akilersugagssaminik taorsigagssarsisi-
neKarnigssaminik ilimasugtariaeru-
POK.
uverssagkat „kommunéKarfiup
mérautigssaH"
taissariaKartutdlo ilåtut oicautigissa-
(Kup. 26-me nangisaoK)
KinersineK tugdlerme
- partéKalisanerdlune?
landsrådimut ilaussortaK, palase Erling Høegh taimatut isumaKarpoK,
nangminerdle autdlarnérKårfuniarane.
junip 29-åne landsrådimut kommunalbestyrelsenutdlo Kinersinerme taissi-
ssut tamane amerdlagissagssåungeKaut. nunaitarfit ilåine Kinersisinaussut 20
pct.-é sivnilåginardlugit Kinersiartortarsimåput, ilåinile 90 pct. migss. igdlo-
Karfingne Kinersissut ikingnerpåuput — sordlo Ausiangne Kinersissugssat 26,1
pct.-é kisimik taissisimavdlutik!
ukiune kingugdlerne Kinersinigssamut soKutigingningneK migdliartorsima-
vok. nutåmik årKigssussinerup kingorna landsrådimut KinersineKarKårmat
1951-ime, Kinersisinaussunit 8700-nit 6365 taissisimåput, tåssa 72,8 pct. tug-
dlianik Kinersinerme 1955-ime, taississut amerdlåssusiat 63,6 pct.iuvoK, tåssa
9800-nit 6209 Kinersiartorsimangmata. måna kingugdlermik Kinersinerme taissi-
ssut amerdlåssusiat 58 pct. sivneKalåginarpoK, Kinersissugssanit 11000 migssåi-
nitunit 6430 taimågdlåt taissisimangmata.
kommunemit ikiorti-
neK ilerKuinångulerpoK
Hemmelig, men spændende
statistik over spiritus-
meningerne i Grønland
ilernut pitsaussut
sumut pineramik?
sorssutip „Bermuda“p, tuluit
Danmarkime autdlartitåt nu-
lialo ilaussoralugit, nunavtine
tikerårnera igdlonarfingme ti-
kisarKåvåne alianartumik nag-
SateKarpoK. ajunårnerme pisi-
massut nåpertordlugit påsinar-
Pok tamåna pingitsorneKarsi-
naasinaugaluartoK, uvagut tu-
ngivtinit akissugssåussuseKar-
oerussumik iliortoKarsima-
ssugpat.
umiarssuarmik takornarta-
mik, angutinik inusugtorpag-
ssuarnik Kimarugtortunik ta-
månalo pivdlugo mianerssuait-
dlioratarsinaussunik inuling-
mik tikerårtOKartitdlugo, aju-
ngitsumik isumangnaitdlisaisi-
manigssaK ilimagissariaicara-
luarpoK, tikeråt takornagka-
mingne sukutdlunit navialer-
Kunagit.
tikerånut inugsiarnisårtar-
neK tåssa sujulivta pingårti-
tarssuat. kisiåne sordluna uv-
dluvtine tamåna malungna-
rungnailersoK, KularnångilaK
ukiut nutåt nagsatarissanik —
„uvanga susagavko" — kisiat
téinaralugo erKarsartauseKa-
leriartorneK pissutigalugo. aju-
saKaoK tamåna sujumukarner-
mut nalunaenutaussutut issigi-
nenåsagpat.
ikiuiumatussuseK åma tåssa
inuiait kalåtdlit pissusiånut a-
jungitsumut Kanga erssiu-
tauvdluartoK. nuname inuvfi-
giuminaitsorssuarme måne, i-
nungup pingortitarssup nukig-
ssuinut saperssitéinarfiane, i-
nuiait ingmingnut pugtåsinau-
nigssånut tungaviuvoK tamåna
pingårtoic. pingortitarssup na-
vianartue taimanernit måna-
mut avdlångorsimångitdlat —
ikiuiumatussuserdle åma tai-
måinerdlune? — påsineK ajor-
nanaoK — inusugtut mardluk
umiårånguamik, angatdlatitut
KanoK atorsinåussusianik sia-
nigingisamingnik, avalagtut —
isumåkiginarneKarsinaungma-
ta •—• nuname takornardluinag-
kamingne — putsuarigssup
atåne!
kalåtdlit uvagut inuiait, Ka-
ngånitdle imaK isumavdlutitut
torKåmavigigavtigo nalunagulo
KanoK navianartoKartigissar-
toK, imåne suaortartut ingmi-
niginarniartångilavut. értarto-
Kartitdlugo Kajartortut påu-
ngåinaK ornigutilersartut na-
lungilavut, inuk asulinan imå-
ne nivdliåsångingmat. — ma-
nåkutdle suaortartumik tusar-
tuniaraluit KanoK pipat? —
inarput erKigsivdlutigdlo sini-
lerdlutik!
ajunårneK alianartoK pisimå-
ngisåinåsagaluarpoK. ajoKaoK
Kanutigortumik sorssumit ti-
kerårneKarneK iluagtitdluara-
luaKissoK taimatut naggate-
Karmat, sulile avångunarneru-
vok påsivdlugo, sujulivta iler-
Kue ajungitsut, nunavtine uv-
dlune nutåne, pugtåneKarsi-
naujungnaersimassut.
Jørgen Fleischer.
3