Atuagagdliutit - 16.07.1959, Blaðsíða 27

,,— kalåtdlit Kingmimingnik någdliugtitsissartune
ragaunerat ilumungilaK“
(Kup. 5-mit nangitaK)
suliagssångortineKartarsimanerinik
påsissutigssanik. isumaKångilanga er-
Kartussissarnikut aulajangersagkat
sukanganerulersineKarnerisigut Ka-
låtdlit-nunåne umassunut pitsauneru-
ssumik iliortarneK takugssaunerulisa-
ssok. uvanga påsissara maligdlugo a-
ngussagssat pitsaunerpåt anguneKar-
sinåusagaluarput atuarfingne, angne-
russumigdlunit børnehavine mérKat
iliniartineKarSinaugaluarpata umassut
KanoK igdlersorneKarslnauvdlutigdlo
pitsaussumik pineKarsinaunerinik. a-
tuartitsinermik ingerdlatanartut ar-
dlagdlit OKalussåka uvavtut isumaKar-
put, suliniarnigssamutdlo soKutigissa-
Kardlutik. OKaloKatigissama ilaisa o-
Kalugtusinausimavånga tamatumunga
tungassumik suliamik kinguneKar-
dluarsimanerinik. sordlo atuarfingme
atautsime klasserne atuartitsinikut
tingmissanut tingmiårKanutdlo mit-
dlortarneK nalinginaoKissoK migdlise-
rujugssuarneKåinarane nungutineKar-
simavoK. umassunik igdlersuiniaKati-
git peKatigigfisa atuagagssiåinik nag-
sidssaKartarneK pingåruteKaKaortaoK
atuarfitdlo tungånit ilalerneKaKalune.
Kingminik foKutsissarneK
umassunik igdlersuiniaKatigit tu-
nganit erKartorneKarajugtoK tåssa
Kingminik toKutsissarneK. naluneKå-
ngilaK kalåtdlit Kingmé inunikeKissut.
Kingmit Kimugtut Kimugdluarsinau-
jungnaerångata toKuneKartarput. ta-
månarpiaK pissutigalugo Kingmit Dan-
markerpiamitunit toKukulaneKarneru-
put. toKutsinerme atorneKarajungne-
russoK tåssa KimitsineK. KimitsineK
iluamik atordlugo oKautigineKartar-
poK sukasorujugssuarmik toKutsiner-
mik kinguneKartartoK. erKarsautdle
erKaiginardlugo inersunångitsuvoK,
ardlaligssuariardlunilo pissusigssami-
sut atorneKångitsortarsimåsavdlune.
Kingmit autdlaineKardlutik toKune-
Kartarnerat åma kalåtdlinit atorne-
KartarpoK. Kingminik autdlaingnigdlu-
ne toKutsineK iluamik pissusigssami-
sortoK toKutsigasuarnermik kingune-
KartarpoK. niuvertoruseKarfingmile
kalåtdlip OKalussama ilåta OKalugtu-
pånga Kingmit autdlainerdliugkat Ki-
måssarsimassut kingornalo takune-
Kartarsiméngitsut. taima pitsordliui-
ssameK pingitsorneKarsinaugaluarpoK
Kingmit autdlaissagssat pitungneKar-
Kårtaraluarpata; tamånale tamatigut
erKarsautigineKarneK ajorpoK. måna
pissutsit najorKUtaralugit Kingminik
toKutsiniarnerme atugagssatut pitsau-
nerpåtut issigissariaKartoK tåssa ig-
dlulnarssutaussaK umassunik toKorai-
ssut atortagåt. tåuna ernmardluinaK
tOKUtsissarpoK, autdlainerdliuissutig-
ssåungingajagdlune, inungnut navia-
nauteKarane, itigåsanane aningaussar-
tornaranilo.
umassut nakorsait atauseK mardlug-
dlunit pissariaKarput.
umassunik igdlersuiniaKatigit er-
Karsautigissarsimavåt Kalåtdlit-nunå-
ne umassut nakorsaisa atorfinigtine-
Karnigssåt. mana sujuariautaussoru-
jugssuvoK umassut nakorsånik suju-
nersuissartugssamik atorfinigtitsineK.
uvanga isumaga maligdlugo umassut
nakorsåt atauseK mardlugdlunit Ka-
låtdlit-nunane atorfeKartariaKaraluar-
put. umassunut nakorsap atautsip
umassut atausiåkåt angnertunerussu-
mik néparsimatitdlugit nakorsarsinåu-
ngikaluarpagitdlunit taima årKigssu-
ssinikut tunitdlåussortumik nåpålaler-
sut ikiorsersinåusagaluarpai, nåparsi-
malernigssåinut igdlersutigisinausså-
nik kapissarsinauvdlugit åssigissåinig-
dlo iliorsinaugaluardlune. umassut na-
korsåt sulivdluarsinaussoK iluaKUtao-
rujugssuåsagaluarpoK. kalåtdlimik ili-
niartitsissoKarsinaugaluarpat pitsau-
nerorKajaKaoK, tåussumame kalåtdlit
isumaliortausiat ilisimavdluarmago.
isumaga maligdlugo umassut nakorsåt
ipérsårnermut tungassumik iliniaga-
KarsimassoK amigautaussutut issigåra.
inussutigssanik niorKUtigssiorfit, pisi-
niarfit inussutigssanik niorKuteKartut
pileriartortut amerdliartuinarnerine,
trikineKarsinauneranik misigssuissar-
nigssaK imeKarniarnermut ajornait-
suinåungitsumut nåkutigdlissuvdluni-
lo sujunersuissartugssamik amigaute-
Karne Kagdliartuinartugssaungmata;
umassorpagssuarnik nakorsausinau-
ssumik amigauteKarnermut ilångut-
dlugo umassunut nakorsaK atauseK
mardlugdlunit suliagssaKardluåsaga-
luarput.
Danmarkime oKatdUnerujug-
ssuaic: kalåtdlit nalinginaussumik
Kingmimingnik någdliugtitsissartu-
ssut ilumungilaK. tamåna kalåtdli-
nut ajuatdlangnartuvoK, erKungit-
suvdlune soraerutariaKardlunilo.
uterneKartuarune kalåtdlit danskit-
dlo ingmingnut issiginerånut mana
ajungeKissumut ajoKusisinauvoK.
issertorneKarsinåungilaK Kalåtdlit-
nunåne umassunik någdliugtitsi-
ssoKartarmat; tamånale pitsauner-
påmik suniuteKarnerpåmigdlo a-
kiorniartariaKarpoK. kalåtdlit uv-
dluinarne umassunik någdliugtitsi-
ssunginerinut ugpernarsautaussut
erssernerisa pitsaunerssarigunarpåt
angut umassunik någdliugtitsissu-
tut erKartussissutigut suliarineKar-
simassoK, tamanit OKautigineKar-
tartut maligdlugit igdloKarfingmine
nuånarineKarneK ajortOK.
Danskernes opfattelse ...
(Fortsat fra side 4)
følge heraf en forholdsmæssig hyppi-
gere forekommende ting end i det øv-
rige Danmark. Den almindeligst an-
vendte form for aflivning er hæng-
ning. Korrekt udført siges den at være
meget hurtigt. Men selve tanken er
utiltalende, og der må ofte være til-
fælde, hvor aflivning på denne måde
ikke er korrekt udført. Skydning af
hundene anvendes også af grønlæn-
derne og rigtigt udført, er det en hur-
tig død. En grønlænder på et udsted
fortalte mig imidlertid om tilfælde,
hvor hunde ved fejlskydning var lø-
bet til fjelds, og man ikke havde set
dem mere. En sådan ulykke kan selv-
følgelig let forhindres ved binding af
hunden, men det tænker man ikke al-
tid på. Den bedste aflivningsmåde
under de herskende forhold vil være,
anvendelse af en boltpistol. Den er
øjeblikkeligt dræbende, kan næsten
ikke skydes fejl med, er ufarlig for
mennesker, driftssikker og økonomisk
i brug.
Flere dyrlæger
Spørgsmålet vedrørende ansættelse
af dyrlæger i Grønland har optaget
sindene i dyrebeskyttelseskredse me-
get. Det er et stort fremskridt, at der
nu er ansat en veterinærkyndig råd-
giver. Efter min mening må den videre
udvikling heraf blive, at der ansættes
een eller to dyrlæger på Grønland.
Selv om en dyrlæge vel som oftest
ikke kan nå at behandle de enkelte
dyr, vil han dog kunne yde en positiv
indsats dels ved behandling af sværere
sygdomstilfælde, men vel først og
fremmest ved bekæmpelse af epide-
mier, vaccinationer o. lign. En dyrlæge
med en sund indstilling vil kunne gøre
megen gavn. Uddannelse af en grøn-
lænder med kendskab til grønlænder-
nes mentalitet ville vel nok være den
bedste løsning. En dyrlæge med hy-
giejnisk uddannelse savnes efter min
mening.
Den megen tale herhjemme om,
at grønlænderne i almindelighed
sulter og mishandler deres hunde,
holder ikke stik. Den er sårende
for grønlænderne og uretfærdig og
bør holde op. Den vil i det lange
løb kunne virke ødelæggende på
det gode forhold mellem grønlæn-
derne og de øvrige danskere. At der
finder dyrplageri sted på Grønland,
skal ikke benægtes, og den bør be-
kæmpes på bedste og mest effek-
tive måde. Et bevis på, at grønlæn-
dere i almindelighed ikke er dyr-
plagere, ses bedst af, at en mand,
der er dømt for dyrplageri, efter
alles udsagn er ilde anset i sin by.

De vtl få nye indtryk/
morsom afveksling og mange
hyggelige timer i selskab
med disse tre ugeblade
Hjemmet
— et væld a£ spændende romaner
og noveller, fængslende rejseartikler,
billedsider og muntre tegneserier.
Underholdning til HELE familien
— meget at læse, meget at more
sig over og meget at få gavn af.
AKF
damerne
Praktiske opskrifter, anvisninger og
nyttige råd — men De får også gode
romaner, noveller og artikler. Kort
sagt et inspirerende og underholden-
de ugeblad, alle har brug for.
GMaltDisn>ey’$
AWK/HAVD&Co
Verdens sjoveste ugeblad med de
dejlige tegneserier — humør, fast
og farveri
avisérKat sapåtip akiinere tamaisa sarKumertartut »Hjemmet«, »Alt for damerne«
åma »Anders And & Co«, Kimerdldrtarugkit nalunaeKiitap akunerpagssuine nutånik,
Kuianartunik nuanersunigdlo alikutagssaKartarumårputit.

28