Atuagagdliutit - 16.07.1959, Blaðsíða 8

SÆLFANGSTEN
OG DENS REGULERING
Af Ph. Rosendalil
Norsk-russisk overenskomst
IV
Under og efter den den første verdenskrig drev nordmænd betydelig sæl-
fangst i Hvidehavet, men i 1921 udvidedes den sovjetiske fiskerigrænse til 12
sømil, hvorved det indre af Hvidehavet forbeholdtes russerne, men norske
skibe fik dog mod en afgift ret til en vis fangst indenfor grænsen. Norges
fangst måtte dog atter ophøre ved anden verdenskrig, da bestanden var i stærkt
aftagen.
Nordmændene kune derfor nu kun
drive fangsten norden for grænsen, og
her bevirkede klimaændringen, at der
næsten ingen drivis var mere. Russer-
ne begrænsede i 1955 selv deres egen
fangst til 100.000 dyr årligt.
Russerne i Vestisen
Samme år begyndte russerne fangst
i Vesterisen, hvor nordmænd i mange
år havde været ene om fangsten. Nor-
ske videnskabsmænd påviste, at Ve-
sterisens sælbestand ikke tålte denne
øgede fangst, hvorfor Norge indledte
forhandlinger med Sovjet-regeringen.
Norge gav under forhandlingerne en-
deligt afkald på sine tidligere rettig-
heder i det indre af Hvidehavet, mod
at russerne gav afkald på at fange i
Danmarksstrædet.
Herefter oprettedes i 1958 en over-
enskomst, hvis formål skal være at få
bestanden til at øges og at holde den
på et niveau, som skulle sikre et mak-
simalt varigt udbytte.
Bestemmelserne:
For Vesterisen bestemtes, at grøn-
landssæl og klapmyds kun måtte fan-
ges fra 20. marts til 5. maj.
For Danmarksstrædet bestemtes, at
kun norske fartøjer måtte fange her,
hvis de før havde drevet fangst her,
men kun fra 15. juni til 15. juli, me-
dens russerne slet ikke måtte fange i
Danmarksstrædet. Fangsten skulle dog
senere ganske ophøre.
Den norsk-russiske overenskomst
opfordrer interesserede lande til at
slutte sig til overenskomsten. Des flere
lande, der tilslutter sig denne, des
mere international karakter, vil den
få, og derved en stærkere kraft ud ad
til.
Kun harpungeværer
Endvidere bestemtes, at hvis fangst
fra skib blev drevet i åbent vand (kla-
ringer) måtte kun harpungeværer
bruges, men ikke almindelige rifler,
da dette våben anses for skadeligt,
fordi sælerne synker til ingens nytte.
Andre fangstmetoder, der medfører
betydelige tab af dyr, forbødes lige-
ledes.
Overenskomstens artikel IX fast-
sætter dog til fordel for overenskomst-
landenes kystbeboere en regel om, at
hvert land skal kunne give visse dele
af sin kystbefolkning ret til at drive
fangst i fredningstiden, hvis det fin-
des nødvendig for dens eksistens, men
kun på betingelse af, at fangsten alene
bliver brugt til føde og dyrefoder og
andet behov på hjemstedet, men at
landene skulle holde hinanden under-
rettet om de tilladelser, de gav hertil.
Forbud mod hunhvalros-fangsf
løvrigt enedes man om helt at for-
byde hvalrosfangst, dog kunne der
gives visse kystbeboere ret til at skyde
hanhvalrosser, hvis de helt blev brugt
til familiernes eget hjemmeforbrug.
Men hunhvalrosser skulle det være
absolut forbudt at fange.
Senere kunne landene så overveje
regulering af fangsten af isbjørn, rem-
mesæl og ringsæl, hvis det skulle vise
sig påkrævet. Russerne har dog alle-
rede toltalfredning af bjørn, og Norge
tillader kun fangst af bjørneunger,
hvis en zoologisk have har bedt rege-
ringen derom, men tillader ikke drab
af voksne bjørne.
De to lande opfordrer interesserede
lande til at slutte sig til overenskom-
sten.
Landene har oprettet en fælles kom-
mission, der skal lede praktiske og
biologiske samt statistiske undersø-
gelser til brug som grundlag for yder-
ligere fredningsregler.
Overenskomsten kan blive af stor
værdi for østgrønlændernes fangst af
grønlandssæl og klapmyds, idet be-
standen ikke længere vil gå tilbage,
men snarere vil øges.
Også for det sydlige Vestgrønland
betyder overenskomsten et gode, idet
Nanortaliks og Julianehåbs klapmyds-
fangst — siden dens hårfældningsfelt
i 1874 blev opdaget og udnyttet af
nordmændene — er gået umådelig til-
bage, men nu formentlig vil øges.
Resultatet af Det statistiske Depar-
tement og Grønlandsministeriets bo-
ligtælling i oktober 1955 foreligger nu.
Det fremgår heraf, at det samlede an-
Sælfangsfen i Angmagssalik
Den søgående sælfangst er aktuel
for Angmagssaliks beboere, idet man
for tiden lader distriktets motorgalea-
se gå på fangst i en tid om sommeren
i Danmarksstrædet med grønlandske
fangere ombord. Den kødforsyning,
der derved bjerges, er at stor værdi
for befolkningens ernæring og sund-
hed. Angmagssaliks fartøjsfører havde
d 1958 lejlighed til at følge et norsk
fangstskib for at få kendskab til fang-
ten.
Overenskomstlandene vil næppe fø-
le sig krænket ved at en sådan fangst
foregår fra Angmagssalik, da denne
er af den selvsamme art, som for-
nævnte undtagelsesbestemmelse i ar-
tikel IX kan yde overenskomstlande-
nes kystbefolkning, thi fangsten er
nødvendig for disse grønlænderes ek-
sistens, og udbyttet medgår til „føde,
dyrefoder og andet næringsbehov på
hjemstedet“, således medgår f. eks.
skindene til klæder og til betræk på
konebåde, kajakker og telte, og spæk-
ket kan benyttes til tran til belysning
og opvarmning og til tranmaling til
deres huse samt til de såkaldte spæk-
poser med spæk, bær og plantedele til
spisebrug, og disse er ovei'ordentlig
værdifulde som fødemidler og meget
effektive som antiscorbutica.
Skind og spækposer er stærkt efter-
spurgt til nævnte formål af befolk-
ningen på den sydlige del af Vestky-
sten, hvortil overskuddet kan ekspor-
teres.
Kilder:
Thor Iversen: Drivis og Sel-
fangst, Fiskeridirektoratet i Ber-
gen 1928. Overenskomsten mellem
Norge og Sovjet-samveldet om
tiltak til regulering av fangst av
sel og vern av selbestanden i det
nordøstlige Atlanterhav 1958.
tal boliger i Grønland bortset fra em-
bedsboliger o. lign. ved tællingen ud-
gjorde 4259, hvoraf 64 fandtes i huse
med to eller flere lejligheder, mens
antallet af beboere på tællingstids-
punktet udgjorde 23.112. Det gennem-
snitlige antal beboere pr. bolig ud-
51/2 beboer i hver
grønlandsk bolig—!
Mod 3,1 i Danmark ★ Hver grønlænder har 3,9 kvadratmeter bebo-
elsesrum ★ I halvdelen af Grønlands boliger sover familien
på fælles sovebriks
LEVERANDØR TIL DET tpfif KGl. DANSKE HOF
JENSEN & MØLLER A/s
VED AMAGERBANEN 39 • KØBENHAVN S
kågérttaf kågérKat tungusungnitsut akulerlt kågérKat sagdliligaussat
KIKS 1 BISCUITS 1 VAFLER
Danmarkip kågéraliorfisa angnersaralugulo nutåliaunersåt
Danmarks største og mest moderne kiksfabrik
gjorde herefter 5,5 mod 3,1 i det øv-
rige Danmark på samme tidspunkt.
Ved bedømmelsen af forskellen mel-
lem 1955-tallene for Grønland og det
øvrige Danmark skal det erindres, at
ca. 45 pct. af den grønlandske befolk-
ning udgøres af børn under 15 år mod
kun ca. 25 pct. i det øvrige Danmark,
hvilket naturligvis medfører en for-
skel i antallet af beboere pr. bolig.
83 pct. af træ
Langt den overvejende del af boli-
gerne er naturligvis opført af træ, ca.
83 pct. af det samlede antal, mens
murstens- og betonhuse kun udgør 2
pct. Resten udgøres af træhuse med
græstørvsbeklædning. Værelseantallet
pr. bolig varierer stærkt mellem de
forskellige dele af landet, meddeler
statistikken. Således har den overvej-
ende del af boligerne på bopladserne
kun eet værelse, men også på udste-
derne er denne boligtype den mest al-
mindelige, repræsenteret ved ca. to
trediedele af boligerne.
I byerne har 40 pct. af boligerne
kun eet værelse, 33 pct. to værelser
og resten mere end to værelser, og for
(Fortsættes side 20)
8