Atuagagdliutit - 16.07.1959, Blaðsíða 17

umassorpagssuit avdlangorsartarnerat
(Kup. 10-mit nangitaK)
sinågut Kalersaussarpagssuit nivinga-
ssut erfalatårput, tungu j uar tut, su-
ngarpalugtut augpaluartutdlo, amalo
kapinartutut ltunik akoKardlutik. tai-
maitdlune ilane ujancamut KerKussa-
nit nauvfigineKarsimassumut åsseKa-
vigtardlune. tamånalo pissariaKarpoK
tåssunga, umassoK tåuna KerKuåluit
akornine angalanerussungmat.
kugssuarme Amazonime aulisaga-
KarportaoK sølvitut Kivdlertigissumik
amilingmik, Kernertunigdle nimeruår-
neKardlune aulisagånguaK ingerdlaor-
tarpoK issinguane Kaumatitdlugit. ti-
må singangassuvoK, angutai inguvti-
lassuput nåvinitutdle takisut misigssa-
rigsorujugssuput, atimine agtugagssa-
nut; (itissusersiutai). sarfåuneKartit-
dlugo sanerånit issigigåine imap nau-
ssuarssuinut erKainarnerussarpoK.
åmale Kalipautine tåsséngåinavik
avdlångortisinaussarpå, navnerutine
åungartitdlugit, piniartiminit takune-
Karsinaujungnaerdlune. taima Kali-
pautiminik avdléngorartitsissarnera
ersitsangneratigut, kamangneratigut
pileritsangneratigutdlunit pissarpoK.
amalo imap kissarnerata avdlångor-
ASSO NC TffE
MAM ARTAK’AOK’
&ma pflrtugkat iluine mérKanut frlmser-
kinik navssftgssanarpoK
— EN NYDELSE
og der er indlagt frimærker til børnene
i pakken

fremstillet
som en fin cigar
blot af de
mindre blade
35
KUN
- sananekarsimassok cigåtut
pitsavigtutdle tupagssiagssat
piluiainit mingneru'martunik sanåk
J. P. SCHMIDT JUN. FREDERICIA
nera, kångnine, tårsinerdlo avdlångo-
rautigissarpai. tåssa igdlersornerminut
taimåingikaluartunutdlunit avdlångo-
rauteKartarpoK. ilame åssigingitsuliu-
savdlune sapigaitsoKaoK.
åmale kiagtume aulisagkat ilarpag-
ssuisa Kalipautertik avdlångortinartå-
ngilåt. taorsertarpåtdle, Kalipaut atau-
sinaugaluaK milanigtitdlugo, nime-
ruårtungortitdlugulunit. Kenertane
Bermudane aulisagaitarpoK sulugpå-
gaussamik aKerdlutut Kivdlingitsumik
Kassertumik, tåssångåinardle Kerner-
tunik nimeruårtungortartumik KåKO-
rivigsumik tungavilingmik — sordlo
marmore KaKortup pissuseKatånik. tai-
malo avdlångOKåtårnere pissarput si-
kuntit Kavsitsiånguit Kångiunerine.
amikoK pilikiuteKarpoK, issertornia-
lerångame aniatitdlugo emane tårtu-
ngortisinaussardlugo.
ilait umassoKatimingnik piniagka-
mingnik piuardliaringnigtitdlutik av-
dlångorsartarput.
Amerikame kujatdlerme aulisaga-
KarpoK åma „aulisagkamik pilutau-
sså“mik pineKartartumik, tåssame pi-
lutaK tOKuniko asingarniko åssigine-
rungmago. tavdlumigut takisumik u-
miussaKarpoK, pilutap orpingmut atå-
ssutånut amitsumut erKainartumik.
imavdlo Kåne nuisagajugpoK ipussane
tåuna nåpardlugo nuisitdlugo kugssar-
dlune pilutatut imåne pugtassutut na-
kåssarsimassutut issikoKardlune. ilua-
Kutaisalo ilagait angutinguisa anga-
lausé malugineK ajornardluinaussa-
vingmata. taimailivdlunilo pissagssa-
minik KamassarpoK.
taima itOK igalåminerme aulisagau-
taussoK Chicagome pigineKartOK påsi-
ssutigineKarsimavoK pilutaussaK tåu-
na malungnaitdluinarttmik anguardlu-
ne ingerdlarussårtartoK, piniagkilo Ka-
nigileruniuk pilutaK tOKuniko tåsså-
ngåinarssuaK umartarpoK Kanérar-
ssuanilo tamaviat aitsartitdlugo, tai-
mailissordlo piniagå Karnata iluanut
angumerinerdlunit a j ornatdlåraoK,
mitdlugdluariånguarångago.
nunarssuarme sugdlinerpagssuaicar-
poK pilutaussånik. taissarpait: „pilutat
angalaortartut". ilaisalo ilusiat pilutat
ilusisut inarnane, KalipautåtaoK pilu-
tat Kalipautåtut itarpoK, Korsorpalug-
dlune, kajuardlune milaKarsinaussar-
dlunilunit. taimåitut niue såtukuju-
ssarput, sinai sUgdlinernit mangiarne-
Karsimassutut kivkagkatutdlunit i-
nguvtilassardlutik. angalausiatdlo ar-
ritsugajugpoK. taimåitungikaluarune
tingmissanut avdlanutdlunit sugdli-
nernik inussuteKartunut navianardlui-
nartorsiusagaluarpoK, pilutanitarami-
lo takunigsså ajornakusordluinartar-
poK.
kiagtut imaisa ilaine agssagiarsso-
KarpoK Kaleruamik Kågut svampitut
ltunik pinigsinaussunik. sumit piniar-
neKardlune malugigune, nisune Kale-
russame atånut pulatitarpai, tugdlu-
nilo. timimilo Kane svampiussat siår-
tarpai, issikumigut igdlingnarungnai-
vigdlune.
taima umassorpagssuit ingmingnut
igdlersutigissamingnik, piniarniartit-
dlutigdlo issertortautigissamingnik pi-
gissanartarput, nerissaujumanatik ne-
riumavdlutigdlo.
(danskit atuagagssiånit) A. Kr.
Er løst krudt nok til at
skræmme bjørne væk?
I de senere dr er der ikke nedlagt eller såret bjørne
i Nordøstgrønland ved selvskud
På sidste generalforsamling i „Fore-
ningen til Dyrenes Beskyttelse" blev
der spurgt om Grønlandsministeriets
stilling til de såkaldte selvskud, dvs.
skud, der automatisk afffyres mod is-
bjørne som forsvar for fangsthytter.
Kontorchef Ph. Rosendahl, der lovede
at undersøge, i hvilket omfang sådan-
ne skud afgives, har nu, efter at
spørgsmålet af søværnskommandoen
har forelagt lederen af marinens slæ-
depatrulje, der fører politiopsyn i
Nordøstgrønland, oplyst, at det i be-
kendtgørelse af 31. juli 1956 vedrøren-
de fredninger i Nordøstgrønland hed-
der i paragraf 16: „Ved jagt og fangst
er det forbudt at anvende gift, fodsak-
se og selvskud.
Radio åma „Atuagagdliutit"
palasit KujåssuteKarfigait
palasit Nungme atautsimineråne
imåitoK atuarneKarpoK kingornalo
Kalåtdlit-nunåta radioanut „Atua-
gagdliutit“nutdlo tuniuneKardlune:
aussaK måna palasit atautsimitut
Kalåtdlit-nunåta radioata „Atuagag-
dliutit“dlo ukiume Kångiutume suliåt
inuiait ilagitdlo kalåtdlit anersakut
sulivfigssauneråne ingmikut iluaKU-
taussumik malungnauteKarsimassoK
erKartorpåt. atautsimitut nalunaeruti-
gisinauvåt „Atuagagdliutit" „Hans
Hedtoft“ip umiunerata nalåne agdlau-
tigissartagai agsorssuaK inungnit Ka-
låtdlit-nunåne najuganartunit tamanit
nuånårutigineKangårdlutigdlo Kuj å-
ssutigineKangårsimassut. taimatutaoK
nalunaerutigisinauvåt Kalåtdlit-nunå-
ta radioata nagdliutorssuarne mingne-
rungitsumigdlo „Hans Hedtoft“ip u-
miunerata nalåne autdlakåtitagai tug-
siutit, erinarssutit ugperissamutdlo tu-
ngassut nipilerssutitdlo agsorujug-
ssuaK ilagingnit nuånarineKardlutigdlo
ku j åssutigineKarsimassut. autdlakåti-
tåme ilagingnut ineriartutaussumik
suniuteKarsimåput. pingårtumigdlo
„Hans Hedtoft“ip umiunerata nalåne
inuit aliasungnermit påtsivérunermit-
dlo nanertorneKangårfiåne autdlakå-
titat nalerisaissutut erKigsisaissututdlo
suniuteKarsimåput.
taimåitumik atautsimitut isumaKa-
tigigput sulivfeKarfit taineKartut ila-
gingne sulinerme ikiutdluarsimassut
misigissuseKarfigalugit matumuna
Kutsavigiumavdlugit kigsautdlugitdlo
taima inuiangnik ilagingnigdlo suli-
ssussinermingne nakussagtineKarKUv-
diugit- H. Balle.
På strækningen fra fangsthytten ved
Kap Borlase Warren til Kap Berlin
med foranliggende øer tillades selv-
skud anvendt som beskyttelsesforan-
staltning ved hytter, der midlertidig
er forladt, på betingelse af, at skudde-
ne afmærkes tydeligt, og de nærmeste
myndigheder underrettes. Disse selv-
skud skal fjernes ved fangstsæsonens
slutning."
Fangstsæsonen varer fra 1. novem-
ber til 31. maj. På strækningen Kap
Borlase Warren-Kap Berlin findes
fangsthytter ved Kap Borlase Warren,
i Dronning Augusta-dalen, ved Kap
Wyn, umiddelbart nord for Falke-
bjerget, sydøst for Kap Berlin samt
enkelte fangsthytter på Pendulum-øer-
ne.
Der har ikke i det forløbne år af
fangstmænd været opstillet selvskud,
og såvidt patruljen bekendt er der ik-
ke i de senere år nedlagt eller såret
bjørne ved selvskud..
Patruljen anvender ikke selv selv-
skud af hensyn til vådeskudsulykker.
Til det ligeledes forlagte spørgsmål
om løst kanonkrudt i stedet for skar-
pe selvskud kan være egnet til effek-
tivt at skræmme bjørne væk, oplyser
patruljen, at dette spørgsmål må stå
åbent, til det er prøvet i praksis.
Tak fra prcestekonventet til
radioen og nyhedstjenesten
På præstekonventet i Godthåb
blev følgende oplæst og senere til-
stillet Grønlands radio og nyheds-
tjenesten:
Ved møderne i sommeren 1959 har
konventet omtalt Radiofoniens og Ny-
hedstjenestens arbejde, som har været
af særlig betydning for Grønlands
folk og menighed i dette år.
Konventet ønsker at give udtryk for,
at A/Gs artikler i tiden omkring „Hans
Hedtoft“s forlis og den måde nyheds-
tjenesten blev gennemført på, har
vakt oprigtig taknemlighed i den
grønlandske befolkning.
Ligeledes ønsker konventet at ud-
tale, at Grønlands Radios musikudsen-
delse og udsendelser af salmer og
åndelige sange ved højtiderne og i ti-
den omkring „Hans Hedtoft“s forlis
har været til trøst for menigheden og
påskønnes med stor taknemlighed.
Udsendelserne har virket opbyggende
for menigheden, • og har givet fred og
styrke til mennesker, der var rådvilde
og tynget af sorg.
Derfor er alle konventets deltagere
enige om, at Radiofoniens og Nyheds-
tjenesten har ydet menigheden en
hjælp, som ikke skal glemmes.
Vi takker for denne hjælp og ønsker
for Radiofoniens og for Nyhedstjene-
stens medarbejdere, at de må styrkes
i deres arbejde for Grønlands folk og
menighed. På konventets vegne
H. Balle.
18