Atuagagdliutit - 16.07.1959, Blaðsíða 30
— tåssa sulerKingnialisaoK. ilisima-
Iok, pujortfigssuaK misigssorCrpiuk?
— åipåinå, Klump, åipåinå!
— Nå, så skal han på farten igen.
Jamen, Fessor, skorstenen har du jo
undersøgt!
— Kun den ene, Klump, — kun den
ene!
— ajoKaordle, takanane møjsengøj-
seKångilaK. tupingnaKaordle pujorfig-
ssuaiv pujussusipilugssua!
— Der var, puh ja, dngen møjsen-
gøj sere dernede, det er dog skrække-
ligt som den skorsten oser!
— MogensinguaK-å, sussutinuna.
assagtariaKavigputit. angalaortorlnar-
stnåungilavtigit ipagsaissoralutitdlo!
— Næb, lille Mogens, hvor ser du
ud. Du må vaskes. Vi kan ikke have
dig rendende rundt og grise alting til!
— klsame ilisarnarsivutit. sivgorsi-
nåunginavkitdle akunerit mardlug-
suit nivingavdlutit panersårtarianar-
putit. kukilisivut sipålåtsiåsavavut!
— Ja, nu ligner du dig selv igen.
Da jeg ikke kan vride dig, må du
hænge til tørre et par timer. Klemmer
sparer vi da!
— Davs Dille, KujanaK ilagsivdluaravsinga!
— Kluihpiå, una nivingasson eiuasugpalunguna?
— någga, avdlauna, dlisimatdruna!
— Davs Dille, og tak for velkomsten!
— Hør, Klump, ham der hænger der, er han
et dovendyr?
— Næh, tværtimod, bare han var, — han er
professor!
— MogcnsinguaK ingerdlåinarniarit, neriugpugut-
dlo iluagtitsivdlutit møjsengøjse naniumårit, — tuv-
ssaivdluarniarna!
— Ja, stik endelig af, kære Mogens. Vi håber, det
lykkes dig at finde møj sengøj seren, god jagt!
— Klump, taimaiginarit. Katiggavkut ungilagka-
luarune nuåninarpoK. nuliara neriorssorérpara ila-
galuse angerdlarasuarniåsavdlunga!
— Bliv ved, Klump, blive ved. Det kratter noget
så dejligt på ryggen. Jeg lovede ellers min kone,
at skynde mig hjem med jer!
— tauva anånait Krukke misigssortitugsså- — tåuna ama møjsengøjsiungilaK. ilanutaritdle Dil-
ngorpoK. ilisimatåK peruigsåvigdlune misig- lekut amerdlaKingmata misigssuinera nangitariaKar-
ssuissarpoK, misigssugålo ilalåvigpoKl para. inåvdluarniaratdlarise, ikingutinguåka!
— Nå, så er det blevet Mutter Krukkes tur
til at komme under luppen. Den kære fessor
er meget grundig, og hun er meget skikkelig!
— Hun var heller ikke en møjscngøjser, men fami-
lien Dille, er stor, så jeg fortsætter undersøgelsen.
Farvel så længe, kære venner!
— inime alianaersårtarfingme anånan mamakujug-
tunik piarersaivoK. uvangalo aterpunga, itersaivdlu-
nga Skæginguardlo aivdlugo, ilagingitsorsinåungi-
navtigo.
— Mutter har dækket op i stadsstuen med lidt læk-
kerier. Jeg løber ned og vækker og henter den gode
Skæg, ham kan vi ikke undvære.
TEGNINGER: TORKILD MØLLER
Åberåt autdlarpoK.
(Morsisip agdl. suj. kap. 12 vers 1-9).
i iiivaiiiu
atåtaunerpånik oKalugtuat—Patriarkernes historie
TEKSTER: PROF. DR. PHIL. SØREN HOLM
Ah ram drager ud.
(1. Mosebog kap. 12 vers 1-9.)
Karanime nunanc kangigdlerni turne angutcKarpoK Åberåmik
atilingmik. nulialo ateKardlune Saraj. KitornoKdngitdlatdle.
uvdlut ildne Gtitip Åberåt 0Karfigd>snunaminit ilagissanilo Ki-
magdlugit autdlai'Kiivdlugo.
Ndlagardlo oKarpoK: „autdlarit nunamut ilingnut takutitag-
ssavnut, inuiagssuångortlkumdrpaukit pivdliiarKiivdlutitdlo
tusdmassåussutigssangnik, kingudgssåkumc nuname iiiuiuKu-
tigtt pivdluarKuneKcu'umdrput.u
Åberdt taimailiorpoK, sårdlo Gutip Nalagkap oharfigigdne.
Katdngutdtalo ernera Lote autdlaKatauvoK, sdrunalumc hulia
Saraj. tuuko pigissajiilo, Karan.im.ilo kivfarissanc ilagalugit
autdlarpoK.
— 1 Karan i Østerland boede der er mand, som hed Abram.
lians hustru hed Saraj, og de havde ingen born. En dag kom
Gud Herrens ord til Abram, at han skulle drage bort fra sit
land og sin slægt.
Herren sagde: „Drag bort til det land, som jeg vil vise dig;
så vel jeg gorc dig til et stort folk, jeg vil velsigne dig og gore
din berommclse stor. Under nævnelse af dit navn skul alle
jordens slægter velsigne digl“
Da gjorde Abram, som Gud Herren havde sagt til ham, og
hans brodersøn hot drog med ham ligeledes Saraj, hans hustru.
Med dem og med sin ejendom og alle de folk, han havde er-
hvervet sig i Karan drog han bort.
31