Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 16.07.1959, Blaðsíða 1

Atuagagdliutit - 16.07.1959, Blaðsíða 1
GRØNLANDSPOSTEN ukiut 99-iat sisamdngorneK julip 16-iat 1959 15 imigagssaK pivdlugo isumanik nalunaerssugkat soKutiginartut landsrådertåK Kanigtukut katerssutemårune soKutiginardluinartumik sar- KumiussivfigineKartugssauvoK, tåssa imigagssaK måne OKatdlisaoKissoK pivdlu- go kalåtdlit isumåinik nalunaerssugkat sarKumiuneKartugssaungmata, danskit imingernavérsåKatigit kåtuvfiåne sujuligtaissussup, inspektør F. Markersenip, Kanigtukut nunavtine angalaornermine suliarisimassai. nalunaerssugkat KanoK imaKarnerat tusardliuneKåsångikatdlarpoK lands- rådimut ilaussortanit misigssuatårne- Karérsinago, taimåitordle „Atuagag- d'liutit“ åncigssuissoKarfiane tusagau- ssok nåpertordlugo nalunaerut soku- tiginaitsusimångeKaoK. OKautigineKarpoK inspektør Marker- senip nunavtine inuit 50 migssånltut åssigingitsunik suliaKartut — niuver- tut, piniartut, danskit suliartortut, u- miarssualivingne sulissartut, ajoKit atom-elværkit angatdlåtagkat nunavtine åma? igdlunik 200-nik kiagsaisinauv- dlunilo KåumarKusersuisinaussoic ingnåtdlagialiorfik atomip nukinga- nik ingerdlassoK angatdlåtariaK fabri- kinik akunagtunik sisamanik inger- dlatsisinaussoK imalunit igdlunik 200- nik ingnåtdlagissamik piler suisinau- ssok tuluit tingmissartuliorfigssuånit Lockheed Airkraftimit titartarneKar- simavoK. OKautigineKarpoK tåuna nu- nane issigtune, sordlo Kalåtdlit-nunå- ne, ingnåtdlagissamik pilersuinigssa- mut piukunauteKarnerardlugo. ingnåtdlagialiorfik 150 tonsinik OKi- måissuseKarpoK ingnåtdlagialiålo 1000 kw-mik såkortussuseKardlune, tåssa nunaKarfik 250-nik inulik KåumarKU- sersorsinauvdlugo kiagsarsinauvdlu- gulo kisalo fabrikit tåssanitut åma i- ngerdlåsinauvdlugit. kisiånile ingnåt- dlagialiorfik taimåitoK angutinit 20-nit Pingasungordlutik avigdlutik taorse- råutunit nåkutigineKartugssausima- VOK. (Kup. 27-me nangisaoK) bestillingsmandit il. il. — imigagssaK pivdlugo åssigingnik Kulinik aperKu- teKarfigisimagai, Kinuvigisimavdlugit- dlo aperKutit akissuteKarfigerKUvdlu- git ima: åp imalunit någga. apernutit ilait imåiput: isumaKarpit imigagssamik niorKuteKameK tamar- me unigtitariaKartoK? uvdlune akig- ssarsivfiussune imigagssaK niorKutau- jungnaeratdlartåsava? imiagssat nior- Kutaujungnåisåpat? igdlume imiortar- neK inerterKutåusava? tusagaussut nåpertordlugit aperine- Kartut ikigtuinait imigagssap Kalåt- dlit-nunane niorKutauj ungnaerdlui- sautéusassumik. umiarssuåraK MarstalimingånérsoK pingasunik nåparutilik „Pax“, nung- miut sisamat peKatigigdlutik pisiarisi- mavåt, Kanigtukut avatånut aulisa- riartitugssångordlugo. umiarssuåraK tåuna nunavtine tusarnartåungilaK „K’ivitOK“ filmiliarineKarmat filmi- liortut angatdlatigisimangmåssuk. umiarssuårKamik pigingneKatigit depotforvalter Jacob Momme Peter- sen, sujulerssortigåt tåssa tåuna encar- såumik sarKumiusserKårtoK piviussu- narnigsså akuerssorsimavåt. amerdla- neritdle igdlume imiapalåliortarnerup inerterKutaulernigsså kigsautigisima- våt, åmale ardlaKartut imigagssap niorKUtaujungnaeratdlartarnigsså ila- lersimavdlugo, uvdlune akigssarsi- vingne ta'imatutdlo arfiningornikut sa- påtikutdlo plnarane, åmale angneru- ssunik umiarssuaKarneratigut. tama- tuminga erKarsaut, pingårtumik Ka- nigtukut syfilisip nålauserdlugtitsile- raluarneratigut, tutsiutåinarsimavoK. nalunaerssugkat sule inemeKångit- dlat, inspektør Markersenivdle inår- sardlugit måna suliarai — imaKalo i- nuit aperineKartut 50 ikigpatdlåra- luartut kalåtdlit inoKatigit isumånik tamåkissumik erssersitsissusavdlutik, imigagssaK pivdlugo KanoK iliortaria- Karnermik, taimåitoK nalunaerssugkat landsrådip OKaloKatigingnigssåne tu- ngavigssauvdluångitisorungnångitdlat. —ps. ngortineKarnigssånigdlo sulissutiging- nigtoK. tåussuma nakorsauneK dr. med Olaf Poulsen, taimatutdlo værksteds- leder Svend Mulvad Johansen kisalo assistent Vagn Hansen peKatigssarsia- rai, erininångitsordlo „Pax“ pisiarine- Kardlune. umiarssuåraK tåuna „Fylla“tut ag- tigaoK. månåkut Nungmut pinigsså utarKinalerpåt, téssalo tikeriarpat a- vatånut aulisariutiginexartugssauv- dlune! (Klip. 27-me nangisaoK) filmiliortut umiarssuåråt avatåne aulisautausassoK nungmiut sisamat peKatigigdlutik umiarssuårautitårtut, savalingmiormiu- nik inugtalerdlugo — kalåfdlinut sungiusarfiutigalune — avatåne auli- »K’ivitoK-båden« skal ud på Grønlands fiskebanker Den tre-mastede Marstal-skonnert „Pax", der flere gange har indlagt sig berømmelse i Grønlandshistorien, — sidst ved at sejle som ekspeditionsskib for Nordisk Film, da K'ivitoK-sukces'en skulle optages, — tegner sig nu for e* nyt kapitel. Fire Godthåb-borgere har nemlig dannet et partrederi, og om kort tid sen- der konsortiet sin nyerhvervelse ud på bankefiskeri! Førsi blandt konsortiets medlem- mer må nævnes depotforvalter Jacob Momme Petersen, i hvert fald var det ham, der først fik ideen om at blive fiskeskibsreder, og som tog initiativet *il dens realisering. Han fik gjorf over- læge, dr. med. Olaf Povlsen, værk- stedsleder Svend Mulvad Johansen og assistent Vagn Hansen varm på tan- ken, og længe gik der ikke, tør „Pax" var fundet og købt. I disse dage ventes skonnerten, der er på størrelse med „Fylla”, til Godt- håb — for derefter snart at stævne ud på Grønlands fiskebanker. Ikke stort — men stort nok til at bane vejen . . — I første omgang har skibet ude- lukkende færøsk besætning, fortæller den ene fjerdedel af rederiet, over- læge Povlsen. Men forhåbentlig vil skibet i fremtiden danne et led i net- op de planer, som betingede, at det ekstraordinære landsrådsmøde i for- året gav færingerne udvidede fiskeri- rettigheder i grønlandske farvande. — Hvem er skipper ombord på „Pax"? — Jaspur Tausen, „H. J. Rink"s tid- ligere skipper — altså en mand, der om nogen kender forholdene herop- (Fortsættes side 27) auli sar tut erninaK atautsimilisassut aulisartut piniartutdlo nuna- mik tamåkissumik penatigigfiat ukiumortumik katerssutugssau- vok julip 20-ånit 25-ånut, Nung- me. atautsiminerme peKatau- ssugssåuput peKatigigfiup ho- vedbestyrelsia Kitånitdlo kom- muninit tamanit sivnissussut. atautsiminigssame åssigingit- sorpagssuit oKaluserineKartug- ssåuput sordlo måko: pujortu- lérKanik sitdlimasissarneK, bundgarnit pivdlugit ilerKorer- KUssaK, ingmikut tapissutisia- KartitsineK, K’asigiånguane fa- brikimut råjanik. tunissinerup årKigssuneKarnigsså, savaling- miormiut suleKatigineKarnerat, aulisagkat aké, umiarssualivit, aulisariutit åssigingitsut, piniu- tit il. il. matorKassumik atautsimine- KartugssauvoK, taimåikaluartor- dle handelip direktøria Hans C. Christiansen handelimilo ator- figdlit nuimanerit avdlat Kaer- Kunenarsimåput julip 23-åne 24- ånilo atautsimmigssane peKa- taorKuvdlugit, taimanikut auli- sarnermut tungassut handelimut agtumåssuteKartut oKaluserine- Kartugssaungmata. uvdlut tatdlimat Kångiugpata atautsiminigssaK angmarneKar- tugssauvoK, månåkutdlo nunav- tine aulisarnerup tungåtigut tai- ma sujumukarneKartigingmat KularissariaKångilaK atautsimi- nigssaK aulisartunut inouati- gingnutdlo tamanut angnertu- mik pingåruteKartugssaussoK. Transportable atom-elværker til Grønland? Kan give el-kraft til 200 hjem En transportabel atomkraftstation, der kan drive fire mellemstore fabrik- ker eller forsyne 200 hjem med elek- tricitet, er blevet tegnet af Lockheed Airkraft. Det siges, at den vil være egnet til at levere strømforsyning i arktiske egne, f. eks. i Grønland. Kraftværket vejer 150 tons og har en kapacitet på 1000 kw. Det er til- strækkeligt stort til at levere både e- ■lektricitet og varme til en by med 250 indbyggere og den hertil hørende in- dustri. Men betjeningen af værket vil kræve 20 mand i tre- holds-drift Derimod kan hele kraftstationen ind- lades i 16 af de store Lockheed Hercu- les transportmaskiner på mindre end een time, og kraftværket kan tages i brug tre måneder efter, at fundamen- terne til det er støbt. Det vil ikke væ- re så besværligt at bringe et sådant atomkraftværk til Grønland, idet mas- kinerne også er forsynet med ski. Et fintmærkende alarmeringssystem og omfattende af skæming af reakto- rer vil beskytte både personel og udstyr mod radioaktiv bestråling. Brændstoffet er beriget uran, og ved konstruktionen af kraftværket har man taget specielle hensyn til trans- port af luftvejen. (Fortsættes side 27)

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.