Atuagagdliutit - 16.07.1959, Qupperneq 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 99-iat
sisamdngorneK julip 16-iat 1959
15
imigagssaK pivdlugo isumanik
nalunaerssugkat soKutiginartut
landsrådertåK Kanigtukut katerssutemårune soKutiginardluinartumik sar-
KumiussivfigineKartugssauvoK, tåssa imigagssaK måne OKatdlisaoKissoK pivdlu-
go kalåtdlit isumåinik nalunaerssugkat sarKumiuneKartugssaungmata, danskit
imingernavérsåKatigit kåtuvfiåne sujuligtaissussup, inspektør F. Markersenip,
Kanigtukut nunavtine angalaornermine suliarisimassai.
nalunaerssugkat KanoK imaKarnerat
tusardliuneKåsångikatdlarpoK lands-
rådimut ilaussortanit misigssuatårne-
Karérsinago, taimåitordle „Atuagag-
d'liutit“ åncigssuissoKarfiane tusagau-
ssok nåpertordlugo nalunaerut soku-
tiginaitsusimångeKaoK.
OKautigineKarpoK inspektør Marker-
senip nunavtine inuit 50 migssånltut
åssigingitsunik suliaKartut — niuver-
tut, piniartut, danskit suliartortut, u-
miarssualivingne sulissartut, ajoKit
atom-elværkit
angatdlåtagkat
nunavtine åma?
igdlunik 200-nik kiagsaisinauv-
dlunilo KåumarKusersuisinaussoic
ingnåtdlagialiorfik atomip nukinga-
nik ingerdlassoK angatdlåtariaK fabri-
kinik akunagtunik sisamanik inger-
dlatsisinaussoK imalunit igdlunik 200-
nik ingnåtdlagissamik piler suisinau-
ssok tuluit tingmissartuliorfigssuånit
Lockheed Airkraftimit titartarneKar-
simavoK. OKautigineKarpoK tåuna nu-
nane issigtune, sordlo Kalåtdlit-nunå-
ne, ingnåtdlagissamik pilersuinigssa-
mut piukunauteKarnerardlugo.
ingnåtdlagialiorfik 150 tonsinik OKi-
måissuseKarpoK ingnåtdlagialiålo 1000
kw-mik såkortussuseKardlune, tåssa
nunaKarfik 250-nik inulik KåumarKU-
sersorsinauvdlugo kiagsarsinauvdlu-
gulo kisalo fabrikit tåssanitut åma i-
ngerdlåsinauvdlugit. kisiånile ingnåt-
dlagialiorfik taimåitoK angutinit 20-nit
Pingasungordlutik avigdlutik taorse-
råutunit nåkutigineKartugssausima-
VOK.
(Kup. 27-me nangisaoK)
bestillingsmandit il. il. — imigagssaK
pivdlugo åssigingnik Kulinik aperKu-
teKarfigisimagai, Kinuvigisimavdlugit-
dlo aperKutit akissuteKarfigerKUvdlu-
git ima: åp imalunit någga.
apernutit ilait imåiput: isumaKarpit
imigagssamik niorKuteKameK tamar-
me unigtitariaKartoK? uvdlune akig-
ssarsivfiussune imigagssaK niorKutau-
jungnaeratdlartåsava? imiagssat nior-
Kutaujungnåisåpat? igdlume imiortar-
neK inerterKutåusava?
tusagaussut nåpertordlugit aperine-
Kartut ikigtuinait imigagssap Kalåt-
dlit-nunane niorKutauj ungnaerdlui-
sautéusassumik.
umiarssuåraK MarstalimingånérsoK
pingasunik nåparutilik „Pax“, nung-
miut sisamat peKatigigdlutik pisiarisi-
mavåt, Kanigtukut avatånut aulisa-
riartitugssångordlugo. umiarssuåraK
tåuna nunavtine tusarnartåungilaK
„K’ivitOK“ filmiliarineKarmat filmi-
liortut angatdlatigisimangmåssuk.
umiarssuårKamik pigingneKatigit
depotforvalter Jacob Momme Peter-
sen, sujulerssortigåt tåssa tåuna encar-
såumik sarKumiusserKårtoK piviussu-
narnigsså akuerssorsimavåt. amerdla-
neritdle igdlume imiapalåliortarnerup
inerterKutaulernigsså kigsautigisima-
våt, åmale ardlaKartut imigagssap
niorKUtaujungnaeratdlartarnigsså ila-
lersimavdlugo, uvdlune akigssarsi-
vingne ta'imatutdlo arfiningornikut sa-
påtikutdlo plnarane, åmale angneru-
ssunik umiarssuaKarneratigut. tama-
tuminga erKarsaut, pingårtumik Ka-
nigtukut syfilisip nålauserdlugtitsile-
raluarneratigut, tutsiutåinarsimavoK.
nalunaerssugkat sule inemeKångit-
dlat, inspektør Markersenivdle inår-
sardlugit måna suliarai — imaKalo i-
nuit aperineKartut 50 ikigpatdlåra-
luartut kalåtdlit inoKatigit isumånik
tamåkissumik erssersitsissusavdlutik,
imigagssaK pivdlugo KanoK iliortaria-
Karnermik, taimåitoK nalunaerssugkat
landsrådip OKaloKatigingnigssåne tu-
ngavigssauvdluångitisorungnångitdlat.
—ps.
ngortineKarnigssånigdlo sulissutiging-
nigtoK. tåussuma nakorsauneK dr. med
Olaf Poulsen, taimatutdlo værksteds-
leder Svend Mulvad Johansen kisalo
assistent Vagn Hansen peKatigssarsia-
rai, erininångitsordlo „Pax“ pisiarine-
Kardlune.
umiarssuåraK tåuna „Fylla“tut ag-
tigaoK. månåkut Nungmut pinigsså
utarKinalerpåt, téssalo tikeriarpat a-
vatånut aulisariutiginexartugssauv-
dlune!
(Klip. 27-me nangisaoK)
filmiliortut umiarssuåråt
avatåne aulisautausassoK
nungmiut sisamat peKatigigdlutik umiarssuårautitårtut, savalingmiormiu-
nik inugtalerdlugo — kalåfdlinut sungiusarfiutigalune — avatåne auli-
»K’ivitoK-båden« skal ud
på Grønlands fiskebanker
Den tre-mastede Marstal-skonnert „Pax", der flere gange har indlagt sig
berømmelse i Grønlandshistorien, — sidst ved at sejle som ekspeditionsskib
for Nordisk Film, da K'ivitoK-sukces'en skulle optages, — tegner sig nu for
e* nyt kapitel.
Fire Godthåb-borgere har nemlig dannet et partrederi, og om kort tid sen-
der konsortiet sin nyerhvervelse ud på bankefiskeri!
Førsi blandt konsortiets medlem-
mer må nævnes depotforvalter Jacob
Momme Petersen, i hvert fald var det
ham, der først fik ideen om at blive
fiskeskibsreder, og som tog initiativet
*il dens realisering. Han fik gjorf over-
læge, dr. med. Olaf Povlsen, værk-
stedsleder Svend Mulvad Johansen og
assistent Vagn Hansen varm på tan-
ken, og længe gik der ikke, tør „Pax"
var fundet og købt.
I disse dage ventes skonnerten, der
er på størrelse med „Fylla”, til Godt-
håb — for derefter snart at stævne ud
på Grønlands fiskebanker.
Ikke stort — men stort nok til at
bane vejen . .
— I første omgang har skibet ude-
lukkende færøsk besætning, fortæller
den ene fjerdedel af rederiet, over-
læge Povlsen. Men forhåbentlig vil
skibet i fremtiden danne et led i net-
op de planer, som betingede, at det
ekstraordinære landsrådsmøde i for-
året gav færingerne udvidede fiskeri-
rettigheder i grønlandske farvande.
— Hvem er skipper ombord på
„Pax"?
— Jaspur Tausen, „H. J. Rink"s tid-
ligere skipper — altså en mand, der
om nogen kender forholdene herop-
(Fortsættes side 27)
auli sar tut erninaK
atautsimilisassut
aulisartut piniartutdlo nuna-
mik tamåkissumik penatigigfiat
ukiumortumik katerssutugssau-
vok julip 20-ånit 25-ånut, Nung-
me. atautsiminerme peKatau-
ssugssåuput peKatigigfiup ho-
vedbestyrelsia Kitånitdlo kom-
muninit tamanit sivnissussut.
atautsiminigssame åssigingit-
sorpagssuit oKaluserineKartug-
ssåuput sordlo måko: pujortu-
lérKanik sitdlimasissarneK,
bundgarnit pivdlugit ilerKorer-
KUssaK, ingmikut tapissutisia-
KartitsineK, K’asigiånguane fa-
brikimut råjanik. tunissinerup
årKigssuneKarnigsså, savaling-
miormiut suleKatigineKarnerat,
aulisagkat aké, umiarssualivit,
aulisariutit åssigingitsut, piniu-
tit il. il.
matorKassumik atautsimine-
KartugssauvoK, taimåikaluartor-
dle handelip direktøria Hans C.
Christiansen handelimilo ator-
figdlit nuimanerit avdlat Kaer-
Kunenarsimåput julip 23-åne 24-
ånilo atautsimmigssane peKa-
taorKuvdlugit, taimanikut auli-
sarnermut tungassut handelimut
agtumåssuteKartut oKaluserine-
Kartugssaungmata.
uvdlut tatdlimat Kångiugpata
atautsiminigssaK angmarneKar-
tugssauvoK, månåkutdlo nunav-
tine aulisarnerup tungåtigut tai-
ma sujumukarneKartigingmat
KularissariaKångilaK atautsimi-
nigssaK aulisartunut inouati-
gingnutdlo tamanut angnertu-
mik pingåruteKartugssaussoK.
Transportable
atom-elværker
til Grønland?
Kan give el-kraft til 200 hjem
En transportabel atomkraftstation,
der kan drive fire mellemstore fabrik-
ker eller forsyne 200 hjem med elek-
tricitet, er blevet tegnet af Lockheed
Airkraft. Det siges, at den vil være
egnet til at levere strømforsyning i
arktiske egne, f. eks. i Grønland.
Kraftværket vejer 150 tons og har
en kapacitet på 1000 kw. Det er til-
strækkeligt stort til at levere både e-
■lektricitet og varme til en by med 250
indbyggere og den hertil hørende in-
dustri. Men betjeningen af værket vil
kræve 20 mand i tre- holds-drift
Derimod kan hele kraftstationen ind-
lades i 16 af de store Lockheed Hercu-
les transportmaskiner på mindre end
een time, og kraftværket kan tages i
brug tre måneder efter, at fundamen-
terne til det er støbt. Det vil ikke væ-
re så besværligt at bringe et sådant
atomkraftværk til Grønland, idet mas-
kinerne også er forsynet med ski.
Et fintmærkende alarmeringssystem
og omfattende af skæming af reakto-
rer vil beskytte både personel og
udstyr mod radioaktiv bestråling.
Brændstoffet er beriget uran, og ved
konstruktionen af kraftværket har
man taget specielle hensyn til trans-
port af luftvejen.
(Fortsættes side 27)