Atuagagdliutit - 16.07.1959, Blaðsíða 14

r
Læserbreve
o« KUP
Mere om spiritus’en
Først vil jeg gerne sige undskyld til
læserne, da jeg i snart to år ikke har
kunnet følge med i, hvad der er sket
i vort land og rundt om i verden, idet
den store, nye radio kun lader sig høre
engang imellem i den mørkeste tid i
vinteren. „Grønlandsposten" har vi
heller ikke meget glæde af, da bladet
stadig kun kommer i fem eksempla-
rer til ca. 230 mennesker og undertiden
er flere måneder gammelt. Derfor har
jeg ikke kunnet følge begivenhederne
som en „skygge".
Det ser ud til, at mange ikke længe-
re taler om spiritusproblemet i vort
land. Til trods herfor kan vi uforstan-
dige dog ikke blive ved med at holde
vores tanker tilbage — sådan som til-
fældet er med andre mennesker. Jeg
ved dog, at dette problem ikke vil for-
svinde, sålænge verden består og ikke
vil blive fortiet. Dette har været til-
fældet i den civiliserede verden.
Det ser ud til, at „Grønlandsposten"
og radioen ser med onde øjne på det
landsråd, der fik ophævet spiritus-ra-
tioneringen. Hvis det nye landsråd
skulle forsøge at fremkomme med en
nyordning, ville den uvægerligt få no-
get andet at tænke på. Jeg ville hellere
tage hatten af for den gamle landsråd,
fordi det påtog sig et så stort ansvar
og viste et så stort mod. Det arbejdede
som de pionerer, der startede fiskeri-
og fangerforeningerne. Begivenheder-
ne efter verdenskrigen og befolknin-
gens tankegang fra denne tid går man
for let hen over i vore dage. Allerede
fra denne tid havde landsrådet og væl-
gerne besluttet at påtage sig et stort
arbejde, de vidste, der lå forude. Ved
civilisationens tærskel vandt modet
overfor ydmygheden. Selv om man har
givet udtryk for en hel del meninger,
ser det ikke ud til, at man har løst
problemet, og de, der forsøgte at
ændre landsrådets mening, er nu ble-
vet rådvilde. Synspunkterne har ikke
forandret sig synderligt. Landsrådet
vidste allerede dengang, at beslutnin-
gen ville medføre et meget stort an-
svar. Jeg ved, at rådet havde betæn-
keligheder og forhørte sig hos vælger-
ne. Mon rådet skulle forflygtige væl-
gernes røst og mening fra denne gang?
Nej, slet ikke! Man må sandelig ikke
tro, at landsrådet havde ventet at se
alle klare sig i kampen mod spiritus-
sen, og at de frydede sig over ulykker
i forbindelse med misbrug af de våde
varer; men det, vi forsøger at se frem
i tiden, vil blive klarere: at nationen
får så og så meget modstandskraft ved
frigivelsen af spiritusrationeringen, så
at den kan klare eftervirkningerne,
således som de mere tilbagestående
nationer efterhånden lærer at klare de
europæiske sygdomme og bliver im-
mune overfor dem. Hvis man i dag
skal forsøge at genindføre spiritusra-
tioneringen, vil dette resultere i, at
der ville ske meget frygteligere ting,
end de ting, der sker i dag, når den
dag oprinder, at spiritussen bliver
fuldstændig frigivet. Da ville man mø-
de fristelserne uforberedt.
Der er grund til at give sit eget be-
syv med til landsrådets tanke om kon-
trollen af spiritussalget og udskænk-
ningen i restaurationerne. Man må
kontrollere restaurationerne grundigt.
Jeg synes, at der er grund til at
dvæle lidt ved hjemmebrygning. Jeg
ved, at hvis man skal afskaffe hjem-
mebrygning, ville dette skridt ikke
gøre gavn, men blot virke som et til-
bageskridt. Hvis de påtænkte brygge-
rier skulle realiseret, ville øllet blive
en manglevare. Det ville blive vanske-
ligere at få fat på øllet end rugbrød og
A/G. Hvad ville så afholdsforeninger-
ne lave? Medlemmernes antal stiger
både i byer og i udsteder. Man må
ikke berøve dem deres arbejde. Hvad
ville der ske den dag, spiritusratione-
ringen bliver ophævet, og disse insti-
tutioner ikke længere virker Lad os
ikke ved hensynsløshed dræbe kimen
i ådet åndelige arbejde hos menighe-
den, der udføres af de menige; men
gøre dette arbejde så fast, at vi kan
sætte vor fremtids lid til det. Vi tror
allerede, at dette er sket. Hvis der
kommer bryggerier, ville det være
ensbetydende med, at man vender til-
bage til de tilstande, man havde, den-
gang da kun de privilligerede kunne
rekvirere spiritus fra Danmark, og
man kunne købe den rationerede malt.
(Fortsættes side 23)
„Anna Bruun" — et udflugtsskib!
Underskrevet „fiskerne i Holsteins-
borg“ har redaktionen modtaget føl-
gende telegram: — I A/G berettes, at
KGH har fået en stålkutter herop, der
fragter fiskernes fangst fra Holsteins-
borg og Kangamiut. Denne påstand
betragtes som usand af herværende)
fiskere, fordi den chartrede kutter
slet ikke bliver benyttet til at videre-
bringe fangsten, men tit ligger stille,
og en gang imellem bliver benyttet til
udflugtsture.
Vi har forelagt dette telegram for
handelsinspektoratet <i Godthåb, der
udtaler, at stålkutteren blev chartret,
fordi fiskerne i dette distrikt mente,
der var havkat nok at sejle med. Det-
te har tilsyneladende ikke været til-
fældet.
Af denne grund har „Anna Bruun"
fået besked om at indgå i torskefiske-
riet i Sukkertoppen-distriktet, even-
tuelt med aflevering til „Sværdfi-
sken".
Arbejderne på Dr. Ingrids Sanatorium
har fået privat sygeforsikringsordning
(Resume):
Arbejderne på Dr. Ingrids Sanato-
rium, kvindelige og mandlige, har fået
en privat sygeforsikrings-ordning, så
de kan sikres økonomisk hjælp, hvis
de bliver syge.
Der er blevet oprettet en komite
med fem medlemmer.
I „Sana-Klub" kan de ansatte på
sanatoriet blive medlemmer. Klubbens
formål er, at de omtalte ansatte beta-
ler 2 kr. hver uge til sygeforsikrings-
ordningen. Et medlem, der får arbejde
et andet sted, kan blive ved med at
være medlem, hvis vedkommende
fortsætter med at betale kontingentet.
Man kan blive slettet på grund af
restance, hvis man ikke har betalt
kontingentet i en måned, og ønsker
man at melde sig igen, må man først
betale restancen. Hjælpen kan ydes,
når der er gået en uge, efter at man
er blevet syg. For at kunne få hjælp
kræves der lægeattest. Efter en fore-
løbig beslutning kan man få hjælp
højst i to måneder.
Carl O. Egede.
Spiritussen er ved af forandre
vores ånd —
En indsender til A/G skrev om spi-
ritusproblemet og nævnte, at spiritus-
sen er i færd med at forandre vores
ånd. Jeg støtter indsenderens mening.
Uden at nævne, hvor stor en skade
spiritus kan efterkomme, ønsker jeg
at støtte folk, der fremkommer med
et forslag om, at spiritus-udsalget skal
standses. Efter alt det, jeg har set og
oplevet, kan jeg ikke fortsætte med
at være tavs.
Mon det ikke er på tide, at vi støt-
ter de synspunkter, der er fremkom-
met i A/G, da spiritussens ødelæggelse
og spiritus-misbruget er stigende? Ef-
ter min mening bør vi gøre det.
— sukulåmik igdlingnartumik uagdligau
— med lækkert chokoladeovertræk
GULD KARAMEL
kungikunut niorKUteKartartOK
Lad mig nævne afholdsfolkenes ar-
bejde i Grønland. Man må ikke glem-
me afholdsfolkenes arbejde i spiritus-
diskussionen. Dette arbejde bør i
grunden få en større hjælp, særlig
fra myndighedernes side — for at ar-
bejdet kan være bedre rustet til at
tage fat på opgaver. I vores bestræ-
belser med at gennemføre vores pla-
ner bliver vi gang på gang bremset
på grund af pengemangel, især på
mangel af forsamlingshuse. Der er
vist en hel del, der har en vilje til at
tage fat, men da vi alligevel er for få,
er det svært at opnå resultater. I vo-
res bestræbelser med at opnå større
fremskridt, legemlige og åndelige,
kan vi ikke virke udad til p. gr. af de
ovennævnte grunde. Har vi haft eget
hus, er vi flere, der sagtens kan hjæl-
pe til med at være medarbejdere i
vores hjembyer for at fremme de mål,
man har sat ved hjælp af flere under-
holdninger, foredrag o. 1. Derved kun-
ne man formindske strejfen ude i det
fri uden mål samt drikkeri.
Ordet fremskridt træffer man gang
på gang i vore dage, og i tilslutning
hertil har man startet et kæmpearbej-
de. Her må vi forsøge at arbejde
sammen, hvis vi ikke ønsker, at vort
lands rygte bliver ødelagt af spiritus.
Markus M. Mikaelsen, K'agssimiut.
Et åbent brev:
OM FORSKELSBEHANDLING
Kære Helga Bruun de Neergaard:
Jeg har læst Deres artikel i A/G, der
udkom 21. maj — nr. 10 — og morede
mig faktisk over det hele.
Det er længe siden, at jeg hørte en
påstand om, at Deres syn på grønlæn-
derne ikke var det bedste, — vistnok
fra den ældre tid. Dette har jeg også
erfaret gennem Deres artikler.
Derfor blev jeg ikke overrasket, da
jeg læste artiklen og opdagede, hvem
De var.
De har vist gået og ventet blot på, at
De ville opdaget noget, hvor De (efter
Deres mening) kunne skrive om for-
skelsbehandling. De havde nok gen-
tagne gange hørt om den forskelsbe-
handling, grønlændere og danskere
får. Det er sandt, at der eksisterer for-
skelsbehandling. Vi har en mængde
ting, vi kan fortælle om.
Jeg ønsker at svare på det, De om-
talte i A/G om præmieringen af de
grønlandske soldater, som den nule-
vende grønlænder. Mon ikke det er
grønlændere, der bedst forstår discip-
linen i Grønnedal? Ihvertfald nogle af
dem. Jeg kender een, der kom derned
herfra. Han fortjente at blive beløn-
net med en præmie!
Deres eksempel på forskelsbehand-
ling er — efter min mening — så som
så; det så ud, som om De havde ledt
efter noget med lys og lygte. Vi hører
vist med til de folk, der ikke kommer
til at savne noget som helst, dersom
grønlændernes præmier bliver af-
skaffet, idet vi regner den for tegn på
forskelsbehandling. Vi kender en hel
bunke tilfælde, hvor der sker forskels-
behandling.
De kunne vel ikke andre?
Med hilsen.
Jokum Skifte, Godthåb.
løvrigt har vi modtaget følgende
læserindlæg om samme emne:
Det er ikke ukendt, at flere unge
grønlændere har været værnepligtige
af egen frivilje, særlig unge, der øn-
sker at være sømænd.
De kritiserede forskelsbehandling
hos soldaterne. De er nok også klar
over, at udover dette tilfælde findes
forskelsbehandlinger. De findes; men
det var ikke disse ting, De påtalte.
De har ingen grund til at blive for-
arget over, at unge grønlandske vær-
nepligtige får tildelt sælvpræmier. De
nævnte dette, blot fordi de unge er
grønlændere.
Hvem ville undre sig over, at grøn-
lænderne ønsker at få en bedre be-
handling og ønsker at få bedre leve-
vilkår? De ønsker vist ikke at for-
ringe Deres nuværende kår.
Vi må håbe, at næste gang, De skri-
ver om grønlændere, kunne finde no-
get bedre at fortælle om. Så kunne De
måske blive laurbærkranset — som en
cykelrytter.
Charlotte Chemnitz.
i

14