Atuagagdliutit - 04.02.1960, Blaðsíða 22
r
KujanaK siutitftarånguåK, aggern i aravit anigui-
sitdlungalo. ingerdlaniarujugssuarsimåsautit 1
tåssame, tamaviåvigsimavunga, åmaine ilisima-
tftp kinguneralånguavne maligtonssCmgmanga!
— Tak, lille æsel, fordi du kom spænende og
reddede mig. Du havde forresten en mægtig fart
på!
— Ja, det var jeg skam nødt til, Fessoren var
lige i hælene på mig!
uvanga taima maligsiniagavkit pissutausimavoK
aperKuteKarfiginlaravkit. møjsengøjsiuv.it?
ila, asukiaK, Lisbet — inavingniik taissarpånga!
-— Når jeg styrtede sådan efter dig, var det kun
fordi, jeg ville stille dig et spørgsmål. Er du en
Møj sengøj,ser?
— Det ved jeg da ikke, jeg er aldrig blevet
kaldt for andet end Lisbet!
ilisimatoK inuvdluaratdlarna, ascrorterivik ta-
kuniarniaratdlåsavara, kingorna møjsengøjse na-
niniardlugo ujardleKatigumårpavtigit!
— Farvel så længe, Fessor, jeg skal lige se lidt
nærmere på den mølle, så hjælper vi dig igen
med at finde Møjsengøjseren!
— nåme ajungivigpoK, timivime angnersså ise-
rérsimavoK!
— Av, min snabel, kan du se, Klump, det er
stadig umuligt at komme ind i den mølle!
— Nåh, det går da meget godt, det meste af
dig er da indenfor!
— atago, aserorteriviutit ilumine KanoK issiko-
KarnersoK takoriartigo. Kularisångilatdlume iligtut
uvangåtaoK alapernaitsukasigama!
— Nå, men lad os så se, hvordan din mølle
ser ud indvendig. Du kan godt regne med, at jeg
er mindst lige så nysgerrig som du!
— Klump sunauna, aniniarpunga, kingornalo
iserniångivigdlunga, ila, ånilårujugssuaKaunga,
sordlume umatiga Kåsasson!
— Af vejen, Klump, jeg vil ud, og aldrig mere
indenfor, åh, sikken en forskrækkelse. Mit hjerte
banker helt ud i snabelen!
— funå ersitunguåK, eridgslnarniarit. fakiik Ki-
lerut kigtorarpoK. Kå, OKalugtCttilårniånga suna
ersiutigeidgit!
— Hør, din lille bangebuks, tag det lidt roligt.
Se, nu knækkede båndet. Hjælp mig op og fortad
mig, hvad du blev så bange for!
— arråme aserorterivik sujungnaivigsimavoK.
kisiånime iserniångikuvit soKUtåungiluK. sunauna
tarKamane takoKaiuk?
•— Næh, se, hele møllen er ødelagt. Men da du
jo ikke mere vil ind i den, kan det jo også være
lige meget. Hvad så du derinde?
— aliortugarssuit, Klump, ilarssue ersinart...
årime ilarssuat.... hmånguarårssungå, Pingona,
taimalo issikoKalersarput aserorterivingme iser-
simassarångamik!
— Spøgelser, Klump, nogle forfær..... se, der
kommer et — hjælp!
— Vissevasse, lille ven, det er jo bare Pingo,
sådan ser man altid ud, når man går ind i en
mølle!
tegninger: torkild møller
--------------—-----.---------->
TEKSTER: PROF. DR. PHIL. SØREN HOLM
takornartardlo Abralwmimut onarpon: „sok Sara igdlarpa?
Nalagkamut ajornartonarnerpa? sdrdlo OKarérsunga, åipdgo
taimailigpat tikiuternisaunga, Saralo ernenåsaon!“ Sara ersi-
lerpoK, igdlavinginamimel takornartardle onarpoK: „ilumut,
igdlarputit1“
Så sagde den fremmede til Abraham: ..Hvorfor ler Sara?
Mon noget virkelig skulle være umuligt for Herren? Som sagt,
når jeg næste år ved samme tid vender tilbage, har Sara en
son!** Men Sara blev bange. Ilun havde virkelig ikke leti Men
den fremmede sagde: „Jo, du lol“
Nålagkap Aberåt angerfigeKatigigå
(Mos. agdl. suj. kap. 15 v. 1—12).
atåtaunfirpånik OKalugtuat—Patriarkernes historie
Herren slutter pagt med Abraham.
(1. Mosebog 15, 1—12).
„åipdgo taimailigpat aggernigkumdir punga, tauvalo Sara
ernei(åsaoKl“ tovnup angmarnanttdlunc Sara ndlaorame, ing-
minut KungujutigaoK, isumalioriarame: „Kanon taima inuto-
Kångortigaluta Kitornartdrsinaugavta?,> ugperinerme saperpd.
„Næste år ved denne tid kommer jeg igen, og så har Sara
en son l" Men Sara havde Igttet i teltdøren, og så lo hun ved
sig selv, idet hun tænkte: „Hvorledes skulle dog to gamle
mennesker som vi gå hen og få børn?" Det troede hun ikke på.
pingasut orpigssup atåne Abrahamip nerisikdtik
..nauk nuliat Sara?u „tarnama tu penne,*‘ Abraham
taJiornartatdlo pingasut — tåssd profttiugamik —
Sara Kitornarldrumdrlon.
Mens
ct' H>uratall(im varieåe de tre fremmede op ude under træ-
teltetsa i^e: ’ ^vor er din hustru Sara?" „Hun er inde i
mede Abraham. Men så sagde den ene af de tre frem-
barnløsjlø\0r de var nemlig profeter — ait nu skulle Saras
a være forbi.
23