Atuagagdliutit - 07.04.1961, Blaðsíða 8

Læserbreve
“ KLIP
En sag kan ses
fra mindst to sider
Vi har modtaget:
I sommeren 1958 var jeg på besøg i
Upernavik, umiddelbart efter at dyr-
læge Wamberg havde været der og
agiteret for, at slædehunde dels skul-
le kastreres og dels have deres hjørne-
tænder klippede. Han havde ikke vun-
det mange proselytter blandt de grøn-
lændere, der ejede hunde, og en af de
få, der havde lovet at stille sit spand
til disposition for eksperimentet, hav-
de allerede trukket sig tilbage.
En anden af stedets førende mænd
fremhævede sarkastisk over for mig,
at danskerne altid havde haft så travlt
med at protestere og anmelde, når
grønlænderne ofte med god grund
måtte straffe deres hunde under dres-
suren, eller deres børn bevæbnede sig
med sten for at sætte sig i respekt.
På den baggrund forstod han ikke rig-
tigt, hvorledes man kunne sende en
statsansat dyrlæge ud for at mishand-
le deres dyr. Han selv holdt i alt fald
for meget af sine hunde til frivilligt at
ville udsætte dem for den foreslåede
behandling.
Hvis man overvejer dette synspunkt,
som han ikke var ene om, forstår man
let, at det ikke var med glæde, lands-
rådsbeslutningen om klipning af hun-
denes hjørnetænder blev modtaget i
denne ende af landet. Hvordan det vil
komme til at forløbe, må tiden vise.
Det er let nok for danskere, som
ikke selv behøver at holde hunde, eller
for folk fra Sydgrønland, hvor der in-
gen slædehunde er, at blive enige om
den slags bestemmelser.
Jeg ville ikke have stemt for vedta-
gelse af denne forordning, hvis jeg
havde været medlem af landsrådet. De
hundeoverfald, der er sket i årenes
løb, har nemlig trods alt været så få,
at de slet ikke kan sammenlignes med,
hvad færdselsulykker kræver af ofre i
Europa og USA, og der griber man
dog ikke til at forringe køretøjerne,
selv om derved mange af de ulykke-
lige hændelser kunne undgås.
En undersøgelse af forekomne hun-
deoverfald på mennesker ville des-
værre sikkert vise, at procentvis er de
fleste foretaget af diverse danskeres
for kraftigt fodrede, for lidt brugte og
for slet dresserede dyr. Og langt
fremme i rækken ville man utvivlsomt
også finde grønlandske tjenestemænds
og bestillingsmænds spand, der tit le-
ver under lignende vilkår.
Jeg har selv haft hunde uafbrudt i
30 år fra 1925 til 1955, oftest mellem
15 og 25 voksne dyr, medens jeg drev
hvidhvalfangst, og til tider endnu fle-
re. Men trods det har jeg kun en ene-
ste gang været ude for, at to af mine
yngre hunde snappede en lille pige i
enden. For at trøste hende fik hun et
par nye bukser og do. nederdel, og da
jeg ved selvsyn havde konstateret, at
hun virkelig havde et par blå mærker
bag i, blev hendes to angribere om-
gående aflivet.
Det er nemlig hovedgrunden til bid-
ske hunde, at deres ejermænd undla-
der at rense ud i deres spand, når de
ser de første tegn til, at nogen af dy-
rene vil angribe mennesker. Derfor
ser man bl. a. også, at der ofte i den
samme ejers spand opstår sådanne in-
divider gang på gang. Hvis alle hun-
deejere var deres ansvar bevidst eller
myndighederne mere tilbøjelige til at
gribe ind i tide, ville fredeligere hunde
ganske givet blive resultatet.
Jeg vil ikke her yderligere brede mig
om det, da dem, der ved noget om tin-
gene, vil give mig ret, og de øvrige vel
fremdeles vil tale som den blinde om
farverne. I øvrigt går det vel at klippe
hjørnetænderne på denne side af Mel-
villebugten, når man sørger for, at
hundene ikke bliver ældre, end deres
tandsæt slår til. Men hvordan skal det
RcprsMnUnt
for Danmark
SILVER
Qwks
West Bend bygger Amerikas
fineste påhængsmotorer- kva-
litets- og prismæssigt uden
konkurrence. Det store pro-
gram omfatter størrelser fra 2
til 80 HK, så der er en West
Bend motor til såvel den lille
Jolle som til den kraftigste båd.
På alle West Bend motorer
ydes et helt års garanti, der
Includerer reservedele og ar-
bejdsløn.
2 hk 898,- 7'/. hk 1.888,- 12 hk 2.480,- 18 hk
2.960,- 28 hk elstart 4.320,- 40 hk fra 3.883,-
80 hk elstart 7.980,-
KETNER MARINE
København
Stort illustreret West Bend katalog og nærmere
oplysninger fås ved henvendelse til de handlende
Visse grønlænderes optræden
over for danskerne
I „Grønlandspostens" nr. 22 af 27/10
skriver Simon fra Godthåb under
overskriften „Visse danskeres optræ-
den over for grønlænderne" om en op-
levelse, han har haft i butikken i
Upernavik. Jeg betvivler ikke, at den
har fundet sted, men at det skulle
være det normale, tror jeg ikke på, da
det tværtimod oftest er de danske, der
må vente — og vi ved derfor godt,
hvor kedeligt dette er.
Men lad mig ligesom Simon komme
med et konkret eksempel.
Jeg kom en formiddag i oktober ind
i butikken og skulle købe nogle varer.
Der stod i forvejen blandt de grøn-
landske kunder den danske elværks-
bestyrer og dennes kone, og de havde
allerede stået der i en halv time. I bu-
tikken var der 4—5 grønlandske ekspe-
dienter, men ikke en af dem kom hen
og spurgte, hvad vi ønskede, skønt de
i mellemtiden ekspederede deres
landsmænd, der var kommet senere
ind end os. Således gik der yderligere
en halv time. Så kom den danske tele-
grafbestyrers kone ind med sin lille
datter, der grundet det dårlige føre
skulle have et par gummistøvler. Da
hun — ganske som de grønlandske ko-
ne— havde travlt for at komme hjem
at lave middagsmad og hørte, hvor
længe vi andre havde stået, gik hun
selv op på butiksloftet og fik fat i den
danske butiksleder, der viste sig at
være beskæftiget der. Først, da han
kom ned, blev vi ekspederet af ham.
Jeg fandt, at den behandling var
meget utiltalende fra de grønlandske
medhjælperes side. Ville de ikke
ekspedere os, hvad de godt kunne, da
flere af dem taler eller forstår dansk,
burde de have hentet deres foresatte,
når de vidste, at han var til stede i
bygningen. I øvrigt medbringer dan-
skere oftest en butiksbog eller en
skreven ordreseddel, så man der kan
læse, hvad de vil købe.
For mit vedkommende er resultatet
blevet, at jeg — når det er muligt —
lader en anden gå i butikken for mig,
og andre danskere klarer sig ved at
købe ind for en uge eller endnu læn-
gere ad gangen, så de skal mindst mu-
ligt i butikken og altså ikke ret ofte
kan stå i vejen for andre kunder.
Simon vil af min fremstilling kunne
se, at de danske kun kan vente betje-
ning af en mand, butikslederen, me-
dens grønlænderne har fra 4 til 6
medhjælpere til deres rådighed, og de
gå oppe i Thule distriktet, hvor fan-
gerne i forvejen slår de store rovtæn-
der ud på deres voksne hunde, for at
de på lange fangstrejser kan ligge
bundet i seler og skagler, uden at man
risikerer, at de æder det hele og der-
ved umuliggør det for kusken at kun-
ne komme hverken frem eller hjem
igen. Er det overhovedet muligt, at
disse hunde, som nu altså vil blive
uden hjørnetænder og kindtænder,
kan tygge frosset hvalroskød, der er
blevet så stenhårdt i 35—40 graders
kulde, at selv en god ståløkse kan ha-
ve svært ved at partere det.
Det er let nok at opkaste sig til
myndighed i andres sager — somme-
tider for let. I øvrigt blev det vist be-
stemt, da staten overtog Thule ved
Knud Rasmussens død, at de af ham
givne regler og love fremdeles skulle
gælde til befolkningens bedste. Mon
ikke den klausul omfatter også hun-
deholdet, af hvilket disse menneskers
eksistens afhænger mere end af noget
andet. Selv er de vel næppe blevet
spurgt, og et medlem i landsrådet, til
at frembære deres syn på forholdet,
har de da i alt fald ikke.
Andr. Lund-Drosvad.
p. t. Upernavik, 10. januar 1961.
skulle dog kunne nå at få ekspederet
en del inden for en rimelig tid.
Den retfærdigste ordning vil være,
at man som i nogle forretninger i
Danmark trak et nummer, efterhån-
Vi har modtaget:
Jeg vil gerne komme med en be-
mærkning i forbindelse med et læser-
brev i A/G nr. 4 om Dundas.
Jeg har også hørt, at det er forbudt
for uvedkommende at komme til Dun-
das, men det tager man ikke så høj-
tideligt. Det er ikke sjældent, at fan-
gerne kommer til Dundas, når de er
udgået for proviant eller petroleum.
De kommer også, når de behøver læ-
gehjælp, eller når de trænger til an-
den hjælp, og de bliver altid hjulpet.
Der kom 19 slæder til Dundas i de
to første uger i marts. Af disse havde
kun 9 et lovligt ærinde, resten trængte
til hjælp. Vor maskinmester kunne
sommetider reparere 4 primusser for
fangerne om dagen, og han tager al-
drig noget for det.
Der blev også i februar måned købt
4 tønder petroleum og V2 tons kul i
Dundas af fangerne. Indtil slutningen
af maj 1960 fik fangerne petroleum
gratis.
Om foråret og efteråret, når man
ikke mere kan færdes på isen ved
Kap Athol, bliver slæderne transpor-
teret i store lastbiler fra Dundas til
Den første
grønlandske minister
Vi har modtaget:
Der har ikke været rejst kritik i for-
bindelse med en tidligere udnævnelse
af en minister for Grønland. Da vi nu
endelig fik en grønlandsminister, der
ved besked med tingene, kom kritik-
ken.
Jeg har ikke set Garn, men jeg har
set en række billeder af ham, og jeg
har hørt hans stemme mange gange.
Ved at se et billede af Gam eller høre
hans stemme, får man et klart ind-
tryk af, at det drejer sig om en per-
sonlighed, der ikke viger tilbage for
noget, som han finder rigtigt, en mand,
der ikke er bange for at sige sin me-
ning, og som er vanskelig at køre om
hjørner med.
Garns udnævnelse har vakt beretti-
get glæde, og statsministeren har truf-
fet et godt valg ved at udnævne en
upartisk og klog grønlandsminister,
der ved besked med problemerne. En
grønlænder er måske at foretrække til
ministerposten, men det er lidt for tid-
ligt endnu.
Gam er ganske vist dansker, men
han er også grønlænder. Han er at be-
tragte som grønlænder efter de mange
års grønlandsophold. Vi ved jo, at
grønlændere, som har været i Dan-
mark i ti år regnes for at være dan-
skere. Derfor er Gam grønlænder, og
hans grønlandske landsmænd er glade
for, at han blev den første grønland-
ske minister.
Vi unge har tillid til Gam, at han vil
sørge for, at de unge får større mu-
ligheder for dygtiggørelse. Vi håber,
at Gam vil blive vel modtaget, når han
til sommer som minister kommer på
besøg i de grønlandske byer.
Jakob Poulsen, K’agdlimiut.
den som man kom ind i butikken, og
så blev ekspederet i nummerorden. Så
ville ingen grønlænder komme til at
vente på en dansker eller omvendt og
ingen børn blive skubbet til side af
emsige voksne. Det sker jo nemlig og-
så.
Nu er tilstanden i Upernaviks butik
belyst fra to sider, så hvis kritikken
tages til følge, bliver nok alle kunder
glade.
Drosvad.
bræen og fra bræen til Dundas, så de
bliver sparet for den møjsommelige
tur, de før var nødt til at tage.
Arrutau Kristiansen, Dundas.
Ungdommen og
dens problemer
Vi har modtaget:
Ungdommen og dens problemel'
drøftes meget i vore dage. I de sidste
to år blev der også i landsrådet de-
batteret forskellige problemer, som
ungdommen i Grønland slås med-
Ungdomsarbejdet og undervisningen
af de unge er blevet intensiveret i de
senere år, men alligevel synes man,
man hører for lidt til ungdommens
stemme både i A/G og Grønlands ra-
dio.
De unge ved for lidt om politik, og
de bør følge mere med i landsråds- og
kommunalbestyrelsesarbejdet. De un-
ge bør også tage mere aktiv del i ung-
domsarbejdet. I den forbindelse vil
jeg spørge, om det er muligt, at de un-
ge kan overvære en eventuel debat
om ungdommens problemer i lands-
rådssalen?
Jakob Poulsen, Kagdlimiut
Alle kan overvære landsrådets åbne
møder, hvis de har lyst.
red.
Det bliver
værre og værre
Vi har modtaget:
Vi har undret os over pastor Ras-
mussens meddelelse om, at solen 1
Umanak kom en dag tidligere. Det
samme var også sket i K’eKertaK. Be-
folkningen i K’eKertaK fortalte også,
at solen sidste år stod op over et
bjergpas et par dage tidligere, end den
plejede. Her i SarKaK var vejret dår-
ligt ved dagene omkring solens gen-
komst, så vi var ude af stand til at
kontrollere, om den var kommet en
dag tidligere.
I 1933 hørte jeg en gammel mand
fra NiaKornat sige, at mørketiden ikke
var så intens mere, som den var før-
Ved Kap Hope, i nærheden af Scores-
bysund, var de gamle også af den sam-
me opfattelse. De siger, at det val
umuligt i gamle dage at læse en bog
foran et vindue, når mørketiden var
på sit højeste. Nu er det ikke mere
tilfældet.
Hvordan skal man forstå de gamles
iagttagelser? Disse mennesker har j°
ikke noget begreb om videnskabelig6
beregninger, og det er et spørgsmål,
om videnskabsmændene, der laver al-
manakken, gør det på grundlag af kor-
rekte beregninger.
Nathan Petersen,
SarKaK.
Dundas er ikke lukket land
forThule-boerne
umiarssuautileKatigTf
DAMPSKIBSAKTIESELSKABET PROGRESS
Christian Brygge 28 . København V
Telegramadr.: Mariuship Central 195 Teleprinter 2503
MARIUS NIELSEN & SØN
Befragtning og klarering
agssartuineK
Christian Brygge 28 . København V
Telegramadr.: Mariuship Central 195 Teleprinter 2504
I Grønlandsfarten fra 1938
Kalåfdlif-nunanukarfifsissarsimavoK 1938-mTt
Elektrisk venfileret frampfonnage og mellemdækstonnage for linietrafik
sunigdlumf agssartuissartoK
8