Atuagagdliutit - 07.04.1961, Blaðsíða 20

Grønlands første tømrer om
sin kamp for uddannelse
Elleve gange måtte han henvende sig til direktøren for Grønlands Sty-
relse, inden han fik lov af tage fil Danmark — uden en øres hjælp fra
dansk side
— Man hører gang på gang, at vi
grønlændere ikke har begreb om pen-
geøkonomi. Det er desværre rigtigt,
især hvad angår ungdommen. De fle-
ste unge er nok af den opfattelse, at
penge er til for at bruges med det
samme. I dag er der gode uddannel-
sesmuligheder, og der findes unge
energiske mennesker, som kan drive
det til noget, hvis de er påpasselige
med penge. Jeg er ked af, at ungdom-
men udviser for lidt initiativ, og jeg
mener ikke, at staten skal være bar-
nepige for os grønlændere.
Således udtaler pedel ved seminariet
og realskolen i Godthåb, Avgo Lynge.
Han er den første grønlandske tømrer
med et dansk svendebrev. Han har be-
talt sin uddannelse i Danmark på et
tidspunkt, da det var meget vanske-
ligt for unge grønlændere at søge ud-
dannelse i Danmark. Og Avgo Lynge
fortsætter:
— Jeg skal ærligt indrømme, at jeg
er skuffet over nutidens ungdom. Vi
regner allesammen med at leve læn-
ge, og det er i de unge år, at ens frem-
tid skal sikres. Der burde nu allerede
findes en privat grønlandsk håndvær-
kerstab, som selv har betalt uddan-
nelsen. Det er kedeligt, at ungdom-
men endnu ikke har lært at bruge
pengene på en fornuftig måde. Det er
en af årsagerne til, at der i dag ikke
er flere grønlandske håndværkere
med dansk uddannelse. De unge er
utilfreds med, at de ikke kan opnå
dansk løn eller dansk status, men man
kan ikke få alt foræret. Det må de
unge være klar over. Livet er hårdt i
Grønland, og vi må derfor passe mere
på de penge, vi tjener ved slidsomt ar-
bejde.
Elleve henvendelser
Avgo Lynge havde mange vanske-
ligheder i forbindelse med sin Dan-
marks-uddannelse. Herom fortæller
han:
— Jeg henvendte mig først til direk-
tør Daugaard-Jensen og fortalte ham
om mine planer. Han svarede mig per-
sonligt i et håndskrevet brev og rådede
mig til at opsøge landsfogeden i Syd-
grønland. Hvis denne kunne anbefale
mig, så var der en chance. Men det
gik bare ikke så let. Jeg prøvede så at
sige alle steder og fik bl. a. anbefaling
fra kommunen i Godthåb. Efter elleve
henvendelser sagde direktøren endelig
ja. Det var åbenbart gået op for ham,
at jeg ikke trak mit andragende til-
bage. Jeg havde også sparet sammen
til min uddannelse.
I 1935 meddelte landsfogeden mig, at
der var givet tilladelse til, at jeg kun-
ne gå på kursus i snedkeri på Tekno-
logisk Institut i København i tre må-
neder. Jeg havde ellers bedt om at
måtte uddanne mig i tømrerfaget, men
jeg var glad, da det endelig gik i or-
den. På det tidspunkt var der ganske
få unge grønlændere, der fik tilladelse
til at rejse til Danmark på uddannelse.
Ikke en øre som hjælp
— Hvor gammel var De dengang?
— Jeg var 30 år og havde fået min
uddannelse som tømrer i Grønland
ved at arbejde hos danske tømrere.
Dengang kom ganske få danske tøm-
rere til Grønland for at tage sig af
større bygninger.
De tre måneder på Teknologisk In-
stitut gik hurtigt, og jeg fortalte sned-
kermesteren, at nu var det snart slut.
Han trampede i gulvet og sagde, at
det skulle blive løgn. Han ville prøve
på at skaffe mig et legat, så jeg kunne
fortsætte min uddannelse. Jeg fik fra
Grønlands Styrelse besked om, at jeg
ikke måtte regne med så meget som en
rød øre i støtte. Men der var ikke no-
get i vejen for, at jeg kunne blive, hvis
jeg kunne klare den økonomiske side
af sagen.
40 kr. om ugen
— Så kom jeg til Ollerup håndvær-
kerskole, hvor jeg endelig fik lejlig-
hed til at uddanne mig i bygningsfa-
get, fortsætter Lynge. Og jeg kan sige,
at jeg fik meget ud af mit ophold på
Ollerup håndværkerskole, især hvad
angår teori.
— Fik De så arbejde i Danmark ef-
ter Deres uddannelse
— Ja. En af lærerne på skolen skaf-
fede mig arbejde hos en tømrermester
i en lille by. Han gav mig 30 kr. om
ugen, men efter tre uger steg min løn
til 40 kr. En tømrersvend, som jeg ar-
bejdede sammen med, fik 52 kr. om
ugen.
Sølvmedalje
— Havde De taget svendeprøve den-
gang?
— Nej. Jeg fik først min svendeprø-
ve, da jeg havde arbejdet hos tømrer-
mesteren i nogle måneder. Svendeprø-
vekommissionen kom både fra Jyl-
land og København, og det gik meget
højtideligt til, da vi fik overrakt vores
svendebrev. Et medlem af bedømmel-
seskomiteen sagde til mig, at mit sven-
destykke var et af de bedste i mange
år. Min læremester kom til mig og
sagde, at jeg ville få en glædelig over-
raskelse. Om aftenen fortalte man
mig, at man i pressens radioavis i Kø-
benhavn nævnte, at den første grøn-
lænder havde bestået svendeprøve for
fællesrepræsentationen for dansk
håndværk og industri og fik en sølv-
medalje.
600 kr. for en lægebolig
— Hvad skete der så bagefter?
— Min mester rådede mig til at ar-
bejde endnu et år i Danmark, men det
havde jeg ikke lyst til. Så rejste jeg
hjem til Godthåb. Men forinden talte
jeg med direktøren for Grønlands Sty-
relse, som lovede mig arbejde. Den
første opgave, jeg fik, var opførelsen
af en lægebolig i Færingehavn. Den
fik jeg 600 kr. for! Nikolaj Heilmann
og jeg var de dyreste private grønlæn-
dere dengang. Vi fik fire kroner om
dagen. Siden den tid har jeg bygget
adskillige huse både i Godthåb og ude
i distriktet, indtil jeg i 1957 blev ansat
som pedel ved seminariet. Men jeg
har ikke lagt tømrerfaget på hylden.
— Nu er det ikke mere så vanskeligt
at komme på uddannelse i Danmark?
— Nej, især ikke hvis man har pen-
ge. I dag har ungdommen langt større
muligheder for at spare sammen end i
min ungdom. Jeg husker, at jeg i be"
gyndelsen lagde 2 kroner til side om
måneden, men for disse penge betalte
jeg mit ophold i Danmark i to år.
___________________________JUlut
EM. Z. SVITZER,
Trælastforretning
Tømmergravsgade I. København SV.
Skibsegetræ, Fyrretræ, Lærk.
Bøg m. m.
orptt mångertut umlarssuallomer-
me atugagssat, kanungnerit,
. kanungniussat, Kissugsslagssat,
avdlatdlo
R. & H. MEYER
Kalipausissarfik
saiissarfigdlo
Indlevering 1 Grønland
„OLES VAREHUS", GODTHÅB
aitsåtdliåsit sanavdluagaK
(nalunaeKutåraK ingnagtautdlo atautsimdrtut)
lngnagtaut nalunaeKUtartalik .............. kr. 42,50
extra-extra .................................. 41,50
angutlnut nalunaeKutåraK 17 sten uvdlorsiu-
titalik, ImagtOsångitsoK ..................... 55,00
extra ........................................ 65,00
extra-extra ................................... 70,00
arnavdlo nalunaeKUtårå pltsavivik ......... „ 42,50
nalunaeKutåraK 30 st. ingmlnårdlune amårtar-
tOK, taimågdlåt akexartOK .................. „ 97,50
arnanut angutinutdlo nalunaeKutåraK pltsak „ 85,00
nukagpiarKanut kr. 18,00 — nivlarsiarK........ 20,00
kussanarsardlugit sanåt kr. 35,00 åraa ....... 40,00
pinlagkat x-ilerdlugo nalunaeKutseruk. agdlagflglguv-
tlgut aklsa agdlagartait åssiliartagdllt nagsiutisavavut.
KUlarnavérKuslgkat, iluaringikåine utertineKarstnaussut
AXEL HANSEN - Vigerslev Allé 7 - København Valby
Fuldendt
skønhedspleje
Verden over gør TOKALON
det smukke køn endnu smukkere.
TOKALON er cremer og
pudder — til Dem.
TOKALON er Ikke kostbar
og gør derfor daglig skønhedspleje
til en selvfølge.
aitsåt tåssa kussagtinartut
silarssuaK tamåkerdlugo TOKALONlt
arnartavut ingagdlugit kussag-
titltarpai.
TOKALON tåssa cremet puddet-
dlo — illngnut atugagsslat.
TOKALON akisåjungltdlat
taimåitumlk uvdlut tamåkiavdlugit
atortariånguåkit.
*Tokalon
I
i
I
Dagcreme
En gros:
amerdlasungordlugit akiklnerussu-
mlgdlo uvane pinenarslnduput:
Skin Food
WILLY RASMUSSEN & CO.
Hovedvagtsgade 6, København K.
Skin Beauty Cream — Pudder
ODENSE MARCIPAN - uovertruffen kvalitet
pitsåussutsimigut naleicångitsoic
ODENSE MARCIPANFABRIK AKTIESELSKAB
JOHN H. MARSH:
sineriak saunikulik
nugt.: Hans Hansen
(nangitaK)
siorKat aKitdlugeriancårdlugit bi-
lit ilaisa agssakåssue sioncanut mag-
guput, tåssalo nikeriarsinaujungnaer-
dlutik. asulume ama bilinik ingerdla-
titsissut igdloKarfingmiussivdlutik su-
jomatigut taimåitumik avKuteKajuit-
sflgamik bilit ingerdlanigssåt tamå-
kerdlugo agssakåssut KaKeriartaralu-
arpait asulile maggukiartortinartar-
dlugit. atortorigsåratdlardlutigdle ilu-
ngersuanartorsioréKalutigdlo iluag-
titsigatdlariput.
taima uvdlut tugdlerit agssakåssu-
mingnik maggutortuardlutik inger-
dlancaKalutigdlo sujumukarput. unu-
kåtigdlo bilit iloncassungordlugit inig-
ssititeriardlugit ikumaortitsissarput
tamatuma erøåne nerssutit nujuartat
ilåtigut liuvit imåinaussångitsut Kani-
ngomavérsårtinigssåt pineruvdlugo.
aitsåt sinilersoriniardlutik uvdlåralå-
nguaK uvdlulerneK sule tåkuteriångit-
sordlunit magsseréraraut — tåssalu-
me uvdlormut någdliuperårneK piler-
sardlugo.
autdlaramigdle uvdlut sisamagssåne
åsit avKutdlugsiorérsimaKalutik tike-
riatdlaråt sunauna nuna — ilumut er-
KumitsoK, europamiut ikigtunguåinait
kisimik takusimassåt..
korujugssup Hoanibib pancingajag-
simassup avaleKUtaisa ilåt atuatdlag-
kamiko Korurujugssup iluanilersimå-
put. sanerai igdlugit inarinavigssuput
ilåtigut isigkat tusintigdlit portussu-
seKartardlutik — ilalo kiagssuaK, alå-
ngortagssaralue 35 gradinik kiåssuse-
Karput. bilit kissagtingåramik agtuat-
dlagagssaujungnaersimåput. tanker-
ssuit imermik imagdlit issigileramikik
ailaK aniassoK issigilerpåt. bilit kigait-
dlaumeriartut KalaorpalungneK tutsi-
utaraoK bilitdlo ilåta nigdlusaiviata
simia pigsigkame tagpava KaningilaK.
naimassaK tamarme gumisungneri-
navigssuvoK, tåssale bilit agssakåssue
kissagtingårsimangmata. sioncanut
tungmatuaraluarångamik tugdlatsiåi-
naK bilinut ikencigtaraut — sioncåme
unåinaviuput.
bilit motoré unigtutdlo sumigdlunit
nipisiagssatånguerutaraoK. KororssuaK
tOKUtut nipaitsigaoK, suialåmimini-
nguaKångilaK, taimaingmatdlo iviga-
rujunguit KaKutigut tamauna putusi-
massut uningarKigsårdlutik. aulassu-
tuåuput niviugkat, amale kajåsångi-
namik, navguaitsut niviugåinik pissa-
gait, angisorujugssuit ingassavigput-
dlo. énåussiniånguåkuluit kiagssuar-
mit ipilersut niuinut, talinut Kungasi-
nutdlo meråssarput påmingnavigsor-
ssuvdlutigdlo.
taimåitorme-åsit ingerdlarussåpa-
lårput. KororssuaK ingerdlavigingåt-
siatdlardlugo kup puinera tikitalerpåt
tåssalo-åsit marritortualerdlutik. tai-
maisivdlutik uvdloK tåuna nal. aku-
nerparujugssue asule Kångiussortiler-
pait Kasuvdlumancigsårputdlo. umiar-
nikunguåkuluit utancissut encaimå-
ngitsugunikik utinarusungneruvdlui-
naleraluarput — inoKajuitsup aju-
gauvfigilersutut ipai, kisiåne inflp er-
Karsarsinauniminingua pissaunimini-
ngualo pigititdlugit ingerdlancingni-
arssariuarput, kisiåne unungmatik
nukérutdluinaramigdlo tangmårniåi-
naratdlardlutik.
aKaguane ilerKumigtut uvdlåralå-
nguaK pikuserput, uvdlororiartornera-
nutdlo kuk tatdlimariardlutik ikårtar-
påt, tåssalo uvdloK Kiterarålo ikårta-
riå kingugdleK ikårdlugo.
uvallkut mardlungungitsiarå nuna-
KarférånguaK Zesfontein sinerissap tu-
ngånukarnerme najugarineKartut ki-
ngugdlersåt tikipåt. tåssane hotten-
totit najugaKarput, nålagåt Biniamik
atenardlune, agsutdlo inugtaisa atar-
Kissaråt. tåssanimiut angnikikaluartu-
mik naussorigsaissuput nerssussuaute-
Kardlutigdlo. amalo tåssane imeK pit-
sauvigpoK, mamaKslune Kåumarigdlu-
inardlunilo. taimailivdlutik ånåussi-
niat imertåussuatik nutåmik imersi-
naulerpait, nålagåtdlo Smith iluagtit-
sigatdlardlune pualanåvigdlugo sava-
sivoK tuluit aningaussåinik shillingi-
nik arfineK-pingasumarnik akilerdlu-
go. uvdlut ardleKalugit Kivdlertussar-
miuinarnik inussuteKarsimagamik nu-
taggaringmik savap neKituatåleramik
iluarisimavdluinarpåt.
nal. akunere ardlerdlugit Zesfon-
teinimikatdlarput iluarsartariaKartut
avdlatdlo nåmagsiniagagssat suliara-
lugit Smithip Binia OKaluteriaramiuk
hottentottit arfinigdlit ikiortigssarsia-
rai. Biniap inugtane ånåussiniaKatau-
ssugssat akigssarsiumånginerarpai —
nerissagssati'k imigagssartigdlugoK ki-
sisa nåmagait. OKausia maligdlugo å-
nåussiniat nunåta „angutinut ajortor-
ssuarnut sorssungnera" tusartagkane
igdlersorumavdluinarpångoK.
nal. akunere pingasut tåssanéréra-
mik avangnamut kimut inoKajuitsui-
narssuarmut autdlarput. tåssa manå-
kut igdlinermik mingnerpåmigdlunit
malitagssaeruput. hottentottit sujuler-
ssortiliuteriardlugit samanerssuaK Kå-
Kat tungåinanut autdlarput.
uvdlut ardlagdlit tupingnartumik i-
lungersuanartorsiortamitik Kånger-
dluartarpait, unukåtigdlo tamatigut
pisinaujungnaiussavigdlutik tang-
mårtariaKartarput tåssalo aKaguane
uvdlåralånguaK autdlancigtariaKar-
tardlutik. narssarssuit sioråinaussut
ilungersuanartorsiorfiginartångilait,
åmåtaordle KorKUt, igpigssuit KéKatdlo
akingmisårfigeKalugit avKutigissaria-
Kartardlugit.
autdlaramigdle uvdlut arfineK-åi-
pagssåne iteramik uvdlåralånguaK
Smithip inugtane autdlancuvdlugit
nålagkerpai — umiarnerime KanoK i-
nerat isumakulutigileralugtuinara-
miuk. åsit avKutdlugsioritdlardlutik
kugssup Khumibip parngunikup imå-
nut atarngata autdlartinera tikipåt.
sioråinauvdlune igpigtorssuvoK. i-
ngerdlangåtsiatdlardlutik imeKarfitsi-
ånguaK tikipåt, OKåtåraluaramikule
tarinavigssuvoK.
kisamilo imaK issigisinaulerpåt, tai-
maingmatdlo ånåussiniat ingmårnatik
hurrårtuput. måna umiarnernit mili-
nik 50-inik ungasissuseKåinalerput tå-
ssalo ajornartorsiutausinaussut inga-
ssangnerssait anigorérsimalerpait. tai-
ma bilit arfineK-pingasuvdlutik inger-
dlaoKatigit OKalugtuarissaunerme su-
jugdlersauvdlutik inoKajuitsorssuaK
Kaokoveld avKutigalugo imånut apig-
siput.
KutseKalutik tingmissartup inuisa
tasamane atimingne bilit pinguångu-
sorinartut issigait siorKanik kajoru-
jugtuinarnik tugfeKardlutik ingerdla-
niapalårtut. kujatimingnitOK Rocky
Point sujunerfigåt.
ånåussiniat kingumut tåkunerat
tingmissartortartut Walvis Bayimut
erninardluinaK nalunaerutigåt.
20