Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 07.04.1961, Blaðsíða 14

Atuagagdliutit - 07.04.1961, Blaðsíða 14
Kalåtdlit-nunane 1960-61- ime aulisarnermik misilineK ——---—----————-— -------- tamatumunga atatitdlugo pujortulerarssuit sisangmit sanåt mardluk Kalåtdlit-nunåta landsrådiata aussame 1960-ime auli- sarnermik misilinigssamut åtartorniardlugit akuerssissutigissait pivdlugit navsuiautit 1960-ime Kalåtdlit-nunane aulisar- nermik misiligtainerme atorneKarsi- måput pujortulerarssuit misigssutit „Sujumut“ åma „Immanuel" ukiup autdlartinerane Nanortagdlip erKåni- tineKarsimassut ukiup ingerdlanerane ningitagarssortineKarsimavdlutik. — åmåtaoK „Sujumut" rejeicarfingnik nutånik Agdluitsup kangerdluata på- tungåne navssårineKartunik ugtortai- simavoK. navsuiautit tåuko autdlarniutéuput direktør Hans C. Christiansenip nav- suiautåta ingmikortuanut aulisarner- mik misiligtaineK pivdlugo. nalunae- rut direktørip Københavnime aulisar- neK pivdlugo atautsirmnerme sarKU- miussarå. direktør Christiansen nangig- poK OKardlunilo, angatdlatit tåuko mardluk aprilime Tasermiut kanger- dluåne misilivdlutik bundgarninik ivertitsisimassut misilineratdlo agsut neriunarsimavdlune. misilinerme — angussarineKarput sårugdlit suliarine- Karsimassut 100 tonsit migssåine Ta- siussamut Nanortalingmutdlo nunigu- neKarsimassut. junime angatdlatit Diskobugtime nangiput KérKanut ningitagkersordlu- tik rejenigdlo kilisaivdlutik. suliaK tamåna „Immanuel“imit nangineKar- poK oktoberip KerKa tikitdlugo tauva- lo tamatuma kingorna angatdlat tauna Sisimiune amutitdlune tåssanilo ukiv- dlune. 1961-ime majime atorKingneKa- lisangatineKarpoK. julip nålernerane „Sujumut" Au- siangnit Påmiunut autdlarpoK, På- miunitdlo atortineKalerdlune dr phil. Poul M. Hansenip Davisstrædet-ime ikånerne misigssuinerinut. augustime „Sujumut" Narssamut uterpoK Simiutavdlo erKåne ningita- garssortineKalerdlune. kujåmut nangi- poK tamåne sårugdleKardluartoK Ké- raKardluartordlo påsineKardlune. ukiOK måna januarip autdlartisima- nerane Påmiunut pisineicarpoK marts- ivdlo nålernerane Nanortalingmukar- tugssauvoK Tasermiune bundgarninik misilineK nangenrisavdlugo. aussaler- nerane „Sujumut" Diskop erKånukar- tugssauvoK „Immanuel" peKatigalugo KéraKarfingnik misigssuiartordlune, taimaisiortoKåsaordle aitsåt Nanortag- dlip-erKåne misigssuiniarneK sikor- ssuit ajornarsisisagpåssuk. pilerssårutigineKarpoK junime Iluli- ssat avatåne avangnånilo rejenarfit „Immanuel“-ip misigssusagai rejeKar- fit tåuko KanoK rejenartiginerat påsi- niardlugo kalåtdlit aulisartuisa tunissi- ssarumåmigssåt pivdlugo. suliagssat tåuko inerpata „Immanuel" Manitsup ama Nup ernåinut kapisilingnik mi- sigssuisineKåsaoK kingornalo K’aKor- tup Nanortagdlivdlo erKåine misig- ssuisavdlune. Nanortalingme „Suju- mut" atorneKartugssåusaoK Kalåtdlit- nunane aulisarnermik misigssuiner- nut. pujortulérarssuit sisait mardluk direktør Hans C. Christiansen nav- suiaivOK misigssuinermik sulinermut atatitdlugo 1960-ime landsrådip aula- jangernera nåpertordlugo pujortulé- rarssuit sisait mardluk danskit pé Ka- låtdlit-nunåta imartaine aulisarner- mik misilisiniardlugit åtartorneKåsa- ssut påsiniardlugo såkutit nutåt pissa- nik, pingårtumik sårugdlingnik, amer- dlisitsisinaunersut åtartornigssaK niu- vernerup isumagissagssarilersimavå taimåtaoK pilersorneKarnigssåt. tamatumunga tungatitdlugo direk- tøre OKarpoK: — perKautåne landsrådip isumå u- naugaluarpoK pujortulérarssuit ukioic ilivitsoK Kalåtdlit-nunane atorneKå- sassut silap pissusine åssigingifsune angatdlatit taimatut atorsinåussusiat påsiniardlugo. taimåtaoK isumaliutau- simavoK pujortulérarssuit ningitagar- ssornigssamut atortulersorneKåsassut amorutinigdlo (sneiler), måne niuver- nerme pujortulérarssuamik sisangnik pigingnigtut amerdlasut atåssuteKar- figéravtigik tåuko oKaloKatigerérneri- sigut ilåtigut isumarput avdlångortisi- mavarput, landsrådip autdlartitå Ka- låtdlit-nunånilo aulisarnikut inussu- tigssarsiornerme samarbejdsudvalgip sujuligtaissua OKaloKatigerérdlugo i- mailiorsimavugut silatusårnerusagu- nartoK misigssuinerme pujortulérar- ssuit atorneKarnerat imailivdlugo ang- nikitdliniardlugo ikerinarsiortunik ki- lisautinik misilisiniardlugit angnikine- russumigdlo natersiordlune kilisainer- mik misilisiniardlugit misiligainerit- dlo tåuko sivikitdliniardlugit Kåuma- tinut 4—5-nut aprilime majimilunit autdlartititdlugit septemberip migsså- nut, taimåitordle misiligtainerat aut- dlarKautåtungåne nåmaginartineKå- sagpat ukiup ingerdlanerane misilig- tainerit nangineKarsinaujumårput. pujortulérarssuit sulisineKarnigssåt pivdlugo udvalgip tungånit ilalerne- KarsinausorinångilaK pujortulérar- ssuame inugtaussut ningitagkanik amorutinigdlo aulisartineKarnigssåt, tamatumungalo pissutauvoK piniutinik tamåkuninga pujortulérarssuit piler- kop kogende vand gi- ver en herlig bouillon. Brug Vitamon som kraft til suppe, sauce og sky. Bland pulveret i raspen til f. eks. fiskefilet og koteletter — og i kogevandet til ris eller pølser — det giver en pikant smag. someKamigssåt — pingårtumik ningi- tagkanik. taimaisiortoKåsagpatdlo angutit arfinilingnik iniliortariaKartu- nik ilåsavdlutik — ima agtigissumik aningaussartutaussugssaungmat ni- ngltagkersorneK ingminut akilersi- nåungivisavdlune. kalåtdlit aulisartut Kangale ningitagkersutdlarKigsung- mata tamatuma tungåtigut iluanutig- ssanik nutånik angussaKarnigssaK ili- magisimångilarput. soruname pujor- tulérarssuit amorutinik nåmagtunik pilersinauvavut uvdlune kilisaiviusi- nåungitsune tamåko atorneKarsinåu- sangmata. direktøre isumaKarpoK ikerinarsior- tut kilisautit atordlugit aulisarnermik misilinigssamut nangåsårissoKartarsi- massoK pissutigalugo nunane avdlane ikerinarsiutinik kilisaivdlune sårug- dlingniameK ajornarsimangmat. OKar- POK misilineK iluagtisagunångikaluar- toK, isumaKarpordle misilineKartaria- KartoK påsissagssat nutåt pigssarsia- rineKåsagpata ineriartornerdlo unig- tortineKåséngigpat. åmåtaoK kigsauti- gineKarpoK såkutit taineKartut Kalåt- dlit-nunåta imartaine atorneKarsinau- nersut påsissutigssarsiniardlune. — issertorneKarsinåungilaK, direktø- re OKarpoK, misilineK iluagtisagune pi- ngåruteKartorujugssusassoK danski- taoK Kalåtdlit-nunåta erKåne aulisar- nerånut tunissagssiorfitdlo agdliartor- tineKarnigssanut. direktøre åma OKarpoK norgemiu- taoK Lofot-it erKåne kilisautit ikeri- i Grønland Forsøgsfiskeriet i Grønland i 1960 gennemførtes med de to undersøgel- seskuttere „Sujumut" og „Immanuel", som fra årets begyndelse var placeret i Nanortalik-distrikt, hvor de foretog linesætninger vinteren igennem. „Su- jumut" opmålte endvidere det nye rejefelt, der blev fundet i mundingen af Lichtenau-fjorden. Disse oplysninger indledte det afsnit i direktør Hans C. Christiansens be- retning, der drejede sig om forsøgsfi- skeriet, og som direktøren aflagde på fiskerimødet i København. I juni måned fortsatte fartøjerne til Diskobugten, hvor man satte liner ef- ter havkat og trawlede efter rejer. Dette arbejde fortsattes af „Imma- nuel" indtil ultimo oktober, hvorefter kutteren gik på værft i Holsteinsborg, hvor overvintringen har fundet sted. Den ventes sejlklar igen i løbet af maj 1961. „Sujumut" afgik ultimo juni fra Egedesminde til Frederikshåb, hvor den stilledes til disposition for dr. phil. Paul M,, Hansens undersøgelser på banker i Davisstrædet. I begyndelsen af januar i år blev skibet stationeret i Frederikshåb, og sidst i marts skulle det afgå til Nanor- talik for at genoptage bundgarnsfor- søg ved Tasermiut. I løbet af forsom- meren vil „Sujumut" være i Disko- området for sammen med „Immanuel" at undersøge havkatforekomster, men dette gennemføres kun såfremt stor- isforholdene ikke tillader fortsatte undersøgelser i Nanortalik-området. Det er hensigten 'at lade „Imma- nuel" sætte ind på kortlægning af rejefelterne ud for og nord for Jakobs- havn i juni for at få et skøn over dis- se felters rejebestand med henblik på grønlandske fiskeres senere leveringer til Jakobshavn. Når disse opgaver er afsluttet, vil „Immanuel" blive sat ind på undersøgelser af laksebestanden i Sukkertoppen og Godthåbs syddistrik- ter, og senere skal den foretage under- søgelser i Julianehåb og Nanortalik di- strikter. Under opholdet i Nanortalik vil „Sujumut" påtage sig opgaver for Grønlands Fiskeriundersøgelser. De fo stålkuffere Direktør Hans C. Christiansen oply- ste, at man i forbindelse med undersø- gelsesarbejdet i henhold til landsrådets beslutning i 1960 vil chartre to danske stålkuttere til fiskeriforsøg i de grøn- landske farvande for at få konstateret, om moderne redskaber kan forøge fangsterne specielt af torsk. Man hav- de overdraget Handelen at chartre og at sørge for udrustningen. Direktøren sagde i denne forbin- delse : — Det er oprindelig landsrådets me- ning, at kutterne skulle arbejde et år i Grønland, for at man kunne konsta- tere sådanne fartøjers egnethed under alle vejrforhold. Det var ligeledes tan- ken, at skibene skulle udrustes med materiel til langlinefiskeri samt med snelier. Efter at vi her i Handelen har været i forbindelse med talrige ejere af stålkuttere, har vi til en vis grad, efter samtaler med de pågældende, skiftet mening, således at vi, efter de drøftelser, der har fundet sted mellem landsrådets repræsentant og forman- den for samarbejdsudvalget for fiske- rierhvervet i Grønland, er kommet til det resultat, at det sikkert vil være narsiortut atordlugit sårugdlingniar- nermik misiliniartut tamånalo agsut isumavdluarfigineKartoK. kisiånile NorgemisaoK kilisautit ikerinarsiortut atomeKarnigssåt nangåsårutigineKar- simavoK, tamatumanile måna pissu- tautineKarpoK isumaKartoKarmat så- kutit tamåko aulisagkanik amerdla- vatdlånik pissaKartåsassut. isumalior- put Lofotip imartåne såkfitit aulaja- ngersimassut kisimik atorneKåsassut sinerissamilo aulisartartut kisimik ta- måne aulisésavdlutik. kapisigdlit direktør Christiansenip naggatågut kapisilingnik misigssuinerit naitsumik OKautigai 1960-ime tunissaKardluarsi- manerardlugo, pingårtumik Manitsup erKåne. direktøre isumaKarpoK icular- nångitsumik kapisigdlit amerdliartui- nartut Kitåta sineriå sinertaråt OKar- dlunilo kapisilingniap danskiussup „Immanuel“ip 1961-ime ukiékut mi- sigssuinigssåne ilautineKarnigsså isu- maliutigineKartoK tamatumuna påsiu- mavdlugo såkutit Kalåtdlit-nunåta imartaine uvdlumikut atorneKartartu- nit avdlaunerussut atordlugit kapisi" lingniartoKarsinaunersoK, sordlo Kag- ssutit (drivgarn) imaKalo kapisiling- niutit (lakselænker) Østersøenime atorneKartartut atordlugit. direktørip Kularingilå tamatumuna kalåtdlit au- lisartue kapisilingniarneratdlo iluaKU- tigssineKarsinaujumårtut. det klogeste at begrænse stålkutternes indsats i undersøgelsesarbejdet til udelukkende at omfatte forsøg med flydetrawl og i et mindre omfang med bundtrawl samt til at indskrænke dis- se forsøg til en periode på 4—5 måne- der fra april/maj til omkring septem- ber, idet der dog holdes mulighed åben for at fortsætte forsøgene vin- teren over, såfremt den første periode giver tilfredsstillende resultater. Når man fra det udvalgs side, der har beskæftiget sig med stålkutternes arbejde, ikke mener at kunne gå ind for, at mandskabet ombord skal fiske med langliner og sneiler, så skyldes det, at kutternes udrustning med disse redskaber, specielt langliner og der- med følgende yderligere aptering til ekstra 6 mand, medfører så store om- kostninger, at langlinefiskeriet langt fra vil være rentabelt. Da grønland- ske fiskere i forvejen er dygtige lang" linefiskere, har vi ikke fundet, at der kan opnås nye erfaringer på dette område. Vi kan selvfølgelig give far- tøjerne tilstrækkeligt med snelier med, sådan at dette redskab kan anvendes på dage, hvor det ikke er muligt at fiske med flydetrawl. Direktøren mente, at der havde rejst sig flere advarende røster mod flydetrawls forsøgsfiskeri, fordi man ikke andre steder har kunnet finde torsk med flydetrawl. Han sagde, at det var muligt, at eksperimentet ville falde uheldigt ud, men at han mente, forsøget burde gennemføres, hvis man vil høste nye erfaringer og hindre, at udviklingen går i stå. Endvidere øn- sker man at få sikkerhed for, om de omtalte redskaber kan fungere i grøn- landske farvande. — Det er ingen hemmelighed, sagde direktøren, at hvis forsøget falder godt ud, så vil det kunne få enorm betyd- ning også for dansk fiskeri ved Grøn- land og for produktionsanlæggenes videre udvikling. Direktøren oplyste endvidere, at man også fra norsk side vil foretage flyde- trawlsforsøg på torsk i Lofot-området, og at man der stiller store forventnin- ger til resultatet. Imidlertid har der også i Norge været advarende røster mod anvendelsen af flydetrawl, men her er begrundelsen dog den, at man nærer ængstelse for, at redskaberne skal fiske for mange fisk. Man holder på, at Lofot-havet kun skal være for faststående redskaber og for kystfi- skere. Lakseforekomsferne Direktør Christiansen sluttede med en kort omtale af undersøgelserne over lakseforekomster, som i 1960 hav- de givet særdeles gode indhandlings- resultater, specielt i Sukkertoppen syd- distrikt. Direktøren mente, at der uden tvivl forekommer flere og flere laks langs vestkysten og sagde, at man overvejer at engagere en dansk lakse- fisker til at deltage i „Immanuel“s un- dersøgelser i efteråret 1961 for herved at konstatere, om der er mulighed for at fiske laks med andre redskaber end dem, der i dag anvendes i grønlandske farvande, f. eks. med drivgarn og eventuelt lakselænker, som anvendes i Østersøen. Det var direktørens over- bevisning, at man herved ville kunne opnå resultater til gavn for grønland- ske fiskere og deres laksefiskeri. sic. TOMS FABRIKKER A^S Leverandør til det Kgl. Danske Hef -/omf GULD BAREffi Den lækreste De kan tænke Dem! Danmarks mest solgte chokolade mamardluinåssusia usseriåsagit aitsåt tåssa! Danmarkime sdkulåtit pisiariumaneKarnerssåt B H Lige hvad De trænger til atago dudtåridsagit mmsati j Glæd hinanden med ev Toms Guld Karamel ingmivsinut nuånårutigssi gitse k’ukarnåt Toms Guld Karamel GULDKARAMEL sic. FORSØGSFISKERIET 14

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.