Atuagagdliutit - 07.04.1961, Blaðsíða 18

idvdlertussat aKerdlortigkat OKa-
lugtuarissaunerat

Ved halvkonserves er varen saltet, røget agjarmik aKerdlortigkat tåssduput tarajlO'
eller tilsat et konserveringsmiddel. kat, pujdgkat imalunit asiunavérsåumik
akussat.
franskit mumisitsinerat Kivdlertu-
ssat aKerdlortigkat navssårineKarne-
rånut pissutauvoK. ukiup ISOO-p mig-
ssåne Europap angnerssarujugssua
Frankrigip sorssugfigå. såkutut tåsin-
tiligpagssuit sorssungnerme toKutåu-
put, amerdlasorpagssuitdle kångner-
mit imalunit nerissagssanit ajoKute-
Kalersimassunit toKussutenarput —
pissutigalugit nåmagtunik nerissag-
ssaKångineK åmalo nerissagssanik a-
ngatdlåssinerup arripatdlårnera piv-
dlugo nerissagssat sule ångutinatik u-
massuarårarssuarnit aserorneKarsi-
massarmata. tamdna pissutigalugo
franskit nålagkersuissue neriorssuisi-
måput nerissagssat aserutsailineKar-
nigssånik navssårtumut angisåmik a-
kigssarsisitsiumavdlutik.
vininik niorKutilik fransken akig-
ssarsisinenarpon. ingminut aperaon:
sén nerissagssat vinisutdle puiaussa-
nik pomenarsinåusångitdlat? taimai-
siorpordlo måssa ukiut 14-it nångiutut
aitsåt Kanon iliordlune nerissagssat a-
serutsailinigssåt iluagtikaluardlugo.
imalo suliariniarpai 'nerissagssat ori-
ardlugit puiaussanut kuinenåsassut
simigdlugitdlo. tauva puiaussat imer-
mut nalagtumut ikinenartåsåput. nåu-
materpagssuit tamatuma kingornagut
angmarnenarångamik imait nutårdlu-
inartut itarput.
pissarnertut
inussutigssanik nivdlertussarmiuli-
ortautsime nutåliame pissausen tai-
maiginaraluarpon porinenartordle av-
dlauvdlune. nivdlertfissat savimemit
alluminiutdlunit atortarpavut. tulup
tamåna navssårå. puiaussat nalernuti-
ngitsflsorai aserorsinaungmata simér-
sinauvdlutigdlunit, nivdlertussardle
saviminiusson anerdlorternenarsinau-
von. taimailivdlune inussutigssanik
nivdlertåssaliortarnen autdlarnerpon
— autdlarnautåne angnikikaluartu-
mik. — maskinet pisornat atordlugit
mimitime atautsime nivdlertussat ar-
finigdlit sananenarsinåuput, uvdlumi-
kutdle minutime 500-t migss. sanane-
narsinåuput.
ukiumut nivdlertdssat 50 billio-
nit sananenartarput. tamarmik i-
nQssutigssanik niomutigssiomerme
atornenamen ajorput, agfaisale
migssait.
nivdlertussanit tåukunånga sunik
pisinauvugut? onåinaråine tamaisa: 1-
muk, nene, aulisagkat, grønsagit paor-
natdlo. nerissagssat inerigkat Gnåina-
rissat. — sulivfigssuanamerup ningiG-
nen onilisarsimavå. — séruname oni-
lisautit tamåko akilertarianarput, niv-
dlertussarmiunik inussutenarnen aki-
susinauvon; taimåitumik ernarsardlu-
ardlune pisissarianarpon. inussutig-
ssat inup nangminen suliarisinaussai
akikinerujugssuput nangminen neri-
ssagssiornigssamut pivfigssanåsagåine.
aKerdlortigkat åssigmgitsut
mardluk
nivdlertussarmiut ardlarigput • —
tainenartartut inerigkanik agfarmig-
dlo sulianik.
inerigkat asiunavérsarnenartarput
nivdlertåssap matunenarérneratigut
kissagdlugit taimaisivdlune umassua-
rårarssuit tonunenartarmata imait
bakterienarungnaerdlune. nivdlertu-
ssarmiut inerigkat panertumitinena-
runik mångertomeratik taimalo nå-
mingnit aseroriartortinenaratik kig-
dlenångitsumik sivisussusilingmik u-
ningasinåuput. kisiåne soruname sivi-
sumik uningatinenarunik imait ma-
marnerulersimanatigdlo inussutig-
ssartamikut pitsaunerulersimassångit-
dlat. paornanik naussunigdlunit niv-
dlertussarmiunik pisiguvit, neninik
aulisagkanitdlo nivdlertussaliat amer-
dlanerssåinik pisiguvit tauva nivdler-
tussarmiut inerigkat pisiarissarpatit.
kigdlenångitsumik sivisussusiling-
mik uningasinaussut! taimåikaluarton
ilernuvon pitsausson nivdlertussap i-
mai nerissagssanut avdlanut akuleru-
tinagit misigssornåråine. nivdlertå-
ssamik imai sumigdlunit pernutenar-
dlutik ajulersimassunik ernornerdliui-
ssonarsinauvon, taimåitutdlo neriv-
dlugit navianarsinåuput; åmalo neri-
ssagssat avdlat akuginenartut aseror-
nenartarput.
aulisagkat ilåne agfåinarmik sana-
rigkat nivdlertussaliarinenartarput.
aulisagkat nivdlertussamut ikinenar-
tinagit asiunavérsarnenartarput tara-
jordlugit, pujordlugit imalunit asiuna-
Helkonserves er gjort holdbar ved en op-
varmning efter dåsernes lukning, så alle
mikroorganismer er dræbt.
Den franske revolution gav stødet til
konservesdåsernes opfindelse. Om-
kring år 1800 var Frankrig i krig med
store dele af Europa. Tusinder af sol-
dater blev dræbt under kamp,, men et
stort antal døde af sult eller fordær-
vet mad, fordi man ikke kunne skaffe
føde nok, og fordi transporten gik så
langsomt, at maden var ødelagt af
mikroorganismer, inden den nåede
frem. Af den grund udlovede den fran-
ske regering en stor belønning til den,
der kunne finde frem til en metode til
at gøre fødevarerne holdbare.
Det var en fransk vinhandler, der
gik af med belønningen. Han spurgte
sig selv: Hvorfor ikke emballere føde-
varerne på flasker som vin? Det gjor-
de han så, selv om det varede fjorten
år, inden det lykkedes ham at finde
ud af, hvordan han skulle gå frem:
Processen gik ud på, at maden skulle
koges og hældes på flasker, som blev
lukket med korkpropper. Flaskerne
blev så sænket ned i kogende vand.
Når de efter mange måneders forløb
blev åbnet, var indholdet stadig lige
frisk.
vérsåumik akuvdlugit. nivdlertussan
matoréråine kissarningnenarnen ajor-
pon, — taimåitumik umassuarårar-
ssuanarsinåuput imåinik aseruisinau-
ssunik. agfåinarmik sanarigkat kigdli-
ligkamik piusinåuput atortarianardlu-
tigdlo ukiup agfå nångiutinago.
agfåinarmik sanarérdlugit nivdler-
tussalianut ilaussarput angmagssag-
ssuarnit nivdlertussaliat tamalårpag-
ssuit sordlo måkuninga taigutigdlit:
gaffelbidder, ansjoser, sardiner åma
kryddersild, åmale kapisigdlit, nime-
rissat pujugkat (røget ål) kaviar-itdlo
tåukununga ilåuput.
ilåne nivdlertussan „putdlagsima-
sson“ takugssaussarpon. tamåna pi-
ssutenarsinauvon umassuarårarssuit
Gmaniamermingne siléinait åssigl-
ngitsut pilersisimangmatigik imalunit
nivdlertussap saviminertå niornutig-
ssiavdlo nivdlertussap imåta syrerisi-
nausså ingmingnut katigutorsimang-
mata. nivdlertussan taimåiton nåmag-
toråine emgerdluinardlugo pértaria-
narpon putdlagsimanera nalunaenu-
taungmat imaisa aserorsimasinaune-
rånut nerisavdlugitdlo navianarnerå-
nut.
aKerdlortigkat inerigkat asiunavérsårneuar-
tarput nivdlertussap motorérneratigut ki-
ssagdlugit tauva timassuarnat tamarmik to-
Kunenartardlutik.
Samme fremgangsmåde
Fremgangsmåden i moderne lev-
nedsmiddelkonservering er den sam-
me, men emballagen er en anden. Vi
bruger jo dåser af hvidblik eller allu-
minium. Der var for øvrigt en eng-
lænder, der fandt ud af den fidus. Han
fandt flaskerne upraktiske. De kunne
gå i stykker eller proppen falde ud,
men metaldåsen kunne loddes sam-
men. På den måde startede konserve-
ringsindustrien — ganske vist i et me-
get beskedent omfang. Man kunne med
datidens maskiner fremstille 6 dåser i
minuttet, mens man i dag klarer at
lave ca. 500 i samme tidsrum.
Arligt fremstilles der 50 billioner
dåser. Ikke alle bliver brugt i lev-
nedsmiddelindustrien, men dog ca.
halvdelen.
Og hvad kan vi så få på dåser?
Snart sagt alt: Mælk, kød, fisk, grøn-
sager og frugt samt færdige middags-
retter, der blot skal varmes. Indu-
strien har gjort det nemt at være
husmor.
Men naturligvis må man betale for
disse lettelser. Det kan være dyrt at
leve af dåsemad, så der må købes ind
med omtanke. De varer, man kan
fremstille selv til en billigere pris, må
man ikke se bort fra, hvis man på no-
gen måde kan afse tid til selv at lave
maden.
To typer konserves
Man har i hovedsagen to typer kon-
serves — det såkaldte helkonserves og
halvkonserves.
Helkonserves er gjort holdbar ved
en opvarmning efter dåsens lukning,
så alle mikroorganismer er dræbt, ind-
holdet er sterilt. Helkonserves er ube-
grænset holdbart, såfremt dåsen op-
bevares tørt, så den ikke ruster eller
tæres op ude fra. Men naturligvis bli-
ver indholdet ikke bedre ved lang tids
opbevaring, hverken smags- eller er-
næringsmæssigt. Helkonserves er det
mest almindelige. Når De køber frugt,
grønkonserves, kød og de fleste typer
fiskekonserves, så får De helkonserves.
Ubegrænset holdbart! Ja, men det
er dog en god vane at undersøge, om
dåsens indhold er godt, inden man
blander det sammen med andre føde-
varer. Man kan være uheldig at få en
dåse, hvis indhold af en eller anden
grund er dårligt. Det kan være far-
ligt at spise, og man ødelægger den
øvrige del af retten.
Fisk konserveres undertiden som
halvkonserves. Inden nedlægning i
dåsen konserveres fisken ved salt-
ning, røgning eller tilsætning af kon-
serveringsmidler. Fisken opvarmes ik-
ke efter lukningen af dåsen — derfor
er der mulighed for tilstedeværelse af
mikroorganismer, som kan fordærve
indholdet. Halvkonserves er begræn-
set holdbar, og må anvendes inden for
et halvt år. Halvkonserves er altid på
dåsen mærket således: „Begrænset
holdbar, bør opbevares køligt." Helst
må man opbevare denne konserves i
et rum med konstant 4—5 graders
varme eller i køleskab.
Til halvkonserves hører de mange
former for sildekonserves, f. eks. gaf-
felbidder, ansjoser, sardiner og kry-
dersild, men også sølaks, røget ål og
kaviar hører til denne kategori.
Undertiden ser man en dåse, som er
„bulet ud“, man siger, den er „bom-
beret." Det skyldes enten, at tilstede-
værende mikroorganer har dannet for-
skellige luftarter under deres stofskif-
te, eller at der er sket en kemisk for-
bindelse mellem dåsens metal og even-
tuel syre i produktet. Når man kom-
mer ud for en sådan dåse, bør den om-
gående kasseres, da det er tegn på, af
indholdet kan være fordærvet og far-
ligt at spise.
kinineKardluarimik
agfarmik
errorérsimassarput
atissat evnerniardlugit kussanartu-
ngortiniardlugitdlo errorsinen ajor-
nakusordlunilo nasunartuvon. åmalo
atissat errorsissume nissussume tagi-
unenarnertik imalunit børste-nik Ke-
ratasdnik kumingnenarnertik nungut-
dlarsautigissanåt.
sulerulungnen onilisarniardlugo ati-
ssatdlo nungutdlaj årpatdlårnunagif
errorsinigssan uvdlormik atautsimik
sujornutdlugo kinitsissarnen iluanu-
tauvon.
kinitsissutit ilait måne åssilinenar-
simassut orssupaligtunik ipertanigdlo
atissanikajugtunik arrortitsissartut
ivdlit nangminen agtungikaluardlugif
atortamerpatit?
kinitsissutit imerme kialårtume tå-
ssa 35 grader migss. kissåssusilingme
sunivdluarnerussarput. atornenåså-
putdlo 15 gram migss. = alugssautit
ulivkåginartut mardluk imermut 10
literimut = spanderssuan ulivkårdlu-
go. imen 35 grader sivnerdlugit kisså-
ssusenarpat ipermik arrortitsissug-
ssaugaluit aserornenartarput.
kinitsissutit nigdlertume panertu-
milo inigssisimassarianarput pitsau-
nerpåmik sunismaornuvdlugit.
atissat sivisunerussumik piginenar-
sinångortiniåkit, ivdlit nangminen nu-
kisit sipårniåkit, niuvertarfingme ki-
nitsissutit tåuko pisiariniamiåkt!
Fransk vinhandler opfandt
konservesdåsens forgænger
4 forskellige:
LIME - GRAPE - ORANGE - LEMON
ROSE's JUICE forfrisker
og læsker
ROSE's JUICE imeruersaut
tumånguernarloK
Generalagentur: Hans Just, Kbh. 0.
18