Atuagagdliutit - 07.04.1961, Blaðsíða 10

«L YTT E R rapporten m
Mandag 20. marts: 20,10 „En alsidig kunst-
ner** — Ulrik Neumann underholdt i tyve
minutter til udelt fornøjelse, hvad enten
han spillede på guitar eller sang eller gav
en Halfdan Rasmussen-ting med en lille
elskværdig og djævelsk spidsning af poin-
terne.
Første del af Gerhard Rasmussens høre-
spil — eller rettere sagt hørespillet, som
var lavet efter hans roman — „Kaptajnen
behøver ingen orlov" — overlod ikke meget
til fantasien. Vi skulle have det hele ind
med skeer. Britiske officerer drak whisky
og sagde „forbandet", de unge damer var
som ventet, helten var helt med Kjeld Ja-
cobsen-bas, Frits Helmuth gav den gas som
den lidt hysteriske løjtnant Kingson, og
den drikfældige kaptajn gik og mumlede
om Gud. Folk gik lydeligt over gulvet,
bankede på døre og kom ind, når der blev
sagt „Kom ind". Når den ene gik ud til
højre, kom den anden ind fra venstre som
ved snoretræk, og var der kun een på sce-
nen, havde han en monolog. Teknikken
var så gammeldags, at vi med vilje har
brugt ordet hørespil i stedet for det i pro-
grammet anførte radiospil.
Om selve stykkets indhold er det for tid-
ligt at sige noget, før anden del har været
på.
Mandagsaftenkoncerten bragte musik af
Håndel og Carl Nielsen.
Onsdag 22. marts: Efter tolvte afsnit af
Den afrikanske Farm en udmærket repor-
tage af Hans Hansen, „Voksne på skole-
bænken". Udsendelsen, som var tosproget,
fortalte om forsøgene med nogle dages
„højskole" på et par af Godthåbs udsteder.
Jazzklubben fortalte om bopmusikkens
fødselskvaler og forudsætninger.
Torsdag 23. marts: Palle Lauring er slet
ikke til at stoppe igen, når han først kom-
mer i gang. Men det gør heller ikke noget.
Hans og Anders Dahlerups populærhistori-
ske reportager er glimrende ting — man
behøver ikke engang at have interesse for
sagen i forvejen, den kommer under lyt-
ningen, hvis man blot lige gør sig den
ulejlighed at åbne for modtageren. Denne
reportage hed „Vore Helligsteder", og det
må have holdt hårdt for Lauring ikke at
brænde ud med sine teorier om konge-
ofringer etc.
S. A. Klubien læste sin egen fortælling
fra Ceylon, „Toner båret af vinden", med
malmfuld røst, som til dels dækkede over
det hist og her lidt sentimentale indhold —
en from pater midt i hedningeland, som
så vældigt ønskede sig en større klokke til
sit kapel og da også fik den. Det mærkes,
at Påsken nærmer sig.
I Operatimen tog Chr. Lytthans Don
Juan under behandling.
Fredag 24. marts: Så kom anden del af
„Kaptajnen behøver ingen orlov", hørespil-
let efter Gerhard Rasmussens roman. Der
var stærkt delte meninger i Lytterforenin-
gen — nogle syntes det hele var vældigt,
andre at der klang en ikke ringe del hul
patos og provokeret andagt ud i æteren.
Sikkert er det, at Gerhard Rasmussen ikke
tager med blide hænder om noget som
helst — følelserne stilles anmassende til
skue, pinligt er det nu og da. Men alligevel
— anden del var langt bedre end første.
Stoffet var fantastisk oplagt, rent radio-
mæssigt set, og spændingen oparbejdedes
støt og sikkert under demonteringen af
minerne. Hvor var det synd, at slutningen
skulle ødelægge så meget! Den formede
sig som et tableau på dilettantscene-ni-
veau: Den formodet i tusind stumper og
stykker sprængte løjtnant dukker op i bed-
ste velgående — det er den whiskydrik-
kende, religiøst-filosofisk mumlende kap-
tain, der er død i stedet. Han har nemlig
slået løjtnanten oven i hovedet, bundet og
kneblet ham (!) og er selv gået i lag med
minen. En sergent afleverer i stram ret-
stilling et brev fra ham til sønnen, som de-
monterede den anden mine. Ja, ja. Før alt
det var der som sagt store dele af spillet,
der gjorde stærkt indtryk og indeholdt en
dygtigt gennemført spænding.
Lørdag 25. marts: „Lykkens tema" hed en
radiokabaret, som var bedre end de fleste.
Aase Ziegler er dygtig til at stable den
slags på benene, hun havde gode medvir-
kende (Inge Hvid Møller, Johannes Meyer,
Henning Palner) og gode tekster. Der var
vist ikke spor Mogens Lorentzen, men en
del Erik Knudsen, Tove Ditlevsen, Sonja
Hauberg og andet godt.
Mandag 27. marts: Tubaen Tubby er jo
en sjov lille ting — langt fra ny, man har
hørt den nogle gange i årenes løb. Men
hvad gør det, den er gammel — bare den
er god. Buster Larsen har sin egen facon
og kan nydes igen og igen.
Siden var der et stort hørebillede på en
time, „Processen mod Jesus — for de hi-
storiske videnskabers forum," ikke nogen
dårlig idé. En af de mange udsendelser op
til påsken. Jo, den nærmer sig stadig ....
Tirsdag 28. marts: Ole Johannesens fore-
drag om Indonesien — dette enorme rige,
som man i gamle dage kaldte De hol-
landsk-ostindiske Øer — var fuldt af inter-
essante oplysninger. Det er ret beset hår-
rejsende, som radioens udmærkede serie
om fremmede lande og riger afslører éns
egen uvidenhed.
Den ottende udsendelse i serien om sym-
foniorkestret omhandlede tangentinstru-
menterne (det var vist sådan, Hemming
Hartmann kaldte dem). Serien er stadig
lige god. — Man kan således notere to
lange, dobbeltsprogede oplysningsudsen-
delser denne tirsdag — og bør gøre det med
glæde.
Onsdag 29. marts: Der var den ugentlige
ration Blixen at kvæges ved, men ellers
lå det tungt næd de danske udsendelser.
Der var faktisk kun et kvarter med viser
af Halfdan Rasmussen, eller rettere sagt
digte med musik, lidt støjende, af Mogens
Jermiin Nissen. Digte med humoristisk
pointe holder sjældent af det støjende,
hvorimod det let tilspidsede gør sig stor-
artet. Men der skal i øvrigt meget til at
tage livet af Halfdan Rasmussens „Tosse-
rier", og selvfølgelig kunne man få noget
ud af dem.
Og så var der jo ønskekoncerten.
Torsdag 30. marts: Skærtorsdag aftens
store udsendelse var en påskeudsendelse,
som var velgørende utraditionel. „Påske-
blomst, hvad vil du her?", et hørebillede
eller en feature eller hvad man skal kalde
den, strålende sat op og gennemført af Kaj
V. Andersen og Lis Møller. Om rundspør-
FOR KVALITETENS SKYLD
vitaminrige ærter
— Kivdlcrtåssat tamarmik
értanik C-vitamineKardluar-
tunik nuniangnlutå aierdlor-
tigaussunik imaicarput
Hyggeligt møbleret bondehus, indeholdende 2 værelser, soveværelse, kam-
ker, køkken, kosangas, vand el, en tønde land frugthave, beliggende mel-
lem Ølstykke-Frederikssund, til leje for 1961. Henvendelse
HOLTEN MØLLER — NARSSAK'
DAN Semi DIESEL
type AMI - AMU
kissagtagkamik niaKUSsalik i-
malumt kissarKårtariaicångit-
SOK
Med glødehoved eller koldstart
Type HK o/m Prop. diam. Instal. læne- de Vwgt
AMI 6-8 750 450 1030 375
AMU 9-11 750 550 1030 450
Motorerne leveres nu med
BOSCH brændstofpumpe og
med nyt omstyringssystem.
motorit måna pineicarsinauler-
put BOSCH-imik orssuanut
pumpilerdlugit nutåmigdlo i-
ngerdlatitsissutilerdlugit.
Motorer fra 6 til 280 HK
A/S Motorfabriken DAN
ADGANGSVEJEN . ESBJERG
Telegramadresse: Danmotor
inuit silatut tamarmik ikuatdlagtornigssamut
sitdlimasertisimassariaKarput. ikuatdlagtor-
nigssamut sitdlimaserterérsimaguvit namag-
tumik sitdlimasertisimanersutit misigssornia-
ruk.
kæmnere tamatuminga OKaloicatigflk!
KGL. BRAND
KØBENHAVN
Forsikring i Grønland siden 1882
Kaiatdlit-nunSne 1882-imH sitdlimasIssartoK
LÆSERBREVE
atuartartut
agdlagait
(FORTSAT — nangitaK)
kalåtdlit ministerit sujugdlersåt
gets resultat skal man næppe tale for
højt — „Går De meget i kirke?" — „Kirke?
Mig? Jo, jer plejer da — sådan juleaften" —
men udsendelsen var fin.
Bagefter sang en række kor, af hvilke
især det russiske gjorde sig fordelagtigt be-
mærket.
Fredag 31 .marts: Langfredag — en af de
radiomæssigt mest fastlagte programdage
året rundt. Der er ikke mulighed for me-
get spræl. På den baggrund skal det siges,
at der var gjort hvad gøres kunne, og at
programmet var stort og forholdsvis va-
rieret. — Hvis der skulle findes lyttere, der
ikke synes, der er religiøse udsendelser
nok til daglig, må de benytte chancen i
disse dage. Den er stor og oplagt.
Lørdag 1. april: Den første april var også
påskelørdag, så der var ikke noget med
aprilsnar i år; Man synes måske nok, der
kunne have været holdt en lille hårdt til-
trængt pause i påskeriet, men en forholds-
vis stor del af det danske program var
belagt med J. A. P. Schultz’ og Johannes
Ewalds passions-oratorium „Maria og Jo-
hannes".
Så var der — ligesom sidste lørdag — en
radiokabaret tilrettelagt af Aase Ziegler.
Der var mange gode tekster — ærgerligt,
ærgerligt, at man havde sparket den dan-
ske speaker for hurtigt bort, så vi ikke fik
navnene med. Det lykkedes dog at kende
Frank Jægers langelandske røst et par gan-
ge — hvem andre kan få blæsten til at
stryge huset, så det toner som en cello?
eller besynge brænderøgen, som var den
offerrøg? — Jo, der var meget godt i „Hil-
sen fra stilheden". Det er glædeligt, at Aase
Ziegler har arbejdet sig bort fra Mogens
Lorentzen-stadiet, der i mange år har væ-
ret dansk radiokabarets ståsted og hvile-
pude og hængedynd.
Lytterforeningen.
Trælugerne på AgdleK
Grønlandske Handel har efter artik-
len i „Information11 forleden om kri-
tikken af det nye grønlandsskib „Ag-
dleK“ ønsket at supplere skibsinspek-
tør Coulet Svendsens udtalelser, der
efter Handelens opfattelse i bladets
gengivelse uberettiget var kommet til
at stå som en henvisning til rent øko-
nomiske motiver.
— Selvfølgelig ville vi i forbindelse
med skibets i øvrigt robuste konstruk-
tion og gode udstyr ikke have ladet
økonomiske hensyn spille ind, hvis vi
yderligere kunne have forbedret og
sikret skibet ved påsætning af stål-
luger, skriver vicedirektør Magnus
Jensen, som derefter fortsætter:
Motorskibet „AgdleK“ er imidlertid
et lille fartøj, og det er beregnet til
indenskærs fart i Diskobugten under
forhold, hvor der ikke bliver tale om,
at skibets luger bliver udsat for store
påvirkninger af sø. Det er derfor vor
overbevisning, at det ikke vil tjene til
ekstra sikring af skibet at benytte
stålluger i en fart som denne. Dertil
kommer, at vi nærer en ikke ringe be-
tænkelighed ved, at den ekstra teknik,
der er forbundet med anvendelse af
stålluger i et så lille skib under så
primitive forhold, som endnu råder i
Grønland, kan give anledning til be-
sværligheder, og dette er grunden til
vort valg.
En fejlagtig
anbragt ros
Med skib i november forlod de sid-
ste danske håndværkere Upernavik,
skønt kun et af de seks boligstøttehu-
se var færdigt. Resten var lukkede,
men ellers forladte på mere eller min-
dre fremskredet stade, og der var kun
to GTOs faste grønlandske tømrere til
at fortsætte arbejdet ved siden af me-
get andet, de havde at gøre i byen.
Husenes færdiggørelse må følgeligt
skride meget langsomt frem, og det
gør det da også. Endnu er ingen af dem
færdige til indflytning, og det vil vare
meget længe, før det sidste er det.
Godt er det heller ikke, at noget af
arbejdet bærer så tydeligt præg af at
være lavet på akkord, at nogle læng-
der tagpap fløj af to af husene under
den første storm, de var udsat for, og
at en del af det indvendige arbejde
var så sløjt udført, at det måtte laves
om, før man kunne gå videre.
Alt dette er ikke til megen ros for en
del af de afrejste danskere, som vist
nødigt selv ville betale dyrt nok for
sådant arbejde. Men i øvrigt gav disse
forhold anledning til en pudsig fejl-
tagelse, nemlig da en tilfældig besø-
gende ville se, hvordan det skred
med arbejdet i et af husene og fandt,
at for en gangs skyld var de isolerede
gibsonitplader sat nydeligt og for-
svarligt op i soveværelset på loftet.
Han udtalte derfor sin anerkendelse
om den dansker, som havde lavet det.
Da han var færdig med sin ros, sva-
rede den grønlandske tømrer, der hav-
de lytte med et lunt smil: Ja, det er nu
ellers mig, der har isoleret dette her,
for så langt var danskeren ikke nået,
da han rejste, og jeg har i øvrigt måt-
tet tage pladerne af igen her neden
under for at få isoleret forsvarligt.
Men jeg er glad for rosen! Den hører
man sjældent — navnlig når man sor-
terer under GTO.
Suko.
tigusimavarput:
sujornatigut nunavtinut ministerl-
ngortoKarångat taima angnertutigi-
ssumik issoringnigtoKartangilaK, ma-
nale nunavtinut ministeringortoK kig-
dloK neriunauteKariarmat ima agtigi-
ssumik issorineKarpoK.
Garn inugtå takusimångilara, kisiå-
ne åssinge amerdlaKissut takussarpå-
ka nipålo tusartuartardlugo. åssinga
takuinardlugo KanoK itussusia påsineic
ajornångilaK, nipålo tusåinardlugo pl-
ssusia påsinardlunisaoK, tåssa erKor-
tusorissaminik erKungitsusorissami-
nigdlo kissitsumik oKauseicartartoK a-
kissutigssaminigdlo nungutsinaviå-
ngitsoK.
Gamip ministeringornera nuånåra-
taoKaoK, ministeringortitsissualo ilu-
mut KinersivdluartuvoK. Kalåtdlit-
nunånik påsisimassaKardluartoK sila-
tordlo ivertlpå, ministere igdluinarsi-
For en fanger, der kun har en kajak
som erhvervsfartøj, er det næsten
umuligt at klare blot det halve af et
afdrag på 1100 kr. om året på et bolig-
støttelån.
Har man kun en kajak, kan man
sjældent fange mere end til dagen og
vejen, og i dårligt vejr er anstrengel-
serne for en fanger forgæves. Kajak-
ken er ganske vist endnu det bedste
erhvervsfartøj på udsteder og boplad-
ser om vinteren, men man må ikke
glemme, at de fastansatte tjener penge
hver dag, og selv om fangerne gør de-
res bedste, kan de ikke altid præstere
det samme som dem. Derfor kan jeg
ikke kalde det en retfærdig behand-
ling, når man forlanger, at de fast-
znåna iamavta
vitaminitortariaKarpugut
månåkut sule ukiussorssungmat i-
nup timå penrigsusagune inuma-
rigsusagunilo vitaminitortariaKar-
poK. taimåitumik pingårtuvoK ila-
Kutarit tamarmik (Livol) vitamini-
tortarpata uvdlut tamaisa. akike-
icaut pingåKalutigdle.
Alle behøver vi nu
VITAMINER
Navnlig nu i mørketiden kræver
den menneskelige organisme et vi-
tamintilskud for at sikre sundhed
og velvære. Det er derfor vigtigt
at alle i familien hver dag får Livol
vitaminer. Det koster så lidt men
betyder så meget!
Livol AB CD .... å 50 stk. 2,70 kr.
- ABCD ...... - 100 stk. 4,50 -
- ABCD Pellets .. - 50 stk. 2,00 -
- ABCD Pellets .. - 100 stk. 3,50 -
C ascorbinsyre.. - 100 stk. 1,40 -
C ascorbinsyre.. - 250 stk. 2,60 -
C ascorbinsyre.. - 500 stk. 4,25 -
Alle priser incl. glas
fås hos K.G.H.
KGH-me pisiarineKarsinåuput
ungitsoK. imåingilaK Kavdlunajunera
iluarigiga, kalåtdlitdle tamåkununga
sule inutilårput.
Garn KavdlunåjugaluarpoK taimai-
tordie åma kalåliuvoK, ukiut taima a-
merdlatigissut nunavtimsimagame ka-
låtdlinut nautsorssuneKartugssauvoK,
sordlo kalåtdlit ukiut Kulit Danmark-
imikunik Kavdlunånut nautsorssune-
Kåsassut. taimaingmat Garn kalåliu-
vok, kalåleKatinilo nuanårutigssip31
kalåtdlinit ministeringortunit sujug'
dliugame.
inusugtussugut Garn isumavdluarfi-
gekårput sule angnerussumik sulissu-
neKarnigssamik. Garn tikerarpat mi-
nisterisut igdloKarfingnut pigångat
KanortoK KimagtautigineKartarniarile-
Jakob Poulsen,
K’agdlimiut.
(nailisagauvoK, — årjdgss.)
ansatte og fangere skal klare l>ge
store udgifter.
Når man har så lille en indtægt, har
man ikke engang råd til at købe møb"
ler, fordi afdragene til selv husene er
alt for store. Men betaler man ikke
afdragene efter bestemmelserne, bli-
ver restanterne truet med at blive
smidt ud af husene. Hvor skal man
bringe dem hen, når de bliver smid
ud? Hvad bliver resultatet, hvis re-
stancerne på boligstøttelån vokser næ-
sten hvert år?
Bliver vi så vidner til, at grønlæn-
derne igen flytter ind i jordhytter-
Prisdifferentieringen må ophøre alene
af den grund, at alle skal af med ltée
store afdrag på deres lån. Folk, der har
den største byrde i vore dage, er æl-
dre folk og tidligere patienter, der hal
gennemgået en større operation og som
ikke længere kan forsørge sig selv
som tidligere. Til trods herfor stiller
man de samme store krav som til de
raske. Derfor er det ønskeligt, at fan-
gernes og tidligere patienters kår bli-
ver lettet, men hvis dette ikke kan
ske, må man forlange, at der sker en
bedre ordning med hensyn til grøn-
landske produkter i hele Grønland.
Peter Davidsen, K’agssimiut-
(Forkortet af red.)
Fangeres
elendige kår
Der skete to store ting i slutningen
af 1960 og i begyndelsen af 61: Den
ene af de grønlandske folketingsmænd
blev udnævnt til minister, og ved års-
skiftet fyldte Atuagagdliutit 100 år.
Da vi sidste efterår havde hørt-
hvem der blev opstillet som folke-
tingskandidat, og hvem der selv stille-
de op som kandidat, havde kandida-
terne og vælgerne sagt og skrevet en
hel del. De gjorde det ud fra den f°r'
udsætning, at vi på forhånd ikke er
udelukket fra at sige vor mening. Mon
folkene i de totalitære stater kunne
lade være med at misunde os denne
rettighed. Vi bliver jo ikke puttet 1
fængsel, blot fordi vi har udtalt os om
politik.
Den 15. november gik vi til valg-
urnerne fuldt overbevist om, at vi ikke
ville blive skældt ud, uanset hvem vl
stemte på.
Vi har i A/G læst mange udtalelser
for og imod fhv. skoledirektør Gam.
efter at han blev valgt til folketinget
og senere til Grønlands minister.
Skal vi nu fortsat vise, at vi stadig
er af en så ringe kvalitet, at vi med
største alvor øjeblikkelig giver os til
at kritisere de valgte. Jeg tænker her
på folk, der råbte op efter valget, f°l*c
som overdrev deres kritik. Man får en
fornemmelse af, at denne kritik hat
villet tvinge hundredvis af vælgere til
at skifte mening til næste valg, skønt
de har stemt efter bedste overbevis-
ning.
Og så vil jeg gerne nævne 1. januar
i år, den dag Atuagagdliutit fyldte
år. Bladet har altid haft spalteplads
til ikke-journalister — den meni6e
befolknings indlæg og meninger. En
sådan ikke ensidig tjener i samfundet
bliver meget stærk.
Thorvald Simonsen,
Frederiksdal-
Skandinavisk Reproduktionsanstalt
LÆDERSTRÆDE 26 KØBENHAVN K.
To afgørende begivenheder
i

10