Atuagagdliutit - 07.04.1961, Blaðsíða 11

Kaj Narup-
agdlagånut
A/G-me nr. 6-me Kaj Narup nior-
Kutigssanik atuissarnermik misigssui-
aeK pivdlugo agdlagaKarKigsimavoK.
■Narup-ip sujusingnerussukut agdla-
garisså pivdlugo ministeriemit OKau-
seKarsinautitausimagavta sule atausi-
ardluta OKauseKartitauj umagaluarpu-
gut.
Kaj Narup-ilo akerdlerxkujungniåi-
nardluta agssortunigssarput kigsauti-
SmeKångilaK. anguniagarput tåssatu-
auvoK 1957-ime atuissarnermik misig-
ssuisitsisimanerput ersserKigsarumav-
dlutigo.
Kaj Narupip OKauseritdlagtågai mi-
sigssoruvtigik takuneK ajornångilaK
kigsautiginguatsiarå issornartorsiui-
neK mardlugtigut igdlersorniåsavdlu-
S°- sujugdlermik oicautigå inuit mi-
sigssuinerme peKatautineKarsimassut
kalåtdlinut namaginartumik sivnissu-
ssutut OKautigineKarsinåungitsut, åi-
Pagssånigdlo aperuutit skemanitut pi-
ssusigssamisortumik akineKarsimå-
Pgitsut.
taissavnut sujugdlermut tungatit-
alugo ersserKigsardlara misigssuisitsi-
simassoK tåssaungmat det statistiske
Department naluneKångitsumik Kalåt-
. t-nunåne tamékua tungaisigut på-
sissutigssanik katerssuissardlunilo su-
'aringnigtartoK. suliniamen OKilisar-
njardlugo taimane misigssuinerme mi-
nisteriep tamåkuninga sulissoKarfia
PeKatigineKarsimavoK. Kalåtdlit-nu-
nane misigssuinigssaK statistik depart-
ementimit Danmarkip ilaine avdlane
misigssuissoKasagångat pissauseK ma-
Pgdlugo perKigsårtorujugssuarmik år-
KlgssuneKarsimavoK.
taimane misigssuinerme OKalOKati-
Smexarput igdlonatigit 250 migssåini-
ut kalåtcllinut sivnissuvfårigsutut i-
sslgissariaicarsorinartut. aperssorne-
Kartut ilaisa 200-t migssåinitut aki-
ssutigissait tusardliuneKarput, tåssa
sivnerisa påsissutigssatut OKautigissait
°rsinåungitsutut issigineKarsimang-
P'ata, sordlo akigssarsiamingnik akig-
^saiautimingnigdlo OKautigissait ing-
aignut nåpertusimanatik. taineKar-
Ptdle 200-t OKautigissait tutsuvinakå-
nersutut issiginarput, åmame — Na-
jUP'P arajutsisimånguatsiagåtut — i-
kutarit tåukua akigssarsiait misig-
ssorKigsårncKarsimagamik sordlo tu-
^ssaisa, akigssarsiagssaisa tuniune-
_ artut ikiutisiaisalo agdlagartait påsi-
’arKigsårneKarsima vdlutik sul ivfe-
artit sulisitsissutdlo avKutigalugit.
,lrna misigssuineK pissutauvdlune
1957 ^SSaK apla* 1956-imit 1. april
<-imut nautsorssuinerme tungavi-
*PeKarS™av0K’ tåssa aningaussarsia-
. Pasissutigssat taimanernitsat ajor-
anginerussumik pineKarsinausima-
amik. periautsit statistiskimut atu-
t, misigssuinerme atugaussar-
nåpertordlugit nautsorssorneKarsi-
^ avoK aperssuinerit 200 tungavigini-
sagåine tamåna Kanoic nalorninaute-
^f^'S'smaussoK. nalorninaut tåuna
akutigmeKarp0K påsissatdlo aperssu-
. arrpt 2°0-nit pissut atorsinaussutut
1 ®Pvmardluartuvdlutik. Narupip i-
urnorutdlugo oKautigå inuit KanoK a-
®®arnerånik misigssuissut OKautigi-
n u ^a^tdlit-nunåne tunissaussartu-
»ilumut ilisimaneKartunit“ av-
aussut. takuneK ajomarpOK suna tu-
^ gavigaiugo Kaj Narup taima ilumo-
saminik OKauseKarsinausimassoit,
Palugavtigume Kalåtdlit-nunane tu-
'ssaussartut atautsimortut ilåt KanoK
igissoK kalåtdlinut tunissaussar-
.. S0K; tåukunungame misigssuineK
gatineKarsimangmat. nalunångilaK
xssat tutsuvinåssusiat aperssorne-
sij ikiliartortitdlugit mingneruler-
gssaussoK, sordlo nangminerissa-
agnik inutigssarsiuteKartut ani-
gaussarsiarissartagait encarsautigi-
j^lne> taimåikaluartordle sordluna
an rUp^p angussamine misigssuisitat
gussarissåitut itune nangminerssor-
tik inutigssarsiuteKartut aningau-
2QQrsiartssai'tagait pigai. ilaKUtarit
Kalåtdlit-nunåt tamåt enrarsau-
Ka +US° sivnissugssarKinginerånik o-
;lgissaK ugpernarsarneKarsinauvoK
Sat Kalåtdlit-nunane inoKUtigit ta-
Ka!sa Paisigssuinermut ilångukåine.
0 J Karupip isumaKatigigunarpånga
s trunaa taimaisiortoKarnigsså kig-
lg’ParujugssuångitsoK.
gi^t ^aruPiP ilumorutdlugo OKauti-
Piss 3 aipa' tåssa agdlagtuivigssat
gin US^SssanflisPngitsumik agdlagtuivi-
maeKarsimanerånik, pivdlugo OKaru-
ata ig(^loKatigit aperssorneitartut
sarn SimUt at°rsimassait Kularnaitdli-
sq eKarsmaungmata pissusigssami-
nio ^eKU*ausinaussutuaK tåssåusassoK
dlu|^at atausiåkåt mingnågauv-
avdlat angnågausimasinaune-
vok taniåPa ingalangniarneKarsima-
suk atugliat sunerånik sapingisamik
jp PPa^ssumik påsiniaisimanikut, ta-
ssutUmaname ama kukussumik aki-
sar 1Sin^ssaP ilimanautå angnikitdli-
JPgssuarneKarsimavoK. tamåna
sutauvdlune skemat aperssuivig-
ip A G-me
aksssut
ssat 100-t anguvdlugit KupemeKaler-
simåput, tåssa atugausinaussut tama-
vingmik tainiarneKarsimanerånik na-
lussunut ingassaginarsivigdlune.
pissusigssamisorunarpoK ilångut-
dlugo tåisavdlugo aperssuivdlune på-
siniaissarneK nunane åssigingitsorpå-
lugssuarne tutsuviginartutut atugau-
simassoK, sordlo Danmarkime, Sveri-
gime USA-milo. åma OKarsinaugunar-
pugut periauseK tamåna Kalåtdlit-
nunånut ingassavingmik nalerKutoK,
tåssa påsissat erKortunerénik misig-
ssuiniarnigssaK aj ornångineruvdlunilo
atugaussartut avdlane atugaussartunit
åssigingisitanginerungmata. tåssa mi-
sigssuinerup tungavigisså isumang-
nauteKåsångilaK, måssa Narupimut
påsiuminaitsutut isumaKarfiginarsi-
naugaluardlune. Kaj Narupip aper-
ssuivdlune påsiniaisimaneK nåmagi-
nartutut issiginginguatsiarpå, taimai-
siungikåinile såriarfigssausinaussu-
tuaK avdla tåssauvoK inoKutigikutåt
nautsorssuteKartineKarnerat. tamåna-
le piukunauteKarpatdlångitsutut åma
Narupip issigisagunarpå.
atugaussut misigssorneKarneratigut
påsiniameKarsimassoK tåssauvoK ka-
låtdlit akigssarsiarissartagaisa atuga-
rissartagaisalo KanoK angnertutigine-
rat, sujulinilo taineKarérsutut periau-
siussartut pitsaussutut avdlanisaoK i-
ssigineKartartut atorneKarsimåput pi-
ssutsit pingåruteKarsinaussut tamaisa
sapingisamik mininavérsårdlugit.
tamatuma KanoK pissariaKartiginera
påsineK ajornångilaK Kalåtdlit-nunå-
ne Danmarkimilo inuniamerme atu-
garissat misigssorniardlugit periausiu-
ssugssatut Narupip sujunersdtigisså
misigssoråine.
Narupip takutitå, tåssa nalunaeKU-
tap akunermusiaK atordlugo niorKU-
tigssat åssigingitsut ilait KanoK ang-
nertutigissut pisiarineKarsinaunersut,
ajornaKuteKångivigsutut issikoKarpoK
statistikimigdle suliaKartut ajussåru-
tigissånik sarssakatauvatdlårdlune. i-
nuimiuko timiussamik KaKortuinar-
mik inuteKångitsut, periauserdlo tåu-
na tamatuma saniatigut inuniarnerme
akigssaiautit påsiuminaitsorujugssuit
ingmingnut sanigdliuniarneKarneråne
atusavdlugo tutsuviginauteKångilaK
sujugdliarssugpasigpatdlårdlunilo. pi-
ssariaKångilaK måne encartusavdlugo
periauseK sok ilipanauteKånginersoK,
taiginåsavarputdle det statistiske de-
partement isumaKarsiméngitsoK akit
migssingiuneKarnerat periautsitdlunit
avdlat atordlugit nunane taima éssi-
gingitsigissune mardlungne inuniar-
nerme akigssaiautaussartut ingming-
nut sanigdliuneKarsinaussut. suliag-
ssanut tamåkununga sungiussinikut
agdlåt tamåna isumangnaitsutut issi-
gisinåungingmåssuk tupingnångilaK
avdlat taimaisiornigssamut sapiserni-
arsimångingmata.
naggasiutdlugo ministeriep neriutigi-
ssamisut taiumavå „Nalunaerutine"
(nr. 7 — 1960) misigssuineK pivdlugo
agdlagaussut soKutigineKarnerat A/G-
me akioringnerup nagsatånik agdlisi-
måsassoK. nalungikaluarparput na-
ngånguarnane issornartorsiuinerit pe-
riausiusinaussunigdlo sujunersutit på-
siuminartut ivssusorssuångordlugit ta-
belertalersordlugitdlo atuagkianit a-
-tuåsavdlugit kaj umingnarneruj ugssu-
ssartut, soKutigingnigtunutdle erKai-
marKUgaluarparput kisitsisit statistik-
imut tungassut nangminerdlo KanoK
isoringningneK ingmingnut nåpertuti-
ngitarångata tamatigut imaitånging-
mat kisitsisingordlugit påsissutigssat
tåssauvdlutik kukussut. —
Svar på Kaj Narups artikel
Et svar fra ministeriet på Kaj Narups sidste forbruger-artikel
I Grønlandsposten nr. 6 bringes et
nyt indlæg af Kaj Narup om forbru-
gerundersøgelsen. Da man fra mini-
steriets side tidligere har kommente-
ret et indlæg fra Kaj Narup om dette
emne, vil vi på ny bede om plads for
nogle bemærkninger.
Det er ikke hensigten at ville pole-
misere med Kaj Narup, derimod vil
man gerne benytte lejligheden til end-
nu en gang at klargøre begreberne
vedrørende den forbrugsundersøgelse,
der blev gennemført i 1957, da dette
synes tiltrængt.
For at tage udgangspunktet i Kaj
Narups mangs spredte bemærkninger,
så har disse åbenbart til hensigt at
underbygge en kritik på to punkter.
Kaj Narup påstår således for det før-
ste, at forbrugsundersøgelsens delta-
gere ikke er fuldgyldige repræsentan-
ter for det grønlandske samfund og
for det andet, at spørgeskemaerne ik-
ke er besvaret korrekt.
For så vidt angår det første punkt
skal anføres, at forbrugsundersøgelsen
i Grønland blev forestået af Det sta-
tistiske Departement, der som bekendt
indsamler og bearbejder al officiel
statistik her i landet. Af praktiske
grunde blev undersøgelsen gennemført
i samarbejde med ministeriets stati-
stiske afdeling. Forbrugsundersøgelsen
i Grønland blev tilrettelagt af Depar-
tementet på samme måde som de for-
brugsundersøgelser, der er gennemført
i det øvrige Danmark, helt i overens-
stemmelse med de strenge krav, som
Det statistiske Departement ud fra
teoretisk-statistiske grundsætninger
stiller til en repræsentativ undersø-
gelse.
200 INTERVIEWS
Forbrugsundersøgelsen omfattede!
interviews med et repræsentativt ud-
snit af den grønlandske befolkning på
ca. 250 husstande. Heraf er offentlig-
gjort resultatet af ca. 200 interviews,i
idet oplysningerne fra de resterende!
50 husstande ikke kunne anvendes,
hvilket bl. a. kunne konstateres ved,
at oplysningerne om indkomst og for-
brug ikke stemte overens. Derimod
var der i store træk overensstemmel-
se mellem husstandenes udgifter og
indtægter ved de anvendte 200 inter-
views, og — hvad Kaj Narup tilsyne-
ladende overser — indtægterne hos
disse familier var nøje blevet kontrol-
leret gennem fremskaffelse af oplys-
ninger om indhandling, lønudbetaling,
understøttelse m. v. hos de forskellige
institutioner og arbejdsgivere. Denne
kontrol var den væsentligste årsag til,
at man anvendte perioden 1. april
1956 til 1. april 1957 som basisperiode,
idet indkomstoplysningerne herfra var
lettest tilgængelige. Man har i over-
ensstemmelse med de metoder, der
gælder for statistiske undersøgelser,
beregnet hvilken usikkerhed der er
ved at bygge på 200 interviews. Den-
ne usikkerhed er under kontrol, og
oplysningerne fra de 200 interviews er
fuldt akceptable til praktisk brug. —
Kaj Narup påstår, at forbrugsunder-
søgelsens oplysninger om folks for-
brug ikke svarer til, hvad man „noto-
risk" ved, der sælges i Grønland. Det
ses ikke, hvorledes Kaj Narup kan nå
til denne påstand, når man intet ved
om, hvor stor en del af det samlede
salg i Grønland (KGH, private butik-
ker og postordrekøb) der foregår til
den grønlandske befolkning, som io
forbrugsundersøgelsen vedrører. Det
er klart, at usikkerheden på oplysnin-
gerne bliver større, jo mindre grup-
per oplysningerne vedrører, således
f. eks. oplysningerne om erhvervenes
indkomster, men ikke desto mindre
ser det alligevel ud til, at Kaj Narup
når til stort set samme resultat som
forbrugsundersøgelsen ved bedøm-
melse af erhvervenes indkomster. —
Hvis man vil modbevise, at udsnittet
på de 200 husstande ikke er repræsen-
tativt for hele Grønland, kan dette
kun gøres ved at undersøge forholdene
for samtlige husstande i Grønland: —
Dette er Kaj Narup formentlig enig i,
vil være ret uønskeligt at gennem-
føre.
SPØRGESKEMA PÅ
100 SIDER
For så vidt angår Kaj Narups an-
den påstand om, at spørgeskemaerne
ikke er besvaret korrekt, bemærkes,
at da oplysningerne om det samlede
forbrug for de interviewede husstande
er kontrollabelt, kan ukorrektheden
kun bestå i, at forbruget for en vare
kan være overvurderet på bekostning
af forbruget af en anden vare. Dette
er søgt imødegået ved at spørge så de-
tailleret som muligt om forbrugets
sammensætning, hvorved sandsynlig-
heden for at få ukorrekte svar mind-
skes betydeligt, når man erindrer, at
de samlede udgifter kan kontrolleres.
Dette var grunden til, at spørgeske-
maet kom op på 100 sider, hvilket jo
lyder drabeligt, når man ikke betæn-
ker, at skemaet indeholdt en simpel
opremsning af alle forbrugsmulighe-
der, og at der naturligvis ikke skulle
udarbejdes en besvarelse på 100 sider.
Det bør måske tilføjes, at den an-
vendte metode — interviewmetoden
— er gennemprøvet og anerkendt i en
række lande, bl. a. Danmark, Sverige,
og USA. Det kan i øvrigt bemærkes,
at denne metode endog er bedre an-
vendelig i Grønland end mange andre
steder, bl. a. fordi kontrolmuligheder-
ne er større, og fordi forbruget i
Grønland er mindre differentieret. —
Grundlaget for undersøgelsen skulle
således være i orden, selv om det fo-
rekommer Kaj Narup for indviklet.
Kaj Narup er tilsyneladende utilfreds
med, at man har anvendt interview-
metoden, men alternativet hertil måt-
te have været at lade husstandene fø-
re regnskab, og dette er Kaj Narup
formentlig enig i, ikke ville være an-
befalelsesværdig!.
FRANSKBRØDSMETODEN
Man har ved forbrugsundersøgelsen
søgt at fremskaffe et materiale til be-
lysning af indkomst- og forbrugsfor-
holdene blandt den grønlandske be-
folkning og har — som det fremgår
af foranstående — ved denne undersø-
gelse gjort brug af almindelige aner-
kendte metoder, hvorved alle de for-
hold, der har betydning, kan tages i
betragtning. Hvor nødvendigt dette er
ses bedst af den fremgangsmåde til en
sammenligning af levevilkårene i
Grønland og Danmark, som Kaj Na-
rup foreslår.
Denne „franskbrødsmetode", hvor
Kaj Narup beregner, hvor meget af
forskellige varer der kan købes for en
timeløn, ser meget besnærende ud, og
er desværre altfor velkendt af stati-
stikere. Der er jo bare det, at men-
nesker ikke lever af franskbrød alene,
og at metoden er for enkel og for pri-
mitiv til at vise de meget komplice-
rede forhold, der må tages i betragt-
ning ved en leveomkostningssammen-
ligning. Man skal ikke her komme
ind på, hvorfor metoden ikke kan an-
vendes, men blot anføre, at som følge
af de store forskelle, der er mellem
Grønland og Danmark, har Det stati-
stiske Departement ikke ment hver-
ken på grundlag af prissammenlignin-
ger eller gennem andre metoder at
kunne foretage en sammenligning af
leveomkostningerne mellem de to om-
råder. Når således selv de statistisk
sagkyndige har måttet opgive, kan
man vel heller ikke vente, at andre på
forsvarlig vis kan foretage en sam-
menligning af leveomkostningerne i
Danmark og Grønland.
Ministeriet vil slutte med at udtryk-
ke håbet om, at de indlæg, der har
været om forbrugsundersøgelsen, har
skabt interesse for forbrugsundersø-
gelsen, hvorom der nærmere kan læ-
ses i „Beretninger vedrørende Grøn-
land" nr. 7, 1960, der netop er ud-
sendt. Det er måske knap så morsomt
at studere digre værker med oplys-
ninger i tabelform og nøgterne kom-
mentarer, som det er at læse bramfri
kritik med forslag til enkle og primi-
tive løsninger af problemerne. Men vi
beder interesserede huske på, at når
der er uoverensstemmelse mellem et
statistisk talmateriale og ens egen op-
fattelse af tingene, behøver det ikke
altid at være talmaterialet, der er for-
kert.
Glæd Dem
averi

kiksit aKitsut mamartut åmalo
Bisca biscuits mamardluartut su-
mililnit pineKarsinåuput.
Overalt kan De få de lækre, sprø-
de kiks og de velsmagende Bisca
biscuits.
AKTIESELSKABET
ENGELSK-DANSK BISCUITS FABRIK ^
danskit kftngikulnik pilersuissoK
Leverandør til det kgl. danske hof
En af de bedste modtagere, der nogensinde har oæret præsenteret på det danske marked
in \ vii ^ ki \( >
ELTRA’s musikgengivelse er så
fantastisk, at De føler Dem
placeret i selve koncertsalen.
med fuldkommen
symmetrisk
HI-FI STEREO
grammofon-
gengivelse

j “ Leveres i nød o£ teak
Ved effektiv udnyttelse af de erfaringer,
den vældige tekniske udvikling indenfor
TV fabrikationen har givet, er det lykke-
des at konstruere en radiomodtager af
meget høj kvalitet og med stort teknisk
udstyr til en særdeles rimelig pris. Air
King har alt det, den kritiske køber for-
langer i dag.
FM-delen er yderst følsom med 3-trins
MF forstærker, stor støjundertrykkelse
og Foster Seeley kvalitetsdetektor.
AM-delen er bygget for distancemodtag-
ning med 2-trins MF og kvalitetsdetektor
med katodefølger. Den har bølgeområder-
ne KB, SB, MB og LB med højantenne-
spoler. Desuden MB og LB med højføl-
som ferritretningsantenne.
STEREO-delen er udstyret med 2 kom-
plette highfidelity LF forstærkere hver
med 2-trins LF forstærkning, 12 watt ud-
gangspentoder og højttalere for fuldkom-
men symmetrisk stereogengivelse på
grammofon. Stereobalancen giver op til
100 pct. korrektion. Pick-up tilslutningen
er gjort brumfri med et særligt antibrum-
rør.
Gå ind til Deres ELTRA forhandler og oplev Air King med den
helt fantastiske STEREO gengivelse
Beskyt Dem —
Brug kun ABIS kondo-
mer.
[ hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Føres i „Handelen“s bu-
tikker.
Forlang blot 3 stk. af den
grønne med isbjørnen
Grønlands-
pakning
lin« tynde
uden reservoir
ingminul igdler-
sorniarit —
ABIS-ip pQjutai kistsa
atortåkit.
pdrtat tamarmik Kav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo
il itsersdtitaKarput.
handel ip niuvertarfine
pineKarsinåuput.
nåmagpOK onaruvit pi-
ngasunik uorsungnik na-
nortalingnik piniaraluar-
tutit.
11