Atuagagdliutit - 07.04.1961, Blaðsíða 16

essant for grønlandske skolebørn. Den
behandler nemlig de dagligdags ting i
vore dages Grønland. Tilmed er spro-
get så nemt, at ethvert normalt bega-
vet barn kan følge med. Både børnene
og jeg er vældig glade for den. Kunne
De ikke også lave en lærebog for 4. og
5. klasse, da De har tydelige evner i
den retning, hr. Schwærter?
Næst efter undervisningsplanen an-
ser jeg for det vigtigste at lave tids-
svarende lærebøger. Uden lærebøger
ingen undervisning. De mange lære-
bøger, som A-klassebørnene har brug
for, må nødvendigvis laves på grøn-
landsk af grønlændere, da disse børn
anses for at være svagere i sproget
dansk. Slut med det oversætteri for
os grønlandske lærere. Vi har ikke tid!
Er danskundervisningen det eneste
saliggørende!
I dag er de større skoler i Grønland
delt i A og B linier. Man mangler også
i højeste grad C-linien. Børn, der går
i B-linien, er dygtigere til sproget
dansk. De kan nogenlunde følge med i
undervisningen i alle fag på dansk.
Derfor får de de bedst uddannede lære-
re (er ikke ensbetydende med de bedste
pædagoger!) nemlig de udsendte dan-
ske lærere. Det er en almindelig ud-
bredt opfattelse blandt disse, at alle
grønlændere, der kan tale dansk, er
bedre begavede end de andre. Sikke
noget vås! Som bekendt er der to be-
gavelser i verden, den sproglige og den
matematiske. Jeg snobber for den sid-
ste. Jeg har mødt nogle af de bedst
begavede grønlændere, som taler dår-
ligt dansk. I efterskolen hører de bedst
begavede ikke til de bedste i sproget
dansk. Altså er det klart, at man ikke
kan bruge sprogkundskaberne til at
måle et barns intelligens. Det kan jo
godt være, at barnet ikke kan gøre
for, at det har haft dårlige lærere i
underklassen. Tænk, hvis vi grønlæn-
dere bedømmer udsendte danskere ef-
ter deres evne til at lære grønlandsk?
Hvor mange af dem kan vi så kalde
normaltbegavede?
Se så hvad der sker i den grønland-
ske skole i dag. I dag uddanner man
den kommende generations ledere i B-
klasserne. Optagelsen til de eftertrag-
tede klasser bestemmes hovedsageligt
af børnenes danskkundskaber, fordi
undervisningen som allerede nævnt
udelukkende foregår på dansk i disse
klasser. På den måde bliver dansklæ-
reren, som ofte ikke kan forstå bar-
nets sprog, hovedbestemmende for
barnets fremtid, idet de bedst dansk-
orienterede børn i reglen optages til
videre uddannelse. Da de fleste danske
lærere kun opholder sig i to år i Grøn-
land, er det rent ud sagt uansvarligt at
give dem denne bestemmelsesret.
Mange af A-klassebørnene kommer
fra et jævnt og fattigt milieu, hvor
man aldrig hører et dansk ord uden
for skoletiden. Mange af dem bor på
udstederne og har ingen mulighed for
at lære dansk. Med rædsel tænker jeg
på, at jeg engang har været et ud-
stedsbarn. Hvis jeg havde været barn
i dag, så havde jeg ingen chance for
at hævde mig mod byskolebørnene, og
jeg betragter ikke mig selv som rin-
gere end de fleste grønlændere.
Befolkningsgrupperne skilles
Er A-klassebørnenes undervisning
så dårlig i dag? Ja, den er rystende.
Mange kateketers undervisning er så
uregelmæssig og dårlig, at det mange
gange er skadeligt for en klasses disci-
plin. Hvad er så skyld i det? De
mangler en ordentlig undervisnings-
plan og ordentlige lærebøger i deres
undervisning. I dag mangler vi mange
veluddannede grønlandske lærere. Al-
ligevel har man ti års reglen. Når jeg
har haft 6 års kateketuddannelse i
Godthåb og 5 års seminarieuddannelse
i Danmark, skulle jeg mene at have
bedre kvalifikationer til undervisnin-
gen i Grønland end en nyudklækket
dansk seminarist. Man må hurtigst
muligt afskaffe ti års reglen og lade
alle de allerede færdige grønlandske
lærere komme herop. Vi mangler dem
overalt. Mange af dem må overtage
A-klasseundervisningen for kateketer-
ne, fordi disse børn skal bestride
Grønlands vigtigste erhverv fiskeriet,
når de engang kommer ud af skolen.
Vi har ikke råd til at ødsle med ung-
dommen. Der er nemlig fare for en
adskillelse mellem de to befolknings-
grupper (A og B-elever), når de forla-
der skolen. Måske vil disse opvoksen-
de unge mennesker altid være misun-
delige på B-klasseeleverne — vil ikke
samarbejde med dem o. s. v. — lige-
som vi grønlændere, som har haft ud-
dannelse i Danmark, tit mødes af be-
folkningen med mistro og uvilje. Man-
ge af de svagere af os reducerer os
selv til ingenting for at forsvinde i
mængden. Den kæreste beskæftigelse
er oversættelse af mange værdiløse
ting!
Oversættelsers værdi
Hvornår har en oversættelse værdi?
Når den har et aktuelt og belærende
indhold for grønlænderne. Mads Lide-
gaards fremragende foredrag om sam-
fundet og dets problemer, glimrende
og intelligent oversat af Jørgen Chem-
nitz, er en af de få. Man kan nok
mærke, at de er alvorligt tæn-
kende mennesker, der kommer i lag
med noget væsentligt, noget vigtigt for
vore dages Grønland.
Snobberiet for B-børnene
Oversættelsen fra dansk til grøn-
landsk har i øvrigt en anden ulempe.
På grund af de to sprogs forskellighe-
der er det mange gange umuligt at
oversætte fra dansk til grønlandsk. Vi
mangler jo en hel masse gloser til det
mere varierede og ordrige danske
sprog. Mange abstrakte begreber ken-
des ikke på grønlandsk. Man kan slip-
pe godt fra lette romaner som „Greven
af Monte Christo". Men hvis du læser
John Steinbeck eller Sigurd Hoel
oversat til grønlandsk, så vil det hver-
ken være Steinbeck eller Hoel, du læ-
ser. Sprogskønheden, nuanceringerne
og humoren vil forsvinde. Tilbage bli-
ver en klodset efterligning af de to.
Man skal helst læse dem på dansk. Så
er oplevelsen dobbelt så stor.
I dag snobber både lærerne og for-
ældrene for B-klassebørn. A-klasse-
børnene forsømmes. Dette er farligt
for udviklingen af erhvervet fiskeri.
De kommende fiskere må ikke have
den fejlagtige opfattelse, at de ikke
duer til andet end til fiskeri. Der må
være forbindelse mellem herværende
grønlændere og de studerende i Dan-
mark. Så bliver samarbejdet mere
frugtbart mellem de to befolknings-
grupper. Det må vi lærere sørge for
allerede i skolen. Men vi mangler som
allerede nævnt veluddannede grøn-
landske lærere. Derfor må ti års reg-
len væk!
Drøftelse af problemer eller
arbejdsro!
Kender I den historie om en lærer,
der råber til de larmende børn: Må
jeg så få arbejdsro! og bagefter falder
i søvn på katederet? Det samme sker
i vore dage her på Grønland. Er det
grønlændernes umådelige tillid til
danskerne, der er skyld i det? For mig
synes det, som om man ikke rigtig
vidste, hvad der er rigtigt, og hvad
der er forkert. Den nuværende skole-
situation er et typisk eksempel på et
sådant manglende overblik over si-
tuationen. Man kan heller ikke tillæg-
ge den højtbesungne skolemand Garn
guddommelige og ufejlbarlige egen-
skaber. Det er ikke hans skyld, men
hans soldater, de lærere, som ikke bor
i Godthåb. For Godthåb-lærerne, i
hvert fald de grønlandske lærere, er så
optaget af oversættelser til radioen, at
de er temmelig blinde for det væsent-
lige i deres gerning. I øvrigt mener
jeg, at det er i sin orden, at Garn blev
minister. Bedre minister over Grøn-
land kan vil ikke få i dag. Det må Pa-
via Mogensen og Marius Abeisen se i
øjnene.
I dag vrimler det med problemer. De
skal drøftes, og de skal drøftes ind-
gående og offentligt. For de menige
grønlændere må ruskes op af søvn. De
må se i øjnene, at selv de „store dan-
skere" kan tage fejl, fordi de ikke kan
forstå grønlandsk. Og ministeriet må
lytte til en hvilken som helst grønlæn-
der, der har noget at kritisere over
dets fremgangsmåde. Man kan ikke
flytte Danmark til Grønland. Man kan
heller ikke pludselig springe fremad;
thi hvad hjælper det at give 3. klasse-
børn bøger, der er beregnet til 5. klas-
ser. Enhver lærer ved, at det ikke kan
lade sig gøre. Vi grønlændere skal væ-
re kritikere mod ministeriet, fordi vi
alene kender, hvad vi trænger til. I
visse byer er erhvervet fiskeri så langt
tilbage, at man chokeres. Grunden:
udygtige ledere og arbejdsro! Overalt
hersker der ligegylighed, uvidenhed og
udygtighed. Mange lokale aviser
mangler stof, selv om byerne er fulde
af problemer. Radioen udsender lige-
gyldige oversættelser og utrolig mange
godnathistorier til grønlænderne. Man-
ge steder er interessen for den grøn-
landske kultur voksende, „de gamle
numre af Atuagagdliutit" og lignen-
de. Det er tydeligt, at det er en reak-
tion mod den planløse, halvvejsbevid-
ste „danskenisering". Man må vide
nøjagtigt, hvad man vil i de forskellige
institutioner. Man må lave klare pla-
ner, og man må have overblik for at
være klar til næste skridt i udviklin-
gen. Dette kan kun lade sig gøre, hvis
vi grønlændere hjælper med i stedet
for at være tilskuere. Vi må være
klar over, at de mange millioner kro-
ner, som bruges til opbygningen af
Grønland, tages fra alle danskere, som
mange gange ikke engang interesserer
sig for os. For selvrespektens skyld
må vi hurtigst muligt lære at klare os
selv. Det kan vi gøre ved at hjælpe
frierhververe, fiskere. For vi mangler
ikke fisk på Grønland!
De studerende grønlændere
Der er stor og alvorlig lærermangel
i Grønland. Mange steder indsætter
man ganske unge danske lærere, som
ikke har noget kendskab til grønland-
ske forhold, som skoleledere på større
udsteder, fordi man ikke har andre til
det. De har hverken klare retnings-
linier eller gode lærebøger. Efter to års
ophold rejser de hjem uden at have
udrettet ret meget men med penge-
pungen i orden. Så har de fået nok
af Grønland. Andre betages af den
vanskelige opgave og bliver her. Kom
hjem, I kammerater i Danmark! Vi
mangler jer her. Pas på, I ikke får et
chok, når I kommer tilbage. Vi er ikke
gået ret meget fremad 'i de år, der er
gået, siden I rejste. Jeg ved, at I tæn-
ker meget på Grønland. I er fulde af
kræfter og begejstring for arbejdet.
Foran jer ligger umådelige vanskelig"
heder i form af ligegyldighed, uviden-
hed og fattigdom. Rust jer til jeres
fremtidige arbejde ved at træne jeres
hjerner i at tænke klart. Danskkund-
skaber er underordnet. Bevis, at I er
dygtigere end andre ved at arbejde
hårdt og godt. Lad være med at tænke
på, at de gamle er dygtigere end jer>
fordi de er gamle. I skal ikke inter-
esserere jer for meget for politik. Der
er allerede for mange politiske kande-
støbere på Grønland. Koncentrer jer
om jeres skolearbejde. Det er jer, der
skal være ansvarlige for udviklinger1
her, fordi I er udvalgt til videre ud-
dannelse i Danmark som den dygtigste
del af ungdommen. Denne opmærk-
somhed forpligter. Lad være med at
miste modet, hver gang I møder van-
skeligheder. Husk, at vanskeligheder
er til for at overvindes! Aldrig i Grøn-
lands historie har ungdommen haft så
store chancer for at hævde sig. Derfor
kom hjem og arbejd!
Apolloran Mogensen, Julianehåb
PETERSEN, MØLLER & HOPPE
EDSVORNE SKIBSMÆGLERE
Etableret 1797
Indehavere: P. Fabricius & J. Lemkow
Bredgade 34, Kobenhavn K.
Befragtning . Klarering angatdlassineK pajugtuinerdlo
Generalagenter for Hamburg-Amerika Linie
RADIOKUT autdlakåtitagssat
avdléngortitsissoKarsinéusagunarpoK
aulajangersimassumik autdlakåti-
neKartartut, uvdluinarne: nal. 7,30:
bibelimit atuaineK; imalunit uvdlor-
mut ernarsautigissagssat, 7,40: sila,
7,45: OKalugtartorneK, 8,15: autdla-
kåtitagssat, 10,00—11,00 åma 13,30,
radiokut atuartitsineK — pingasu-
ngorneK arfiningornerdlo pinagit,
12,00—13,00 OKalugtartorneK, 12,30—
12,45: radioavisit, 17,30: nerinerup
nalåne nipilerssugkat, 18,15: sila,
angatdlatit autdlakåtitagssatdlo,
18,40: radioavise kalåtdlisut, 19,00:
radioavise Kavdlunåtut, 19,15: so-
Kutiginartut.
sapåme aprilip 16-iéne
8,30 OKalugtartorneK.
9,25 sila autdlakåtitagssatdlo.
12,00—13,30 OKalugtartorneK.
14,00 kalåtdlisut nålaglarneK.
OKalQssissoK: John Petrussen.
15.30 tusarnårlltsineK.
nipilerssortartut erinarssortartutdlo dan-
skit avdlamiutdlo
radiounderholdningsorkestret,
sujulerss. Grete Kolbe.
18,00 tuluit okausinik lliniartitsineK.
18,20 mérartavtinut (k)
Gudrun Chemnitz.
18,40 mérartavtinut (k)
Rigmor Bornemann.
19,00 radioavise.
19.30 sila angatdlatit autdlakåtitagssatdlo.
19.35 kigsautigissat.
21.35 sussagssarinerpåka? (k)
Jens Simonsen.
21,45 Kavdlunåtut tusarnågagssiaK.
KangarssuaK taigdliortup arnap grikeriu-
ssup Sapfop OKalugtuarineKarnera.
22.10 perdllmdrdluinaleraluarneK (k).
Marie Kristensen Xluliarmio 1925-me Sco-
resbysund nunaKarffngorKårmat misigi-
ssaminik OKalugpalårtOK.
22,35—23,00 autdlakåtitagssat Kilanårtåtigssa-
merne.
afausingornerme aprilip 17-iane
19,30 kalåtdlit OKausinik iliniartitsineK.
19.50 aperKutit inuiaKatigissutsimut tunga-
ssut. (k ama k)
årKigssuissoK Jørgen Hertling.
20,15 kalåtdlisut atuvfåssineK.
„nakorsaK ilisitsut akornåne".
amerikamiup nakorsap Thomas Dooleyp
tOKorKåmersup Asiap kujatåne kangiane
sulinerssuanik.
Uvdl. Kristiansen.
20.35 norgemiut suputaussartartut.
Kirsten åma Henry Ingebretsen.
20.50 atuagkat kalåtdlisåt nutåt (k)
21.10 Kavdlunåtut tusarnågagssiaK.
Christoffer Columbusip OKalugtuarine-
Karnera.
agdl. Harald Mørdrup.
sungiusaissoK Else Kornerup.
22,10—23,00 tusarnårtitsineK.
mardlungornerme aprilip 18-iåne
19,30 nangminerssulerdlåt sujunigssame
(k åma k)
nunat kinguarsimanerussut OKalugtuari-
neKarnerånut naggasiut.
Mads Lidegaard.
kalåtdlisungortitsissoK Jørgen Chemnitz.
20.15 Edvard Griegip eriniå.
Sonate nr. 1 agiagagssiaK noKartiligssu-
gagssiardlo.
Henry Holst åma Esther Vagning.
20.40 imap nalunartuisa angnerssåt (k)
umiarsstip „Marie Celeste“p KanoK pisi-
manera.
agdl. Knud E. Andersen.
kalåtdlisungortitsissoK Jens Poulsen.
21,00 Hallo Nordcanada! (k)
Canadame nagguveKatinut autdlakåtitsi-
neK.
21.15 Kingnainit (Cape Dorset) tusagagssat
(k)
Magdalene Pedersen.
21.30 Afrika nutåK (k)
Jørgen E. Petersenip atuagkiå maligdlugo
agdl. Finn Bidstrup avdlatdlo.
22,00 kavdlunåt ajoKersuiartortitseKatigig-
suisa sulinerat. (k)
agdl. baronesse Schaffalitzsky de Mucka-
dell. kalåtdlisungortitsissoK MåliåraK Ve-
bæk.
22,30—23,00 Leroy Andersonip eriniai.
Radiounderholdningsorkestret
sujulerss. Kai Mortensen.
pingasungornerme aprilip 19-iåne
19.30 danskit OKausinik iliniartitsineK.
19.50 kigsautigissat.
20.50 Kavdlunåtut atuvfåssineK.
Karen Blixen: Den afrikanske farm.
(naggatå).
atuaiss. Else Lidegaard.
21,15 piliniartarneK (k)
issigtormiut ilerKutOKarssuat ajungivig-
SOK.
tusagagss. Hans Hansen.
21.50 imap nalunartuisa angnerssåt (k)
umiarssOp „Marie Celeste“p KanoK pisi-
manera.
agdl. Knud E. Andersen.
22,05 jazzllerissut (K+k)
SrKigss. Hemming Hartmann Petersen,
kalåtdl. Isak Heilmann.
22.30 Danmarkime kommunérKat ilåt.
(K+k)
Palle Brandt 3ma Kr. Lynge.
23,00—24,00 autdlakåtitagssat agdlagtinerat.
sisamångornerme aprilip 20-åne
8,20 autdlakåtitagssat agdlagtinerat.
16.30 niviarslarKanut nukagpiarKanutdlo (k)
Ulrik Rosing!
19.30 restance — OKauseK tåuna sunauna?
(k)
tak. dansk-grønlandsk ordbog,
tusagagss. Frederik Nielsen,
sulexatauss. Rasmus Berthelsen.
20,00 Algier — (k)
inuiait isumaKatigingitsut nunåt.
Erik Erngaard.
20,35 itsåkajånik KitigiarssorneK.
21,00 danskit Kalåtdllt-nunåne aulisaxatau-
jumåput (K+k)
Palle Brandt ama Kr. Lynge.
21,25 agiarssuok noKartiligdlo.
Ludwig van Beethoven: Sonate i c-dur,
opus 102 nr. 1.
Henri Honegger (agiarssuarmik),
Esther Vagning (noKartilingmik).
21.40 tamalåt (k)
Ole Brandt OKalugtuarujortOK.
22,10 atuagkat Kavdlunåtut. (k)
Franz Berliner.
22.30 Kutdiiup ikumarnane — (k)
erinat allanaitsut OKalugtuaminertagdlit.
Hans Hansen.
fafdlimångornerme aprilip 21-ane
19.30 kavfisorussåjutigalugo (k)
Charlotte åma Pele Holm oxalugtuartut.
20,00 erinaK inugtålo (k)
Hemming Hartmann Petersen.
20.20 Sovjetip avssiaKussuane ikersilålerå
(k)
danskinut takornarianut sujugdlernut
ilaunerme misigissat.
agdl. journalist Robert Eddy.
kalåtdlisungortitsissoK Jørgen Egede.
20.50 nunat audlat nålagkersugaunerånik (k)
Claus Bornemann.
21.10 fugaen — (k)
ntpilerssugkanut påsiniutigssat.
Jørgen Hertling.
21.30 eskimåne nulianik taortlgigtarneK (k)
stud. mag. Bent Jensen.
21.50 Salli Ferri erlnarssortOK.
22,00—23,00 inatsissartunit (K+k)
arfimngornerme aprilip 22-åne
16.30 niviar siar Kanut nukagpiarKanutdlo (k)
1. agdlagarsiat.
Astri Helgesen.
2. alikutagssiat.
Franz Berliner.
19.30 inåsugtorsiutit (k)
årKigss. H. C. Petersen.
20,00 William Clauson (k)
OKalugtartup ndtainut fmiussinerme mi-
sigissat.
Hemming Hartmann Petersen.
20,25 kalåtdlisut tusarnågagssiaK.
„Kaine Abelilo".
agdl. Helge Rode.
nugt. Uvdl. Kristiansen.
peKataussut Kristian Egede, Frederik Pe-
tersen, Juliane Lynge,
sungiusaiss. Uvdl. Kristiansen.
20.50 zigøjnerit erinautait.
21,00 George Brassens (k)
erinarssortartOK franskiussoK.
OKalugtuartOK Ib Wiedemann.
21.40 alikusersoratdlarta. (k)
sujulerss. Knud Hertling.
22,00—24,00 KitigiarssorneK.
sapåme aprilip 23-ane
8,30 OKalugtartorneK.
9,25 stla autdlakåtitagssatdlo.
12,00—13,30 OKalugtartorneK.
14,00 kalåtdlisut nålaglarneK
autdlakåtitsivingmit.
OKalQssissoK Lars Møller, ManitsoK.
15.30 tusarnårtitsineK.
Aarhus By-orkester, sujulerss. Per Dreier
siiputaussartartOK Lars Bjarne.
18,00 tuluit OKausinik iliniartitsineK.
18.20 mérartavtinut (k)
Thale Berglund.
18.40 mérartavtinut (K)
„Legestue". Sonja Rasmussen.
19,00 radioavise.
19.30 sila angatdlatit autdlakåtitagssatdlo.
19.35 kigsautigissat.
21.35 ilaKUtarit Jensenlkut (k)
ilakutarlt danskiussut uvdluinarne
infinerånik tusarnågagssiaK Olaf Becker-
irriit.
22.10 Blåregn (k)
Sophus Miehaelisip Japanimit taigdliå.
atuaissok Poul Thomsen.
22,30—23,00 autdlakåtitagssat Kilanårtåtig-
ssamerne.
afausingornerme aprilip 24-åne
19.50 nunat avdlat nålagkersugaunerånik (k)
agdl. Claus Bornemann.
kalåtdlisungortitsissoK Jørgen Fleischer.
20,15 Kavdlunåtut atuvfåssineK.
„Tusind og een nat“ime OKalugtuat ilåt
„Kong Mahmud og kagebageren",
atuaiss. Aase Ziegler.
20,30 savalingmiormiut „Havnar Sang-
felag" erinarssortut.
sujulerss. Hans Jacob Højgaard.
21,00 kalåtdlisut atuvfåssineK.
„nakorsaK ilisitsut akornåne".
amerikamiup nakorsap tOKorKåmersup
Thomas Dooleyp Asiap kujatåne kangia-
ne sulinerssuanik. —
atuagkiai katerssordlugit atuaissoK Uvdl.
Kristiansen.
21,20 Kalåtdlit-nunåta tingmiainik nungut-
sailiulncK (K+k)
OKaloKatigineKartoK dr. phil. Finn Salo-
monsen.
Helge Christensen åma Kr. Lynge.
21,45 Kalåtdlit-nunåne peKatigigfeKarneK
(k)
H. C. Petersen.
(ukioK måna naggataugatdlartOK).
22,05—23,00 tusarnårtitsineK.
mardlungornerme aprilip 25-åne
19.30 Kuianartut ilung er sor nar tutdlo (k)
Elias Lauf.
19,55 tusarnårtitsineK.
Radiounderholdningsorkestret,
sujulerss. Grete Kolbe.
20.30 Indiap piorsainermine ilung er sor ner a
Jørgen Vedel Petersen. (k)
21,00 Hallo Nordcanada! (k)
Canadame nagguveKatinut autdlakåtitsi-
neK ukioK måna naggataugatdlartOK.
21,15 nipilerssoKatigigssuit nipilerssåtaitdlo
(K + k)
nipilerssugagssanik årKigssQssissup pi-
ngåruteKarnera.
Hemming Hartmann Petersen,
kalåtdlis. Isak Heilmann.
21,50 inersimassunut atuartitsineK (k)
17. nunarput. — Nunap-isua erKålo.
H. C. Petersen åma Hans Hansen.
22,30—23,00 Danmarkime Imungmik niornu-
tigssiorfit nutåliaunerssåt (K + k)
tusagagssiuissut Palle Brandt åma
Kr. Lynge.
pingasungornerme aprilip 26-åne
19,30 danskit OKausinik iliniartitsineK.
19.50 kigsautigissat.
20.50 Nåp kangerdluane nunat taigåtåinit
erKartugagssamernit (k)
agdl. Hans Nielsen, K’årnoK.
21,20 suputaussaK gitarilo.
Peter Lundblad åma Frederik Petersen
alikusersuissut.
21,35 Slesvig plvdlugo sorssugtarnerit (k)
tusagagssiuissut Palle Lauring åma An-
ders Dahlerup.
22,10 operamik autdlakåtitslneK (K+k)
årKigss. Christian Lytthans.
23,00—24,00 autdlakåtitagssat agdlagtinerat.
sisamångornerme aprilip 27-åne
16.30 niviarslarKanut nukagpiarKanutdlo (k)
1. piniariartarneK. OKal. Salomon Winding
2. pingasulissat alikusersuissut påtagtOK
Hemming Hartmann Petersen
3. tamalåt. Isak Heilmann.
19.30 kalåtdlit atissait sanålugaitdlo (k)
katerssugausiviup martsime sarKumersit-
sineranit tusagagssiaK.
Hans Hansen.
20,00 tusarnårtitsineK
Tjaikovskyp Paganinivdlo eriniåinik.
Maurice Gendron (agiarssuarmik)
Erling Helmer Petersen (noKartilingmik)
20,15 påseKatigigslnauvugut? (k)
timip tarnivdlo sunéKatigigtarnerånik
Knud Binzer.
20,40 silarssuarme igdloKarfit pisoKauner-
ssånut tikerårneK (k)
agdl. Knud Riisgaard.
kalåtdlis. Jens Poulsen.
21,00 silarssuarme IgdloKarfit angnerssåt (k)
tåssauvordlo New York!
redaktør Sven Tito Achen.
21,20 OKautsinik erinanigdlo New Yorkiler‘
ssårneK (k)
Knud Wissum.
21,45 timerssornermit (k+K)
årKigss. Uvdl. Kristiansen.
22,15—23,00 erinat alikutagssiat.
nipilerssortut Kai Mortensenfkut
Børge Nordlundikutdlo.
tafdlimångornerme aprilip 28-åne
(tugsiarfigssuarme)
8,30 OKalugtartorneK.
9,25 sila autdlakåtitagssatdlo.
12,00—13,30 OKalugtartorneK.
14,00 kalåtdlisut nålaglarneK.
OKalQssissoK John Petrussen.
18,00 OKalugtartorneK.
19,00 radioavise.
19.30 sila angatdlatit autdlakåtitagssatdlo -
19,40 kavfisorussåjutigalugo (k)
OKalugtuartOK Ole Brandt.
20,10 tOKO KaKortumik atissalik. (K+k)
nakorsauneK Krebs Lange OKalugtuartOK
pujortarnerup kræfteKalersitsissarnera-
nik. OKalugtaussoK Uvdl. Kristiansen.
(NGp katerssortarfiane imiussaK).
20,35 Johan Sebastian Bachip eriniå:
„Singet dem Herren ein neues Lied".
„NålagaK tugsiarfigisiuk erlniugkamik
nutåmik".
20,55 atuagkat kalåtdlisut nutåt (k)
21,15—23,00 Kavdlunåtut tusarnågagssiaK:
„Hvide mennesker".
suliaringnigtOK Einer Piesner.
sungiusaiss. Johannes Marott.
arfimngornerme aprilip 29-åne
16.30 niviarslarKanut nukagpiarKanutdlo (*'
Bo Christensen alikusersulsaoK. .*
19.30 Atuagagdliutit or Kat Kuperarpavut (K*
Fr. Nielsen.
19,50 erinanik nalorssitsårineK (k)
sujulerss. Knud Hertling.
20,15 nipilerssoriat (k)
issigingnårtitsissut amerikamérsoK
„The Music Man".
Knud Wissum.
21,00 arfiningornerslorneK (k)
radiohusip inerssuane erinarssortut nip1-
lerssortutdlo.
sujulerss. Hans Hansen.
22,00—24,00 KitigiarssorneK.
16