Atuagagdliutit - 07.04.1961, Qupperneq 14

Kalåtdlit-nunane 1960-61-
ime aulisarnermik misilineK
——---—----————-— --------
tamatumunga atatitdlugo pujortulerarssuit sisangmit sanåt
mardluk Kalåtdlit-nunåta landsrådiata aussame 1960-ime auli-
sarnermik misilinigssamut åtartorniardlugit akuerssissutigissait
pivdlugit navsuiautit
1960-ime Kalåtdlit-nunane aulisar-
nermik misiligtainerme atorneKarsi-
måput pujortulerarssuit misigssutit
„Sujumut“ åma „Immanuel" ukiup
autdlartinerane Nanortagdlip erKåni-
tineKarsimassut ukiup ingerdlanerane
ningitagarssortineKarsimavdlutik. —
åmåtaoK „Sujumut" rejeicarfingnik
nutånik Agdluitsup kangerdluata på-
tungåne navssårineKartunik ugtortai-
simavoK.
navsuiautit tåuko autdlarniutéuput
direktør Hans C. Christiansenip nav-
suiautåta ingmikortuanut aulisarner-
mik misiligtaineK pivdlugo. nalunae-
rut direktørip Københavnime aulisar-
neK pivdlugo atautsirmnerme sarKU-
miussarå.
direktør Christiansen nangig-
poK OKardlunilo, angatdlatit tåuko
mardluk aprilime Tasermiut kanger-
dluåne misilivdlutik bundgarninik
ivertitsisimassut misilineratdlo agsut
neriunarsimavdlune. misilinerme —
angussarineKarput sårugdlit suliarine-
Karsimassut 100 tonsit migssåine Ta-
siussamut Nanortalingmutdlo nunigu-
neKarsimassut.
junime angatdlatit Diskobugtime
nangiput KérKanut ningitagkersordlu-
tik rejenigdlo kilisaivdlutik. suliaK
tamåna „Immanuel“imit nangineKar-
poK oktoberip KerKa tikitdlugo tauva-
lo tamatuma kingorna angatdlat tauna
Sisimiune amutitdlune tåssanilo ukiv-
dlune. 1961-ime majime atorKingneKa-
lisangatineKarpoK.
julip nålernerane „Sujumut" Au-
siangnit Påmiunut autdlarpoK, På-
miunitdlo atortineKalerdlune dr phil.
Poul M. Hansenip Davisstrædet-ime
ikånerne misigssuinerinut.
augustime „Sujumut" Narssamut
uterpoK Simiutavdlo erKåne ningita-
garssortineKalerdlune. kujåmut nangi-
poK tamåne sårugdleKardluartoK Ké-
raKardluartordlo påsineKardlune.
ukiOK måna januarip autdlartisima-
nerane Påmiunut pisineicarpoK marts-
ivdlo nålernerane Nanortalingmukar-
tugssauvoK Tasermiune bundgarninik
misilineK nangenrisavdlugo. aussaler-
nerane „Sujumut" Diskop erKånukar-
tugssauvoK „Immanuel" peKatigalugo
KéraKarfingnik misigssuiartordlune,
taimaisiortoKåsaordle aitsåt Nanortag-
dlip-erKåne misigssuiniarneK sikor-
ssuit ajornarsisisagpåssuk.
pilerssårutigineKarpoK junime Iluli-
ssat avatåne avangnånilo rejenarfit
„Immanuel“-ip misigssusagai rejeKar-
fit tåuko KanoK rejenartiginerat påsi-
niardlugo kalåtdlit aulisartuisa tunissi-
ssarumåmigssåt pivdlugo. suliagssat
tåuko inerpata „Immanuel" Manitsup
ama Nup ernåinut kapisilingnik mi-
sigssuisineKåsaoK kingornalo K’aKor-
tup Nanortagdlivdlo erKåine misig-
ssuisavdlune. Nanortalingme „Suju-
mut" atorneKartugssåusaoK Kalåtdlit-
nunane aulisarnermik misigssuiner-
nut.
pujortulérarssuit sisait mardluk
direktør Hans C. Christiansen nav-
suiaivOK misigssuinermik sulinermut
atatitdlugo 1960-ime landsrådip aula-
jangernera nåpertordlugo pujortulé-
rarssuit sisait mardluk danskit pé Ka-
låtdlit-nunåta imartaine aulisarner-
mik misilisiniardlugit åtartorneKåsa-
ssut påsiniardlugo såkutit nutåt pissa-
nik, pingårtumik sårugdlingnik, amer-
dlisitsisinaunersut åtartornigssaK niu-
vernerup isumagissagssarilersimavå
taimåtaoK pilersorneKarnigssåt.
tamatumunga tungatitdlugo direk-
tøre OKarpoK:
— perKautåne landsrådip isumå u-
naugaluarpoK pujortulérarssuit ukioic
ilivitsoK Kalåtdlit-nunane atorneKå-
sassut silap pissusine åssigingifsune
angatdlatit taimatut atorsinåussusiat
påsiniardlugo. taimåtaoK isumaliutau-
simavoK pujortulérarssuit ningitagar-
ssornigssamut atortulersorneKåsassut
amorutinigdlo (sneiler), måne niuver-
nerme pujortulérarssuamik sisangnik
pigingnigtut amerdlasut atåssuteKar-
figéravtigik tåuko oKaloKatigerérneri-
sigut ilåtigut isumarput avdlångortisi-
mavarput, landsrådip autdlartitå Ka-
låtdlit-nunånilo aulisarnikut inussu-
tigssarsiornerme samarbejdsudvalgip
sujuligtaissua OKaloKatigerérdlugo i-
mailiorsimavugut silatusårnerusagu-
nartoK misigssuinerme pujortulérar-
ssuit atorneKarnerat imailivdlugo ang-
nikitdliniardlugo ikerinarsiortunik ki-
lisautinik misilisiniardlugit angnikine-
russumigdlo natersiordlune kilisainer-
mik misilisiniardlugit misiligainerit-
dlo tåuko sivikitdliniardlugit Kåuma-
tinut 4—5-nut aprilime majimilunit
autdlartititdlugit septemberip migsså-
nut, taimåitordle misiligtainerat aut-
dlarKautåtungåne nåmaginartineKå-
sagpat ukiup ingerdlanerane misilig-
tainerit nangineKarsinaujumårput.
pujortulérarssuit sulisineKarnigssåt
pivdlugo udvalgip tungånit ilalerne-
KarsinausorinångilaK pujortulérar-
ssuame inugtaussut ningitagkanik
amorutinigdlo aulisartineKarnigssåt,
tamatumungalo pissutauvoK piniutinik
tamåkuninga pujortulérarssuit piler-
kop kogende vand gi-
ver en herlig bouillon. Brug
Vitamon som kraft til suppe,
sauce og sky. Bland pulveret i
raspen til f. eks. fiskefilet og
koteletter — og i kogevandet
til ris eller pølser — det giver
en pikant smag.
someKamigssåt — pingårtumik ningi-
tagkanik. taimaisiortoKåsagpatdlo
angutit arfinilingnik iniliortariaKartu-
nik ilåsavdlutik — ima agtigissumik
aningaussartutaussugssaungmat ni-
ngltagkersorneK ingminut akilersi-
nåungivisavdlune. kalåtdlit aulisartut
Kangale ningitagkersutdlarKigsung-
mata tamatuma tungåtigut iluanutig-
ssanik nutånik angussaKarnigssaK ili-
magisimångilarput. soruname pujor-
tulérarssuit amorutinik nåmagtunik
pilersinauvavut uvdlune kilisaiviusi-
nåungitsune tamåko atorneKarsinåu-
sangmata.
direktøre isumaKarpoK ikerinarsior-
tut kilisautit atordlugit aulisarnermik
misilinigssamut nangåsårissoKartarsi-
massoK pissutigalugo nunane avdlane
ikerinarsiutinik kilisaivdlune sårug-
dlingniameK ajornarsimangmat. OKar-
POK misilineK iluagtisagunångikaluar-
toK, isumaKarpordle misilineKartaria-
KartoK påsissagssat nutåt pigssarsia-
rineKåsagpata ineriartornerdlo unig-
tortineKåséngigpat. åmåtaoK kigsauti-
gineKarpoK såkutit taineKartut Kalåt-
dlit-nunåta imartaine atorneKarsinau-
nersut påsissutigssarsiniardlune.
— issertorneKarsinåungilaK, direktø-
re OKarpoK, misilineK iluagtisagune pi-
ngåruteKartorujugssusassoK danski-
taoK Kalåtdlit-nunåta erKåne aulisar-
nerånut tunissagssiorfitdlo agdliartor-
tineKarnigssanut.
direktøre åma OKarpoK norgemiu-
taoK Lofot-it erKåne kilisautit ikeri-
i Grønland
Forsøgsfiskeriet i Grønland i 1960
gennemførtes med de to undersøgel-
seskuttere „Sujumut" og „Immanuel",
som fra årets begyndelse var placeret
i Nanortalik-distrikt, hvor de foretog
linesætninger vinteren igennem. „Su-
jumut" opmålte endvidere det nye
rejefelt, der blev fundet i mundingen
af Lichtenau-fjorden.
Disse oplysninger indledte det afsnit
i direktør Hans C. Christiansens be-
retning, der drejede sig om forsøgsfi-
skeriet, og som direktøren aflagde på
fiskerimødet i København.
I juni måned fortsatte fartøjerne til
Diskobugten, hvor man satte liner ef-
ter havkat og trawlede efter rejer.
Dette arbejde fortsattes af „Imma-
nuel" indtil ultimo oktober, hvorefter
kutteren gik på værft i Holsteinsborg,
hvor overvintringen har fundet sted.
Den ventes sejlklar igen i løbet af maj
1961.
„Sujumut" afgik ultimo juni fra
Egedesminde til Frederikshåb, hvor
den stilledes til disposition for dr.
phil. Paul M,, Hansens undersøgelser
på banker i Davisstrædet.
I begyndelsen af januar i år blev
skibet stationeret i Frederikshåb, og
sidst i marts skulle det afgå til Nanor-
talik for at genoptage bundgarnsfor-
søg ved Tasermiut. I løbet af forsom-
meren vil „Sujumut" være i Disko-
området for sammen med „Immanuel"
at undersøge havkatforekomster, men
dette gennemføres kun såfremt stor-
isforholdene ikke tillader fortsatte
undersøgelser i Nanortalik-området.
Det er hensigten 'at lade „Imma-
nuel" sætte ind på kortlægning af
rejefelterne ud for og nord for Jakobs-
havn i juni for at få et skøn over dis-
se felters rejebestand med henblik på
grønlandske fiskeres senere leveringer
til Jakobshavn. Når disse opgaver er
afsluttet, vil „Immanuel" blive sat ind
på undersøgelser af laksebestanden i
Sukkertoppen og Godthåbs syddistrik-
ter, og senere skal den foretage under-
søgelser i Julianehåb og Nanortalik di-
strikter. Under opholdet i Nanortalik
vil „Sujumut" påtage sig opgaver for
Grønlands Fiskeriundersøgelser.
De fo stålkuffere
Direktør Hans C. Christiansen oply-
ste, at man i forbindelse med undersø-
gelsesarbejdet i henhold til landsrådets
beslutning i 1960 vil chartre to danske
stålkuttere til fiskeriforsøg i de grøn-
landske farvande for at få konstateret,
om moderne redskaber kan forøge
fangsterne specielt af torsk. Man hav-
de overdraget Handelen at chartre og
at sørge for udrustningen.
Direktøren sagde i denne forbin-
delse :
— Det er oprindelig landsrådets me-
ning, at kutterne skulle arbejde et år i
Grønland, for at man kunne konsta-
tere sådanne fartøjers egnethed under
alle vejrforhold. Det var ligeledes tan-
ken, at skibene skulle udrustes med
materiel til langlinefiskeri samt med
snelier. Efter at vi her i Handelen har
været i forbindelse med talrige ejere
af stålkuttere, har vi til en vis grad,
efter samtaler med de pågældende,
skiftet mening, således at vi, efter de
drøftelser, der har fundet sted mellem
landsrådets repræsentant og forman-
den for samarbejdsudvalget for fiske-
rierhvervet i Grønland, er kommet til
det resultat, at det sikkert vil være
narsiortut atordlugit sårugdlingniar-
nermik misiliniartut tamånalo agsut
isumavdluarfigineKartoK. kisiånile
NorgemisaoK kilisautit ikerinarsiortut
atomeKarnigssåt nangåsårutigineKar-
simavoK, tamatumanile måna pissu-
tautineKarpoK isumaKartoKarmat så-
kutit tamåko aulisagkanik amerdla-
vatdlånik pissaKartåsassut. isumalior-
put Lofotip imartåne såkfitit aulaja-
ngersimassut kisimik atorneKåsassut
sinerissamilo aulisartartut kisimik ta-
måne aulisésavdlutik.
kapisigdlit
direktør Christiansenip naggatågut
kapisilingnik misigssuinerit naitsumik
OKautigai 1960-ime tunissaKardluarsi-
manerardlugo, pingårtumik Manitsup
erKåne. direktøre isumaKarpoK icular-
nångitsumik kapisigdlit amerdliartui-
nartut Kitåta sineriå sinertaråt OKar-
dlunilo kapisilingniap danskiussup
„Immanuel“ip 1961-ime ukiékut mi-
sigssuinigssåne ilautineKarnigsså isu-
maliutigineKartoK tamatumuna påsiu-
mavdlugo såkutit Kalåtdlit-nunåta
imartaine uvdlumikut atorneKartartu-
nit avdlaunerussut atordlugit kapisi"
lingniartoKarsinaunersoK, sordlo Kag-
ssutit (drivgarn) imaKalo kapisiling-
niutit (lakselænker) Østersøenime
atorneKartartut atordlugit. direktørip
Kularingilå tamatumuna kalåtdlit au-
lisartue kapisilingniarneratdlo iluaKU-
tigssineKarsinaujumårtut.
det klogeste at begrænse stålkutternes
indsats i undersøgelsesarbejdet til
udelukkende at omfatte forsøg med
flydetrawl og i et mindre omfang med
bundtrawl samt til at indskrænke dis-
se forsøg til en periode på 4—5 måne-
der fra april/maj til omkring septem-
ber, idet der dog holdes mulighed
åben for at fortsætte forsøgene vin-
teren over, såfremt den første periode
giver tilfredsstillende resultater.
Når man fra det udvalgs side, der
har beskæftiget sig med stålkutternes
arbejde, ikke mener at kunne gå ind
for, at mandskabet ombord skal fiske
med langliner og sneiler, så skyldes
det, at kutternes udrustning med disse
redskaber, specielt langliner og der-
med følgende yderligere aptering til
ekstra 6 mand, medfører så store om-
kostninger, at langlinefiskeriet langt
fra vil være rentabelt. Da grønland-
ske fiskere i forvejen er dygtige lang"
linefiskere, har vi ikke fundet, at der
kan opnås nye erfaringer på dette
område. Vi kan selvfølgelig give far-
tøjerne tilstrækkeligt med snelier med,
sådan at dette redskab kan anvendes
på dage, hvor det ikke er muligt at
fiske med flydetrawl.
Direktøren mente, at der havde
rejst sig flere advarende røster mod
flydetrawls forsøgsfiskeri, fordi man
ikke andre steder har kunnet finde
torsk med flydetrawl. Han sagde, at
det var muligt, at eksperimentet ville
falde uheldigt ud, men at han mente,
forsøget burde gennemføres, hvis man
vil høste nye erfaringer og hindre, at
udviklingen går i stå. Endvidere øn-
sker man at få sikkerhed for, om de
omtalte redskaber kan fungere i grøn-
landske farvande.
— Det er ingen hemmelighed, sagde
direktøren, at hvis forsøget falder godt
ud, så vil det kunne få enorm betyd-
ning også for dansk fiskeri ved Grøn-
land og for produktionsanlæggenes
videre udvikling.
Direktøren oplyste endvidere, at man
også fra norsk side vil foretage flyde-
trawlsforsøg på torsk i Lofot-området,
og at man der stiller store forventnin-
ger til resultatet. Imidlertid har der
også i Norge været advarende røster
mod anvendelsen af flydetrawl, men
her er begrundelsen dog den, at man
nærer ængstelse for, at redskaberne
skal fiske for mange fisk. Man holder
på, at Lofot-havet kun skal være for
faststående redskaber og for kystfi-
skere.
Lakseforekomsferne
Direktør Christiansen sluttede med
en kort omtale af undersøgelserne
over lakseforekomster, som i 1960 hav-
de givet særdeles gode indhandlings-
resultater, specielt i Sukkertoppen syd-
distrikt. Direktøren mente, at der uden
tvivl forekommer flere og flere laks
langs vestkysten og sagde, at man
overvejer at engagere en dansk lakse-
fisker til at deltage i „Immanuel“s un-
dersøgelser i efteråret 1961 for herved
at konstatere, om der er mulighed for
at fiske laks med andre redskaber end
dem, der i dag anvendes i grønlandske
farvande, f. eks. med drivgarn og
eventuelt lakselænker, som anvendes
i Østersøen. Det var direktørens over-
bevisning, at man herved ville kunne
opnå resultater til gavn for grønland-
ske fiskere og deres laksefiskeri.
sic.
TOMS FABRIKKER A^S
Leverandør til det Kgl. Danske Hef
-/omf
GULD BAREffi
Den lækreste De kan tænke Dem! Danmarks mest solgte
chokolade
mamardluinåssusia usseriåsagit aitsåt tåssa!
Danmarkime sdkulåtit pisiariumaneKarnerssåt
B
H
Lige hvad De trænger til
atago dudtåridsagit
mmsati
j
Glæd hinanden med ev
Toms Guld Karamel
ingmivsinut nuånårutigssi
gitse k’ukarnåt
Toms Guld Karamel
GULDKARAMEL
sic.
FORSØGSFISKERIET
14