Atuagagdliutit - 15.06.1961, Side 8

Europap kujatånisut
silåinaKaleriartorpa?
ukiune kingugdlerne 100-ne sume tamåne kiangnerulingåtsiar-
simaKissoK — kissarneK seKinermit pissoK angnerulersoK, nu-
narssuarmile sulivfigssualiortitsinen kissarnerup angnerulerne-
ranut pingårtumik pissutaussoic
måssa sapåtip akunerane matuma-
ne issigdlune, apivdlunilo masangnar-
tuliortaraluartoK ukioK måna Dan-
markime ukioK IssaisagtorujugssuvoK.
tamåna tamarmik malugisinausima-
våt silasiortutdlume ugtortainerisigut
tamåna åma ilumornerarneKardlune.
ukiune kingugdlerne 30-ne januarip
ississusia kiåssusialunit avguaKatigig-
sitdlugo 0,1 gradimik kiåssuseitarsi-
magaluartOK februarilo 0,1 gradimik
ississuseKardlune ukioK måna janua-
rime avguaKatigigsitdlugo 1,1 gradi-
mik kiagpoK februarilo agdlåt 3,5 gra-
dimik kiagdlune.
tåssa åssigingissuseK angnertungåt-
siaKaoK,; taimaingmatdlo suna tama-
tumunga pissutaussoK aperKUtigisav-
dlugo pissusigssamisordluinarpoK. a-
kineKartinagule nalunaerutigissaria-
KarpoK ukiunera aitsåt taima kiagti-
gisimångitsoK. 1952-ime januare av-
guaKatigigsitdlugo 3,7 gradimik kiag-
poK februarilo 3,4 gradimik. 1930-me
avguaKatigigsitdlugo januarime 3,3
gradimik. 1943-me februare 3,8 gradi-
mik kiåssuseKarpoK, 1949-milo janua-
rime 2,2, februarimilo 3,2 gradinik
avguaKatigigsitdlugit kiåssuseKarput.
ukiut tåuko kiåssusiat ukioK måna
kiåssutsimut tåssa nagdlersusinauv-
dluinarput, tauvale ingerdlarKigkuvta
aperalutalo ukioK måna ukiunera u-
kiunilo avdlane Kulåne taineKartune
sok taima issaisagtigisimanersoK kissa-
kulugdlunilo, ukiunile akunermiliutu-
ne nigdlernerungåtsiarsimavdlune si-
lasiornikut ilisimatussutsip nalusavå.
OKalugtusinaugaluarpåtigut pissutau-
nerussoK tåssaussoK silåinaup nanitsi-
nerisa såkortusissarnere såkukitdli-
ssarnerilo silarssup ilåne tamatuma
nalåne, sunale pivdlugo tamåninersut
naluvai, åmalo aulajangersimassunik
maligtarissaKarnersoK ilisimaneKångi-
laK. nalautsorneringa jagtut issigine-
KartarpoK.
sok ukioit issaisagtoK
ukioK måna ukiup issaisangneranut
pissutauvOK ukiunera tamåt silåinaup
naKitsinera såkortOK kujativtine ka-
ngivtine kujativtinilo isimangmat na-
Kitsinerdlo såkortOK taimaingajagtOK
Atlanterhavip kitåtungåta Kulånisi-
mavdlune. naKitsineK såkortOK imap
Kernerårajugtup (Sortehavet) Rus-
landivdlo kujatåtungåta Kulåne aut-
dlamersimavoK arritsumigdlo kimut
ingerdlaordlune Europap kujatå-
tigut. naluneKångingmat silåinaup na-
Kitsinerata såkortup kigdlingane ano-
re nalunaeKutap tikutaisut sangmive-
Kardlune ingerdlajuartartoK — silåi-
naup naKitsinerata såkukitsup kigdli-
ngane anorit akerdlianut ingerdla-
ssarput — tauva silåinaup naKitsine-
rata såkortup Europap kujatåne ka-
ngiane Europavdlo kujatåne itup ki-
ngunerisimavå ukiunera tamåt anorit
kujasigsut nunasarnerpasigsutdlo
Danmarkime Skandinavienivdlo kuja-
tåtungåne Østersøenip encånit kiang-
nerumårtuartarsimassune anorausi-
mangmata. taimågdlåt Skandinavie-
nip avangnåne Ruslandivdlo avang-
nardlersaine taissarialingnik issigtar-
simavoK.
kissarneK Europap kUjatåtungånit
pissoK sule angnerulersineKarsimavoK
silåinaup naKitsinerata såkortup Eu-
ropap Kulånitup Atlanterhavivdlo ku-
lånitup akornåne „torssussamit" silåi-
naup kissartup aggianeratigut; silåi-
narssornerit tåuko ukioK måna siag-
dlertingingajagsimavåtigut. ukiune
30-ne januarime avguaKatigigsitsineK
49 millimeteriuvoK februarimilo 39
millimeteriuvdlune, ukioK månale ja-
nuarime taimågdlåt 37 millimeteriu-
voK februarimilo taimågdlåt 29 milli-
meteriuvdlune.
ukiut 100-t ingerdlanerine Ka-
låtdlit-nunåt 4 gradinik kiangne-
rulersimassoK
måssa — oKautigineKarérsutut —
silasiortut isumaKarnerugaluartut u-
kiOK måna silåinaup naKitsinerisa
Europap Atlanterhavivdlo kiangneru-
ssortaisa Kulåine inigssisimanerat na-
lautsornerussoK, tåssa „pissuserissar-
måssuk" nunanit issigtunit nusune-
Kartardlutik taimåitumigdlo isse Si-
birienimit pissoK Danmarkimut ångu-
tardlugo, måna piviussuvoK kiåssuseK
Danmarkime pinarane kisiåne nunar-
ssuarme tamarme aussaunerane ukiu-
neranilo ukiune kingugdlerne 100-ne
agdliartuårsimangmat sulilo agdliar-
tordlune. „sermerssuaKalernigssåta"
nalå ilåne sujuligtutigineKartartoK tå-
ssa nagdliutilingivigpoK. imåineruso-
rinarpordle sordlo nunarssuaK imai-
siartortoK måna nunat akungnagtu-
mik silåinagdlit kiagtup akungnag-
tuvdlo akornåne silåinaup kiåssusia-
tut kiåssuseKaleriartortut. tamånale
åma sujunigssame ukiut tusindelig-
pagssuit Kångiugpata aitsåt pissug-
ssåusaoK.
silasiornikut ilisimatussutsip kisit-
sisit kiåssutsimut siagdlertarnermut-
dlo tungassut nautsorssorneKartarne-
rånut ukiut 30-t tungavigssatut naut-
sorssutarpait. kisitsisitdlo tåuko ukiut
100-t matuma sujornagut pissut uki-
utdlo 30-t kingugdlit 1960-ime nåssut
Kimerdloruvtigik påsisavarput avgua-
Katigigsitsivdlune kiåssuseK nunar-
ssuarme 1 åma 2 gradit akornåne ag-
dleriarsimassoK. sume tamane agdle-
riarneKarpoK. Danmarkime agdleriaut
USA-misut ipoK Ruslandimilo avgua-
Katigigsitdlugo taimaingaj agdlune, ki-
silarssuarme tamarme
pilemguneicarfoK ama
mfine Kaiatdlif-nunane
Extra size 45 øre pr. stk.
Standard size 35 øre pr. stk.
SOLEN — varmere i dag end for 100
år siden.
SEK’INEK’ — uvdlumikut kiangneru-
ssok ukiut 100-t matuma sujornagor-
nit.
siåne Kalåtdlit-nunane Kalåtdlit-nu-
nåtalo erKåne angnerungåtsiaKaoK.
Kalåtdlit-nunåne avguaKatigigsitsini-
kut måna 4 gradinik kiangnerulersi-
mavoK ukiunut 100-nut matuma su-
jornagut nalerKiutdlugo, Kalåtdlit-
nunåtalo imartai åma taimaingajagtu-
mik kiangnerulernermikut iluaKutig-
ssarsivdluarsimåput. tamatuma ki-
ngunerisimavå issigtup umassue auli-
sagailo avangnarparnerusinausimang-
mata, tamånalo pissutauneruvoK Ka-
låtdlit-nunåta erKåne sårugdlingniar-
nerujugssuarmut måssa sujornatigut
tamåne sårugdleKångingajagkaluar-
tOK.
nunarssup sulivfigssualersorne-
neKarnera kiåssutsimut ississut-
simutdlunit KanoK suniutartoK
kiangneruleriartornermut pissutau-
ssut Kavsiuput. senineK sujornagornit
kissarnerussunik KingorneKalersori-
narpoK, tamatumale kissarnermik ag-
dlisitsinera sussuseKangångilaK. ki-
ssarnerulernermut pissutaunerpaussoK
nunarssuarme tåssauvoK nunarssuar-
me pisimassut agdlåme KanoK iliorne-
rit inuit suliumatussusiata ilangårnu-
sersugai.
ukiune kingugdlerne 100-ne suliv-
figssualiortiterneK agdliartupilortoru-
jugssuaK peKatigalugo sulivfigssuit
pujorfigssuisa motoritdlo benzinemik
ingerdlassut siléinarmut erKaivisa
kulsyrerujugssuaK silåinarssuarmut
aniatitarpåt. kulsyre tåuna nunarssup
Kulåne OKorutitut ilisimavoK silåinar-
ssuarmutdlo tamarmut åssigingmik a-
vigsårtusimavdlune. seKernup Kau-
marnata nunarssup tungånut avKuti-
ginartarpå nunarssuvdle Kingornere
siléinarssuåkortut unerartitardlugit.
måssalo silåinarssuaK kulsyrep tama-
tuma akuleruvfigisså angisupilorujug-
ssugaluartoK 600 billioner tonsitut
taimaingmatdlo kulsyre sule — tai-
måikatdlardlune — toKunartortaKa-
lersitsinigssamik uvavtinut ulorianau-
teKångikaluartoK taimåitOK ima ang-
nertutigilersimavoK kiåssutsip agdlisi-
maneranut tamarmungajak pissutau-
lerdlune.
sulivfigssualiortiternerup åma nag-
satarigaluarpå pujoralangmit paumit-
dlo silåinaup mingugtitaunerujugssua
seKernup Kinguaisa nunarssuarmut i-
ngerdlaortut akornutigissånik, pissut-
sitdle tamåko årKingneKåinartutut i-
put nunarssuarme KåKat ingnermik a-
nitsissarnera migdliartorsimaKingmat.
arssat KåKat ingnermik anitsinerinit
pissut silåinarmitut åma seKernup ki-
nguainut akornutaussut ukiut 50-it-
dlunit matuma sujornagornit mingne-
rungåtsiaKaut.
Kalåtdlitrnunåne issigtuvdlo nuna-
taine avdlane angnerussumik kiang-
nerulersimaneK Kulåne taineKartoK
nunarssuarme kissarnerup angneru-
lerneranut sulivfigssualiortiternerup
pissutauneranik isumaKarneK åma tu-
ngavigssaKalersipå. nunarssup kissar-
nermik aniatitsinera kulsyrep silåi-
narssuarme siaruåutup Kalåtdlit-nu-
nåta Kulåne unigtisimavå, seKernuv-
dle Kaumarna akornusernago inger-
dlaortitdlugo. nunatdle sulivfigssua-
lerujugssuit Kulåne — London uvsig-
sumik pujorfit pujuånik pujortoK
„Kernertunigdlo siagdlersartoK" ta-
matumunga åssersutit avångunarner-
påt ilagåt — paukujuit Kaumarnup
Kinguai unerartitarpait taimaisivdlu-
tigdlo kulsyrep kissarnerulersitsinig-
ssaralua migdlisartardlugo.
På vej mod subtropisk klima?
Betydelig temperaturstigning konstateret overalt de sidste 100 år —
større hede fra solen, men navnlig industrialiseringen på jorden årsag til
den højere varme.
Trods den midlertidige afbrydelse
med kulde, sne og slud i denne uge
har vinteren i Danmark i år været
meget mild. Det er noget, som alle har
kunnet konstatere, og som også be-
kræftes gennem de meteorologiske
målinger. Medens middeltemperaturen
for januar for de sidste 30 år har væ-
ret 0,1 grads varme og for februar 0,1
grads kulde, blev gennemsnittet i ja-
nuar i år 1,1 grads varme og i februar
endda 3,5 graders varme.
Forskellen er altså ganske betydelig,
og det er meget naturligt, at man
spørger om årsagen. Inden svaret gi-
ves, er der dog grund til at gøre op-
mærksom på, at så helt enestående
varm har vinteren i år trods alt ikke
været. I 1925 havde Danmark en gen-
nemsnitstemperatur i januar på 3,7
grader og i februar på 3,4 grader. I
1930 var gennemsnitstemperaturen i
januar 3,3 grader. I 1943 nåede februar
op på 3,8 grader, og i 1949 var der i
januar 2,2 grader og i februar 3,2 gra-
ders gennemsnits-varme.
Disse års varme vintre kan altså
særdeles vel måle sig med vinteren i
år i behagelighed, men når vi så går
videre og spørger, hvorfor vinteren i
år og i de andre år, som nævnt oven-
for, har været mild og relativ varm,
men i de mellemliggende år væsentlig
koldere, må den meteorologiske vi-
denskab rent ud erkende, at det ved
den ikke. Den kan nok fortælle, hvad
den direkte årsag er, nemlig placerin-
gen af højtryk og lavtryk i denne del
af verden, men grunden til denne pla-
cering kendes ikke, og om der findes
bestemte regler, vides ikke. Man er
mest tilbøjelig til at betragte den som
helt tilfældig.
Hvorfor vinteren blev mild
Den milde vinter i år hænger sam-
men med, at der i hele vinterperioden
har været et højtryk sydøst og syd for
os og et tilsvarende højtryk ude over
den vestlige del af Atlanterhavet. Høj-
trykket startede over Sortehavet og
Sydrusland og bevægede sig meget
langsomt mod vest, ind over Sydeuro-
pa. Og da det nu er en kendsgerning,
at vinden i udkanten af højtryk altid
bevæger sig i samme retning som ur-
viserne — i udkanten af lavtryk går
de i modsat retning — så bevirkede
højtrykkets placering i Sydøst- og
Sydeuropa, at der hele vinteren igen-
nem har blæst sydlige og sydøstlige
vinde over Danmark og Sydskandina-
vien, hvor temperaturen altid ligger
højere end omkring Østersøen. Kun i
Nordskandinavien og i de allemord-
ligste dele af Rusland har der været
kuldegrader af betydning.
Varmen fra Sydeuropa er yderlige-
re blevet forøget gennem tilstrømning
af varm luft ude fra Atlanterhavet i
„korridoren" mellem det europæiske
og det atlantiske højtryk, og disse luft-
strømninger har bragt de relativt små
nedbørsmængder med sig, vi har fået
i denne vinter. Gennemsnittet for ja-
nuar måned gennem 30 år er 49 mili-
meter og for februar 39 milimeter,
men i januar i år fik vi kun 37 mili-
meter og i februar kun 29 milimeter.
Millioner af tons kulsyre og sodpar-
tikler sendes hver dag op i atmosfæ-
ren fra skorstene og udstødningsrør
og påvirker temperaturen på jord-
overfladen.
kulsyre paukujuitdlo tonsinik millio-
niligpagssuarnik OKimdissusigdlit uv-
dlut tamaisa pujorfingnit motorivdlo
silåinarmut erKaissuinit aniatineKar-
tarput nunarssuvdlo xåne kiåssuseK
ississuserdlunit sunertardlugit.
4 graders temperaturstigning
i Grønland på 100 år
Men medens meteorologerne, som
tidligere sagt, nærmest er af den op-
fattelse, at det er en tilfældighed, at
højtrykkene i år har anbragt sig over
de varmere dele af Europa og Atlan-
terhavet, medens de „normalt" til-
trækkes af de kolde egne og derfor
sender kulde ned over Danmark fra
Sibirien, er det en kendsgerning, at
temperaturen ikke blot i Danmark,
men overalt på jorden og både for
sommer og vinter er steget jævnt gen-
nem de sidste 100 år og fortsat stiger.
Den „istid", som undertiden bliver
profeteret, er i hvert fald ikke umid-
delbart om hjørnet. Det ser snarere
ud, som om jorden er på vej frem
mod en tilstand, hvor også de nuvæ-
rende tempererede dele vil få subtro-
pisk karakter. Men også det ligger
endnu mange tusinde år ude i frem-
tiden.
Meteorologien regner med 30 års
perioder som grundlag for udregnin-
gen af temperaturmæssige og ned-
børsmæssige normaltal. Og ser vi nu
på normaltallene for hundrede år si-
den og normaltallene for de sidste 30
års periode, der sluttede i 1960, kon-
staterer vi, at gennemsnitstemperatu-
ren på jorden er steget med mellem
1 og 2 grader. Der er stigning overalt.
I Danmark ligger stigningen ligesom i
USA og i Rusland nogenlunde på
gennemsnittet, men i og omkring
Grønland er den betydelig større. Den
gennemsnitlige temperatur i Grøn-
land er nu 4 grader højere, end den
var i midten af forrige århundrede, og
de grønlandske farvande har nydt
godt af en tilsvarende temperaturstig-
ning. Det har drevet de arktiske dyr
og fisk længere mod nord, og det er
den direkte årsag til det store torske-
fiskeri omkring Grønland, hvor tor-
sken tidligere var næsten ukendt.
Hvad jordens industrialisering
betyder for temperaturen
Grundene til denne temperaturstig-
ning er flere. Det synes, som om solen
udsender hedere stråler end tidligere,
men denne del af varmeforøgelsen er
dog forholdsvis ringe. Hovedparten af
temperaturforhøjelsen på jorden må
tilskrives jordiske foreteelser og endda
foreteelser, som den menneskelige
foretagsomhed har sin væsentlige an-
del i.
Med den stærkt stigende industriali-
sering, der er sket gennem de sidste
100 år, sendes der fra fabriksskorste-
ne og benzin-udstødningsrør umåde-
lige mængder kulsyre ud i atmosfæ-
ren. Denne kulsyre lægger sig som en
varmepude over jorden og fordeler sig
ligeligt overalt i atmosfæren. Den til-
lader sollyset at passere ned mod jor-
den, men standser jordens egen infra-
røde varmeudstråling. Og selv om det
lufthav, denne kulsyre blander sig
med, er af en så enorm størrelse som
6000 billioner tons, og kulsyren derfor
ikke — i hvert fald ikke endnu — har
fremkaldt forgiftningsfare for os, er
mængden af den dog tilstrækkelig til
at forklare omtrent hele temperatur-
stigningen.
Ganske vist medfører industrialise-
ringen tillige, at luften forurenes
stærkt af støv- og sodpartikler, som
hindrer solens stråler på deres vej
ned mod jorden, men dette forhold
opvejes delvis af, at den vulkanske
virksomhed på jorden er aftaget
stærkt. Mængden af vulkansk aske i
luften, som også virker hæmmende på
solstrålerne, er væsenlig mindre end
blot for 50 år siden.
Netop den ovenfor nævnte større
temperaturstigning i Grønland og i de
øvrige arktiske egne underbygger for-
modningen om industrialiseringens
betydning for den større varme på
jorden. Over Grønland standser kul-
syren, der breder sig overalt i atmo-
sfæren, varmeudstrålingen fra jorden,
men tillader sollyset uhindret passage.
Over de industrialiserede egne —
London med sin tætte røgtåge og sin
„sorte regn" er et af de uhyggeligste
eksempler herpå — standser sodpar-
tiklerne derimod i højere grad lys-
strålerne og formindsker derved kul-
syrens varmestimulerende virkning.
8