Atuagagdliutit - 15.06.1961, Page 24

En rivende udvikling præger skoleforholdene
Skolen har en smuk ny spisesal, der samtidig fungerer som
festsal og derfor er forsynet med scene, men desværre er
salen allerede for lille. Skal der være fest, er der kun plads
til elever og skolens faste personale, men ingen indbudte, så
derfor må større fester deles i to dele. Desuden opstår der
vanskeligheder med bespisningen, når salen er omdannet til
festsal.
Kun eet sted er der seminarium og
realskole i Grønland, det er i Godt-
håb, og det er ikke let for de ansvar-
lige myndigheder at få det arrangeret
således, at alle grønlandske børn, der
har lyst og har evnerne, får lejlighed
til at komme der. Af forskellige grun-
de lykkes dette ikke altid, men een
ting kan i hvert fald siges, ingen grøn-
landske børn behøver at gå glip af en
realeksamen af økonomiske grunde,
dersom de ellers har evnerne. Skolen
i Godthåb er ikke som enhver anden
kostskole i Danmark, den er faktisk
et hjem, hvor der bliver sørget for
ikke blot undervisning og bøger, men
også bolig, klæder og mad. Til gen-
gæld har eleverne kun een ting at
gøre, nemlig at passe deres skolegang.
Foruden seminarium og realskole er
der også knyttet en efterskole til sko-
len i Godthåb, ligesom den lokale
børneskole for selve byen har til huse
samme sted.
atuarfik nutåmik kussanauissumik nerissarfeKarpoK nagdliu-
torsiortarfiutigissumik tamdvale pissutigalugo tssigingnårtitsi-
viusinaussutut sananeKarsimassumik. aforaluartumlgclle må-
namlt påsineKarÉrpoK nerissarfik miklvatdlårtOK. nagdliutor-
siorto-Kåsagångat atuarflngme illniartut atuarjlngmilo aulaja-
ngersimassumik atorfigdllt kisimik peKatausinaussarput, ava-
tånltdlo pissunlk KaerKussanarneyz ajornartarmat avdlatut
ajornartumik nagdliutorsiornigssat mardlungortltarlaKarlar-
dlutik iliniartut avigdlugit nagdliutorsiortineKartardlutlk. ini-
lo nagdliutorslornerme nertvfiusagångat dma Inigssakltdllor-
narsissardlune.
linien" havde intet med den nuvæ-
rende realskole at gøre.
Maden blev tilberedt i gruekedel
Bespisningen var dengang et kapi-
tel for sig. Eleverne fik eet måltid om
dagen, og det blev tilberedt i en grue-
kedel. Det var for det meste en suppe,
kogt på bønner. Samtidig fik de en
humpel brød, lidt margarine og sylte-
tøj eller lignende, og så måtte de selv
holde sig med kost til næste middag.
Ofte var maden spist om aftenen, og
så måtte de møde i skolen på fastende
hjerte. Til gengæld var der faste jagt-
dage, og der blev også fanget mange
hvidfisk. Så var der rigtig fest, når
der var kød i huset.
Denne sparsomhed skyldtes ikke
nærighed fra skolens side. Der blev
hvert år bevilget et bestemt beløb til
maden, og det rakte som nævnt. Det
var derfor en fantastisk forbedring, da
den såkaldte økonomi blev bygget i
stibolig. Der var dengang plads nok i
provstiboligen, for fra 1845 til 51 var
der kun to elever i skolen. Problemet
var dengang at skaffe elever, fordi
forældrene var kede af at give slip på
børnene, og Steenberg måtte have en
medhjælper, C. E. Janssen, som rejste
rundt og hvervede eleverne. Dertil
må tilføjes, at eleverne i mange år
måtte binde sig for seks år, hvilket
naturligvis også har gjort sit til, at
man var noget tilbageholdne.
Men trods disse vanskeligheder var
der en god grobund for skolen, elev-
tallet voksede, og skolen fik to klas-
ser. Man gik tre år i hver klasse.
I 1907 var man nået så langt, at der
kunne bygges en ny stor og flot ho-
vedbygning. C. W. Schultz-Lorentzen
stod for byggeriet, og det var en sen-
sation efter de daværende forhold. Der
blev to klasselokaler i den nye byg-
ning, og hver klasse kunne rumme
— De nyeste udvidelser, der kun er et år gamle, er allerede for små,
fortæller rektor Knud Binzer om forholdene ved realskolen og semi-
nariet i Godthåb
Undervisningen i realskolen er præget af større modenhed hos ele-
verne end hos elever i tilsvarende klasser i Danmark
En rivende udvikling præger skole-
billedet i Grønland, og givetvis må de
rammer, der omgærder skolen blive
præget af de grønlandske forhold, selv
om målet eller kravene, der stilles de
grønlandske børn, måles ud efter dan-
ske forhold. Den lille befolkning
spredt over det kolossale område er
vel, selv om det er et teknisk problem,
et af skolens største hovedbrud.
Skolen begyndte med to elever
Vi beder skolens rektor, cand. psyk.
Knud Binzer, fortælle lidt om de pro-
blemer, der præger denne skole, som
jo ikke har sin lige i Danmark.
— Begyndelsen til hele dette skole-
kompleks, der i dag findes i Godthåb,
blev lagt i 1845 af den daværende le-
der, K. J. O. Steenberg, og undervis-
ningen foregik i den nuværende prov-
godt 15 elever. Men var selve skole-
forholdene flotte, så boede eleverne
stadig i tørvehytter og sov på brikse.
Disse forhold varede endnu nogle år,
så blev der bygget et par elevhuse, og
i 1924—25 kom annekset, det nuvæ-
rende landsbibliotek. Undervisningen
blev lagt om, så eleverne gik i tre
klasser af 2 år, skolen blev udvidet
med „højskole", som man kaldte det.
De to første år var efterskole, derefter
fulgte to år i „højskolen", hvor der
var en liniedeling, således at de ele-
ver, der ikke ville være kateketer,
kom i en „reallinie", og endelig var
der de sidste to år i seminariet. „Real-
i Godthåb
20’erne. Her kunne bespises op til 50
elever, og der var lejlighed til en øko-
noma.
Nybygninger og knobskydninger
I de sener år er der sket mange ud-
videlser, og skolen dækker et stort
område. Der er kommet nye elevhuse,
indrettet sløjdsal, der er den „grønne
bygning" med klasseværelser, som to
gange er blevet udvidet med knob-
skydning, vi har fået et nyt flot pige-
kollegium, der kun har den eneste fejl,
at det allerede er for lille. Og så er der
spisesalen, der lider af samme ska-
vank. Ydermere skal den også bruges
til festsal, og skal der være fest, går
det ud over spisningen. Endelig kan
den kun lige rumme elever plus læ-
rerpersonale, men ingen indbudte, så
årsfesten måtte deles i to dele.
Af lokalemæssige nyskabelser kan
nævnes, at vi næste år kan tage et
nyt drengekollegium i brug med plads
til 108 drenge. Det er i høj grad til-
trængt, da især vaskeforholdene er
under al kritik under de nuværende
forhold. Med det nye drengekollegium
frigøres den tidligere økonomi, som i
en del år har været brugt til drenge-
kollegium, og indrettes som skole-
hjem for børn fra udstederne i Godt-
håb distrikt.
Ungdomsskolen rummer i dag ca.
200 elever.
så vidt, at vi kan påbegynde nye real-
klasser hvert år, mens det tidligere
kun var hvert andet år.
Der er først den 7-årige grønlandske
børneskole, hvor eleverne fra 3. klas-
ser bliver delt i en a- og b-linie. I b-
linien undervises der på dansk i flere
fag end i a-linien, og i 7. b foregår al
undervisning på dansk med undtagel-
se af religion og grønlandsk. De dan-
ske elever går i særskilte klasser,
hvilket kan gennemføres takket være
byens størrelse.
Vi har gjort et forsøg med i to år
at blande grønlandske og danske ele-
ver sammen, og der har vist sig en ko-
lossal udvikling i danskkundskaberne.
Således kunne de grønlandske elever
i disse blandede klasser bedre dansk
efter et halvt års forløb end deres
kammerater i 3. b.
Det hænder også, vi får grønlandske
elever, der hjemmefra kun har lært
dansk. De kommer naturligvis i de
klasser og klarer sig fuldt ud lige så
godt som de danske børn. Det er i øv-
rigt interessant at se, at der er nogle
forældre, der kun lærer deres børn
dansk i en tid, hvor der fra mange
sider bliver gjort kraftige anstrengel-
ser for at bevare al grønlandsk.
I øvrigt er der en pudsig ting
med sproget i Godthåb. Mens de
danske børn i andre grønlandske
byer lærer grønlandsk, når de leger
med deres grønlandske kammera-
ter, så er det modsat her i Godt-
håb, hvor det er de danske børn,
der lærer grønlænderne dansk.
Realeksamen på linie med den danske
Ser man på det undervisningsmæs-
sige, så er de nuværende forhold med
realeksamen svarende til den danske
indført først i 50’erne, og vi er nået
Et år mindre til samme pensum
Efter børneskolen indstilles elever-
ne til efterskolen. Det hænder, at en
elev springer over og kommer i real-
Med hensyn til fritiden har eleverne mu-
ligheder for en sund beskæftigelse, der
kan stå mål med selv de bedste forhold på
danske skoler. Dette billede er fra skolens
trykkeri, hvor en stor del af skolens publi-
kationer bliver tilvirket ved interesserede
elevers arbejdskraft. Her arbejder Emil
Fleischer fra 2, real med håndsætning.
iliniartut sungivfingmingne iluamérsunik.
sangmissagssaKarput, danskit atuarfine pit-
saunerpåne pinenartarnertut pinenardlutik.
åssiliaK una atuarfiup mauiterivianit pi-
ssuvok, nauiterivingme tåssane atuarfing-
rftit naKitertineKartartut ilarpagssue sulia-
rineuartarput, nanilerinerme iliniartut pe-
uataussardlutik. åssilissame takunenarsi-
nauvoK Emil Fleischer 2. realimérsoK naKi-
terutinik ilioraissoK.
I--------------------------------—--------------------------------------------------------------------------------------)
Demosthenesip angalanera tupingnartoK
agdl. Lone
C_________________________________________________i
A!G-p normuane tåssane onalug-
tualiaK nutåk autdlartisavå uav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo nauineKar-
tugssaK. oKalugtuarineKarpoK teri-
angniarax, Demosthenes, Kap Far-
velimit Thulemut ingerdlaortoic
avKuminilo tupingnartunik misigi-
ssaKartardlune. oxalugtualiaK au-
ssamut atuagagssauvoK, nånenå-
ngitsordle ukiulisagpat agdlagtua
pissusaoK ingmikortut kingugdlit
sule agdlagsimånginamigit. ild-
ngutdlugo oKautigineKåsaoK agdla-
gan titarnikutårdlugo akilersorne-
KångitsoK. agdlagtua tåssauvoK ka-
låleu palase ilisarisimaneKardluar-
tOK, palase soraersitaunigssane år-
dlerigisinaungmago arxa issertu-
kumasimavarput. Loke-mik taigi-
nartåsavarput. agdlagau nugterne-
KarpoK Amos Amondsenimit.
(mauna OKalugtuarineKalisaoK
Demosthenes, tåuna politinit, kæm-
nerimit kungimitdlunit akuerine-
Kamane nålagauvfingmitdlo ikior-
neKarnane pingårtorssuarmigdlo
kivfartuteicarnane Prins Christians
Sundimit Thulemut pisanganartu-
mik angalasimassoK.)
kapitalit sujugdliat
uvdlåp tungigå oktoberime.
Demosthenesip arnå unuaungmat
K’aKortume politit ilerKorerKussaliå-
nik uniorKutitsisimavoK, tåssa Prins
Christians Sundime radioKarfiup pi-
ssortåta kukukujutå angutiviaK tig-
dligsimagamiuk. måna ujaragssup a-
tåne imorKavoK agsut Kårsilavdlune
uernaKalunilo. Demosthenesile Kår-
sitdlajuitsussoK saniane KeicarpoK ku-
kukup angutivissap amiåkue sang-
mivdlugit åsitdluåsit sut tamaisa a-
perKutigissardlugit. Demosthenesimi-
una teriangniancatut avdlatutdle ag-
sut alapernåitartOK.
„anåna, angut kamåsasoraiuk kuku-
kujutå angutiviaK nerigavtigo?" ape-
rivoK.
„KularnångilaK. ajortumik piniar-
nagume kukukujutå angutiviaK tigu-
simavara nalunginavko tåuna måni-
liornermut kåkånginerssaussoK. tai-
måitorme angut kamagsimasinauvoK.
inuit-måko agsut erKumitartut. — ni-
pangerniaratdlaitdle, Demosthenes,
siningniåsaunga!“
Demosthenes tåssane nipåimersutsi-
artoK sunersup pamiua supivå.
„anåna, kiap-una pamiora suporå?"
suaorpoK.
arnåta sinilerérsimagaluartup ig-
dluinånik ueriardlune suangavå: „sia-
nitsoK-å, nerrup-una. nigermik pi-
ssarpåt kujatånit aggerdlune avunga
nordpolimut ingerdlassarmat. aso ni-
pangerniarit, Demosthenes!"
nåmile nipangersimåmersorsinåu-
ngilaK. icangaliåsit aperenterérpå: „u-

.