Atuagagdliutit - 19.10.1961, Síða 9

G RØN LANDSPOSTEN
akigssugss. årKigss. Ansvarshavende for dette nummer: Jørgen Fleischer
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Landsrådsmedlem Jakob Niel-
sen. Julianehåb: Assistent Birthe Flensborg, postmedhjælper Martin IlingivåkéK.
Narssau: Lærer Peter Petersen. Ivtgtut: Telbet. Milling. Arsuk: Fendrik Heilmann.
Frederikshåb: Overkateket Mathæus Tobiassen, skoleleder Jan Bastiansen. Fiske-
næsset: Overkateket Bent Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegra-
fist Hans Christiansen. Holsteinsborg: Knud Olsen, skoleinspektør Adolf Schwær-
ter. Godhavn: Mester Emil Lindenhann. K’utdligssat: Egede Boassen, landsråds-
medlem Anda Nielsen. Egedesminde: Knud Abeisen, lærer Søren Gjelstrup, kæm-
nerassistent Hovmand. Jakobshavn: Telbet Mortensen, Marius Sivertsen. Cliri-
stianshåb: Jørgen Petersen, kæmner Westermann. Claushavn: Udstedsbestyrer Fritz
Fencker. Umanak: Kæmner J. Wiirtz, overkateket Edvard Kruse. Upernavik: Er-
hvervsleder Hgndrik Olsen, skoledistriktsleder Lindstrøm Hansen. Thule: Over-
kateket Peter Jensen. Angmagssalik: Distriktsskoleleder John Jensen. Kap Tobin:
Ib Tøpfer. Skjoldungen: Poul E. Hennings.
Arsabonnement i Grønland 15 kr. pissartagaKarneK uk. Kalåtdlit-nunåne 15 kr.
do. i Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr.
do. i udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
Løssalgspris: 60 øre pisiarineKarnerane: 60 øre
Nungme- sinerlssap kujatdliup naniteriviane naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Problemet rejepiger
rejelenssut
J. F. K’asigiånguane rejenut fabriker-
tåp autdlarKåumut ajornartorsiutit
måna anigorsimagunarpai. ukioK må-
na ilimagineKarpoK niorKutigssiat re-
jet Kivdlertussanut igalåminernutdlo
portugkat 3 milliunit migssiliorumå-
rait, taimåisagpat niorKutigssiat mar-
dloriautingajangmik sujornarnit a-
merdlissugssauvdlutik. 1961-ip inger-
dlatilernerane handelip tungånit o-
KautigineKarpoK nautsorssutigineKar-
tOK ukioK måna rejerniat pissåinik
kigdlilinigssaK pissariaKåsångitsoK,
sordlo sujornagut pissoKartarsima-
ssok, ilimagineKarmat 'fabrike ator-
dluarniarneKarune pujortulérarssuit
rejerniaKataussut pissåinik tamanik
suliaringnigsinaujumårtoK. tamånale
neriulugsinarneruvoK. pilerssårutigi-
neKartutut rejet pissarinenartut ilait
agssartorneKarsimåput Ausiangne re-
jenik Kerititsivingmut Ilulissanilo u-
tandsåugatdlartumik rejenik Kali-
paiaivfingmut, taimåikaluartordle ki-
ngumut rejeni'k kigdlilissoKartaria-
KarsimavoK aulisartut, handele Kalåt-
dlit-nunånilo niorKutigssiorneK tamåt
pakatsisitdlugo.
tamatumunga pissutaussoK ersser-
KareKaoK, naluneKångingmat nåmag-
tunik rejelerissugssaKångigpat ilua-
mérsumik rejenik niorKutigssiorneK
ajornartoK. handele pisinaussane nå-
pertordlugo avatånit rejelerissugssa-
nik norKaisimavoK, ilåtigutdlume ilu-
agtitsisimavdlune. aussaK måna K’a-
sigiånguane rejelerissut aitsåt taima
amerdlatigisimåput, taimåikaluartor-
dle niorKutigssiornikut ånaissaKarto-
Karsimavdlune rejelerissut ineKarti-
neKarnerata nåmaginångissusia pi-
ssutigalugo. K’asigiånguane handelip
baråkiutai pingasut amigardluinarput
rejelerissut 150 inigssaKartiniåsavdlu-
git. aussaK måna rejelerissunut inig-
ssaileKineK ima angnertutigisimavoK,
rejelerissut ilait amerikamiut tuper-
ssuinitariaKarsimavdlutik sinigfeKå-
ngitsune kissarssuteKångitsunilo. å-
male rejelerissut unuame pissariaKa-
vigsortumik endgsisimanigssåt isu-
mangnaitdlisaivfigineKarsimångilaK.
taimaingmatdlo tupingnångilaK reje-
lerissut inilungnertik pissutigalugo a-
vångusulersarsimangmata, ilaisa ike-
rinåkut fabrike KimagtariaKarsimav-
dlugo.
nunavtine niorKUtigssiornerme ta-
marme pingåruteKaKaut. påsisimang-
nigtut OKautigåt silarssuarme rejeKar-
fit peKarnerpåt ilait Diskobugtimitut,
ilisimatutdlo aulisagkanik misigssui-
ssut isumaKarput rejet tåmarnigssåt
ånilånganauteKéngitsOK, silåinaup pu-
erKornerulernera pissutigalugo sårug-
dlit nunavta imartainit Kimagutisaga-
luarpatalunit rejeKåinarnigsså neriu-
nauteKardluardlune. taimaingmat re-
jet sujunigssame nunavtine niorKUtig-
ssiornerme isumavdlutigssauvdluar-
tugssåuput.
rejenik niorKutigssiorneK autdlar-
nermatdle piåralune rejelerissut ini-
gissait pitsångorsaivfiginiarneKarsi-
mångitdlat, månamut baråkine naler-
Kutingitsune najugaKartariaKarsimav-
dlutik. tugdluarnerusimåsagaluarpoK
nåpertutinarsimåsagaluardlunilo fa-
brikertårssup sananeKarnera peKati-
galugo rejelerissut iluamérsunik inig-
ssaliorneKarsimagaluarpata. taimaili-
ortoKångilardle. pissortat åma soku-
tigingitsutut isimavåt Kasigiånguar-
miut rejelerissut ajornartorsiutaisa
åndngniarneKarnigssåt. ukiut ardla-
Kalersut K’asigiånguane kommunal-
bestyrelse pilerssåruteKarsimavoK mé-
rårKat uvdlukut pårineKartarfigssfi-
nik igdluliornigssamik, tamåna pissa-
riaKardluinalersimangmat. pissortat-
dle isumakarput igdloKarfit angisut
niorKutigssiornikut K’asigiånguanut
sanigdliuneKarsinåungitdluinartut su-
j ugdliuneKartariaKartut.
sianlssalikårtugaluaråinilunit påsi-
neK ajornångilaK rejenik niorKutigssi-
ornermut kinguarsautaussugssaussoK
rej elerissut inigssaKartiniagaunerat
piårnerpåmik årKingneKångigpat. re-
jelerissugssanik fabrikimut pigssarsi-
ornigssaK ajornakusuleriartuinartug-
ssauvoK, rejelerissugssaileKineK suju-
nigssame malungnarsiartuinartug-
ssauvdlune.
månåkut niviarsiarpagssuit igdlo-
Karfingnukåssarput, igdloKarfit usser-
nartuinit pileritsagtitauvdlutik, nuna-
Karfinguane najugkamingne suvfig-
ssaKånginamik. tamatuma kingunera
ajoraluartumik tamavta nalungeKår-
put. igdloKarfingne nåkåutortarput
isumagineKarneK ajoramik. umiarssu-
alivit arnéngortarput igdloKarfingne
inonatigingnut nanertutxngordlutik.
nivissat tamåko ilorrånut såriarfig-
ssaKardluarput rejelerissungusagunik.
nivissat tamåko fabrikime sulissungo-
riardlik sungivfingmingne iluamér'su-
mik nåkutigineKardlutik, peKatigalu-
gulo ajungitsumik iliniartineKarniar-
dlit, kingorna torersumik inutigssar-
siuteKarsinaorKuvdlugit. måne Kalåt-
dlit-nunåne ikigpatdlårpugut akigssa-
Karata, inusugtut suliaKaratik avKusi-
nerme tarfinåsagpata.
Kalåtdlit-nunåne niorKutigssiorni-
kut såriarfigssausinaussut ikeKingma-
ta isumaKarnaraluarpoK, ilevKårneK
pinago Diskobugtime rejeKarfigssuit
pitsaunerussumik iluaKutiginiarne-
Karnigssåt isumangnaitdlisaivfigine-
KartariaKartoK. rejelerissunut tdnga-
titdlugo ajornartorsiut Kanordlunit
ilioraluaråine inernera tåunaussug-
ssauvoK: nåmagtunik rejelerissugssa-
Kångigpat iluamérsumik rejenik nior-
KutigssiortoKarsinéungilaK.
J. F. Den nye rejefabrik i Chri-
stianshåb synes nu at have overvun-
det begyndervanskelighederne. Den
forventede produktion i år bliver på
ca. tre millioner enheder. Der er alt-
så tale om en næsten fordobling af
sidste års produktion. I begyndelsen
af året blev der fra KGH’s side oplyst,
at man ikke regnede med, at det blev
nødvendigt at foretage en rationering
af fangsten, som det havde været til-
fældet tidligere, da man mente, at en
fuld udnyttelse af fabrikkens kapaci-
tet vil give dækning for de deltagende
bådes fiskeevne. Men det blev ikke
tilfældet. Som planlagt transporterede
man en del af fangsten til viderebe-
handling til rejefryseriet i Egedes-
minde og det midlertidige rejepilleri i
Jakobshavn. Til trods herfor har man
i år atter måttet gennemføre ratione-
ring af fangsten til skuffelse for fi-
skere, KGH og den samlede grønland-
ske produktion.
Årsagen hertil er ganske enkel:
Uden tilstrækkeligt med piger — in-
gen effektiv rejeproduktion. KGH har
efter evne sørget for tilgang af reje-
piger udefra. Og det lykkedes også til
en vis grad. Der har aldrig før været
så mange rejepiger i Christianshåb
som i år, men produktionen led alli-
gevel tab på grund af ganske util-
strækkelige indkvarteringsforhold. De
tre barakker, som KGH råder over, er
langt fra nok til at dække boligbeho-
vet til 150 rejepiger. Indkvarterings-
forholdene er så fortvivlede, at en del
af pigerne i sommer måtte bo i nogle
amerikanske telte uden senge og kak-
kelovne. Dertil kommer, at det har
været svært at sikre pigerne den nat-
tero, de behøver. Intet under, at pi-
gerne bliver kede af at bo under så-
danne forhold, og nogle forlod fabrik-
ken i utide.
Rejerne er et meget vigtigt aktiv i
Grønlands samlede produktion. Sag-
kyndige hævder, at et af de største
rejefelter i verden findes ved Disko-
bugten, og fiskeribiologerne mener, at
der ikke er fare for, at rejerne for-
svinder. Selv om torsken forlader de
grønlandske farvande på grund af
ændrede klimatiske forhold, skulle der
være gode chancer for, at rejerne bli-
ver. Rejerne skulle således være et
aktiv i produktionen, som man kan
regne med i fremtiden.
Siden rejeproduktionens start har
man bevidst ikke sørget for at for-
bedre indkvarteringsforholdene for
rejepigerne. De har hidtil måttet tage
til takke med utidssvarende barakker.
Det havde været rimeligt, om man
havde søgt indkvarteringsforholdene
løst samtidig med bygningen af den
nye rejefabrik. Men det skete ikke.
Myndighederne synes heller ikke at
være interesseret i at afhjælpe de
lokale rejepigers vanskeligheder.
Kommunalbestyrelsen i Christianshåb
har nu i adskillige år arbejdet med
planer om den hårdt tiltrængte vug-
gestue, men myndighederne mener, at
tugtut amé handelimut
tuniuminåinerulerput
tugtut aminik tunissinerme maligtarissagssat nutåt auvartartu-
nit sukangavatdlarsorineKartut
ukioK måna tugtuniat amernik tu-
nissaKarnigssaK ajornakusortisimavåt,
tugtut amisa tunineKarneråne malig-
tarissagssat handelip sukanganeruler-
sisimangmagit. tugtut kumait nujuit-
sunik tugtunit Itivneranitunit pissut
måna åma Kangerdlugssuarme tug-
tut akornéne takugssaulersiméput, ta-
matuma kinguneranik tugtut amé su-
jornagornit pitséunginerulersimavdlu-
tik.
— isumaKarpunga maligtarissagssat
nutåt sukangavatdlårtut ilåtigutdlo a-
ma erKungitsortaKartut, Kristian Ege-
de nungmio OKarpoK. maligtarissag-
ssane agdlagsimavoK ågtuinerme ulo
atorneKåsassoK, auvartartutdle tamar-
mik nalungilåt ulo taimatut atorne-
KarsinåungitsoK. maligtarissagssat nu-
tåt maligdlugit ajornardluinangajag-
pOK tugtup amia Kårortumik ikilik
handelimut tunisavdlugo. ajoralua-
iKaoK tugtut tikuåinardlugit pissarine-
Karsinåungingmata, autdlaineKartari-
aKardlutigdle amerdlanertigut Koror-
tumik. åmale tugtut kumait måna Ka-
ngerdlugssuarme takugssaulersimå-
put. ilånikut amé Kernertunik milå-
rarpagssuaKartarput kumaisa inigisi-
massåinik. åmit taimåitut tunineKar-
sinåungitdlat Kanordlunit påssutdlu-
arneKarsimatigigaluarångamik. han-
delivmitauva KanoK pissarpai tugtut
nujuitsut amé tamarmik kumangnik
ulivkårtut? nalungilara tugtuniat ilåt
amernik pitsaunerpånik tuniniaisima-
galuartoK amérniutaile amerdlanerit
utertineKarsimassut. måne Nungme
de store byer, hvor der ikke produce-
res nær så meget som i Christianshåb,
må gå forud.
Man behøver ikke at kunne lægge
to og to sammen for at forstå, at reje-
produktionen vil tage skade af dette
forhold, med mindre man bringer
indkvarteringsspørgsmålet i orden
snarest muligt. Det vil blive vanske-
ligere og vanskeligere at skaffe piger
til fabrikken, og problemet rejepiger
bliver uden tvivl større med tiden.
X øjeblikket er der mange unge pi-
ger, der tager til byerne hidlokket af
fristelserne, fordi de ikke har noget at
tage sig til på de små steder, hvor de
kommer fra. Resultatet kender vi alle
kun alt for godt. De går til grunde i
byerne, fordi ingen tager sig af dem.
De bliver havnepiger og en byrde for
bysamfundet. Netop disse piger har
en mægtig chance for at rette sig op
som rejepiger. Lad dem arbejde på
fabrikken under en effektiv kontrol i
deres fritid, og lad dem samtidig lære
noget fornuftigt, så de senere kan
klare sig ved hæderlige erhverv. Vi er
i Grønland for få til, at samfundet
har råd til, at unge mennesker driver
om på gaden uden beskæftigelse.
Der er så få produktionsmuligheder
i Grønland, at man skulle tro, at intet
må spares for at sikre en bedre udnyt-
telse af rejerigdommene ved Disko-
bugten. Hvordan man end vender og
drejer problemet, bliver resultatet det
samme: Uden tilstrækkeligt med pi-
ger — ingen effektiv rejeproduktion.
Det er blevet vanskeligere
at sælge renskind til KGH
Mange rensjægere mener, at de nye bestemmelser er for strenge
aussap ilågut tugtut 800 pissarineKar-
simåput, Nup erKåne Kangerdlugssu-
armilo, tusarparalo handelimut amer-
nik 20-Inarnik tunissaKartoKarsima-
ssok. åma tusarpara Manitsume Ka-
ngåmiunilo tugtut aminik tunissiniar-
neK ajornakusårtisimagåt. sujornagut
tugtut amé ingmikut aningaussarsiu-
taussaraluarput, månåkutdle taimai-
liorneK ajornarsivoK. åmale imåisi-
nauvoK tugtut aminik pisissartut su-
kangavatdlårtarsimassut. ajungineru-
sångikaluarnerdlune tugtut aminik
påsisimassalingmit handelimit pisi-
ssartut ilitsersuneKartugunik maligta-
rissagssat nutåt KanoK atortineKåsa-
nersut?
tamatumunga atatitdlugo handels-
inspektør Helge Andersen, Nuk, OKar-
POk:
— åmit påssutdluarneKarsimångit-
sut, atorsinåungitsut kasilerneKåinar-
tugssatdlo pisiarinigssåt soKutigineKé-
ngilaK, sujornagume tugtut amé pisi-
arineKarsimassut tunineKarsinausimé-
ngingmata. tugtup amia tunineKarsi-
nåusagpat aperKUtaussoK tåssa salig-
dluarsimanigsså, panerserdluarsima-
nigsså tasitdluarsimanigssålo. malig-
tarissagssat nåpertordlugit niuverto-
rutsit tugtut aminik pisissarput isu-
maKångilangalo sukangavatdlårsima-
ssut. Itivneranit tugtut nujuitsut amé
thulemiut pisiarissarpait, nujuartatdle
amé piumanagit.
Julut
Rensjægerne har i år haft vanske-
ligheder med at få afsat skindene,
fordi KGH har skærpet bestemmel-
serne for indhandling af rensskind.
Bremselarverne, som stammer fra
tamrenerne i Itivnera, har nu også vist
sig blandt vildrenerne ved Søndre
Strømfjord med det resultat, at skin-
denes kvalitet nu er forringet i for-
hold til tidligere år.
— Jeg synes, at det nye regulativ
er for strengt, og det er direkte misvi-
sende udtaler rensjæger Kristian
Egede, Godthåb. Der står i regulativet,
at man skal bruge en ulo ved flæns-
ningen. Men alle rensjægere ved, at
en ulo ikke egner sig til det formål.
Ifølge de nye bestemmelser er det så
godt som umuligt at sælge skind med
riffelskud til KGH. Det er trist, at
man ikke kan nedlægge et rensdyr
ved at pege på det. Dyret skal skydes
og helst med en riffel. Der er også den
omstændighed, at bremselarverne er
begyndt at gøre sig gældende. Skin-
dene vrimler somme tider med små
sorte prikker efter bremselarver. Den
slags skind kan ikke sælges, hvor
godt de end er behandlede. Jeg gad
vide, hvad KGH gør ved tamrenskind,
som alle er befængt med bremselar-
ver. Jeg kender en jæger, som har
forsøgt at sælge førsteklasses skind,
men han fik de fleste retur. Jægerne
her fra Godthåb har i sommerens løb
nedlagt 800 rensdyr i Godthåb distrikt
og ved Søndre Strømfjord, men jeg
fik oplyst, at der kun er solgt en snes
skind til KGH. Jeg har også erfaret,
at jægerne i Sukkertoppen og Kangå-
50.000 træer i Sydgrønland
Grønlands eneste skovfoged, Poul
Bjerge, er nu for tiden på permission
i Danmark. Ved ankomsten oplyste
han, at han i de senere år på skrånin-
gerne ved fjordene i det sydligste
Grønland har plantet 50.000 små
træer. De første, som han plantede i
1954, er nu lige så høje som ham selv,
og han oplyste, at de 20.000 lærke-
træer, som han selv har drevet frem
fra frø i planteskolen ved Upemaviar-
ssuk, vokser fint ved fjorden mellem
Julianehåb og Kap Farvel. De er nu
50 cm høje. Endvidere oplyste skov-
foged Poul Bjerge, at det højeste træ
i Grønland er på 10 meter. Det er en
birk. Den står imidlertid i en utilgæn-
gelig dal, hvor der sjældent kommer
mennesker.
orpit lkussugkat
kujatåne 50.000
nunavtine orpigpagssualerissut kisi-
artåt, Poul Bjerge, måna feriardlune
DanmarkimitoK OKarpoK ukiune ki-
ngugdlerne Kujatåne kangerdluit sar-
Kartåine orpérKat 50.000 ikussorsi-
mavdlugit. 1954-ime ikussugai sujug-
dlit måna inugtåtut portutigilersimå-
put, OKarpordlo orpit 20.000 nautsiag-
ssait Upernaviarssungme pututerér-
mata avdlamut ikussorsimassane må-
na nauvdluartut 50 cm-itutdlo por-
tutigilersimassut, kangerdlungne K’a-
Kortup nunavdlo isuata akornånitune.
Poul Bjerge åma OKarpoK nunavtine
orpit iportunerssåt 10 meteriussoK,
tåunale KorKume tikikuminaitsumi-
toK KaKUtiguinaK inungnit orningne-
Kartartume.
miut har haft vanskeligheder med at
få afsat skind. Før i tiden plejede salg
af rensskind at være en god ekstra-
indtægt, men nu er rens jægerne af-
skåret fra denne ekstrafortjeneste. —
Det kan også være, at opkøberne går
for meget efter de nye bestemmelsers
bogstav. Var det ikke en ide, at der
kom en mand fra KGH med forstand
på renskind og gav opkøberne vejled-
ning i, hvordan man praktiserer de
nye bestemmelser?
Handelsinspektør Helge Andersen,
Godthåb, udtaler i den anledning:
Ingen er interesseret i at købe skind,
der ikke er ordentlig behandlet, og
som er uanvendelige og bare skal kas-
seres. Man har nemlig ikke kunnet
finde afsætning for de skind, som tid-
ligere er købt. En forudsætning for, at
et skind kan sælges, er, at det er or-
dentlig renset, strakt og tørret. Ud-
stedsbestyrerne følger de instrukser,
der er givet til at bedømme skindene,
og jeg tror ikke, de har været for
strenge. Thuleboerne køber tamren-
skindene fra Itivnera og vil ikke have
vildrenskind. Julut.
SVENDBORG
OVNE
- der
hygger
og
varmer
SVEND-
B0RGIP
KISSAR-
SSUTAI
takujuminartut kiagsautikuminartutdlo
A/s L. LANGE & CO
GI. Kongevej 70-72 — Kbhvn. V.
— hver dåse er fyldt
r med friskplukkede :;i£S:5
C-vitaminrige ærter gjggi
— Kivdlertussat tamarmik
ertanik C-vitamineKardluar-
tunik nuniangniutå aicer-
dlortigaussunik imaKarput

tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKITIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ^ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
9