Atuagagdliutit - 19.10.1961, Page 21

En omsætning på ni
millioner kr. i Nordafar
Man har haft en særdeles fin sæson trods startvanskeligheder
og forkølelsesepidemi
I forrige uge lukkede A/S Nordafar
i Færingehavn for i år. De sidste fi-
skere er ved at rejse hjem, og tilbage
bliver kun det faste vagtmandskab, to
mand, der overvintrer. Man har end-
nu ikke gjort status for sæsonen, men
bestyreren, Niels Mortensen, oplyser,
at indhandlingen har været usædvan-
lig god, således som tilfældet har væ-
ret alle andre steder i Vestgrønland.
Der er indbragt 3.500 tons råfisk,
hvoraf grønlandske fiskere har leve-
ret henved 100 tons. Desuden har man
for KGH modtaget 90 tons saltfisk, og
Julianehåbs linieskib, „K’aKortoK",
har indhandlet 30 tons saltfisk, hvortil
kommer, at skibet har leveret 85 tons
for egen regning. Disse 85 tons har
selskabet selv afsat til udlandet.
Af de 3.500 tons råfisk er der pro-
duceret 820.000 kg filetter, 485.000 kg
saltfisk og 425.000 kg fiskemel. Alt,
hvad man har produceret, er afsat al-
lerede. Fiskefiletterne er hovedsagelig
solgt til USA. En mindre del deraf er
gået til England, knap 15 procent.
Prisen har været 3 kr. pr. kg for fi-
letter, hvilket har indbragt i alt
2.460.000 kr.
Saltfisken er hovedsagelig solgt til
de traditionelle aftagerlande, især
Italien, men leveret via en opkøber
i Esbjerg. Også i år er saltfiskprisen
vigende, men man har dog fået 1,8 kr.
pr. kg, så produktionen skulle ikke
give noget underskud. Fiskemelet er
solgt for 1 kr. pr. kg, hvilket er en re-
lativt høj pris, men årsagen hertil er
bl. a., at fiskemelet fra Nordafar er
af en usædvanlig god kvalitet. Alt i
alt vil produktionen indbringe om-
kring 3,8 mili. kr., hvortil kommer en
omsætning på 5 mili. kr. ved salg af
proviant til fremmede skibe. Den
samlede omsætning nærmer sig i år
de ni miil. kr., og selv om regnskabet
Forlang vor store
GRØNLANDS-MAPPE
Indeholder de nyeste prislister og
tilbud i kameraer, optagere,
tilbehør etc.
Kalåidlit-nunånuf nautsorssussatuf
takutitagssaufivut piniarniékit
imarai akit akigitiniagkatdlo ag-
dlagsimavfé åssilivingnut, filmi-
liutinut atortugssåinutdlo tunga-
ssut.
INTER FOTO
Nørrevoldgade 21, København K.
ikke er afsluttet, forventer man at
have et overskud. Det var ikke tilfæl-
det sidste år.
FRA 5 TIL 9.000 KRONER
PR. MAND
Det gode resultat skyldes bl. a., at
produktionen af filetter er steget med
200 tons i forhold til sidste år, skønt
man i år har opereret med 37 både
mod 45 sidste år. Men fiskerne har
også tjent godt.
— Deres indtægter har ligget på
mellem 5.000 og 9.000 kr. pr. mand,
siger bestyrer Niels Mortensen. Men
arbejdstiden har også været lang. Vi
har haft 35 små både i gang med ca.
fem fiskere på hver og to store både
på 50 tons med et større antal fiskere.
I hele sæsonen er man taget af sted
kl. 3 om morgenen, og arbejdet har
først været overstået kl. 21 hver af-
ten. Fiskerne har rundt regnet fået
fire timers søvn i døgnet, men på tu-
ren ud til fiskepladserne har de na-
turligvis kunnet sove. Indtægten for
hver mand har naturligvis været af-
hængig af, hvad hver båd indbragte.
De bedste både med fem mand om
bord har været oppe på 130 tons, og
de har altså haft en indtægt på om-
kring 9.000 kr. pr. mand.
Folkene i land, på filetfabrikken og
ved de andre anlæg, har også tjent
godt. Deres indtægt har ligget på om-
kring 1.500 kr. pr. mand pr. måned,
og sæsonen har strakt sig over tre
måneder. Blandt folkene på filetfa-
briken har man haft 15 grønlændere
fra Upernavik og Umanak distrikter,
og de har haft samme indtægt som de
andre.
— Har man været tilfredse med
den grønlandske arbejdskraft?
— I høj grad. Grønlænderne er an-
sat på samme vilkår som de andre,
hvilket er ensbetydende med, at vi
har kunnet kræve lige så meget af
dem som af andre, og disse krav har
de levet op til. Det er stabile folk, vi
har haft, og jeg tør godt påstå, at de
grønlandske arbejdere har ligget lidt
over gennemsnittet i fabrikken. Det
er tydeligt, at grønlænderne har et
særlig godt håndelag for filetproduk-
tion.
FORSINKELSER OG FORKØLELSER
— Har De haft vankseligheder i år?
— Det skal ikke nægtes, at vi har
været noget skuffede over, at de
grønlandske arbejdere ankom for sent
til Færingehavn. Ifølge kontrakten
skulle de begynde arbejdet i Færin-
gehavn 15. juni, men de kom først
den 24. og enkelte endda først hen
mod månedens slutning. Det er ikke
de enkelte arbejderes skyld, at de kom
så sent. Årsagen er ustabile trans-
portforhold i Vestgrønland, men det
er klart, at en så sæsonbetonet pro-
duktion som vor ikke kan tåle, at 15
mand kommer for sent. Ved sæsonens
slutning blev det ikke bedre af, at de
grønlandske arbejdere forlod fabrik-
ken tidligere, end vi havde ventet. De
var bange for at fryse inde i Syd-
grønland, hvilket man ikke kan for-
tænke dem i, men uheldigt er det, og
hvis vi skal bygge noget på den grøn-
landske arbejdskraft, som vi meget
gerne vil, må forudsætningen være, at
arbejderne når frem ved sæsonens
ALPHA-DIESEL A-S
Frederikshavn — Telefon (084)2 10 00
Fiskerbådene ved Nordafar er nu atter Nordafarime aulisariutit mana amunertar-
trukket på land for at ligge stille vinte- simåput ukisineKåsavdlutik.
ren over.
begyndelse og bliver her, til den er
afsluttet.
Det skal indrømmes, at GAS i
Godthåb tilbød os arbejdskraft fra
Godthåb som nødforanstaltning, men
da var vi jo allerede i gang.
— Vil det sige, at forsinkelsen har
ramt produktionen?
— Det vil det ikke, men det mand-
skab, der var kommet, blev belastet
ekstraordinært. Og bedre blev det
ikke, da vi ramtes af en forkølelses-
epidemi. Henved 20 mand var syge
ad gangen, og hvis vi ikke havde la-
det folk arbejde i gennemsnitlig 16
timer i døgnet, var en del af fisken
gået direkte i fiskemelsfabrikken.
17 TONS I DØGNET
— Hvor mange mand har De be-
skæftiget i alt i år?
— Vi har haft 70 mand på fabrik-
ken og 260 fiskere på havet. Der er
oparbejdet 17 tons filetter i døgnet,
og fabrikkens højeste kapacitet er 20
tons. Hvis vi havde bedre opbeva-
ringsmuligheder for fisken, kunne vi
lave en mere stabil produktion.
— Hvor mange grønlændere skal
De beskæftige næste år?
— Det ved vi ikke endnu..
GSØS&tradio - et kvalitets-
FJERNSYN . , .
BANDOPTAGERE prOQllRt
Transistor-bordapparaf „AMABILE"
Den moderne hjemmemodiager, der er uafhængig af lysnettef og meget
billig i daglig drift.
De vil blive forbavset over dens fine gengivelse.
Områder: LB — MB — FM
Kabinet: Kirsebærtræ
Mål: 190X312X102 mm
Batterier: 6 stk. Hellesen VII — 35
Pris: Kr. 545,—
transistor-radioaraK nerrivingmioK
„AMABILE"
nålaorut nutåliaK orssertariaK, uvdluf
famaisa atugarigaluardlugo atornera
akikitsuararssuaK.
nipigissusia tupåfdlaufigmgifsornaviå-
ngilat.
Generalrepræsentant og en gros: Ewald Steensen, Hjørring, Parallelvej 41
Tlgr.adr.: Waldsten, København N, Nørrebrogade 66—68
<-------------—'—~------
Demosthenes’
forunderlige
rejse
Af Loke
Derfor opfordrer jeg nu hver by,
hver boplads, hver kvinde og mand i
vort stolte fædreland til tappert og
enigt at kæmpe befrielseskampen til
ende.
Grønlændere og danske på verdens
største ø! Venner! Vi er trætte af at
blive udviklet pr. korrespondance.
Fra i dag vil vi udvikle os selv!“
— Umbabumbas tale varede i fire
timer og tre kvarter og skal ikke her
refereres i sin helhed. Det skal kun
ganske kort oplyses, at den indeholdt
løfte om øjeblikkelig nationalisering
af al statsejendom i Grønland, herun-
der KGH’s varelagre og både, GTO’s
biler samt kurturrådets bobspil.
Umbabumba sluttede — tydelig be-
væget — sine ord med en formaning
til alle om i denne Grønlands skæbne-
---------------------------sj
time at udvise mod, beslutsomhed og
besindighed. Det gjaldt om, at revolu-
tionen overalt gennemførtes på en for
umbabumbianismen værdig måde.
„— timen er kommen!
Jeg, Umbabumba, forventer, at hver
mand gør sin pligt!"
Umbabumba rejste sig, gennemblødt
af sved, og gav plads for en ung smuk
mand fra diskoteket, der med sin gui-
tar i hånden havde stået rede bag
hans stol. Mens oprørslederen selv gik
ud for at indtage et par forfriskninger,
sang den unge kunstner frihedssan-
gen, „Groenlandica", der ved denne
lejlighed fremførtes for første og sid-
ste gang.
Demosthenes??
Ja, De må ikke tro, kære læser, at
jeg har glemt ham. I de følgende ti-
mer, mens man i oprørshovedkvarteret
med største spænding afventede de
første reaktioner udefra på Umba-
bumbas tale, blev Demosthenes, der
jo var hurtig til bens, gang på gang
sendt som ordonans til telegrafstatio-
nen for at spørge efter telegrammer.
Og han skulle ikke løbe forgæves!
Allerede inden midnat forelå der te-
legrammer fra Holsteinsborg og Fre-
derikshåb, at disse byer var i oprø-
rernes hænder, og i løbet af natten
fulgte samtlige byer i Vestgrønland,
Thule og Østgrønland efter.
Kl. 8,00 den følgende morgen (d. 29.),
da Umbabumba igen kom til mikrofo-
nen, kunne han med jubel i stemmen
konstatere, at sejren for den umba-
bumbianske revolution var fuldstæn-
dig.
Det er værd at bemærke, at oprøret
næsten overalt i Grønland gennemfør-
tes uden blodsudgydelser.
Kun i Umanak, Upernavik og Thule
kom det til alvorlige episoder, idet
samtlige læger i disse tre byer fik de-
res hjørnetænder klippet.
Disse skændselshandlinger bør dog
ikke tillægges umbabumbianerne, men
snarere lokale ballademagere af den
slags, som i alle lande og til alle tider
benytter pæne agtværdige revolutio-
ner som påskud til at lave skæg i ga-
den.
21. kapitel
Kære læsere, mine damer og herrer!
— Tillad mig at udtale som min per-
sonlige mening, at man allerede på
dette tidspunkt kunne have opnået en
— i hvert fald foreløbig — standsning
af fjendtlighederne, hvis man fra mi-
nisteriets side havde udvist større be-
sindighed. Imidlertid tyder alt på, at-
de beslutninger, der hin skæbnesvang-
re tirsdag formiddag blev truffet på
Hauser Plads, langt mere var diktere-
de af desparation end af besindighed.
At dette skulle få ulykkelige kon-
sekvenser, vil med al tydelighed frem-
gå af det følgende.
Det var ellers en morgen som alle
andre. En rigtig hyggelig københavns
vintermorgen med sne på tagene. Nede
på Købmagergade gled den evige
strøm af biler afsted. En mand stod
på fortovet og solgte bananer. Fra tid
til anden strøg en af de store jet-
rutemaskiner lavt hen over ministe-
riet, så hele bygningen skjalv som en
døende stenbider. Kort sagt, alt var,
som det plejede at være, og derfor
hyggeligt. I de ministerielle kontorer
var man så småt begyndt at tænke på
at sætte vand over til formiddagskaf-
fen.
Da — det skete præcis kl. 9,35 —
lød der et forfærdeligt brøl inde fra
minister Tiliamontanus’ privatkontor,
på en gang vredt og fortvivlet. Alle,
med departementschefen i spidsen,
styrtede til. Der stod ministeren midt
på gulvet med det famøse telegram i
sin rystende højrehånd.
„Grøhland har i nat løsrevet sig fra
det øvrige Danmark", sagde han lang-
somt og med eftertryk på hvert ord
-----„hvad skal jeg gøre?------hvad
skal der blive af os allesammen? —
Hvad er Ministeriet for Grønland uden
Grønland? — som et rat uden skib!
Hvad skal jeg dog sige til Kamp-
mann?" — — sådan blev han ved at
klage, mens store tårer strømmede fra
hans øjne ned på gulvtæppet.
Overfor stod departementschefen.
Skønt han hed Brun, havde den fryg-
telige nyhed gjort ham grå i ansigtet.
Som han stod der, rådvild baskende
ud i luften med de mægtige labber,
lignede han allermest en isbjørn, der
har rejst sig på bagbenene. „Hvad med
flåden?" sagde han lavmælt.
„Ja, flåden har vi jo", svarede mi-
nisteren, og det var som om et håb
tændtes i hans øjne.
Tiliamontanus, departementschefen
og de to kontorchefer trak sig tilbage
til mødelokalet, mens hele det øvrige
personale ventede uden for på gan-
gen i ti pinefulde minutter. Mændene
bandede dæmpet, nogle af kvinderne
græd højt. En af de ældre kontor-
damer, frk. Storkemose, gik fra for-
standen af sorg og begyndte pludselig
med en vild latter at tømme kartoteks-
kasserne ud ad vinduet — en hel sky
af kartotekskort, repræsenterende
mange års flittigt arbejde, dalede ned
over bananmanden og bilerne. Det
var et uhyggeligt syn.
— Da kom ministeren frem i døren.
Enhver kunne se på hans ansigt, at
han havde truffet sit livs alvorligste
afgørelse.
„Jeg har besluttet at sætte hårdt
imod hårdt", sagde han. „Alarmér om-
gående marinestation Grønnedal!"
------Sådan begyndte da de egentli-
ge krigshandlinger.
Allerede natten til den første var
Rub og Stub med fuld fart og sluk-
kede lanterner på vej mod oprørscen-
tret, Godthåb.
21