Atuagagdliutit - 14.12.1961, Qupperneq 3

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Erik Erngaard.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Landsrådsmedlem Jakob Niel-
sen. Julianehåb: Assistent Birthe Flensborg, postmedhjælper Martin IlingivåkéK.
Narssenc: Lærer Peter Petersen. Ivigtut: Telbet. Milling. Arsuk.: Fendrik Heilmann.
Frederikshåb: Overkateket Mathæus Tobiassen, skoleleder Jan Bastiansen. Fiske-
næsset: Overkateket Bent Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegra-
fist Hans Christiansen. Holsteinsborg: Knud Olsen, skoleinspektør Adolf Schwær-
ter. Godhavn: Mester Emil Lindenhann K’utdligssat: Egede Boassen, landsråds-
medlem Anda Nielsen. Egedesminde: Knud Abeisen, lærer Søren Gjelstrup, kæm-
nerassistent Hovmand. Jakobshavn: Telbet Mortensen, Marius Sivertsen. Chri-
stianshåb: Jørgen Petersen, kæmner Westermann. Claushavn: Udstedsbestyrer Fritz
Fencker. Umanak: Kæmner J. WUrtz, overkateket Edvard Kruse. Upernavik: Er-
hvervsledcr Hendrik Olsen, skoledistriktsleder Lindstrøm Hansen. Thule: Over-
kateket Peter Jensen. Angmagssalik: Distriktsskoleleder John Jensen. Kap Tobin:
Ib Tøpfer. Skjoldungen: Poul E. Hennings.
Arsabonnement i Grønland 15 kr. pissartagaKarneK uk. Kalåtdlit-nunåne 15 kr.
do. i Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr.
do. i udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
Løssalgspris: 60 øre pislarineuarnerane: 60 øre
Nungme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
----------- — ---------------— -------------------------— ------------->
inuit tamarmik
ingassagtumik agdlåt erKartorne-
KartarpoK jutdle mérKat nagdliutor-
ssuarigåt, ilumorpordle ama nagdliu-
torssuarmut pissutaussoK tåssaung-
mat mérKap inungornera, tamåna Lu-
karsip ivangkiliuta autdlarnautåne o-
KalugpalårineKardlune OKautsit mér-
Kat påsisinaussait atordlugit. igdlune
jutdlisiortarnernisaoK mérKat Kenar-
dliussarput, orpiliaK, nanerutit tuni-
ssutitdlo ama tåukununga nautsor-
ssussaunerussardlutik.
taimaiginariardlitormiuna.
tamånale imatut pås'issariaKångi-
laK tåssa uvagut inersimassungorsi-
massugut akusångitsugut. jutdlip
ivangkiliuane nalunaiåissutigineKar-
Pok, sordlo agdlagsimassoK „tipait-
sungårutigssamik inuit tamarmik pig-
ssånik" — inuit tamarmik! åritdle!
tåssa mikissuarKat orpingmik kåvi-
niarssarissut, inersimassut tasiortaisa
utorKaitdlo igsiåinardlutik issiging-
nårtut tamarmik pigssånik.
isumamikut mérarpalugtunut, er-
Karsarpatdlåluatsiartunut, inutsia-
langnut, inupalånut, isumatsagsima-
ssunut nuanårtunutdlo, tåssa jutdle
tamavtinut tungatineKarpoK.
pissutigssaKarsoråra OKautigisav-
dlugo jutdle yvavtinut inersimassu-
nut tikiutångitsoK mérKat nuånarne-
ratigut taimågdlåt, imalunit mérau-
gatdlaravta jutdlisiortarnivtinik ta-
kordluinikut, alianaitsunik encaiku-
lungnikut. jutdlip nalunaerutå taima-
tut avKutigssiutariaKångilaK, uvagut
inersimassut tornardluta åma OKau-
sigssaKårfigåtigut.
måssalo åssigingitsunik perKUteKar-
dlune — ukioK måname åma 1961-ime
jutdlisiornigssame perKutigssarpag-
ssungmata — „jutdlisiorpalårneK"
(sujatarsungniåK, kivdligtiasineK kri-
stumiussuserdlo!) malungnartiniarneK
ajornakusortisagaluaruvtigulunit, Nå-
lagkavta jutdlime pivdluarKungitso-
rungnångilåtigut, tusångitsussångi-
kuvta. „erseKinase", ingile OKartoK
Lukarsip agdlautigå, „ata tipaitsung-
nartumik tusardlisavavse, tipaitsu-
ngårutigssavsinik inuit tamarmik
pigssånik. ilivsinume uvdlume erniu-
vok NålagaK Kristuse Dåvip igdlo-
Karfiane." Juånasip jutdlip ivangki-
liuane OKautsit avdlardluinait atorpai,
Lukarsimit avdlaugame, isumåle tåu-
nauvoK: „KåumarKutdlo tårtumut
KaumavOK" imalunit „OKauserdlo u-
viningorpoK akornavtinilerdlunilo".
uvagut ersissartugut tårsiortartu-
gutdlo — inersimassume kikut tai-
måitångitdlat? — KanoK ilivdluta tu-
sångitsussårsinauvarput jutdle taima-
tut suaortautigineKarmat, OKalugtut-
dluta ersisångitsugut, KåumarKUte-
Kartordlo tårtumut Kaumassumik!
OKautsit tåuko ima erKumitsigalu-
tigdlo sékortutiginginerput, kinalunit
kristumiussutsimik ingminut tungatit-
sissångikaluartoK, unigdlune nålaor-
tariaKardlune.
jutdlime OKalusigssara avisivtinut
agdlautigissara maunga någaluarpoK.
taima navsuertariaKarpunga. atausi-
naK sujunertarisimassara tåssa „inuit
tamarmik“ atåtigut titarniardlugo. pi-
ngåKaoK påsisavdlugo jutdlip nalu-
naerutå tamavtinut, pingitsoKarata,
tungatineKartoK.
nalunaerutip pissusia OKausertailo
angnertumik erKartortariaKångitdlat,
tamarmik erssinaramik. jutdlip
ivangkiliuta uvavtinut piumassatuå
tåssa tutsarigsåsassugut. nalunaerut,
uvavtinut jutdlime nagdliutartOK, si-
låinarssuarmit tordlulaorutitut, pissa-
riaKångitsumik erKarsauterssutigissa-
riaKångilarput silatorssuarnik åkisig-
ssarsiordlugo. akissutigisinaussatuar-
pume tåssaungmat nakimaivigsumik
jutdlisiutinik tugsiåsavdluta, ilenco-
rivigsungikaluartume åma taimailior-
sinaungmata.
Gutivdlo jutdlime nalunaerutåta
tugsiarnivtalo umatit angmarångagit
tamåna iluagtitdlugo agssavut pår-
dlagtarniarilavutoK Kinuvdluta:
Kinuvigåvtigit Gute na'kussutit, jut-
dlime nalunaerutikut KåumarKut tår-
tumut KaumassoK takusinaonoivdlu-
tigo.
Kinuvigåvtigit igd'lorput mérKavut-
dlo pårerKUvdlugit. uvagut angajor-
Kåt asangningnerpit saimassuanik su-
kangnersuanigdlo atugkitarniartigut,
mérKavtinut perorsaissuvdluarKuv-
dluta.
Kinuvigåvtigit Kalåtdlit-nunåt ser-
nigerKUvdlugo, inuilo tamåniginarat-
dlartut aulajangersumigdlo najuga-
Kartut, suliaK uvavtinut tuniuneKar-
toK tamavta ilumortumik ingerdlå-
sinaorKuvdlugo.
Kinuvigåvtigit umiartortut pårer-
KUvdlugit, avKutåne navianartume.
Kinuvigåvtigit asassamingnik ånai-
ssaKarsimassut nåkussagterKUvdlugit,
pissusigssaraluamigsutdlo ingming-
nut asatigiungnaersimassut nuåna-
ringnerulerKuvdlugit.
Kinuvigåvtigit kristumiut tamaisa
nåkussagterKUvdlugit ugpernermigdlo
angnerussumik tunerKUvdluta.
Kinuvigåvtigit nuna inungorfigput
sernigerKUvdlugo.
Kinuvigåvtigit nunanik nålagker-
suissut isumagssorKUvdlugit.
inugtut umatigdlit tamaisa Kinupa-
vut.
NålagaK, sernigitigut pivdluarKuti-
gutdlo, kinangnik Kåumarsartigut er-
Kigsisigtigutdlo. Bent Lumholdt.
KeKertat ilarpagssue imarpingmut, Atlantikumut, angmdinartuminertik pissutigalugo ingiugdlertuartuput. åssillssame uvane takuneKar-
sinauvoK KeKertap Nolsøp avangnamut sineriåne magdlit Kaertarne rat.
kalåtdlit arnat Savalingmiumtut
Savalingmiune nunaKarferitane najugagdlit ilait sule Kangatut
inussut — jutdlime orpiliarneK unugiaK tamat orpingmik
kåvigdlune
kalåtdlit arfineK-pingasut savaling-
miormiunik uvigdlit måna Savaling-
miune najugaKarput. Savalingmiuni-
titdlunga nåpitama tåssa Bolethe
Valdemarson, Manitsup erKåmiusima-
SSOK.
kalåtdlit arnat Savalingmiune inu-
nermik sungiussilertorsimaKaut. ka-
låtdlinik avdlanik ilaKaratik savaling-
miormiuinarnik nunarKateKartaramik
OKausinik ilikalertortarsimåput, ta-
kuinardlugitdlo taima kalålerpalugti-
gingikaluaipata nunavtinérsunere på-
sineK ajornardlutik.
Bolethe Valdemarson måna ukiune
pingasune SavalingmiumsimavoK nu-
naKarfinguit avingarusimanerpåt Hå-
ne — KeKertat kujatdlit ilåne — na-
jugaKardlune. ThorshavnimltoK nå-
pipara uviminik aussaK måna sava-
lingmiormiut mikissunik pujortuléra-
Kardlutik nunavtine aulisarfigissaisa
ilåne aulisarsimavdlune tikerKåmer-
sumik aivdlersoK. nunaKarfigissåt ti-
kikuminaitsorujugssusimavoK, Kat-
sungatitdlugo sarfarpatdlårtinagulo
aitsåt tikineKarsinauvdlune — tåssa
imarpingmut sangmissumikame.
— nunavtinit autdlarama nunaKar-
tigssavnut pinigssara KilanåreKåra
sujuarsimanerussunut pisangagama.
igdloKarfingnut angnernut tikerKår-
taleravta alutorssaKaunga. tauvale
nunagssavtinut angerdlarpugut, Ka-
nordlo itunerata takunigsså pisånga-
tigeKåra. ilale narz'ujuminaraluåssu-
sia sigssiugånguamut talikavta. takor-
dlortarnivne Kimatavnit angnerujug-
ssuartut sujuarsimanerujugssuartut-
dlo issigissarsimagavko pakatse-
Kaunga. taimåitorme sivitsorpatdlå-
ngitsoK sungiupara, månalo isumaKar-
dlunga nunaKarfit nuånernerpåt ilagi-
gåt. måname igdloKarpugut nangmine-
rissavtinik paninguaKardlutalo. nauk
uviga aussame angerdlarsimajuit-
sungaj augaluartoK sa valingmiormiut
uvavnut pitsaoKissut nunarKatiginere
nuånareKåra. OKausé ilikariaravkit
ajornartorsiutaerututut ikama.
— nunaKarfivtinut pigama nuna-
mutdlo niorKårama igdlunut majuar-
nigssara sapiussavigkaluarpara. niuv-
fivtinit ivnårssup Kånut portujåru-
j ugssuvoK maj uartarferu jugssuaKar-
dlune. angatdlat agdlagkanik angat-
dlåssissartoK ilauvifigissarput alarneK
sapileraluarpara tåssale Thorshavni-
mut uternerane ilaorusugkaluarner-
mit tåssångånit nunavtinut ingerdlar-
Kigsinauniåsagama — ilame anger-
dlarsernermit. avdlatut ajornaKing-
mat majuartarfigtigut majualerpunga.
majuartitdlunga majuartarfit Kavsiu-
nere kisipåka — 93-iunguatsiarput,
tugdleraisa tutinere tamaisa ingmi-
nut avorKårissarpunga uvima nuliar-
tåriumavdlunga aperingmanga anger-
simagama åmalo Savalingmiunut
angerdlaKatigiumangmanga akuerssi-
simagama.
— ilaKutainitdle ilagsivdluarneKa-
Kaugut, tåukulo nukagteKånga pitsau-
ssumik iliorfiginermit. autdlarKåumut
OKausé påsineK saperavkit ussersui-
nardluta ingmivtinut OKalutarpugut.
— savalingmiormiut nerissagssau-
tåinik nererKårnera puigornaviångi-
lara. nalunaeKutap akunere pingasut
sivnerdlugit pujortulérarérdluta tiki-
kavta kågtorujugssuvugut, nerissag-
ssiaitdlo tipigingårmata nerinigssaK
Kangame erininånguarsse! nagdliutor-
sioramingme nerrivigtik pinersarsi-
magåt ingivfigårput. neKiliait igdli-
gerugtordlugit OKumigaK sujugdleK
oKumeraluardlugo tamuariaraluarpa-
ra una sunarssuaK-una, issagssåungi-
laK avdlanangårame. tamuagaluardlu-
go tamuagaluardlugo agdliartuinartu-
tut ingmat ériartaraluardlugulo issag-
ssåungingmat kisa igtukululerpunga.
ilama aperingmånga nerisséka ma-
marisoralugit angerpåka. neKe oku-
miara ineK ajornavingmat ilåka issi-
ginardlugit alaumeriarmata kjolima
iluanut sakissavnut mangupara. tåu-
naKame taimailiulerpunga. kisamiuna
neKit pugutavnitut nungukasitdlar-
tut. ilarKigkusugsoralunga aperiga-
luarmånga Kujåinarpunga. nerivdluta
ineravta sakissavka agdliatdlagsima-
Kaut, ilalo neKe OKumiarérsimassaK
kissarujugdlunilo isugatassoK sakiang-
mioralugo nuåningikaluåssusia. åni-
långatiginerpaussarale tåssa KanoK
iliornerma ilatåvnit malugineKarnig-
sså. iluardluångitsumik iliorsima-
ssunga påsisimagunaraluarpåt tåssa
Kungujulaniaraluardlunga — nuånår-
palungniåsagama — KungujungneK
sapiussavigkama umilaussåinaramalo.
ardlaleriardlutik aperånga savaling-
miormiut nerissagssautait mamariso-
ralugit. tamatigut akissaraunga ma-
maKissut.
— måna nerissagssat sut tamaisa
sungiukavkit mamarssautigissalerpåka
kalåliuneralo erKarsautigiungnaer-
dlugo. kalåtdlisut OKautsika puigorsi-
magaluaruvkit savalingmiormiuvigtut
ingminut issigilersimåsagunaraluar-
punga.
— sut pisanganartut erKumikujug-
tutdlo erKaimarKajånarnerussarput.
nunaKarfivtine taima mikitigissume
Kangale pissusitorKat sule puigorne-
Kångitdlat. tåssanimiut ilagåt angut
utorKarujugssuaK Kanga pissutsinik
taimaititsiumångitsoK. igdlua ujarKa-
nik ivssumigdlo KarmaKarpoK kissar-
ssuteKarane igavfeKaranilo. nerissag-
ssiortarfia tåssa ikumatitsivik ang-
måinartOK — inip iluane. åma åipa-
réKarpoK utorKarnik KaKorsåumik
imermigdlo atuiumångitsunik iterKU-
mutdlo ermigtartunik. inuit utorKau-
nerussut mikiångersorujugssuput —
aulisagkat mikiartusariardlugit ka-
jungutardlutik.
— Savalingmiune ningiuvdlune
ajornartorsiornartuvoK niorKUtigssat
— Savalingmiune pineK ajornångitsut
sordlo imuk, kartoffilit aulisagkatdlo
erKarsautigingikåine — akisunermit.
uvagut igdlOKarfingnit angnerussunit
taima ungasigtigissume najugaKartu-
gut pisiagssavtinik akikitdlileriumav-
dluta sordlo aumarssuarsisagångavta
ukiumut atugagssavut tamåkerdlugit
nangminérdluta pujortulérKamik pi-
siariniartarpavut igdloKarfiliarnivti-
ne angutitavta aulisagartait tuniniau-
tigalugit. taimailiorångavta pisiavta
aké 50 pct. migssiliordlugo sipårtar-
pavut. ThorShavnimut aumarssuarsi-
niarångavta „agdlagtitsivdluta“ au-
marssuit punut portorsimassut pissar-
pavut, tåssalo put errorKårdlugit pi-
sivfivtinut utertitagssaussardlutik.
isumaKarpunga niorKUtigssat Sava-
lingmiut avatånit pissut tamarmik
Kalåtdlit-nunåningarnit måne akisu-
nerussut. savalingmiormiutdle neri-
ssagssautåinik sungiussisimagåine
inuneK akisujussutut OKautigissaria-
KångilaK.
Savalingmiune jutdlisiorKårnine
åma puigornaviarnago OKarpoK, unu-
giarssuaK nåvdlugo unuap KerKa
anguvdlugo orpik kåvingmåssuk kå-
lerångamik nerinartardlutik kavfi-
suinartardlutigdlo.
— sordlo OKarérsunga måne inuneK
sungiutdluarpara. Kalåtdlit-nunåt
maKaissiungnaingajagdluinarpara. ka-
låtdlisutdle OKalungisimålerångama
OKara kissartuinartut ilissarpoK. kalå-
leKativnik takorKalårtuvunga — ta-
kutuarångamalo suna tamåt puigor-
dlugo kalåtdlisut OKatdlitarpugut.
Bolethe umiartortut najugarissarta-
gåne — Sømandshjemime — Thors-
havnimitume uvinilo inigissamingne
itdlune taima OKalugtuar.poK uvime
saniane igsiavdlune. katitdluta kalåt-
dlit sisamauvdluta OKalugtuå tusar-
nårparput. nipangitsiarmat uviata
OKå kissagtipatdlåsasoralugo — ilame
påsigunångingmatigut OKariångitsu-
vingmatdlo — utorKatsivigigaluarav-
ko avdlamik akingilaK nuånåruti-
ginarine nuliane kalåtdlisut OKalung-
mat, ukiup agfå migssiliordlugo Kå-
ngiugpat aitsåt kalåtdlimik takorKi-
sagunarmat. najugåt ukiutitdlugo
Kåumatit mardluk anguvdlugit ilåne
tikineK ltimangnerdlo ajornartarsi-
mavoK.
ilimanarsinauvOK ilaKutarit Valde-
marsonikut Kalåtdlit-nunavtinut nu-
nasiumårtut — aitsåtdle akigssarsior-
figssaKardluarunik, pingårtumik uvia
ukioK kaujatdlagdlugo akigssarsior-
figssaKarune aitsåt nungnigssaming-
nut pilerivdlune. uvia ukiune ardla-
lingne aussaunerane nunavtine auli-
sartarsimavoK pissutsinigdlo påsisi-
massaKardluardlune. Janus.
For hele folket
DET ER BLEVET sagt til over-
mål, at julen er børnenes højtid,
og det er jo også sandt nok, for høj-
tidens anledning er en barnefødsel,
om hvilken der i Lukasevangeliets be-
gyndelse er fortalt i et sprog, som
børn kan forstå. Også i hjemmenes
julefest er børnene centrum. Juletræet
lysene og gaverne er jo mest til for
dem.
Og lad det blot være sådan.
Men det betyder ikke, at vi, der har
haft det uheld at blive voksne, er sat
udenfor. På ingen måde. Juleevange-
liet forkynder, som skrevet står, en
„stor glæde, som skal være for hele
folket" — Hele folket! Mine damer
og herrer! D.v.s. både for de små, som
stavrer om træet og for de voksne,
der har dem i hånden, for de gamle,
som bare sidder og ser til.
For den naive og den alt for tænk-
somme, for godtfolk og skarnsfolk,
for den fortvivlede og den glade. —
Julen vil i lag med os alle, kort sagt.
Hvad julen for os voksne angår,
mener jeg, der er grund til at sige,
at den ikke bare kommer til os via
vore børns glæde eller gennem senti-
mental bensynken i juleminder fra
den gang, vi selv var sådan nogen
små ubeskrevne blade. Julebudskabet
behøver slet ingen formidling af den-
ne eller lignende art. Det taler direk-
te også til os voksne.
OG SELV OM det af forskellige
grunde — der kan jo være så
mange — i denne jul i det Herrens år
1961 skulle knibe lidt med at frem-
mane den traditionelle „julestemning"
(dette ubestemmelige, for så vidt
uskyldige, men til tider lidt distrahe-
rende produkt af stegeos, sentimenta-
litet og kristendom!) så skal det nok
lykkes Vorherre at få sagt glædelig
jul til os, hvis vi da ellers har øren
at høre med. „Frygt ikke," siger eng-
len ifølge Lukas, „thi se, jeg forkyn-
der Eder en stor glæde, som skal være
for bele folket. Thi Eder er i dag en
frelser født i Davids by, han er Kri-
stus Herren." Johannes bruger i sit
juleevangelium helt andre ord, fordi
han er en anden slags menneske end
Lukas, men selve sagen er den sam-
me: „Lyset skinner i mørket, og mør-
ket fik ikke bugt med det" eller: „Or-
det blev kød og tog bolig iblandt os."
Vi, der kender til at frygte og til at
vandre i mørke — og hvem af os
voksne gør ikke det? — Hvordan kan
vi næsten lades upåvirkede, når julen
således råber os an og fortæller os, at
vi ikke skal frygte, og at der er et lys,
der skinner et sted i mørket!
Er de ord ikke så stærke og mær-
kelige, at selv den, der normalt me-
ner om sig selv, at han ikke han have
noget med kristendommen at gøre, må
standse op og lytte.
FOR Så VIDT ender denne jule-
prædiken, jeg har fået til opga-
ve at skrive til vores avis her. Det må
jeg bekende. Det eneste, jeg ville med
den, var at sætte en tyk streg under
ordene: „for hele folket“. Det er vig-
tigt at være opmærksom på, at det
gode budskab vil have tag i os alle,
uden undtagelse.
Om selve budskabets form, ordene,
teksterne, er der ingen grund til at
gøre nogen lang præken. De taler for
sig selv. Ud over at prøve at være
lydbør, stiller julebudet intet krav til
os. Det gode budskab, som det kom-
mer til os i julen — som et råb fra det
tomme rum — skal vi såmænd ikke
endevende mere end højst nødven-
digt med tanken og ikke prøve at sige
en hel masse åndrigt om som svar
derpå. For det eneste svar, vi kan gi-
ve, er af karsken bælg at synge med
på de julesalmer, som selv de ufrom-
me af os kan.
Og når så Guds julebud og vor sang
i forening har åbnet hjertets dør, lad
os så benytte det gunstige øjeblik til
at folde vore hænder og bede en jule-
bøn:
Vi ber dig, stærke Gud, at du gen-
nem dit julébud vil lade os se det lys,
som skinner i mørket.
Vi ber dig for vore hjem og vore
børn. Lån os forældre af din kærlig-
heds mildhed og strenghed, så vi kan
blive gode opdragere for vore børn.
Vi ber dig for Grønland og for alle
de mennesker, som på denne ø har
deres varige eller midlertidige hjem.
At vi hver især må være tro i det ar-
bejde, vi har fået betroet.
Vi beder dig for søens folk. Vogt
dem på den farefulde vej.
Vi beder dig for dem, der har mistet
nogen, de bar kær, og for dem, der
ikke længere har hinanden så kær,
som de skulle.
Vi beder dig for alle kristne, at du
vil give os mere tro.
Vi beder dig bevare hele det dan-
ske rige, vort fædreland.
Vi beder dig for dem, som styrei
landene.
For alle, der har et menneske-
hjerte.
Herre, velsign og bevar os,
lad dit ansigt lyse over os og være os
nådig,
løft dit åsyn på os og giv os fred.
Bent Lumholt.
3