Atuagagdliutit - 14.12.1961, Blaðsíða 28

»uvdloriå
takugavtigo...«
jutdlip ivangkiliuane erKartorneicarput ilisimassut
pavångarnitsat Jerusalåmut pissut OKardlutik: „pa-
vane uvdloriå takugavtigo patdlorfigiartorparput".
jutdlip uvdloriånik ilisimassunigdlo pavångarnit-
sanik OKalugtuaK Kangarssuardle erKumitsuliortut å-
ssigingitsunik takordluissausigdlit åssiliarissarsima-
våt, månamut sule taimåituardlune, maunalo ilångu-
tarput tåssa OKalugtuatorKamik tåssånga åssilissat
nutåliaunerussut ilåt, ilisimassut tunissutigssaming-
nik nagsardlutik Jésuse inordlåK patdlorfigiartoråt,
nerssutit inåt nunarssup iluliumaneranitineKardlune,
nunarssup Kalipåta Kånitdlune igdloKarfik Bitdlime,
nunarssuvdlo avatåne uvdloriaK, nalautsornerungit-
sumik ilusilerneKarsimassoK aputip Kiviussånguatut
agdlisitsiumik takuvdlugo taima ilåtigut issikoKartu-
tut, mikissunguane agdlåt pingortitsissup angingår-
ssusianik erssersitsissumik.
jutdlip uvdloriå inersimassune pinarane mérKani-
saoK erKarsautinitineKartarpoK. — tamåssåsit uvdlo-
riaK Venus, seKerngup maligtå, nunarssuaK seKiner-
mit KåumarsagaussoK, ersserKarigsisimårtalerpoK,
asume tåuna Kilangme uvdlorissat nunarssuarmit
issigalugit Kåumaringnerssarigåt, tupingnångilardlo
uvdloriaK tåuna sujorniuneKartarmat, jutdlip uvdlo-
riå erKartorneKalerångat.
ungasingitsukut nukagpiaraK arfinilingnik ukiulik,
tårsilersoK angerdlaKatigalugo, tåssångåinaK Kima-
vigdlune suaorpoK: „atåta, åpavna uvdloriarssuaK,
KularnångilaK tåssa jutdlip uvdloriå".
uvdloriaK KåumareKissoK Venus jutdlimut uvdlo-
riausorissaravtigo nalautsornerinåungilaK. ilisimatut
uvdloriarsiortut nautsorssugait maligdlugit Venus
ilumut tåssausimavoK jutdlip uvdloriå, Jésusip inu-
ngornerata nalåne erKumitsumik såkortussusiling-
mik KaumaneKalersimassoK, avKumine seKineK na-
lerKersimagamiuk.
Kangerssuardle inuit erKarsartortåinit KilagssuaK
uvdloriailo misigssugarineKarsimåput, uvdlorissat
inigssinere inuit inunerånut tungåssuteKardluinarso-
rineKardlutik. uvdlorissat inigssinerisa inuit inune-
rånut sujunigssånutdlo tungåssuteKarnerånik misig-
ssuissut Kavdlunåtut astrologinik pissarpait, tamåku-
lo månamut agdlåt uvdlorissat avKumingne inigssi-
nerat nåpertordlugo påsiniartarpåt inordlåt KanoK
itumik sujun'igssaKarnigssåt. taimailiortarneK måna-
mut atorneKarpoK, pingårtumik tusåmassat sordlo
kungit Kitorngartårångata. Kangånitdlume imåisima-
vok uvdloriarsiortut Kilangme nalunaeKutinik taku-
ssaKartardlutik malungnautiligssuarnik inungorto-
Kåsagångat.
ilisimassut pavångarnitsat nalimingne ilisimator-
ssusimåput Kilagssup nalunartuinik påsiniaissut. Ki-
langme uvdloriaK KaumaKissoK Venusip seKernguv-
dlo avKumingne nalerKiunerata pilersitåt takugami-
ko påsisimavåt malungnautiligssusassumik inungor-
toKartoK, taimaingmat OKalugtuatorKame agdlagsi-
massut maligdlugit, uvdloriaK tåuna sujulerssortiga-
lugo ingerdlasimåput, inordlånguaK ima agtigissumik
sujunigssaKartoK ujarniardlugo tikikamikulo ilisi-
matorssunertik akingmivfiginago patdlorfigåt tuni-
ssuteKarfigalugulo, nalunginamiko inordlåK tåuna
ingminermingnit angnerungårtoK.
nalivtine uvdlorissanut angalaortarnigssat erKar-
torneKartalermata Kilagssup tupingnartue mingne-
rulersimångitdlat, ilisimatut KaKerssarnerujartortit-
dlutik påsissåt unaungmat: pingortitarssup tuping-
nåssusia, sujunersigssåungissusia. KilagssuaK uv-
dloriarpagssualik Kimerdlordlugo avatangissivta
alingnarnerssåt, sut tamarmik nipaitdlineråne, någ-
ssåungissuseK misigissarparput atausioKatigilerdlu-
gulusoK, sulilo sujunigssame jutdlip uvdloriå uvav-
tinut KingortarumårpoK, ukiut 2000 matuma sujor-
nagutut alutornåssuseKardlune.
Og stjernen ledte vise mcend til vor herre Kristus hen
Grønlandske emigranter
Otte grønlænderinder er emigreret til Færøerne. I denne artikel
fortæller en af dem om tilværelsen som færøsk husmoder, en
meget mere spartansk tilværelse end den grønlandske
På en af de sydligst beliggende
færøske øer bor Bolette Valde-
marson, og hvis det ikke var for ud-
seendets skyld, ville man antage
hende for ægte færing — så flydende
færøsk taler hun. Men hun er grøn-
lænderinde, fra Sukkertoppen. For
tre år siden 'blev hun gift med en
færøsk fisker, og hendes brudefærd
gik til den lille bygd på den storm-
omsuste ø, og både den første tid og
den første jul var en vanskelig over-
gangsperiode for hende.
— Da jeg rejste fra Grønland for
tre år siden, troede jeg, at jeg ville
komme til et mere civiliseret sted,
fortæller fru Valdemarson. Jeg kom
jo fra det mørke Grønland. Det impo-
nerede mig også at se de store byer
på Færøerne, især Thorshavn, men så
tog vi hjem til vores bygd, og det var
en kæmpemæssig skuffelse. Måske
havde jeg skruet forventningerne for
højt i vejret, men da der var gået no-
gen tid, faldt jeg mere til, og i dag
synes jeg egentlig, at jeg bor på et
af de skønneste steder i verden. Det
hjælper nok også, at vi har fået eget
hus og en lille datter, og selv om min
mand sjældent er hjemme om som-
meren, er jeg glad for at være her.
MEN da vi kom til bygden første
gang, var det slemt. Jeg kunne
næsten ikke få mig selv til at gå i
land. Fra stranden op til plateauet,
hvor husene ligger, er der en høj, me-
get stejl skrænt, og derfor har man
bygget en høj og faretruende trappe-
stige. Egentlig havde jeg mest lyst til
at blive ombord i postbåden og tage
tilbage til Thorshavn for at komme
hjem til Grønland. Jeg længtes for-
færdeligt hjem. Så begyndte jeg op-
stigningen. Jeg talte, hvor mange
trin, der var. Det var vist 93, og for
hvert trin, jeg tog, bebrejdede jeg mig
selv, at jeg havde været så letsindig
at sige ja, da min mand friede og ville
have mig med til Færøerne. Men vi
blev modtaget med åbne arme af hans
familie. Der var ingen grænser for,
hvor meget de forkælede mig, og selv
om jeg ikke kunne forstå deres sprog,
kunne vi ved fagter og gebærder gøre
os forståelige overfor hinanden.
JEG GLEMMER aldrig mit første
færøske måltid. Efter mere end 3
timers sejlads fra Thorshavn, var vi
sultne, og maden duftede dejligt, da
den blev tilberedt. Det skulle være et
rigtigt festmåltid ved det pyntede
bord, men da jeg tog den første bid
af kødet og begyndte at tygge det,
forekom det mig, at det blev større
og større i munden. Jeg gjorde mig
alle mulige anstrengelser for at få det
ned, men det var umuligt, og jeg blev
helt flov. Min fremtidige familie
spurgte mig, om jeg kunne lide ma-
den, og jeg svarede selvfølgelig ja,
samtidig med, at jeg igen forgæves
forsøgte mig med synkebevægelser.
Da det stadig var forgæves, så jeg mit
snit til at stikke kødet ned i halsud-
skæringen under kjolen, mens de an-
dre var optaget af at tale sammen,
og fra tallerkenen tog jeg efterhån-
den alle kødstykkerne og fik dem ned
på brystet. Det varmede så mærke-
ligt, og samtidig var jeg stiv af ræd-
sel ved tanken om, at de andre skulle
opdage, hvad jeg gjorde ved maden.
Måske har de nok selv undret sig
over, at jeg sagde, jeg kunne lide den,
for de spurgte mig flere gange, om
jeg virkelig brød mig om færøsk mad.
Nu har jeg vænnet mig til den, og
jeg føler mig hjemme blandt færin-
ger.
LIVET er dejligt i vores bygd, selv
om mange af deres traditioner
synes forældede i en moderne grøn-
lænders øjne. Vi har bl. a. en gammel
mand, der afviser alt nymodens. Han
lever, som de gjorde i gamle dage, og
i hans hus af sten og tørv findes der
hverken kakkelovn eller komfur. Han
har en røgstue, et åbent ildsted, hvor
han tilbereder sin mad, og vi har også
et ægtepar, som nægter at benytte
sæbe og vand. De vasker sig i gammel
urin, akkurat på samme måde som
vore grønlandske forfædre gjorde,
før de kom i berøring med europæ-
erne.
Der er også stadig gamle folk, der
spiser mikiaK, fisk gravet ned i jor-
den, hvor de langsomt „rådner" op. —
Når de har rådnet længe nok, er de
tjenlige til at blive spist.
Det er i øvrigt ikke nemt at være
husmoder på Færøerne. Alle varer,
undtagen øernes egne produkter,
mælk, kartofler og fisk, er så dyre.
Jeg vil tro, at alle levnedsmidler er
dyrere her end i Grønland, men den
færøske befolkning lever meget spar-
tansk, og har man først vænnet sig til
den færøske levestandard, så er leve-
omkostningerne ikke høje.
Det eneste, jeg rigtig savner, slutter
Bolette Valdemarson, er det grøn-
landske sprog. Selv om vi er otte
grønlænderinder her på Færøerne,
ser vi ikke meget til hinanden. For
vort vedkommende er vi undertiden
afskåret fra omverdenen i op til to
måneder på grund af dårligt vejr,
men når jeg endelig engang imellem
møder en af de andre hjemme fra
Grønland, så bliver der snakket. Så
ænser vi slet ikke tiden....
Janus.
«•
29