Atuagagdliutit - 14.12.1961, Blaðsíða 34

På verdens smukkeste arbejdsplads
silarssuarme sulivfit alianåinerssåt
Læsøp sanianltumut ikardlisimavoK
kångarsimavdlunile KeKertap inuinut
ikiunerat pivdlugo 1000 rigsdalerinik
akilérKårdlune aitsåt.
umiarssuit Danmarkimut aputut u-
sigisimavait nåpartat arferup orssue
3914-it puissit orssue 2605-it, enalug-
ssuit sårugdlitdlo tingue 28-t, sorKait
9534-t, teriangniat amé 182-it, puissit
amé 5100-it, nånut amé 6, tugtut amé
21-t ukatdlit amé 44-t, uvdlut 4913
pundit, merKut 1605 pundit, savat
merKue 19 pundit tugåtdlo 290-it.
kalåtdlinut angnermik
ukioK 1805 junime inuit amerdlå-
ssusiat 6046-nut nautsorssuneKarpoK.
niuvertoKarfingnit tamanit inukiner-
ssausimavoK Sisimiut 129-uvdlutik i-
nugtunerssauvdlunilo K’aKortOK 1819-
inik inoKardlune — ukioK tamånå-
taoK arfatat avguarneKartarneråne
maligtarissagssaussut avdlångortine-
Karsimåput. sujornatigut arfeK kalåt-
dlit handelivdlo avlnartarsimagaluar-
påt, tåssalo orssue sorKaitdlo aulaja-
ngersimassumik akigssarsissutigissar-
dlugit. nutåmigdle årKigssussineK ma-
ligdlugo arfagtap pingajuanik avlnera
atauseK kisiat handelip pissagssariler-
simavå sivnerale tamåt kalåtdlit pi-
ssåsavdlugo. handelip pissagssaKarti-
tauneranut pissutausimavOK pilagtar-
fiup atorneKartarnera åmalo handeli-
me sulissussut ikiutarnerat. åndgssu-
ssinerdlo nutån tamåna maligdlugo
umiatsianik arferissutaussunik ase-
rortoKartitdlugo kalåtdlit akiléKatau-
ssartugssångorput. tunineKartartutaoK
akigissaisigut avdlångortitsineKarpoK,
tassa orssoK akitsuatdlangneKarmat
sorKaitdle akikitdlineKardlutik, tåssa
orssup iginerata Danmarkime akia
Kagfagsimangmat sorKaitdle akerdlia-
nik akikitdlisimavdlutik. kisalo kalåt-
dlit piniaKatauniarnerulernigssåt a-
nguniardlugo ukioK tamånamit kaju-
migsautisiagssaKalersimavoK angingi-
kaluartunik, tåssa tuniniaissarfingne
tamane kalåtdlit pisaunerpånik tuni-
ssaKarsimassut akigssarsiagssaKarti-
taulersimangmata.
ukioK 1805-ime 38-nik arfagtoKar-
simavoK saniatigutdlo 3-nik silulisso-
Karsimavdlune, arferitdlo tåuko ta-
marmik katitdlutik nåpartanik 4822-
nik orssungnåssutausimåput. ukioK
tamånåtaoK puissiniarneK ajorpat-
dlårsimångilaK, pingårtumik Kujatå-
ne sujornamut nalerKiutdlugo pitså-
ngoriarsimavdlune. Kagssutit atordlu-
git piniarneK angnertusarniarneKar-
tuarpoK Avangnånilo nangminerssor-
tunit ingerdlåneKardlune ukiordlo ta-
måna taimatut Kagssutinit pissat ka-
titdlutik nåpartanik 143-nik naleKar-
simåput, tåssa Kilalugkat orssuinik,
tåukunångalo tJmånaK tunissaKarner-
ssausimavdlune, kisalo nåpartat 410
puissit orssue puissitdlo amé 3890-lt.
Kujatåne KagssusersomeK handeli-
mit ingerdlåneKarsimagaluarpoK, nu-
navdlo ilåne tamåne Avangnånisut
Kagssutit mikissut sikusiutit atorsi-
nåungingmata KagssusensorneK tama-
tigut imåinarme ingerdlåneKartarsi-
mavoK Kagssutit angnerussut atortar-
dlugit taimalo åma Kagssutaersertit-
dlune ånaissaKariatårnarnerussardlm-
ne.
ukiup tamatuma ingerdlanerane
sakiagdlut kalåtdline nåpautaussoru-
jugssuvoK toKussutaorujugssuaranile
taimågdlåt K’aKortume erKånilo i-
nungnit 85-it toKussutigineKardlune.
atuagkat katerssugkat
kisalo taissariaKarpoK ukioK 1805-
ime inspektørip Motzfeldtip sulissu-
tigingningneratigut atuagkanik ka-
terssugauteKarnigssaK autdlarnerne-
Karsimangmat. isumaliut tamåna u-
kiut Kulit migssiliordlugit sujusingne-
russukutdle inspektøriussup B. J.
Schultzip isumaliutigisimavå taimani-
kutdlo Kavdlunårtaussunit soKutigi-
neKarsimavdlune. atuagkanik atorni-
artarfigssaK pilersitaussoK tunissuti-
nik atuagauteKarpoK ukiut ingerdlane-
råne tunissutaussartunit ilårtorneKar-
dlune.
ukioK tamåna — tåssa 1805-ime —
Kalåtdlit-nunånut umiarssuit 7 apu-
simåput åipåguanilo 8-t, tamarmigdlo
avKutå uterdlugulo ajungitsumik nå-
magsisimavåt. K’aKortuvdle umiar-
ssuartigut angatdlavigineKarnera a-
jornartorsiomarsisséinarmat sikunik
pissuteKartumik ingmikut umiarssu-
årartårtineKarsimavOK K’aKortumit
kalåtdlit tunissainik Påmiuliåussi-
ssartugssaK uternerminilo niorKutig-
ssanik usilersortardlune. taimaisiv-
Skal De bo på hotel i København!
Vi yder Ira 1. oktober til 15. maj en
vinterrabat på 331/3 pct. på værelse-
priserne.
Enkeltværelser fra ........ kr. 13,00
Dobbeltværelser fra ....... kr. 26,00
Ugearrangement — enkeltværelser incl.
complet og betjening fra .... kr. 105,65
Dobbeltværelser incl. complet og betje-
ning fra ................. kr. 211,25
Hel- eller halvpension til rimelige
priser.
Alle værelser nymonterede, nogle med
bad, alle med telefon. — Restaurant,
hyggestue, fjernsynsrum.
Velkommen til
HOTEL „VIKING"
Bredgade 65 — København K
Telefon Minerva 4550.
dlune K’aKortumut nangminermut u-
miarssuaKartarnera unigtineKarpoK.
ukioK 1805-ime niorKutigssat Kalåt-
dlit-nunånukartut naleKarsimåput
74.850 rigsdalerinik, tåukunångalo ni-
uvertut nåkarnersiagssaralugit 26.038
rigsdalerit. ukioK anigormat niorKu-
tigssat Kalåtdlit-nunånukåuneKartut
87.200-nik naleKarsimåput tåukunå-
ngalo niuvertut nåkamersiagssait
31.974-iuvdlutik. ukioK 1805-ime umi-
arssuit Danmarkimut nagsatarisima-
vait kalåtdlit tunissait nåpartat arfe-
rit orssue 3649-t, puissit Kilalugkatdlo
orssue 3500-t, eKalugssuit sårugdlitdlo
nåpartat tingue 114-it kisalo sorKait
10363, teriangniat amé 409-t, puissit
amé 6578, nånut amé 15, tugtut amé
2, ukatdlit amé 110, merait uvdlue ug-
tutit 3347-t, savat merKue 11 (ugtutit),
tugåt 40 stk. kisalo eKalugssuit amé
4. — ukioK anigortOK 1806-ime ava-
låuneKarsimåput nåpartat 4122-t ar-
ferit orssue, puissit orssue 4726-t, e-
Kalugssuit sårugdlitdlo tingue 69-it,
sorKait 22495, teriangniat amé 1137-it,
puissit amé 18289, nånut amé 102,
tugtut amé 12, ukatdlit amé 226, me-
Kit uvdlue ugtutit 11013, merKut ug-
tutit 533, savat merKue ugtutit 387,
tugåt 9, kisalo nåpartat 24-t eårugdlit
tarajugkat.
ikuatdlagtitsissoK
ukioK tamåna 1806-ime umiarssuå-
raK K’eKertarssup kitåne Imerigsut
eraåne umiarpoK, tåssa umiarssuåraK
arfangniutaussoK. manitsormiut umi-
arssuåraK sinerssortautertik åma å-
naisimavåt puissit orssuinik aminig-
dlo usissoK. K’aKortup erKåne umiar-
ssuåraK avdla kingusimavOK usingåt-
siartorssuvdlune tamaisalo ånaivdlu-
git. ukiortaoK tamåna Kalåtdlit-nunå-
ne KaKutigortumik pissoKarpoK, tå-
ssa Ilulissane orssivik ikuatdlagsima-
game. niuvertoKarfigdle ajornartorsi-
orpatdlårsimångilaK K’asigiånguane
igdlorssuåraK Ilulissanut nugtertisi-
magamiko. ikuatdlagtOK pasineKarpoK
Ilulissane niviarsissat ilånut kukuta-
risimanaeugalugo.
ukiup ingerdlanerane arferit 28-t
pissarineKarput, tåukunångale mar-
dluk tåmarput silardlugssuarmik pi-
ssuteKardlutik atauserdlo Kiipåinå-
ngoraluartordlo ama tåmaineKardlu-
ne. taimaisivdlune ukioK tamåna pi-
ssaussut 25V2-usimåput. kingunitsiå-
ngua arfernik mardlungnik silulisso-
KarsimavoK. ukioK tamåna arferup
orsisuanit pigssarsiat nåpartat 3000-
uput. Kilalugkat orssuinit 110-t pui-
ssitdlo orssuinit 599-it kisalo puissit
amé 5366-it. ukiut sujugdlit åssigalu-
git tunissat amerdlanerssait timåna-
m'it tunineKarsimåput.
ukioK tamåna K’eKertarssuatsiaine
K’eKertarssuarmilo Kagssutinik pui-
ssiniarneK inuinarnut ingerdlatitiler-
simavåt tamatumalo nalåne Manitsu-
me handele Kagssusersortitsivdlune
iluagtitdluartalerpoK. Sisimiune mar-
dluk misiligaissugaluit iluagtitsivat-
dlångitdlat åipålume taimaitinarsima-
VOK.
ukiortaoK tamåna NugssuaK sujor-
natigut Agpanut atas'imagaluardlune
Umånamut atalerpOK, kisalo Påmiut
niuvertoKarfiata isorartuvatdlårnera
pissutauvdlune kalåtdlit tunissaisa i-
lait énaineKartarmata ajorsissardlu-
tigdlunit Arsuk ingmikut tunissivigi-
neKarsinaulerpoK Kavdlunåmik niu-
vertorusilerdlugo kalåtdlit tunissag-
ssiainik pisiniartarfigssaK. UpernaVik
måna tikitdlugo K’eKertarssup niu-
vertoKarfianut atasimaigaluartoK ka-
låtdlit tåssanimiut ardlaKaKissut kig-
sautåt maligdlugo ingmikut niuverto-
KarfinigorpoK.
tuluit nunåta Danmarkimut sor-
ssungnerane 1807-mit' 1814-imut Ka-
låtdlit-nunånut atåssuteKarneK ta-
marme unigtitausimavoK. handelip
umiarssuautaisa ilåne - nålagaussoK
Svend Jensen tulungnit tigussausima-
galuardlune iluagtitåivdlune Kimåsi-
massoK OKalugtuarpoK handelip umi-
arssuautai arfinigdlit tulungnit tigu-
neKarsimassut umiarssuartai usilo ta-
maisa tulungnit pineKarsimavdlutik.
DET HÆVDES, at en kendt poli-
tiker på et tidspunkt af året, da
Grønland var uskønnest, engang
sagde: „Dette er altså Grønland. Sten
på sten og lort på lort“. Han må/have
oplevet landet i tøbrudstiden, og grøn-
landske slædehunde er som bekendt
ikke så velafrettede, at de besørger i
en dertil indrettet sandkasse, og når
sneen, bopladsens Elizabeth Arden-
salve, smelter, så kan en noksagt, man
træder i, godt forekomme mere an-
massende, end den vidunderlige na-
tur, der omgiver en. Men kun for en
stund, thi fjerner man sig lidt fra bo-
pladsen og dens udenomsubekvemme-
ligheder, trænger naturen sig på igen
fra en langt mere tiltalende side. Man
har kaldt den grønlandske natur Den
store Stilhed, men i tøbrudstiden, hvor
alt går i opløsning, selv fuglenes fjer-
pragt, er naturen i evig bevægelse. Det
kogleri er indledt, som i den korte
sommers hektiske nu skal sikre ar-
ternes beståen, og netsider og sortsi-
der, mallemukker, alke og teister, sne-
spurve, hvidehvaler og sildepiskere er
her i Nordgrønland samlet i et natu-
rens overflødighedshorn, som fangeren
kan øse af, når han i sin kajak fjer-
ner sig fra bopladsens småproblemer
og forener sig med den natur, der er
omkring ham og i ham. Smukkere
arbejdsplads kan selv de dygtigste vel-
færdseksperter ikke skabe. Sneklædte
fjelde omkranser det mørkeblå glat-
ragede vand, som kun brydes af na-
turens og fangerens formgivne mester-
værker, isfjeldene og kajakken.
I disse omgivelser henter manden
det, der skal sikre tørvemurshytten
forråd i trange tider, når naturen ikke
tager imod, hvilket meget vel kan væ-
re på andre dage end om torsdagen.
Han skal bevare balancen mellem de-
bet og kreditposen på væggen hos
pladsens leverandør af nødvendig-
hedsartikler — stedets Magnus Jen-
sen — og til det formål har han sin
kajak, sin harpun og sin riffel som i
gamle dage den danske arbejder sin
hakke, sin skovl og sin spade. Men
hvilken arbejdsplads er ikke fangeren
beskåret. Den i sig selv er vel det
vægtigste argument mod nedlæggel-
sen af de små steder. Når naturen er
venlig, som den var, den dag dette bil-
lede blev taget ved TuvssåK i Uper-
navik distrikt, så tilgiver fangeren
den gerne lunefulde perioder, og skul-
le den vise sig mindre gavmild, end
dens smil antyder, ja, så bærer fan-
geren også over med det, for her
mellem fjeld og vand, i pagt med
evigheden, er debetposen på væggen
i butikken noget særdeles fjernt
uhåndgribeligt og ligegyldigt.
erKartorneKartarpoK politikere ilisi-
maneKartoK Kalåtdlit-nunåt augtuler-
dlune peratdlerugtortoK tikikamiuk o-
KarsimassoK: „tåssagoK Kalåtdlit-nu-
nåt. ujarKat, ujancat, ånat, ånat“. aug-
tulerneK nalerordlugo tåuna månisi-
mavoK, kalåtdlitdlumiukua Kingmé
sume tamåne perusuersartartut, Kav-
dlunåt Kingmisut karsissånguanut
sioraanik imalingnut taimatut ator-
tugssångordlugit piarérsimassunut pi-
natik, aputdlo — nunaKarfingup pi-
nersautitut tarngutålusoK augkångat,
pingortitarssuaK avatangissoK kussa-
naraluaKissoK, ingerdlaniardlune a-
naerdluingitsorfiungilaK. nunaKarfi-
nguardle perajuilo Kimalåråine nunar-
ssuaK tikitagssaK minguitdlunilo alia-
néitaKaoK. Kalåtdlit-nunåt nipaitsor-
ssuaKarfingmik taineKartarsimavoK,
augtorneratale nalåne sut tamarmik
tukåtdlarångata, tingmissat merKuinut
agdlåt, nipisiagssaileKinarungnaerta-
raoK. umassut atåinarnigssåt isumaga-
lugo tamane unarujorneK aut-
dlarnerångat natsit, åtåt, malamuit,
agpat, serfat, Kupalorårssuit Kilalug-
kat tikågugdlitdlo, Avangnårssuane
sume tamåne sujumugagssaulerdlutik,
pissagssarssuit manissaraut, piniartoK
nunaKarfingup ajornartorsiutai tunut-
dlugit asimut autdlarångat Kåinamik,
pingortitarssuaK atausioKatigilerdlu-
gulusoK. nunane avdlane inugtaussut
nålagauvfingmit tamatigut isumagine-
Karnigssanik nonsaissutigingnigtut pi-
koringnerpåtdlunit tåssaKauna suliv-
fingmik taima alianaitsigissumik pi-
lersitsisinåupat, KåKat aputitarasåt i-
mamik uvngiardlåmigdlusoK kaujat-
dlaissut, ilulissat sarfarserussårtut
Kaj ardlo, kisimik Katsunganerssup a-
tåne minigtorneruvdlutik.
avatangissinit tåukunånga piniartup
aissarpai perKumautigssat ukiume a-
kungnagsinigssånut igdlunguane isu-
mangnaitdlisaissugssat, silame taimai-
ginarneK ajormat ataguåsit ukiutdlar-
pat pissagssat akutdlatdlarumårmata.
pissame akinik isumaginiartugssauvai
Kavdlunåminernik avdlanigdlo niuver-
tarfingmiunik pissariaKartitane, så-
kugssatuailo tåssa Kåine, unåne aut-
dlaisinilo, sordlo Kanga Kavdlunåt nu-
nalerissut ikugtaut nivautardlo isu-
mavdlutigisimagait. piniartuvdle sut-
dlivia ajasornåssutsimigut naligssaKa-
runångilaK, nunaKarfinguit inueruti-
tiniagaunerånut akerdlilissutigssat
angnerssåt. silarssuaK tupingnartumik
alianaitdlarångat, sordlo taimane Tuv-
ssåme Upernaviup erKåne piniartoK å-
ssilineKarmat, påsineK ajornångilaK,
piniartup nåmagalugo atortarmago
uvdlut taimåituinaussångikaluartut,
månime ilulissat kuserussårpalåt a-
kornåne, någssåungissusseK atausio-
KatigalugulusoK, aKagugssaK isumaku-
lutigisavdlugo soKutaujungnaertarmat.
nigdlatårtitdlugo imeruk
— nyd den afkølet
susungnia avdldussuseuångivigpoK
De vil ikke kunne smage forskel
tupåtdlautigiscLKåt imiaK taima pitsautigisson
taima akikinårtigalugo pineicarsinaungmat
De vil blive forbavset over, at man kan få
en så god øl så billigt
mi bsm
FAXE BRYGGERI
»SØBY«
motorer
Semi-diesel fra
6—150 hk
Benzinmotorer fra
6—12 hk
Luftkølede benzin-
motorer fra 2—4 hk
motorit benzinatortut
silåinarmik
nigdlarsautigdlit
Søby Motorfabrik
v. A. C. Jørgensen
Søby . Ærø . Tlf. 123
Fuldendt
skønhedspleje
Verden over gør TOKALON
det smukke køn endnu smukkere.
TOKALON er cremer og
pudder — til Dem.
TOKALON er Ikke kostbar
og gør derfor daglig skønhedspleje
til en selvfølge.
aitsdt tåssa kussagtinartut
silarssuaK tamåkerdlugo TOKALONit
arnartavut lngagdluglt kussag-
tltltarpal.
TOKALON tåssa cremet puddet-
dlo — Ulngnut atugagssiat.
TOKALON akisåjiingltdlat
talmåltumlk uvdlut tamåklavdluglt
atortarlénguåkit.
*Tokalon
I
I
En gros:
ameraiasdngordluglt oklkinerussu-
mlgdlo uvane pinetcarsinduput:
WILLY RASMUSSEN & CO.
Hovedvagtsgade 6, København K.
Dagcreme — Skin Food *— Skin Beauty Cream — Pudder
35